Atuagagdliutit - 30.09.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 40 1987
Stridighederne
fortsætter
Torsdag den 24. september faldt der en dom i Grønlands
Landsret i Nuuk. IIP — socialarbejdernes forening, der hø-
rer under SIK, fik da en bod for deres overenkomststridige
arbejdsnedlæggelser, der fandt sted i ultimo februar og i
primo marts i år. Boden anslås til ca 37.000 kr. Og med denne
kendelse blev der også fastlagt, at man i Grønland også kan
idømme boder i arbejdsmæssig sammenhæng.
Men med denne afgørelse bliver stridighederne mellem SIK
og IIP ikke gjort til ende — de fortsætter nemlig. Den fun-
gerende SIK-formand truer nu IIP med en »skilsmisse«. Han
har nemlig sat en dagsordenspunkt til den ekstraordinære
kongress den 27 oktober i Qaqortoq, der går ud på, at IIP
afskaffes som underafdeling i SIK. Han beskylder også IIP
for at ville splitte organisationen.
Men IIP ønsker at forblive indenfor SIK og mener, at de
ikke bør straffes yderligere, end den bod, der tilfaldt dem i
landsretten. De nægter også beskyldningerne om at ville
splitte organisationen og siger, at stridighederne har deres
udgangspunkt i partipolitiske stridigheder i organisationen.
Det er op til SIK-medlemmerne at vurdere, hvem der ta-
ler sandt i den sag og det må være op til dem selv at gøre stri-
dighederne til livs på en tilfredsstillende måde for begge par-
ter.
Men selvom man står som udenforstående iagttager for
stridighederne, så må det da efterhånden være en rimelige
krav for arbejderne og deres tilhængere at få nogen klare for-
klaringer på, hvad årsagerne egentlige er til disse uover-
enstemmelser og hvordan man agter at løse problematikken.
Er Landets ærede arbejderhistorie tjent med de nuværende
omstændigheder i organisationen?
Den udsendte
prioriteres
I dette mummer har vi modtaget et læser-indlæg, hvor skri-
benten beklager sig over, at en udsendt blev foretrukket i en
ansøgt stilling fremfor skribenten selv. Den omtalte stilling
er en journalist-stilling i radioavisen. Og i den omtalte stil-
lingsannonce er en af kravene, at ansøgeren skal være dob-
beltsproget. Men stillingen er nu blevet besat af en udsendt
medarbejder og dermed er den dobbeltsprogede ansøger af-
vist.
Enhver arbejdsplads skal have ret til at udvælge sine med-
arbejdere efter de foretrukne. Men som lokal arbejdskraft
er det uacceptabelt at en dobbeltsproget kollega bliver til-
sidesat, især i disse tider, hvor man råber højt om, at de ud-
sendte efterhånden skal erstattes af de uddannede grønlæn-
dere.
Derfor er det nærliggende at spørge Radiostyrelsen og
Grønlands Presseforening, om man i en tid, hvor der er man-
gel på uddannede grønlandske journalister, agter at fortsætte
med at ansætte udsendte journalister, selvom der står nogen
lokale til rådighed?.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
»Lappeløsninger« er en
for egoistisk betegnelse
Skrevet af Ruth Th. Heilmann, på vegne af de nye lærere i Maniitsoq. Dette indlæg
er svar på Agnes Johnsen og Karen Lunds indlæg i AG nr. 36.
Agnes’ og Karens åbne brev var godt
nok addresseret til KUD, men da ind-
holdet i høj grad er et angreb på de ti-
melærere og småbørnspædagoger,
der har fulgt et uddannelsesforløb,
som gør dem til at blive betragtet som
uddannede lærere, så kan vi ikke
undlade dette angreb uimodsagt.
Der er ellers ingen grund til at
undre sig over KUD’s og landsstyrets
initiativ til at kvalificere os timelæ-
rere og småbørnspædagoger bedre,
når man tænker på vores situation før
hen. Mange af kursisterne har nem-
lig fulgt en lang række kurser inden
da. Dette har bl.a. nødvendiggjortde
pågældendes videreuddannelse, så-
ledes, at de kan påtage sig endnu flere
opgaver, samt fagområder. Dette er
i sig selv meget ligetil, for kursisterne
har i efterhånden mange år brugt
mange kræfter og fået megen erfa-
ring i at undervise. De er trænede og
har evner, som de selv gør brug af ved
at producere undervisningsmateria-
ler. De har også helliget sig at arbejde
indenfor skolevæsenet, som i høj
grad har brug for undervisere og som
eleverne kan henvende sig åbent over-
for. At betegne disse som »lappeløs-
ninger« er alt for egoistisk og kan ikke
accepteres.
Følgende tankegang er passé og for
gammeldags: At man tror, at det
alene er seminarieuddannede under-
visere, der duer og bør accepteres som
kvalifecerede til at undervise i folke-
skolen. For essensen af deres indlæg
bygger jo på, at det alene er dem, som
uddannede, der kan klare alle former
for undervisningsopgaver.
At de derudover bagatelliserer un-
dervisningen af de mindste klasser er
et angreb under bæltestedet og viser
bare skribenternes mangel på forstå-
else for andre underviseres situation.
Vi burde alle vide, at såfremt man
ikke starter undervisningen af de
mindste med omhu og omtanke, så vil
resultaterne senere hen også være
derefter.
Selvfølgelig er der mangler i for-
bindelse med vores uddannelse. Det
sagde vi allerede ved afslutningen af
uddannelsesforløbet her i sommers.
