Atuagagdliutit - 27.05.1987, Qupperneq 3

NR. 22 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
II
Taasineq ullaakkut ammarneqarmat Nuup katersortarfia allagartarsuarnik qineqqusaarutinik ulinneqangajallu-
innarsimavoq.
Forsamlingshuset i Nuuk varsom sædvanligt på det nærmeste tapetseret med valgplakater, da valget startede i går
morges.
Lars Chemnitz lagde
sig lunt imellem
Otto og Jonathan

Lars Chemnitz
Juuntaakut Ortullu
akornannut inissippoq
Inatsisartunut qineqqusaarnermi »pissaanilissutit
sorsuunnerat« qinigassanngortittut ilaasa pingaasut
1000-it sinnerlugit taaguunneqarnerannik
kinguneqarpoq
Lars Chemnitz qinersineq sioqqul- Taakkuuppullumi qinersinermi
lugu — mianersorluni — oqarpoq i- 1000-it sinnerlugit taaguunneqarsi-
limagisat tassaanngitsut taasinerit. masut. 1.093, 1.098 aamma 1.152
Sunaaffali annilaanngatissaqarani, Ortu, Lars Juuntaallu taamatut
kisitsinikkummi erserpoq 1.098- taaguunneqarsimapput.
init taancqarsimasoq, taamalu taa- Lars Chemnitzilli Qeqqata qiner-
guunneqarnerpaat marluk akor- siviani taaguunneqarsimanerujus-
nannut inissilluni: Parteeqatiminit, sua parteeqataanut sunniuteqar-
Atassutip siulittaasuanit Otto poq. Jan Streit Christoffersen eq-
Steenhoidtimit, qeqqani qinigas- qugaanerlunnerpaalluni.
sanngorteqatigisaminit, taliimanik Qeqqatalu qinersiviani ilassuti-
amcrlancrusunik taaneqarsimallu- tut isertut marluupput.
ni. Siumup siulittaasua Jonathan I.A.-meersoq Henriette Rasmus-
Motzfeldt taasinernik 54-inik inu- sen 394-init taaneqarsimasoq, Issit-
sungarlugu, taanna Kujataani taa- tup Partiianeersullu ilaat Nikolaj
guunneqarnerpaasimagami. Heinrich 283-init taaneqarsimallu-
ni ilassutitut isertortaaq.
Otto Steenholdtip Jonathan Motzfeldt katersortarfiup silataani naapikka-
miuk kikissamik tunivaa. Juuntaalli ullumikkut nalunngilaa Inatsisartuni
amerlanerussuteqarneq »kikiassaguniuk« suleqatissarsiortariaqarluni.
Otto Steenholdt forærede Jonathan Motzfeldt et søm, da de to partibosser
mødtes foran forsamlingshuset i Nuuk. Jonathan må i dag erkende, at han
skal have fat i en koalitionspartner, hvis han vil have et »fastsømmet« fler-
tal i Landstinget.
Inatsisartunut qinigaarlaaq: Ittoq-
qortoormiiut borgmesteriata inuu-
suttup — nuannarineqarluartullu
— Andreas Sanimuinnaq taarser-
tussanngorpaa.
Ny i Landstinget: lttoqqortoor-
miits unge — og populære — borg-
mester Jonas Danielsen snuppede
kredsens mandat fra Andreas Sani-
muinnaq.
Ittoqqortoormiit har
skiftet side
Ittoqqortoormiit har skiftet side.
Fra at være en sikker Siumut-kreds
skiltede Ittoqqortoormiit side ved
valget i juni 1984, hvor Andreas Sa-
nimuinnaq fik mandatet. Men nu er
kredsen tilbage i den situation, der
herskede, da nu afdøde skolein-
spektør Aage Hammcken repræ-
senterede kredsen i Landstinget.
Det var kommunens unge og po-
pulære borgmester, Jonas Daniel-
sen, der formåede at vende situatio-
nen igen til Siumut-flertal. Han fik
97 personlige stemmer. Siumut-
partiet fik ialt godt 56 procent af de
afgivne stemmer i kredsen. Inuit A-
taqatigiit har ikke tidligere stillet op
i Ittoqqortoormiit, men var med
denne gang og opnåede 7 procent af
de afgivne stemmer.
