Atuagagdliutit - 14.10.1987, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 42 1987
AG-DEBAT
Undskyldning
Diskussionen om organiseringen af Erhvervsdirektoratet
fik en overraskende vending kort tid efter, at AG var på
gaden i Nuuk i sidste uge. Først gik erhvervsdirektør Ei-
nar Lemche på grund af den organisationsplan, som hans
kontorchef, Tyge Kjær, havde lavet, og som hans lands-
styremedlem, Moses Olsen, støttede. Tyge Kjær blev mid-
lertidig direktør — ind til i torsdags. Da sagde han plud-
seligt op med henvisning til AG’s omtale af hans store ind-
flydelse og Erhvervsdirektoratets mandskabsmangel.
Landsstyret tog hans opsigelse til efterretning, og Tyge
Kjær forlod øjeblikkeligt sit kontor.
AG har ikke på noget tidspunkt krævet Tyge Kjærs af-
gang. Vi har blot offentliggjort de faktiske forhold — helt
som Tyge Kjær med sin nye organisationsplan ville have
dem formaliseret i direktoratet. Det er egentlig utroligt,
at det er helt OK at arbej de under givne forhold i årevis —
Når de bliver offentliggjort, så kan man pludseligt ikke leve
med det.
AG’s beskrivelse af forholdene i Erhvervsdirektoratet
var fuldstændig korrekt, og vi vil fastholde en linie om
åbenhed vedrørende hjemmestyrets administration. Men
vi tror, at vi bliver brugt som en dårlig undskyldning for
en opsigelse. Embedsmænd i hjemmestyret har været utro-
ligt tavse i den forløbne uge. Ingen ved pludselig noget.
Men det skulle ikke undre os, om det på et tidspunkt viser
sig, at der lå andre forhold bag Tyge Kjærs opsigelse end
dem, der anføres i den (som trykkes andetsteds i avisen).
AG blev brugt som en dårlig undskyldning.
Hvad der ligger bag skal vi prøve at finde ud af.
Arbejdsplads-eksport
Nuummit-projektet i Nuuk fik en kort levetid i den oprin-
delige form. Det har ikke været muligt at bibeholde den
produktion af færdige smykker, som der i første omgang
var lagt op til. Folk har åbenbart ikke interesseret sig så
tilstrækkeligt meget for projektet, at det har været muligt
at bibeholde en stabil styrke af arbejdskraft på projektet.
Derfor må man nu sige farvel til den egentlige produktion
og i stedet nøjes med at afsætte rå sten i den store verden.
Dette er på alle måder en dybt beklagelig udvikling, og
der må her og nu rettes en appel til de ansvarlige om ikke
at smide håndklædet, men derimod forsøge igen, så pro-
duktionen atter kommer i gang.
Situationen er jo nemlig den, at der med hver eneste kilo
nuummit, som eksporteres, også eksporteres en vis brøk-
del af en arbejdsplads. Vi kommer — også med hensyn til
nuummit — i den gammelkendte u-landssituation, hvor
vi nøjes med at levere råmaterialerne. Den arbejdskraftin-
tensive del — selve forarbejdningen, som naturligt nok
også indebærer den største fortjeneste, finder sted i et el-
ler andet industriland i Europa.
Vi har svært ved at acceptere denne situation. Ideen med
smykkestenen nuummit er så oplagt god i sin substans, at
den simpelt hen ikke må tabes på gulvet. Den halve snes
arbejdspladser, der var mulighed for ved smykkeproduk-
tionen må og skal reddes.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trvkt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Omkring Narsarsuaq-hændelsen:
Sådan er katastrofeplanen
AfFl. Skov Rasmussen, Lufthavnschef, Nar sarsuaq Lufthavn
Svar til Johs Møllers læserbrev i AG nr. 37, »Velkommen til Narsarsuaq, alligevel!«
Må jeg begynde med at sige telein-
spektør Johs Møller tak for hans ind-
læg i pressen vedrørende »hændel-
sen« med Icelandairs Boeing 727,
hvor den,den 12.augustd.å. kørte ud
over baneenden på Narsarsuaq Luft-
havn.
Det skal bemærkes, at ingen kom
noget til ved uheldet.
