Atuagagdliutit - 22.07.1987, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1987
Station Nord. Okay, det er så langt,
at det er ude i internationalt far-
vand, men stadigvæk kører vi alt
kommunikation og koordination
fra stationen. Amerikanerne er
bl.a. interesserede i hvor stærkt isen
driver, hvordan den driver, hvilken
retning, om de kan se om den går
præcis den retning år efter år o.s.v.
De måler radioaktivitet i sneen og
måler forurening i smeltevand. Så
vidt jeg ved, har det intet med mili-
tær at gøre. Hovedparten af delta-
gerne er civile. Måske har noget af
det de laver noget at gøre med mili-
tæret, men det er ikke noget vi har
kendskab til. Ellers fik vi respons
fra Forsvarskommadoen.
Amerikanernes undersøgelser
varer i omkring to måneder, hvor
de derefter forlader isen. I tøbruds-
perioden, i juni er landingsbanen
lukket og først i begyndelsen af juli
ankommer de andre ekspeditioner.
Mogens: — Der begynder de før-
ste meget vidtspektrede ekspeditio-
ner. Det er Grønlands Geologiske
Undersøgelse, — i år Christian Bay,
der er botaniker. Meteorologisk
Institut, der har eftersyn af deres
vejrstationer. Der kommer de mere
private ekspeditioner. I 1985 var
der Jørgen Brønlund Minde-ekspe-
ditionen. Og så var der Eigil Knuth,
(som er deroppe for øjeblikket).
Han kører udelukkende arkæologi-
ske undersøgelser, hvor han under-
søger de gamle grave og bopladser.
Sidste år havde vi en fransk ekspe-
dition, som skulle undersøge mulig-
heder for satellit-informationer.
Den lange vinter
Efter sommermånederne med sol
døgnet rundt henligger Station
Nord i næsten permanent mørke.
Tiden skal gå og de fem mand er da
også beskæftiget med forskellige
opgaver. Hvad det er fortæller løjt-
nant H.M. Petersen om:
Mogens: — Vi arbejder på skift.
For at starte med kokken, — han er
ikke uvæsentlig — han skal for det
første lave mad. Dernæst har han
med radioen at gøre, — sender vejr-
meldingen og andre radiomeddelei-
ser. Han står altså for kommunika-
tion, foruden han holder rent i vo-
res beboelsesbygning. Vi kører alt-
så på skift som kok en uge af gan-
gen. Resten har deres specialer. Vi
forsøger at have en gruppe, som har
en vis baggrund, bl.a. mekanisk. Vi
har utrolig mange maskiner, og
avanceret snerydningsmateriel. Det
kræver, at i hvert fald en er mekani-
ker, og der har vi været heldige at
have to i år. De har masser at se til,
ved at vedligeholde og efterse de kø-
retøjer vi kører med vinteren igen-
nem.
— Desuden har vi vores elværk,
og da jeg er elektriker, var det na-
turligt, at jeg overtog og kørte det.
De fire — uden kokken — vedlige-
holder materialet, sørger for arbej-
det i stationen, bl.a. med at køre
ferskvand til vores beboelsesbyg-
ning. Vedligeholdelse af stationen
prøver vi så vidt muligt at gøre, men
de store ombygninger kan vi ikke
lave om vinteren. Men indendørs
har vi i år lavet en hel del ting.
F.eks. har vores tømrer gjort vores
klub pænt i stand.
A/G: — Hvad laver I i fritiden?
Mogens: — 1 år har det været
nemt, for der har været så meget at
lave. Vi har haft utrolige mængder
af sne, og det har givet masser af ar-
bejde. Vi har kørt over 4.000 timer
med køretøjerne. Det siger måske
ikke nogen noget, men i normale
perioder kører vi ca. 2.500 timer.
Det svarer til, at en mand sidder i
køretøjerne i over tre måneder —
kører dag ud og dag ind. For det er
ikke kun landingsbanen, der skal
holdes fri, — der er jo også vejene
og platformen dernede, hvor flyene
parkerer. Når vi ikke har de opga-
ver, går vi i fritiden meget op i foto.