»Giganternes kamp« ved landstingsvalget sendte denne
gang tre kandidater op over 1000-stemmers grænsen
Lars Chemnitz havde før valget —
meget forsigtigt — udtrykt, al for-
ventninger ikke er det samme som
stemmer. Han havde nu ingen
grund til ængstelse, viser valgtalle-
ne, for med et personligt stemmetal
på 1.098 lagde han sig lunt mellem
valgets to øvrige stemmegiganter:
Fem stemmer foran partifællen,
Atassut-formand Otto Steenholdt,
der stillede op i samme kreds, nem-
lig Midtkredsen. Og 54 stemmer un-
der Siumuts Jonathan Motzfeldt
der blev valgets nummer 1 på stem-
mer fra Sydkredsen.
Og så er også alle de tre kandida-
ter nævnt, der ved dette valg kom
over 1000-stemmers grænsen.
Ittoqqortoormiit
allamik taasipput
Ittoqqortoormiit allamik taasip-
put. Siumukkormioqarfiusimaga-
luartoq Ittoqqortoormiit 1984-imi
qinersinermi nikippoq, Anders Sa-
nimuinnaq qinigaainmat. Atuarfi-
ulli pisortarigaluata maanna toqu-
simalersup Aage Hammekenip I-
natsisartuni inigisimasaralua
maanna Siumukkormiumit tigune-
qaqqippoq.
Kommunip borgmesteria inuu-
suttoq nuannarineqarluartoq, Jo-
nas Danielsen, qinigaammat Siu-
mukkut amerlanerussuteqaleqqip-
put. Jonas Danielsen 97-init taane-
qarsimavoq. Qinersivimmi tassani
Siumut 57 procentingajavinnik pis-
sarsisimavoq. Inuit Ataqatigiit lt-
toqqortoormiini qinigassanngor-
teqqaarnerminni taasinerit 7 pro-
centiinik pissarsipput.
Bendt Frederiksen ind
på 213 stemmer
Gudmand Jensen fra Atassut score-
de det højeste personlige stemmetal
i Upernavik valgkreds, men Siumut
var totalt 31 stemmer stærkere end
Atassut, og derfor bliver det atter
Bendt Frederiksen, Siumut, der
kommer til at repræsentere kred-
sens i Landstinget.
Bendt Frederiksens personlige
stemmetal blev på 213, mens Gud-
1.093, 1.098 og 1.152 er de nøjagti-
ge stemmetal for Otto, Lars og Jo-
nathan.
Lars Chemnitz’ førsteplads i
Midtkredsen kostede imidlertid
blod i de egne rækker. Det var Jan
Streit Christophersen, det kom til at
gå ud over.
Dertil kommer så to af tillægs-
mandaterne, som også gik til
Midtkredsen.
l.A.’s Henritte Rasmussen satte
sig på det ene med 394 stemmer, og
som eneste repræsentant for Issit-
tup Partiia kom Nikolai Heinrich
ind på det sidste tillægsmandat med
283 stemmer.
mand Jensen fik 337.
På et forholdsvist tidligt tids-
punkt af aftenen ville rygtet vide, at
kredsens mandat var gået til Inuit
Ataqatigiit. Dette var dog ret og slet
et rygte, hvilket tallene til fulde vi-
ser. LA. fik 96 stemmer, Atassut
fik 406, og Siumut fik 437.
Der er 1.357 stemmeberettigede i
Upernavik, og af dem var der 956
eller temmeligt nøjagtigt 70 pro-
cent, der gjorde brug af deres ret.
Bendt Frederiksen
213-init taaneqarluni
iserpoq
Atassummeersoq Gudmand Jensen
Upcrnaviup qinersiviani taaguun-
ncqarnerpaajuvoq, katinnerannili
Siumut Atassummit taasinernik 31-
inik amerlaneruvoq, taamalu Siu-
mumeersoq Bendt Frederiksen taa-
vanngaanniit qinigaalluni Inatsi-
sartuni ilaasortaasussanngorpoq.
Bendt Frederiksen 213-init taa-
neqarsimagami, Gudmand Jensen
337-init taaneqarsimasoq.
Unnuleqqaarnerani tusatsiarne-
qartaleraluarpoq Inuit Ataqatigiit
taavani ajugaasuusimasunngooq.
Tamatumalli tusatsiagaannaviusu-
manera kisitsisitigut erserluarpoq.
I.A. 96-init taaneqarsimagami, A-
tassut 406-init Siumullu 437-init.
Upernavimmi qinersisartunit
1.357-iusunit 956-it taasiartorsi-
mapput, procentinngoraanni 70-er-
luinnaallutik.