Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 13

Udvalg om sikkerheds- og
udenrigspolitiske spørgsmål
lA's forslag til Landstinget om varetagelse af de grønlandske interesser bl.a. på de amerikanske
baser
Landstinget har i efterårssamlingen vedtaget
IA’s forslag om at sende en Landstingsdele-
gation til US-baserne og samtidig undersøge
mulighederne for orienteringsbesøg i USA.
Dette er sket efter at Landstinget ved flere
behandlinger har afslået, at der blev etableret
et kontrolorgan i Landstingsregi.
Der er nu opstået en ny situation, eftersom
Thule-anlægget nu er kommet i internationalt
søgelys, fordi man fra forskelligt eksperthold
mener, at deployeringen er ulovlig iflg. ABM-
traktaten. Ydermere er der på det seneste ud-
trykt ønske om, at se bort fra ABM-traktaten
og ganske simpelt at indrømme Thule-radarens
fremtidige placering indenfor SDI — »stjerne-
krigsprojektet«, hvilket i ganske alvorlig grad
forrykker Grønlands placering i sikkerhedspo-
litikken, fra at være et defensivt område til
et offensivt område.
Den såkaldte fornyelse af Thule-anlægget
skulle ifølge aftalerne også kræve godkendel-
se fra den danske regering. Danmark blev gjort
»bekendt« med planerne, men Grønlands Lands-
ting er ikke blevet hørt i denne sag.
Hjemmestyreordningen indebærer at vi som
bekendt ikke vil kunne få den fulde myndig-
hed over forsvars- og udenrigspolitiske spørgs-
mål. Alligevel har Grønland eensidigt kunnet
bestemme at trække sig ud af EF, ligesom Land-
stinget i 1983 kunne forhindre udbygning af
DEWlines (ud for Qeqertarsuatsiaat) og i 1984
kom Landstingets enstemmige udtalelse om
Atomvåbenfrizone i Grønland.
De første to beslutninger er realiseret, men
hvordan med den sidste? Hvem skal kontrol-
lere at Landstingets beslutning bliver efter-
kommet ?
Alene af den sidste grund burde Landstin-
get undersøge, hvordan vedtagelsen skal
implimenteres og føre kontrol med at den over-
holdes.
Et høringsorgan
Da Hjemmestyreloven som nævnt ikke har ta-
get højde for sådanne situationer, som er op-
stået ved denne problematik, skal INUIT ATA-
QATIGIIT foreslå, at man finder en løsning
med Folketinget, som man har gjort på råsto-
fområdet, nemlig at nedsætte et fællesorgan
med ligelig repræsentation fra Landsting og
Folketing, som får til opgave at være et hø-
ringsorgan i forsvars- og udenrigssager, når
spørgsmål af betydning for Grønland kommer
op.
Permanent udvalg
I betragtning af at nedsættelse af et sådant
organ forudsætter ved tagelse i Folketinget,
skal INUIT ATAQATIGIIT foreslå, at Lands-
tinget foreløbig etablerer et permanent udvalg
til varetagelse af Grønlands interesser inden-
for sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål.
Det kunne overvejes at Landstingsdelegatio-
nen til base- og USA-besøg blev gjort perma-
nent. Udvalgets opgave vil i første omgang være
at undersøge mulighederne for, at placere et
fremtidigt organ i forhold til Hjemmestyreloven
og Rigsmyndighederne, og om et fællesorgan
med Folketinget kan etableres, hvilket forhold
det skal have med Udenrigspolitisk Nævn.
o.s.v..
Med dette forslag er det IA’s hensigt, sim-
pelthen, at give Grønlands befolkning en ri-
melig mulighed for indsigt. De nuværende til-
stande, med hemmelighedskræmmeriet, fører
kun utryghed med sig.
Flere kvinder i Landstinget?
Stem en lA'er ind!
Eriwervspolitikkens grundlag:
Arbejde er en menneskeret!
Arbejdet er en menneskeret. Derfor må
der også en erstatning til, når der ikke kan
tilbydes arbejde til mennesker, som øn-
sker arbejde. Perspektivet er en arbejds-
løshedsforsikring administreret af fagbe-
vægelsen i tilknytning til arbejdsformid-
lingen.
Aktuelt mener Inuit Ataqatigiit, at et skridt
på vejen i denne retning vil være:
— at forbedre den eksisterende takstmæs-
sige hjælpeordning i samarbejde med SIK
— at administrationen af arbejdsformidlin-
gen overdrages til SIK’s lokalafdelinger, hvor
disse kan påtage sig opgaven.
I disse byer etableres — på forsøgsbasis —
en jobskabelsesordning, der skal administre-
res af SIP-erne.
I forbindelse med udformningen af ovennævn-
te er det meget vigtigt, at ansvaret decentra-
liseres.
For at dette kan realiseres, er det uundgåe-
ligt, at de berørte instanser bliver inddraget
i samarbejdet, eksempelvis SIP-erne og kom-
munerne. I takt med denne udvikling bliver
det nemmere at kunne tilbyde arbejde til den
fastboende befolkning.