Man læser utrolig meget, — og det
er nok de to væsentligste fritidsak-
tiviteter vi har.
A/G: — I tænker vel også på da-
mer?
— Det kan ikke undgås, — jo.
Man må vel tænke på dem. Det er jo
meget sjældent, at der kommer no-
gen derop, så ... Det er kun en gang
om året eller måske to, at der kom-
mer nogen forbi.
Qimminik takusut. Station Nordimiqimmit arfineq-pingasuupput, Qallunaat Nunaata illersornissamut ministeri-
aqarfianiit nerisitat ukiumut 30.000 kr.-it missaannik akeqartumik.
En hundehilsen. Der er otte slædehunde på Station Nord, og de er med på forsvarsbudgettet. Hundeholdet koster
skatteborgerne 30.000 kroner om året for foderet. (Ass./Fot.: -ik.)
A/G: — Skal det altid kun være
mænd, der skal være udstationeret
på Station Nord?
— Ja, det tror jeg, eller så skal det
kun være kvinder. Jeg tror, at det
vil give for megen misundelse og
splid, hvis der kommer en-to kvin-
der derop. Jeg tror ikke, at det ville
kunne gennemføres.
Foruden snerydning og vedlige-
holdelse skal de fem mand efterse
Meteorologisk Instituts forskellige
måleapparater. Der er f.eks. et
nordlyskamera, som fotograferer
vinteren igennem, som der skal
skiftes film og bånd på. Der er dag-
lig kommunikation til Danmark
(Forsvarskommandoen), Dan-
markshavn (Sirius-patruljen) og
forbindelsesofficeren i Thule Air
Base. Og endelig skal der sendes
vejrobservationer til bl.a. Nuuk.
Station Nordimi radioqarfik antennellu.
Radiostationen med antenner på Station Nord.
(Ass./Fot.: -ik.)
Timmisartut qaqutiguinnaq Station Nordimut tikittarput. Timmisartut
marluk tappavunga tikimmata inuit immaqa taama amerlatigisut aatsaat
ataatsikkut tikipput. Timmisartuaqqamut ilaapput ilisimatuut silasiortul-
lu, anginermullu tunuatungaaniittumut ilaapput aviisiliortut 13-it, sakku-
tooqarfimmiut pingasut timmisartortartullu arfineq-marluk.
Det er sjældent, at der kommerfly op ti! Station Nord. Da to fly ankom næ-
sten samtidig har der nok ikke været så mange mennesker samlet her siden
stationen blev genåbnet. Idet lille fly var der videnskabsmænd og folk fra
Meteorologisk Institut. I Hercules-flyet i baggrunden var 13 journalister,
tre fra Forsvarskommandoen og besætningen på syv mand.
(Ass./Fot.: -ik.)
Saqqarmiortaartoq
Inatsisartunut ilaasortaq Niels Car-
lo Heilmann julip 19-ianni 1987
saqqarmiulerneqarpoq Ridder af
Dannebrogimik første gradimik.
Taamaalilluni Niels Carlo Heil-
mann kalaallit kuultimik sanninga-
suusamik saqqarmiullit arfilineri-
lerpaat. Allat taamaattumik saq-
qarmiullit tassa Frederik Nielsen,
Christian Berthelsen, Aage Chem-
nitz, Lars Chemnitz aamma Jona-
than Motzfeldt,
Niels Carlo Heilmann nunatsinni
aalisarnikkut siuarsaasut ilagaat.
Angisuunik angallatitaartunut siul-
lernut ilaavoq, ukiorpassuarnilu
aalisartut piniartullu kattuffianni
siulittaasutut sunniuteqangaarsi-
mavoq nunatsinni inuutissarsiutit
pingaarnersaata piorsagaanerani.
Niels Carlo Heilmann Landsrådimi
ilaasortaavoq 1971-imit 1979-imut
tamatumalu kingorna Inatsisartuni
ilaasortaalluni.
Niels Carlo Heilmann Ridder af
Dannebrogimik saqqarmiortaar-
poq dronningikkut Maniitsumut ti-
keraarneranni 1975-imi.