Atuagagdliutit - 12.08.1987, Síða 13

NR. 33 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Åbent brev til Jens Lyberth
Af Hans Christian Lynge, kontorius, Nuuk
Efter at have læst dit indlæg i Ser-
mitsiaq nr. 30 af 24. juli 1987 kan
jeg ikke holde mig tilbage, Jens Ly-
berth, og vil venligst have dine ud-
dybende bemærkninger med i mit
indlæg.
Men først vil jeg komme med vis-
se indrømmelser, før jeg kommer
med mine bemærkninger.
Jens Lyberth, det erførste gang
jeg føler gode forhåbninger om
fremtiden af en af landsstyremed-
lemmerne, siden hjemmestyret blev
indført den 1. maj 1979.
Du har nemlig fået mig til at føle,
at der virkelig er brug for os »grøn-
lændere« i vort kære land, der sta-
dig er under udvikling. At det, vi til
daglig er beskæftiget med, uanset
hvilket det måtte være, har stor
værdi. At vi som samfund ikke kan
undvære hinanden under vort be-
stræbelse på, at ligestille os med
verdens andre store nationen det er
det, der for første gang bliver un-
derstreget fra en af vore landsstyre-
medlemmer. Du har fået mig til at
føle mig mere tryg, og har givet tro-
en på mig selv som grønlænder. Det
skal du have tak for, Jens.
Og så til mine kommentarer. Jeg
er nok ikke den eneste, der vil bede
dig om følgende: Der er jo målsæt-
ninger — som du bør arbejde på, at
få realiseret ved »først givne lejlig-
hed«.
De dage er kommet og kan ikke
udskydes med en eneste dag, hvor
hjemmehørende
grønlandske arbejdere skal priori-
teres allerhøjest, når det drejer sig
om arbejde. Den grønlænder, hvis
arbejdsevne man ikke betvivler, har
kvalifikationerne. For han/hun
kan arbejde bedre og mere effektivt
end de danskere, der bare overtager
arbejdspladserne her. Han/hun
kender forholdene her i landet til
bunds.
Det er snart 40 år siden, at Grøn-
lands udvikling som en del af rigs-
fællesskabet blev begyndt. At der
blev nedsat en Grønlandskommis-
sion, var resultatet af daværende
statsminister Hans Hedtofts møde
med landsrådet i 1948.
Som en af de allerførste initiativ-
er i kommissionen lavede man et
budget på 2-300 mio. kroner til ud-
viklingen i Grønland de næste 15
år. Og læg mærke til dette: Det var
kommissionens formål, at: »grøn-
lænderne med tiden selv overtager
udviklingen i deres eget land.«
Men selvom der i dag er gået 40
lange år, er grønlænderen endnu
ikke med til at bestemme udviklin-
gen i sit eget land, fordi han/hun
overses, betragtes som uansvarlig
og mindreværdig i internationalt
sammenhæng.
Hvad er grunden til, at grønlæn-
deren til stadighed betragtes som
mindreværdig? Til trods for, at
grønlænderen i sit eget land har ud-
mærkede kvalifikationer og evner
til at udføre et stykke arbejde, når
der vises »medmenneskelig tillid«.
Der lægges til stadighed hindringer
for ham/hende af medborge-
re/danskere, der ikke har nogen
fOrm fOr kendskab i samfundsfor-
holdene her, (de fleste danskere er
jo alligevel ligeglade med det —
bare de tjener penge), de forhindrer
ham i at være med til at arbejde med
oplysning, uddannelse og udføre
godt arbejde. Og disse hindringer,
der lægges ud af danskere, der be-
tragter sig som »små konger«, føles
som et klamt hånd, der spærrer vej-
en for ham/hende.
Jens Lyberth, vil du stiltiende ac-
ceptere den (fortsatte) behandling
grønlænderen udsættes for?
Skal de grønlandske øverste poli-
tiske myndigheder, (landsstyre-
medlemmerne) fortsat lade som
om, at de ikke ser, at Grønland-
skommissionens intensioner fra
1948 drejes i en helt modsat ret-
ning? De har jo nok i de goder, de
har opnået, og nærmest ligeglade
med det mandat, de har fået fra be-
folkningen.
Og for mig, der som tro grønlæn-
der, der prøver at følge de forhold,
der er fremherskende i samfundet,
er det fristende at sige: Skal man
virkelig betragte grønlænderen, der
for 40 lange år siden anses som mo-
den til at overtage udviklingen på sit
lands fremtid, nu anses som uduelig
i dag? Lad denne tankegang aldrig
blive accepteret af nogen grønlæn-
der!
I Sermitsiaq skrev du, hr. Jens
Lyberth, at: man i løbet af fem år
skal have nået det mål, at de grøn-
landske (special- arbejdere skal del-
tage mere og mere i byggeriet.