Der eksisterer i dag en lov om ansættelse
af arbejdskraft i Grønland, hvor den lokale be-
folkning tilgodeses med første prioritet.
Ved inføreisen af en ordning, som SIK’s lo-
kalafdelinger administrerer, vil det blive nem-
mere at sikre overholdelsen af denne lov, nemlig
at skaffe arbejde til den hjemmehørende be-
folkning.
Orlov under graviditet og fødsel
Et samfunds menneskelige værdier bliver målt
gennem dets beskyttelse af de mindste og sva-
geststillede i samfundet. Derfor må samfun-
det blandt andet give mulighed for, at børn
får den bedst mulige start i livet.
Udfra disse betragtninger vil Inuit Ataqa-
tigiit i Landstinget arbejde videre med ønsket
om forlængelsen af barselsorloven fra de nu-
værende 14 uger til 26 uger. I denne forbin-
delse skal faderen også gives mulighed for at
have orlov uden løntåb.
Mange kvinder har i dette land hårde og ikke
særligt sundhedsvenhge arbejdsvilkår. I og med
at arbejdsvilkårene kan udgøre en sundheds-
risiko for både barnet og moderen under gra-
viditeten, skal der gives mulighed for, at mo-
deren stopper med at arbejde tidligere end nor-
malt, og dette skal ikke gå ud over barselsor-
lovens længde efter fødslen. Ovennævnte bør
indføres i forbindelse med den snarlige revi-
sion af ordningen om takstmæssig hjælp.
Derudover mener Inuit Ataqatigiit, at der
ved adoption skal gives samme rettigheder,
som til enhver tid gælder omkring barselsor-
lov under graviditet og fødsel.
Lige løn for lige arbejde
Et af Inuit Ataqatigiits vigtigste politiske mål
er afskaffelse af fødestedskriteriet og dets af-
smittende virkning, som giver mulighed for
at behandle nogle bedre end andre.
Dette har siden arbejderbevægelsens opstart
her i landet altid været en af mærkesagerne,
og derfor kan vi efter hjemmestyrets indførelse,
hvor vi nu har direkte politisk ansvar for ar-
bejdsmarkedsforhold, ikke påtage os ansva-
ret for, at den hjemmehørende arbejdskraft be-
handles dårligere end andre.
Inuit Ataqatigiit vil arbejde for, at der poli-
tisk bliver givet nærmere målsætninger for,
hvordan de forskellige lønmodtagergrupper skal
aflønnes. Hvem har for eksempel sagt, at en
fysisk hårdt arbejdende lønmodtager skal tjene
mindre end en offentligt ansat?
Lønmodtagernes medindflydelse
Forudsætningen for ansvarlig og medlevende
indstilling til arbejdet er i vid udstrækning et
spørgsmål om medindflydelse på arbejdsplad-
sen. Derfor vil Inuit Ataqatigiit være med til
at realisere, at alle lønmodtagere, hvadenten
de pågældende arbejdere er ansat i en offent-
lig eller privat virksomhed, har direkte indfly-
delse på virksomhedens daglige ledelse og drift.
For eksempel vil Inuit Ataqatigiit fuldt ud støt-
te medarbejderindflydelsen på produktionsan-
læg og i KNI således, at udvalgene får direkte
indflydelse og for eksempel ikke kun bliver
brugt som marionetter.
I takt med den øgede medarbejderindflydelse
skal der også åbnes øget mulighed for uddan-
nelse samt efteruddannelse for alle medarbej-
dergrupper, uafhængigt af om en arbejder er
ansat i en privat eller offentlig virksomhed.
Indførelse af en ATP-ordning
Inuit Ataqatigiit vil aktivt støtte SIK’s frem-
lagte forslag om indførelse af en forsikringsord-
ning, således at ganske almindelige lønmod-
tagere kan modtage et supplement til deres
aldersrente. Det er uacceptabelt, at lønmod-
tagere, der har været medlemmer af SIK, blot
spises af med noget, der minder om almisser.
Aflønning af lønmodtagere
Der har i befolkningen været udpræget tilfreds-
hed med SIK’s seneste overenskomster. Det
på trods af, at SIK blandt andet har solgt dyr-
tidsordningen og indgået 4-årige aftaler.
SIK har for overenskomstperioden 1987-89
opnået generel forhøjelse af lønningerne på cirka
11 procent og har for næste overenskomstpe-
riode allerede låst sig fast på 3 procents for-
højelse for hele overenskomstperioden.
Inuit Ataqatigiit regner helt afgjort med, at
dette vil medføre reallønsnedgang i betragte-
ligt omfang. Dette vil vi naturligvis ikke være
medansvarlige for, og derfor vil vi arbejde for,
at Landstinget åbner mulighed for genforhand-
ling, så lønmodtagernes lønninger kan holde
trit med prisudviklingen.
Angallateerarsortut soqutigisaat pi-
ngaaruteqarnerallu puigorneqassanngil-
lat. (Ass.:A.Høegh)
Kystfiskernes interesser og deres betyd-
ning skal ikke glemmes. (Fot.:A.Høegh)