Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1987, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 30.09.1987, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 40 1987 Stridighederne fortsætter Torsdag den 24. september faldt der en dom i Grønlands Landsret i Nuuk. IIP — socialarbejdernes forening, der hø- rer under SIK, fik da en bod for deres overenkomststridige arbejdsnedlæggelser, der fandt sted i ultimo februar og i primo marts i år. Boden anslås til ca 37.000 kr. Og med denne kendelse blev der også fastlagt, at man i Grønland også kan idømme boder i arbejdsmæssig sammenhæng. Men med denne afgørelse bliver stridighederne mellem SIK og IIP ikke gjort til ende — de fortsætter nemlig. Den fun- gerende SIK-formand truer nu IIP med en »skilsmisse«. Han har nemlig sat en dagsordenspunkt til den ekstraordinære kongress den 27 oktober i Qaqortoq, der går ud på, at IIP afskaffes som underafdeling i SIK. Han beskylder også IIP for at ville splitte organisationen. Men IIP ønsker at forblive indenfor SIK og mener, at de ikke bør straffes yderligere, end den bod, der tilfaldt dem i landsretten. De nægter også beskyldningerne om at ville splitte organisationen og siger, at stridighederne har deres udgangspunkt i partipolitiske stridigheder i organisationen. Det er op til SIK-medlemmerne at vurdere, hvem der ta- ler sandt i den sag og det må være op til dem selv at gøre stri- dighederne til livs på en tilfredsstillende måde for begge par- ter. Men selvom man står som udenforstående iagttager for stridighederne, så må det da efterhånden være en rimelige krav for arbejderne og deres tilhængere at få nogen klare for- klaringer på, hvad årsagerne egentlige er til disse uover- enstemmelser og hvordan man agter at løse problematikken. Er Landets ærede arbejderhistorie tjent med de nuværende omstændigheder i organisationen? Den udsendte prioriteres I dette mummer har vi modtaget et læser-indlæg, hvor skri- benten beklager sig over, at en udsendt blev foretrukket i en ansøgt stilling fremfor skribenten selv. Den omtalte stilling er en journalist-stilling i radioavisen. Og i den omtalte stil- lingsannonce er en af kravene, at ansøgeren skal være dob- beltsproget. Men stillingen er nu blevet besat af en udsendt medarbejder og dermed er den dobbeltsprogede ansøger af- vist. Enhver arbejdsplads skal have ret til at udvælge sine med- arbejdere efter de foretrukne. Men som lokal arbejdskraft er det uacceptabelt at en dobbeltsproget kollega bliver til- sidesat, især i disse tider, hvor man råber højt om, at de ud- sendte efterhånden skal erstattes af de uddannede grønlæn- dere. Derfor er det nærliggende at spørge Radiostyrelsen og Grønlands Presseforening, om man i en tid, hvor der er man- gel på uddannede grønlandske journalister, agter at fortsætte med at ansætte udsendte journalister, selvom der står nogen lokale til rådighed?. Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse. »Lappeløsninger« er en for egoistisk betegnelse Skrevet af Ruth Th. Heilmann, på vegne af de nye lærere i Maniitsoq. Dette indlæg er svar på Agnes Johnsen og Karen Lunds indlæg i AG nr. 36. Agnes’ og Karens åbne brev var godt nok addresseret til KUD, men da ind- holdet i høj grad er et angreb på de ti- melærere og småbørnspædagoger, der har fulgt et uddannelsesforløb, som gør dem til at blive betragtet som uddannede lærere, så kan vi ikke undlade dette angreb uimodsagt. Der er ellers ingen grund til at undre sig over KUD’s og landsstyrets initiativ til at kvalificere os timelæ- rere og småbørnspædagoger bedre, når man tænker på vores situation før hen. Mange af kursisterne har nem- lig fulgt en lang række kurser inden da. Dette har bl.a. nødvendiggjortde pågældendes videreuddannelse, så- ledes, at de kan påtage sig endnu flere opgaver, samt fagområder. Dette er i sig selv meget ligetil, for kursisterne har i efterhånden mange år brugt mange kræfter og fået megen erfa- ring i at undervise. De er trænede og har evner, som de selv gør brug af ved at producere undervisningsmateria- ler. De har også helliget sig at arbejde indenfor skolevæsenet, som i høj grad har brug for undervisere og som eleverne kan henvende sig åbent over- for. At betegne disse som »lappeløs- ninger« er alt for egoistisk og kan ikke accepteres. Følgende tankegang er passé og for gammeldags: At man tror, at det alene er seminarieuddannede under- visere, der duer og bør accepteres som kvalifecerede til at undervise i folke- skolen. For essensen af deres indlæg bygger jo på, at det alene er dem, som uddannede, der kan klare alle former for undervisningsopgaver. At de derudover bagatelliserer un- dervisningen af de mindste klasser er et angreb under bæltestedet og viser bare skribenternes mangel på forstå- else for andre underviseres situation. Vi burde alle vide, at såfremt man ikke starter undervisningen af de mindste med omhu og omtanke, så vil resultaterne senere hen også være