Atuagagdliutit - 27.05.1987, Blaðsíða 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1987
Oqallinneq • Debat
Samarbejde mellem
skolen og hjemmene
På det netop afviklede delegeret-
møde i KANUKOKA på Knud Ras-
mussens Højskole i Sisimiut frem-
satte formand Anders Kielsen nogle
bemærkninger om den grønlandske
folkeskole. Denne udtalelse blev ci-
teret i Radioavisen, og nu kræver en
lærergruppe ifølge Radioavisen en
nærmere uddybning af Anders
Kielsens udtalelser, der gik på, at
folkeskolen i for høj grad bærer
præg af, at eleverne er til for lærer-
nes skyld og ikke omvendt.
, den anledning ønsker jeg på
Nuuk kommunes vegne at bemær-
ke, at jeg på delegeretmødet bad de
delegerede om også at skele til læ-
rernes problemer og ofte vanskelige
situation, idet der under mange tid-
ligere debatter om skolens vanske-
ligheder har været en tendens til at
give lærerne hele skylden for pro-
blemerne.
Samarbejdet
I landstingsforordningen om folke-
skolen hedder det nemlig i formåls-
paragraffen, at formålet med fol-
keskolen er, at skolen i samarbejde
med elevernes hjem skal oplære ele-
verne til ansvarsfølelse og forståel-
se over for andre mennesker. Dertil
kommer så bestemmelserne om til-
egnelse af boglige færdigheder.
Lærerne er imidlertid ofte i den
situation, at det netop er forældre
til børn med vanskeligheder, der
ikke møder op til forældremø-
derne.
Disse bemærkninger fremsatte
jeg på delegeretmødet efter Anders
Kielsens udtalelse, men dette er alt-
så ikke blevet refereret i pressen.
Et stort problem
Jeg mener, at netop problemerne
omkring den manglende kontakt
mellem skolen og problemfyldte
børns hjem er et uhyre stort pro-
blem, som vi politikere må søge at
løse. Der er tale om et samfunds-
problem, der ikke må lægges alene
på en bestemt gruppes skuldre.
Vort erhvervslivs standard højes
betydeligt i disse år, og det er derfor
alle ansvar, det vil sige skole, hjem
og politikere, at vore børn og unge
får en skolegang, der kan leve op til
erhvervslivets stigende krav. Det
må være en fælles samfundsopga-
Atuarfiup
angerlarsimaffiillu
suleqatigiinnerat
KANUKOKA-mut aallartitat ataatsimiinneranni Nuup
borgmesteriata Bjarne Kreutzmannip meeqqat
atuarfiannut tunngasut saqqummiuppai’
Bjarne Kreutzmann.
ve, man ikke kan forlange løst af
lærerne alene.
I Nuuk kommune lægger vi me-
gen vægt på, at såvel skolegangen
som fritidstilbuddene til børn og
unge er et samarbejde mellem hjem,
skolen og kommunen. Ingen kan
løse problemerne alene.
Ifølge landstingsforordningen
kan skolenævnene pålægge skolen
at søge nærmere kontakt med
hjemmet. Dette er en bestemmelse,
vi nok skal anvende hurtigt og kon-
sekvent i fremtiden, så der kan skri-
des ind med fornøden støtte, inden
den enkelte elevs vanskeligheder er
blevet uoverskuelige.
Bjarne Kreutzmann
Borgmester
Sisimiuni Knud Rasmussenip Høj-
skoliani kommunit kattuffiata
KANUKOKA-p kommunit aallar-
titaannik ataatsimeersuartitsinera-
ni siulittaasoq Anders Kielsen nu-
natsinni atuarfeqarneq pillugu o-
qaaseqarpoq. Oqaaserineqartut
taakku radiuaviisikkut issuarne-
qarput maannakkullu ilinniartitsi-
soqatigiit piumasaraat Anders
Kielsen-ip oqaaserisaminik itisilii-
nissaa. Anders Kielsen ilaatigut o-
qarpoq meeqqat atuarfianni pissut-
sit ilinniartitsisut pillugit atuarto-
qarneranik malunnarsiartuinner-
tut.
Tassunga atatillugu Nuup kom-
munia sinnerlugu malugeqquara
aallartitat ataatsimiinneranni a-
taatsimeeqataasut qinnuvigisima-
gakkit aamma ilinniartitsisut atu-
garisaat, ilaatigut imaannaanngit-
taqisut, ajornartorsiutaallu aamma
qissimilaaqqullugit. Siornatigum-
mi atuarfeqarneq pillugu oqallit-
tarnermi ilinniartitsisut ajornartor-
siutinut pisuutinneqartarsimapput.