En pæn tanke, »for nu er de dage
kommet, hvor det bør være sådan«,
selvom der i et kvart århundrede
blev sinket, bare for at gøre tilvæ-
relsen bedre for danskerne her i
Grønland. Lad mig spørge dig, Jens
Lyberth, ud over forbedringer for
specialarbejdernes vilkår, hvad
skal der så ske med andre, der tjener
samfundet. F.eks. kontorfolk! Vi
er jo alle bekendt med, at arbejde-
ren ikke kan udføre et godt stykke
arbejde, hvis kontorfolkene ikke
har forberedt det. Jeg er interesse-
ret i, at få en uddybende svar på
spørgsmålet, idet jeg selv er kontor-
mand.
Jens Lyberth, dit indlæg i Sermit-
siaq rummer mange interessante og
glædelige ting. Der er dog alligevel
visse ting, hvor man fristes til at
sige: »Årh, nu igen!« Visse ting,
som må betegnes som hån for de
grønlændere, der virkelig har lyst til
at udføre et godt stykke arbejde,
idet du bemærkede: »... her tænkes
ikke på at udelukke arbejdere fra
andre lande«.
Denne tankegang er forældet og
er et tegn på accept på, at grønlæn-
deren, der bør arbejde for sit eget
land, fortsat forskelsbehandles, og
er en direkte nedvurdering af grøn-
lændere. Dette bør på absolut ingen
måde accepteres af nutidens grøn-
lændere.
Kære grønlandske toppolitiske
myndigheder. Selvom jeg ikke på
hele samfundets vegne har mandat
til det, vil på det mest indtrængende
bede JER, at få rettet op på det,
som Grønlandskommissionen for
40 lange år siden besluttede sig til:
»At grønlænderne selv overtager
udviklingen af deres eget land«.
Det kan ikke kun være mig, der
tænker på denne måde. At vore
danske medborgere må acceptere
det, og så færdig med det! Dermed
basta! Til vore danske medborgere,
der modsætter sig, at grønlænderen
har ret til arbejde i sit eget land på
første række, der råber op om »for-
skelsbehandling«, fordi de og an-
dre danskere skal have det godt,
skal jeg bede dem om at huske, at
følgende er vedtaget af danskernes
egen regering som målsætning, som
bør huskes:
For det første: Da Grønlandskom-
missionen i 1948 ønskede, at Grøn-
land skulle åbnes udad til omverde-
nen, havde den følgende intention:
»Når de 15 overgangsår er forbi,
overtager grønlænderne selv udvi-
klingen i deres land«. For det andet:
Der står i den danske riges grundlov
af 3. juni 1953 følgende:
a) Par. 1: Denne grundlov gælder
for alle dele af Danmarks rige.
For det tredje: Der blev i FN vedta-
get den 10. december 1948 vedrø-
rende menneskerettighedskonven-
tionen, noget der vedrører de ting,
der nævnes i første afsnit, (at grøn-
lænderen i sit eget land har første
ret til at få arbejde), følgende:
a) Enhver har ret til at arbejde, til
frit valg af beskæftigelse, til retfær-
dige og gunstige arbejdsvilkår og til
beskyttelse mod arbejdsløshed.
b) Enhver har uden forskel ret til
lige løn for lige arbejde.
c) Enhver, der arbejder, har ret til
et retfærdigt og gunstigt vederlag,
der sikrer ham/hende og hans/hen-
des familie en menneskeværdig til-
værelse, og om fornødent tillige til
andre sociale beskyttelsesforan-
staltninger.
Førnævnte er FN’s krav til alle
nationer i verden, og blev under-
skrevet af Europa’s ministerråd i
1950. Disse trådte i kraft i 1953. De
danske politiske myndigheder til-
trådte disse og underskrev dem, den
31. marts 1953.
Derfor, du danske voksne bor-
ger, hvem du end er, hold op med at
råbe op om »forskelsbehandling«,
du, som er voksen, lad være med at
handle, som om du ikke har fået no-
gen form for oplysning. ALLE
GRØNLÆNDERE, DER HAR
FÅET FRATAGET RETTEN TIL
ET GODT ARBEJDE I EGET
LAND, LAD OS TAGE ANSVA-
RET OG BEGYNDE AT ARBEJ-
DE. — DET MÅ BARE ACCEP-
TERES! DERMED BASTA!
Danske har Opnået høj levestan-
dard. De må nu indse, at grønlæn-
derne nu kræver at få det.
Og til min medgrønlænder, hvem
du end er: lad følgende være et bud-
skab for dig, der arbejder fOr din
førsteret til arbejde i dit eget land:
»Når dit ansvar for hvilket som
helst arbejde er ved at vågne op, og
selvom dit arbejde af andre ses ned
på, så arbejd på at blive tro med det.