Vi ved dog også, at mange seminarie-
uddannede ofte føler, at de først skal
til at uddanne sig rigtigt, når de kom-
mer ud som nybagte lærere og der-
med har en opfattelse af, at deres ud-
dannelse ikke har været tilstrække-
lig nok.
Selvom mange af timelærerne har
mange års erfaring i at undervise i fol-
keskolen, skal de først nu til at starte
som nyuddannede og lønmæssigt har
de ingen anciennitet. Forskolelæ-
rerne er dog anderledes stillet, fordi
de hidtil har været ansat som tjene-
stemænd og kan beholde anciennite-
tet og ansættes som overlærere.
Nogle af timelærerne har undervist
i folkeskolen i mellem 20 og 25 år.
Kan man så ikke med rette sætte
spørgsmålstegn ved deres nye indpla-
cering, hvor de ikke éngang vil have
chance for at optjene pension?
Ikke desto mindre følte vi her i
sommers, at man trods alt accepte-
rede os og bakkede os op. Nu bliver
vi sat i bås igen og glæden er blæst
væk igen. Vi har igennem alle årene
haft meget ringe løn- og arbejdsvil-
kår: Kollegernes og samfundet an-
derledes syn på os, nedrakning, ingen
mulighed for at have praktikanter og
en hel del andre ydmygelser har vi væ-
ret udsat for i vort arbejde, og da vi
endelig har opnået rimelige arbejds-
vilkår, bliver vi endnu engang udsat
for modvilje, der gør os mismodige.
Det er ellers ikke nogen ringe byrde
at være underviser i folkeskolen med
samfundets store krav til os alle.
Denne situation bliver uholdbar, hvis
vi skal til at bruge tid på at rakke hin-
anden ned. Det kan vi ikke byde et
samfund, der i forvejen slås med så
mange problemer — vi bør hellere
samarbejde. Vi må blot håbe, at KUD
har taget vores ønske om yderligere
opfølgning af vores uddannelse til ef-
terretning. En del af os har nemlig et
ønske om at kvalifecere sig til at
kunne få tildelt undervisningsopga-
ver til 10-12. klasser.
AIDS & »SIKKER SEX«:
Kondomer reducerer
risikoen for smitte
Niels P. Broberg, Nuuk
I begyndelsen af denne måned af-
holdt Den Danske Sundhedsstyrelse
et AIDS internatmøde med mange
eksperter, blandt andet for at plan-
lægge den videre strategi mod AIDS
— epidemien i Danmark. Det frem-
gik her, at man ved årsskiftet vil pri-
oritere oplysningen til befolkningen
samt tilråde faste sexualpartnere
samt mindske propagandaen for
kondomer, da disse ikke er synonymt
med »sikker sex«.
For ganske kort tid siden udkom en
bog af Dr. Kaplan som en af Ameri-
kas førende sex behandlere og chef
for det menneskelige Sex center i
»New York Hospital — Cornell
Medical Center«. Bogen er udgivet af
forlaget Simon and Schuster under
titlen: The real truth about women
and AIDS. Af indholdet fremgår, at
kondomer højest kan reducere risi-
koen for smitte, og at de ikke sikrer
»sikker sex«.
Udtalelsen bygger på en undersø-
gelse foretaget af »The food and drug
administration« som er det højeste
statslige kontrolorgan. Man har her
foretaget en nøjere kontrol af50.000
kondomer. Det viste sig, at 2 procent
var defekte ifølge lækage stand med
henblik på spermier, hvilket også kan
stem me overens med, at ca. 10 pro-
cent af de kvinder som regelmæssigt
bruger kondom som antikonception
ufrivilligt bliver gravide. Da AIDS-
virus er langt mindre i størrelsen be-
høver man ikke at være regnemester
for at fatte, at virus langt lettere smut-
ter gennem disse mikrodefekter i
kondom materialet. Dr. Kaplan ab-
straherer selv epidemistatus som 2
øer, hvoraf den ene består af homo-
og bisexuelle mænd og den anden ø
af narkomaner. Havet omkring dem
består af kvinder som hverved dan-
ner en potentiel fare for heterosexuel
smitte. Det bør tillægges, at tonen i
bogen er optimistisk.
I Danmark debatterer man indfø-
relse af registrering af AIDS — smit-
tede. Man har imidlertid på afdelin-
gen for hud- og kønssygdomme på
Bispeberg Hospital i København,
konstateret, at 2 mænd, trods viden
om, at de var smittede, gjorde deres
hustruer gravide uden deres viden om
kønssygdommen. Lægelovens tavs-
hedsløfte gjorde det umuligt for læ-
gerne at underrette de gravide kvin-
der uden at bryde lægeloven. Et så-
dan hensynsløshed ville have medført
8 års frihedsberøvelse for fædrene,
hvis det var sket i Sovjet.
Skiftesamling
I konkursboet V. Romme Qaqortoq ApS, reg.nr. ApS 55.862,
holdes afsuttende skiftesamling
Tirsdag den 20. oktober 1987 kl. 13.30
i retsbygningen, Retssal 3, Tjalfesvej 1, stk. Nuuk til prøvelse af
udsatte og efteranmeldte fordringer og andre krav, samt til stad-
fæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en delvis til de
priviligerede kreditorer.
Kurators indstillinger og udkastet ligger til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter stadfæstelse
af regnskabet, kan ikke tages i betragtning.
Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med mindre
anke forinden er sket.
GRØNLANDS LANDSRET, den 23.09.87
p. I. V.
Søren Søndergård Hansen
retsassessor