Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 12.08.1987, Side 13

Atuagagdliutit - 12.08.1987, Side 13
NR. 33 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 13 Åbent brev til Jens Lyberth Af Hans Christian Lynge, kontorius, Nuuk Efter at have læst dit indlæg i Ser- mitsiaq nr. 30 af 24. juli 1987 kan jeg ikke holde mig tilbage, Jens Ly- berth, og vil venligst have dine ud- dybende bemærkninger med i mit indlæg. Men først vil jeg komme med vis- se indrømmelser, før jeg kommer med mine bemærkninger. Jens Lyberth, det erførste gang jeg føler gode forhåbninger om fremtiden af en af landsstyremed- lemmerne, siden hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979. Du har nemlig fået mig til at føle, at der virkelig er brug for os »grøn- lændere« i vort kære land, der sta- dig er under udvikling. At det, vi til daglig er beskæftiget med, uanset hvilket det måtte være, har stor værdi. At vi som samfund ikke kan undvære hinanden under vort be- stræbelse på, at ligestille os med verdens andre store nationen det er det, der for første gang bliver un- derstreget fra en af vore landsstyre- medlemmer. Du har fået mig til at føle mig mere tryg, og har givet tro- en på mig selv som grønlænder. Det skal du have tak for, Jens. Og så til mine kommentarer. Jeg er nok ikke den eneste, der vil bede dig om følgende: Der er jo målsæt- ninger — som du bør arbejde på, at få realiseret ved »først givne lejlig- hed«. De dage er kommet og kan ikke udskydes med en eneste dag, hvor hjemmehørende grønlandske arbejdere skal priori- teres allerhøjest, når det drejer sig om arbejde. Den grønlænder, hvis arbejdsevne man ikke betvivler, har kvalifikationerne. For han/hun kan arbejde bedre og mere effektivt end de danskere, der bare overtager arbejdspladserne her. Han/hun kender forholdene her i landet til bunds. Det er snart 40 år siden, at Grøn- lands udvikling som en del af rigs- fællesskabet blev begyndt. At der blev nedsat en Grønlandskommis- sion, var resultatet af daværende statsminister Hans Hedtofts møde med landsrådet i 1948. Som en af de allerførste initiativ- er i kommissionen lavede man et budget på 2-300 mio. kroner til ud- viklingen i Grønland de næste 15 år. Og læg mærke til dette: Det var kommissionens formål, at: »grøn- lænderne med tiden selv overtager udviklingen i deres eget land.« Men selvom der i dag er gået 40 lange år, er grønlænderen endnu ikke med til at bestemme udviklin- gen i sit eget land, fordi han/hun overses, betragtes som uansvarlig og mindreværdig i internationalt sammenhæng. Hvad er grunden til, at grønlæn- deren til stadighed betragtes som mindreværdig? Til trods for, at grønlænderen i sit eget land har ud- mærkede kvalifikationer og evner til at udføre et stykke arbejde, når der vises »medmenneskelig tillid«. Der lægges til stadighed hindringer for ham/hende af medborge- re/danskere, der ikke har nogen fOrm fOr kendskab i samfundsfor- holdene her, (de fleste danskere er jo alligevel ligeglade med det — bare de tjener penge), de forhindrer ham i at være med til at arbejde med oplysning, uddannelse og udføre godt arbejde. Og disse hindringer, der lægges ud af danskere, der be- tragter sig som »små konger«, føles som et klamt hånd, der spærrer vej- en for ham/hende. Jens Lyberth, vil du stiltiende ac- ceptere den (fortsatte) behandling grønlænderen udsættes for? Skal de grønlandske øverste poli- tiske myndigheder, (landsstyre- medlemmerne) fortsat lade som om, at de ikke ser, at Grønland- skommissionens intensioner fra 1948 drejes i en helt modsat ret- ning? De har jo nok i de goder, de har opnået, og nærmest ligeglade med det mandat, de har fået fra be- folkningen. Og for mig, der som tro grønlæn- der, der prøver at følge de forhold, der er fremherskende i samfundet, er det fristende at sige: Skal man virkelig betragte grønlænderen, der for 40 lange år siden anses som mo- den til at overtage udviklingen på sit lands fremtid, nu anses som uduelig i dag? Lad denne tankegang aldrig blive accepteret af nogen grønlæn- der! I Sermitsiaq skrev