Namminersornerullutik Oqartussat
SULISUSSARSIORPUT
ALLAGARSIUTEQQITAQ
llisimatusarfik piaarnerpaamik i-
sumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
overassistentissarsiorpoq/allatsis-
sarsiorpoq makkuninnga suliaqar-
tussamik:
Allagarsianik allakkanillu nalunaar-
suineq, Ilisimatusarfiup pisortaata
ilisimatuutullu suleqataasut alla-
gaannik allaqqissaarineq, allatassa-
nillu allanik allanneq.
Inaalitassanik assigiinngitsunik i-
naalitsiterineq, kiisalu atuagaate-
qarfimmik annertungaatsiartumik
nakkutilliineq.
Atuakkanik Ilisimatusarfiup atua-
gaateqarfianiittussanikqarasaasia-
mut nalunaarsuineq, atuagaateqar-
fimmik nakkutiginninneq ilisima-
tuutut suleqataasut ilaat imaluunniit
allaffimmi pisortaq suleqatigalugu.
Qarasaasialerinermik (EDB) naat-
sorsuuserinermillu ilisimasaqarneq
kissaatiginarpoq, kisianni piumasa-
rineqarani taakku ilisimasaqarfige-
riinngikkaanni ilinniartitsisoqarsin-
naammat. Aamma naatsorsuutigis-
savat qarasaasialerinermut pikkoris-
sarnissamut arlalinnulluunniit pe-
qataatitaanissat.
Qinnuteqarniartut kalaallisut atuar-
nermik allannermillu sungiussisi-
masariaqarput.
Paasissutissat erseqqinnerusut pis-
sarsiarineqarsinnaapput ukunan-
nga: Robert Petersen imaluunniit
Finn Breinholt Larsen, tlf. 24566,
nal. 8.00 aamma 16.00 akornanni.
llisimatusarfik atuarfiuvoqanner-
tuumik ineriartortoq. Ukiamut Up-
perisarsiornermikllisimatusarfillu
ataatsimuulissaagut. Maannakkut
inuit quliulluta aalajangersimasu-
mik sulisuuvugut, ilinniartullu 19-
iullutik.
ALLAGARSIUTEQ-
QITAQ
Qinnuteqartut ikippallaar-
nerat pissutigalugu Kalaal-
lit Nunaata Radioata allat-
toqarfianut nutserisumik/
assistentimik pissarsioq-
qinneqarpoq piaarnerpaa-
mik sulilersussamik.
Nutserisup/assistentip suli-
assaanit taaneqarsinnaap-
put allattoqarfiup nutsigas-
saataanik nutserineq, ataat-
simiinnerni imaqarniliuineq
aamma allaffimmi suliassat
nalinginnaasut.
Nutserisup qullersarissavaa
kontorfuldmægtigi.
Paasissutissat erseqqinneru-
sut pissarsiarineqarsinnaap-
put administrator Peter Rå-
høj, tlf. 2 11 72saaffigalugu.
Avannaata Radioani Ilulissaniittumi as-
sistentitut/ikiortitut atorfik piaarner-
paamik inuttaligassaavoq.
Avannaata Radioa nunap immikkoortu-
anut radiotut atorpoq, tassanilu ullor-
mut suliarineqartarput nuna tamakker-
lugu nunallu immikkoortuani radiokkut
aallakaatitassat. Assistentip/ikiortip su-
liassarissavai aallakaatitassanik tigoo-
raaneq, telefonimik paarsineq aamma-
lu allaffimmi suliassat nalinginnaasut.
Sulinerup ilarujussua nunap immik-
koortuata radioata ilanngutassiortuinut
atassuteqarnermut atorneqartartussaa-
voq, taamaattumillu arlariinnik oqaasi-
liuinissaq pisariaqarpoq.
Atorfik maanna sap.ak. nal.ak. 20-ni su-
liffiusarpoq naatsorsuutaavorli 1987-imi
ukiakkut ulloq naallugu atorfinngortin-
neqassasoq.
Paasissutissat erseqqinnerusut pissarsi-
arineqarsinnaapput Maria Simonsen, tlf.
43633 saaffigalugu.