derefter. Selvfølgelig er der mangler i for- bindelse med vores uddannelse. Det sagde vi allerede ved afslutningen af uddannelsesforløbet her i sommers. Vi ved dog også, at mange seminarie- uddannede ofte føler, at de først skal til at uddanne sig rigtigt, når de kom- mer ud som nybagte lærere og der- med har en opfattelse af, at deres ud- dannelse ikke har været tilstrække- lig nok. Selvom mange af timelærerne har mange års erfaring i at undervise i fol- keskolen, skal de først nu til at starte som nyuddannede og lønmæssigt har de ingen anciennitet. Forskolelæ- rerne er dog anderledes stillet, fordi de hidtil har været ansat som tjene- stemænd og kan beholde anciennite- tet og ansættes som overlærere. Nogle af timelærerne har undervist i folkeskolen i mellem 20 og 25 år. Kan man så ikke med rette sætte spørgsmålstegn ved deres nye indpla- cering, hvor de ikke éngang vil have chance for at optjene pension? Ikke desto mindre følte vi her i sommers, at man trods alt accepte- rede os og bakkede os op. Nu bliver vi sat i bås igen og glæden er blæst væk igen. Vi har igennem alle årene haft meget ringe løn- og arbejdsvil- kår: Kollegernes og samfundet an- derledes syn på os, nedrakning, ingen mulighed for at have praktikanter og en hel del andre ydmygelser har vi væ- ret udsat for i vort arbejde, og da vi endelig har opnået rimelige arbejds- vilkår, bliver vi endnu engang udsat for modvilje, der gør os mismodige. Det er ellers ikke nogen ringe byrde at være underviser i folkeskolen med samfundets store krav til os alle. Denne situation bliver uholdbar, hvis vi skal til at bruge tid på at rakke hin- anden ned. Det kan vi ikke byde et samfund, der i forvejen slås med så mange problemer — vi bør hellere samarbejde. Vi må blot håbe, at KUD har taget vores ønske om yderligere opfølgning af vores uddannelse til ef- terretning. En del af os har nemlig et ønske om at kvalifecere sig til at kunne få tildelt undervisningsopga- ver til 10-12. klasser. AIDS & »SIKKER SEX«: Kondomer reducerer risikoen for smitte Niels P. Broberg, Nuuk I begyndelsen af denne måned af- holdt Den Danske Sundhedsstyrelse et AIDS internatmøde med mange eksperter, blandt andet for at plan- lægge den videre strategi mod AIDS — epidemien i Danmark. Det frem- gik her, at man ved årsskiftet vil pri- oritere oplysningen til befolkningen samt tilråde faste sexualpartnere samt mindske propagandaen for kondomer, da disse ikke er synonymt med »sikker sex«. For ganske kort tid siden udkom en bog af Dr. Kaplan som en af Ameri- kas førende sex behandlere og chef for det menneskelige Sex center i »New York Hospital — Cornell Medical Center«. Bogen er udgivet af forlaget Simon and Schuster under titlen: The real truth about women and AIDS. Af indholdet fremgår, at kondomer højest kan reducere risi- koen for smitte, og at de ikke sikrer »sikker sex«. Udtalelsen bygger på en undersø- gelse foretaget af »The food and drug administration« som er det højeste statslige kontrolorgan. Man har her foretaget en nøjere kontrol af50.000 kondomer. Det viste sig, at 2 procent var defekte ifølge lækage stand med henblik på spermier, hvilket også kan stem me overens med, at ca. 10 pro- cent af de kvinder som regelmæssigt bruger kondom som antikonception ufrivilligt bliver gravide. Da AIDS- virus er langt mindre i størrelsen be- høver man ikke at være regnemester for at fatte, at virus langt lettere smut- ter gennem disse mikrodefekter i kondom materialet. Dr. Kaplan ab- straherer selv epidemistatus som 2 øer, hvoraf den ene består af homo- og bisexuelle mænd og den anden ø af narkomaner. Havet omkring dem består af kvinder som hverved dan- ner en potentiel fare for heterosexuel smitte. Det bør tillægges, at tonen i bogen er optimistisk. I Danmark debatterer man indfø- relse af registrering af AIDS — smit- tede. Man har imidlertid på afdelin- gen for hud- og kønssygdomme på Bispeberg Hospital i København, konstateret, at 2 mænd, trods viden om, at de var smittede, gjorde deres hustruer gravide uden deres viden om kønssygdommen. Lægelovens tavs- hedsløfte gjorde det umuligt for læ- gerne at underrette de gravide kvin- der uden at bryde lægeloven. Et så- dan hensynsløshed ville have medført 8 års frihedsberøvelse for fædrene, hvis det var sket i Sovjet. Skiftesamling I konkursboet V. Romme Qaqortoq ApS, reg.nr. ApS 55.862, holdes afsuttende skiftesamling Tirsdag den 20. oktober 1987 kl. 13.30 i retsbygningen, Retssal 3, Tjalfesvej 1, stk. Nuuk til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer og andre krav, samt til stad- fæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en delvis til de priviligerede kreditorer. Kurators indstillinger og udkastet ligger til eftersyn i skifteretten. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med mindre anke forinden er sket. GRØNLANDS LANDSRET, den 23.09.87 p. I. V. Søren Søndergård Hansen retsassessor

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.