du, hr. Jens Lyberth, at: man i løbet af fem år skal have nået det mål, at de grøn- landske (special- arbejdere skal del- tage mere og mere i byggeriet. En pæn tanke, »for nu er de dage kommet, hvor det bør være sådan«, selvom der i et kvart århundrede blev sinket, bare for at gøre tilvæ- relsen bedre for danskerne her i Grønland. Lad mig spørge dig, Jens Lyberth, ud over forbedringer for specialarbejdernes vilkår, hvad skal der så ske med andre, der tjener samfundet. F.eks. kontorfolk! Vi er jo alle bekendt med, at arbejde- ren ikke kan udføre et godt stykke arbejde, hvis kontorfolkene ikke har forberedt det. Jeg er interesse- ret i, at få en uddybende svar på spørgsmålet, idet jeg selv er kontor- mand. Jens Lyberth, dit indlæg i Sermit- siaq rummer mange interessante og glædelige ting. Der er dog alligevel visse ting, hvor man fristes til at sige: »Årh, nu igen!« Visse ting, som må betegnes som hån for de grønlændere, der virkelig har lyst til at udføre et godt stykke arbejde, idet du bemærkede: »... her tænkes ikke på at udelukke arbejdere fra andre lande«. Denne tankegang er forældet og er et tegn på accept på, at grønlæn- deren, der bør arbejde for sit eget land, fortsat forskelsbehandles, og er en direkte nedvurdering af grøn- lændere. Dette bør på absolut ingen måde accepteres af nutidens grøn- lændere. Kære grønlandske toppolitiske myndigheder. Selvom jeg ikke på hele samfundets vegne har mandat til det, vil på det mest indtrængende bede JER, at få rettet op på det, som Grønlandskommissionen for 40 lange år siden besluttede sig til: »At grønlænderne selv overtager udviklingen af deres eget land«. Det kan ikke kun være mig, der tænker på denne måde. At vore danske medborgere må acceptere det, og så færdig med det! Dermed basta! Til vore danske medborgere, der modsætter sig, at grønlænderen har ret til arbejde i sit eget land på første række, der råber op om »for- skelsbehandling«, fordi de og an- dre danskere skal have det godt, skal jeg bede dem om at huske, at følgende er vedtaget af danskernes egen regering som målsætning, som bør huskes: For det første: Da Grønlandskom- missionen i 1948 ønskede, at Grøn- land skulle åbnes udad til omverde- nen, havde den følgende intention: »Når de 15 overgangsår er forbi, overtager grønlænderne selv udvi- klingen i deres land«. For det andet: Der står i den danske riges grundlov af 3. juni 1953 følgende: a) Par. 1: Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige. For det tredje: Der blev i FN vedta- get den 10. december 1948 vedrø- rende menneskerettighedskonven- tionen, noget der vedrører de ting, der nævnes i første afsnit, (at grøn- lænderen i sit eget land har første ret til at få arbejde), følgende: a) Enhver har ret til at arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfær- dige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. b) Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. c) Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham/hende og hans/hen- des familie en menneskeværdig til- værelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforan- staltninger. Førnævnte er FN’s krav til alle nationer i verden, og blev under- skrevet af Europa’s ministerråd i 1950. Disse trådte i kraft i 1953. De danske politiske myndigheder til- trådte disse og underskrev dem, den 31. marts 1953. Derfor, du danske voksne bor- ger, hvem du end er, hold op med at råbe op om »forskelsbehandling«, du, som er voksen, lad være med at handle, som om du ikke har fået no- gen form for oplysning. ALLE GRØNLÆNDERE, DER HAR FÅET FRATAGET RETTEN TIL ET GODT ARBEJDE I EGET LAND, LAD OS TAGE ANSVA- RET OG BEGYNDE AT ARBEJ- DE. — DET MÅ BARE ACCEP- TERES! DERMED BASTA! Danske har Opnået høj levestan- dard. De må nu indse, at grønlæn- derne nu kræver at få det. Og til min medgrønlænder, hvem du end er: lad følgende være et bud- skab for dig, der arbejder fOr din førsteret til arbejde i dit eget land: »Når dit ansvar for hvilket som helst arbejde er ved at vågne op, og selvom dit arbejde af andre ses ned på, så arbejd