Da skal du blive betrOet tillid og
nyttighed for Samfundet. Og hav
dette som første princip, at det blot
at vente på hjælp, bare for at drive
den af, ikke egner sig for Grønlands
klima«.
Det er på tide, at der fra det grøn-
landske samfund kræves af alle ar-
bejdsgivere følgende: en grønlæn-
der, der bestrider enhver form for
arbejde bør vises medmenneskelig
tillid, og bør støttes mere i det ar-
bejde pågældende udfører.
Lad os mindes følgende, som
Winston Churchill engang sagde,
som også må have et budskab til alle
grønlændere: »Uden arbejde, in-
gen glæde«.
Kære Jens Lyberth. Er du parat
til at være med til, at vi alle grøn-
lændere ikke bare gennem ord, men
også gennem handling skal komme
til at føle disse ord, så vi ikke bare
skal ses ned på?
Qujassut
Elisabeth Eugeniusip toqunera-
ni misiginneqataasorpassuarnut
naasorpassuarnullu minnerun-
ngitsumillu nakorsanut nappar-
simmavimmilu sulisunut qa-
mannga pisumik qujangaarpu-
gut.
Qitornai, ernutai, ernutaqqi-
utai ilaqutaalu.
Eqqumiitsuliortut arnat marluk Nina Spore Anne Katrine Solbak-
keni/u sapaat augustusip 16-at aallartiffigalugu Nuummi Nuukul-
lak B 1680-imi, tassa akitsorterussisarfittaami, suliaminnik saq-
qummersitsissapput. Tamannalu pissaaq augustusip 20-at ilanngul-
lugu. Eqqumiitsuliat inunnut pinngortitamullu sammisinneqarne-
rusut amerlanersaat nunatsinninngaanneersuupput. Assimi takune-
qarsinnaasut Anne Katrine Solbakken Nina Sporelu tamarmik Dan-
markimi eqqumiitsuliornermik atuarfimmi ateqartumi »Skolen for
Brugskunst« atuartuupput.
To kvindelige kunstnere Nina Spore og Anne Katrine Solbakken ud-
stiller deres værker fra søndag den 16 august. Udstillingen finder
sted i Nuukullak 1680, som er det nye auktionshus her i Nuuk by og
skal vare til den 20 august. Motiverne er personer og naturen, som
for det meste er fra Grønland. På billedet ses Anne Katrine Solbak-
ken og Nina Spore, Som går i »Skolen for Brugskunst« i Køben-
havn.
Grønlands Hjemmestyre søger
MEDARBEJDERE
GENOPSLAG
GENOPSLAG
På grund af for få ind-
komne ansøgninger til den
ledige stilling som tolk/as-
sistent i Kalaallit Nunaa-
ta Radioas administrati-
on genopslås stillingen le-
dig til besættelse snarest
muligt.
Af tolkens / assistentens
arbejdsopgaver kan næv-
nes tolkning for admini-
strationen, referent ved
møder og almindeligt fo-
refaldende kontorarbejde.
Tolkens nærmeste over-
ordnede er kontorfuld-
mægtigen.
Yderligere oplysninger
kan indhentes ved henven-
delse til administrator Pe-
ter Råhøj på tlf. 2 1172.
I KNR’s diskotek er en stilling ledig
som assistent / diskoteksmed-
hjælper.
Diskoteket er KNRs arkiv for gram-
mofonplader, lyd- og TV-bånd. Disko-
teket omfatter bl.a. 20.000 grammo-
fonplader.
Arbejdet består bl.a. i katalogisering
af plader, lyd- og TV-bånd, hjælp til
grammofonister m.v.
Der stilles krav om ordenssans, og et
vist kendskab til de forskellige musik-
arter vil være ønskeligt.
Ansøgeren må være indstillet på at
have skiftende vagter, idet arbejdsti-
den er fra kl. 09.00-19.00.
En dobbeltsproget ansøger vil blive
foretrukket.
Yderligere oplysninger kan indhentes
ved henvendelse til diskoteksleder Mar-
git H. Petersen, tlf. 2 11 72, lokal 316.
Fælles for stillingerne:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst
mellem Det offentlige Aftalenævn og S.l.K./H.K.
Der kan ikke anvises bolig.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og
flytteomkostninger kunne afholdes i rimeligt omfang
ved tiltrædelsen.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes
der fri tiltrædelsesrejse og bohavetransport samt, efter
mindst 2 års ansættelse, fri fratrædelsesrejse og boha-
vetransport. Endvidere ydes der for hver 12 måneders
ansættelse feriefrirejse.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og
eventuelle arbejdsgiverudtalelser, der skal være hjem-
mestyret i hænde senest den 26. august 1987, sendes til:
Kalaallit Nunaata Radioa
Box 1007.3900 Nuuk
Ansøgninger bør fremsendes med luftpost, for hvilken
der gælder særlige portosatser for Grønland.