Atorfinnut ataatsimut oqaatigineqarsinnaasut:
Akissarsiat atorfinitsitaanermilu pissutsit Pisortat Isumaqatiginninniartartoqatigiivisa aamma S.I.K./H.K.-p isumaqatigiis-
sutaat naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqanngilaq.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissumut atorfininnermi angalanermut nutsernermullu aningaasartuutit naapertuuttumik anner-
tussusillit akilerneqarsinnaassapput.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissuunngitsumut nuunnermut atatillugu angalaneq aamma pequtit assartorneqarnerat kiisalu si-
vikinnerpaamik ukiuni 2-ni sulereerluni soraarnermut atatillugu angalaneq aamma pequtit assartorneqarnerat akilerneqar-
tussaapput. Aammattaaq qaammatini 12-ni atorfeqareernerit tamaasa sulinngiffeqarluni angalanerit akilerneqartartussaapput.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermik siornatigullu sulerisimanermik paasissutissartalik soraarummeernermi uppernarsaatit
sulisitsisunillu oqaaseqaataajunnartut assilineqarnerinik ilalik Namminersornerullutik Oqartussat tigoreersimasassaat ki-
ngusinnerpaamik 10. juni 1987, uunga nassiunneqassaaq:
Kalaallit Nunaata Radioa
Box 1007.3900 Nuuk
llisimatusarfik
Box 279.3900 Nuuk
Qinnuteqaatit timmisartukkoortittariaqarput Kalaallillu Nunaannut akit immikkut ittut atuupput.
Avannaata Radioa
Box 223.3952 Ilulissat
KANUKOKA-p siulittaasua
Anders Kielsen.
KANUKOKA-formand
Anders Kielsen.
Meeqqat atuarfiat pillugu inatsi-
sartut peqqussutaanni anguniagas-
satut aalajangersakkami allassima-
voq atuarfik, atuartut angerlarsi-
maffiat suleqatigalugu, atuartut a-
kisussaassuseqalernissaannut inun-
nullu allanut paasinnissinnaanis-
saannut ilinniartitsissasoq, atuak-
katigut ilinniartitsinermi saniati-
gut.
Ilinniartitsisut ajornartorsiutigi-
gajuttarpaat meeqqat ajornartorsi-
utillit angajoqqaavisa angajoqqaat
ataatsimiitsinneqartarneranni ag-
ginngitsoorajuttarnerat.
Anders Kielsenip oqaaseqarnera-
ta kingorna aallartitanut taama o-
qaaseqarpunga, tusagassiorfitsi-
gulli oqaatsikka issuarneqarsi-
manngillat.
Isumaqarpunga atuarfiup meeq-
qallu ajornartorsiutillit angerlarsi-
maffiisa akornanni attaveqatigi-
inngippallaarneq ajornartorsiutaa-
soq imaannaanngitsoq uagut politi-
kerit aaqqinniagassarput. Inuiaqa-
tigiit akornanni ajornartorsiutaa-
voq inunnut aalajangersimasuin-
narnut artukkiissutaassanngitsoq.
Inuutissarsiutitigut ineriartorner-
put ukiuni makkunani pitsanngori-
artuinnarpoq, taamaattumik ta-
matta, tassa atuarfiup, angerlarsi-
maffiup politikerillu akisussaassu-
seqarpugut meeqqatta inuusuttat-
talu inuussutis sarsiornerup piuma-
saanut naleqquttumik ilinniagaqar-
nissaannut. Inuiaqatigiinni innut-
taasugut tamatta ajornartorsiutit
aaqqinniartussaavagut. Ilinniartit-
sisut kisiisa piumaffigissanngilagut
aaqqeeqqullugit.
Nuup kommuniani pingaartip-
parput meeqqanut inuusuttunullu
atuarfeqarnikkut sunngiffimmilu
neqeroorutitigut aaqqissuussinerit
angerlarsimaffiup, atuarfiup kom-
munillu suleqatigiinnerisigut inger-
lannissaat. Kialluunniit kisimiilluni
ajornartorsiutit aaqqissinnaanngi-
lai.
Inatsisartut peqqussutaa malillu-
gu atuarfinni skolenævn-it atuarfik
piumaffigisinnaavaat angerlarsi-
maffinnut attaveqarneruniaqqul-
lugu. Aalajangersagaq taanna pi-
lertortumik atortariaqarparput siu-
nissamilu maleqqissaartariaqarlu-
gu, atuartut ajornartorsiutaasa an-
nertusivallaannginnerini ikiuiniar-
nissaq siunertaralugu.
Bjarne Kreutzmann borgmester