på at blive tro med det. Da skal du blive betrOet tillid og nyttighed for Samfundet. Og hav dette som første princip, at det blot at vente på hjælp, bare for at drive den af, ikke egner sig for Grønlands klima«. Det er på tide, at der fra det grøn- landske samfund kræves af alle ar- bejdsgivere følgende: en grønlæn- der, der bestrider enhver form for arbejde bør vises medmenneskelig tillid, og bør støttes mere i det ar- bejde pågældende udfører. Lad os mindes følgende, som Winston Churchill engang sagde, som også må have et budskab til alle grønlændere: »Uden arbejde, in- gen glæde«. Kære Jens Lyberth. Er du parat til at være med til, at vi alle grøn- lændere ikke bare gennem ord, men også gennem handling skal komme til at føle disse ord, så vi ikke bare skal ses ned på? Qujassut Elisabeth Eugeniusip toqunera- ni misiginneqataasorpassuarnut naasorpassuarnullu minnerun- ngitsumillu nakorsanut nappar- simmavimmilu sulisunut qa- mannga pisumik qujangaarpu- gut. Qitornai, ernutai, ernutaqqi- utai ilaqutaalu. Eqqumiitsuliortut arnat marluk Nina Spore Anne Katrine Solbak- keni/u sapaat augustusip 16-at aallartiffigalugu Nuummi Nuukul- lak B 1680-imi, tassa akitsorterussisarfittaami, suliaminnik saq- qummersitsissapput. Tamannalu pissaaq augustusip 20-at ilanngul- lugu. Eqqumiitsuliat inunnut pinngortitamullu sammisinneqarne- rusut amerlanersaat nunatsinninngaanneersuupput. Assimi takune- qarsinnaasut Anne Katrine Solbakken Nina Sporelu tamarmik Dan- markimi eqqumiitsuliornermik atuarfimmi ateqartumi »Skolen for Brugskunst« atuartuupput. To kvindelige kunstnere Nina Spore og Anne Katrine Solbakken ud- stiller deres værker fra søndag den 16 august. Udstillingen finder sted i Nuukullak 1680, som er det nye auktionshus her i Nuuk by og skal vare til den 20 august. Motiverne er personer og naturen, som for det meste er fra Grønland. På billedet ses Anne Katrine Solbak- ken og Nina Spore, Som går i »Skolen for Brugskunst« i Køben- havn. Grønlands Hjemmestyre søger MEDARBEJDERE GENOPSLAG GENOPSLAG På grund af for få ind- komne ansøgninger til den ledige stilling som tolk/as- sistent i Kalaallit Nunaa- ta Radioas administrati- on genopslås stillingen le- dig til besættelse snarest muligt. Af tolkens / assistentens arbejdsopgaver kan næv- nes tolkning for admini- strationen, referent ved møder og almindeligt fo- refaldende kontorarbejde. Tolkens nærmeste over- ordnede er kontorfuld- mægtigen. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henven- delse til administrator Pe- ter Råhøj på tlf. 2 1172. I KNR’s diskotek er en stilling ledig som assistent / diskoteksmed- hjælper. Diskoteket er KNRs arkiv for gram- mofonplader, lyd- og TV-bånd. Disko- teket omfatter bl.a. 20.000 grammo- fonplader. Arbejdet består bl.a. i katalogisering af plader, lyd- og TV-bånd, hjælp til grammofonister m.v. Der stilles krav om ordenssans, og et vist kendskab til de forskellige musik- arter vil være ønskeligt. Ansøgeren må være indstillet på at have skiftende vagter, idet arbejdsti- den er fra kl. 09.00-19.00. En dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til diskoteksleder Mar- git H. Petersen, tlf. 2 11 72, lokal 316. Fælles for stillingerne: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Det offentlige Aftalenævn og S.l.K./H.K. Der kan ikke anvises bolig. For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteomkostninger kunne afholdes i rimeligt omfang ved tiltrædelsen. For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes der fri tiltrædelsesrejse og bohavetransport samt, efter mindst 2 års ansættelse, fri fratrædelsesrejse og boha- vetransport. Endvidere ydes der for hver 12 måneders ansættelse feriefrirejse. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og eventuelle arbejdsgiverudtalelser, der skal være hjem- mestyret i hænde senest den 26. august 1987, sendes til: Kalaallit Nunaata Radioa Box 1007.3900 Nuuk Ansøgninger bør fremsendes med luftpost, for hvilken der gælder særlige portosatser for Grønland.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.