Jeg vil afholde mig fra kommenta-
rer m. h .t. flybesætningens dispositi-
oner umiddelbart efter flyet blev
bragt til stop. I det konkrete tilfælde
mener jeg ikke, at der var stor fare for
brand, men der var derimod risiko
for dækeksplosioner på grund af de
meget varme bremser. Normalt vil
varmen fra bremserne trænge ud i
dækkene i løbet af ca. 15 minutter, og
denne varme vil øge det i forvejen
store tryk, (ca. 200 p.s.i.), der er i et
flydæk.
Hvis et sådan flydæk eksploderer,
har det næsten samme effekt som en
håndgranat — og det er her, vi har det
farlige moment. Ved eksplosion kan
dækstumper ramme og ødelægge
hydraulikrør/slanger til bremseenhe-
den og eventuelt slå hul i vingens un-
derside og, hvis uheldet er ude, slåen
brændstofledning over. Brændstof
og/eller hydraulikvæske kan så løbe
ned over den overophedede bremse-
enhed og antændes.
Derfor var lufthavnens brandkø-
retøjer (2 crash-tenders og 1 leder-
vogn) placeret, som de var. Man skal
tage i betragtning, at en sådan speciel
brandbil, med skumkanon på taget,
sprøjter skum ud til en afstand af 75
meter. Fra den position, hvor de var
placeret, kunne de dække hele flyet,
med den primære vægt lagt på en
eventuel brand omkring flyets hoved-
hjul. Man var ligeledes klar til at
dække de passagerer, der eventuelt
ville blive evakueret via nødudgan-
gene.
Narsarsuaq Lufthavnsbrandvæ-
sen har det mest avancerede udstyr
der kan fås, og er »geared« til at
slukke brand i selv meget store fly.
Det er rigtigt, at man ved et flyha-
vari kan forvente mange kvæstede og
hvis der opstår brand, også flere
A IDS-forskningen:
Som det blev beskrevet i sidste num-
mer af AG, trænger AIDS-virus,
også kaldet HIV (H uman Immunde-
fekt Virus) uden besvær ind i en hvid
blodcelle ,hvordeleafHIVkoblersig
til cellens kromosomsystem. Den har
herved opnået at camouflere sig, så
at værtsorganismen ingen mulighed
har for at danne modgifter som kan
aflive HIV.
Dele af virus kobler sig til den på-
gældende celles kromosomer. Den
hvide blodcelle mister herved sine tid-
ligere egenskaber i menneskets im-
munforsvarssystem, som mere eller
mindre svækkes efterhånden som an-
tallet af syge celler øges.
Virus kan formere sig i cellen, uden
at det menneskelige immunsystem
opdager det med det samme. DaHIV
brandsår. Derfor er der lagt stor vægt
på træningen af vort mandskab
m.h.t. en lynhurtig indsats. Selv om
katastrofeberedskabet på Narsar-
suaq er det bedst mulige, må vi se i
øjnene, at hvis der tilfældigvis befin-
der sig et dansk eller amerikansk C-
130 fly (Hercules) på Søndre Strøm-
fjord, kan vi få hjælp til udflyvning
af tilskadekomne i løbet af ca. tre
timer.
Det tager ret lang tid at klargøre
flyet til båretransport. Men befinder
der sig ikke et C-130 fly på Grønland,
og kan man ikke omdirigere et SAS-
fly fra Søndre Strømfjord, må vi an-
mode om assistance fra det ameri-
kanske flyvevåben på Island, hvor
der også er stationeret Hercules-fly.
Her må vi forvente, at hjælpen tid-
ligst kan være fremme efter ca. fire
timer.
Vi vil i en katastrofesituation have
sygehusene i Sydgrønland indenfor
rækkevidde og tilskadekomne med
»almindelige« kvæstelser vil kunne
komme under behandling der. An-
derledes står det til med eventuelle
brandsårpatienter, som skal overfø-
res til et hospital med en brandsåraf-
deling. Hvisder er taleom brandsår,
der dækker mere en ca. 50 pct. af
kroppens overflade, bør patienten
være på brandsårafdelingen fire-fem
timer efter ulykken, ellers er chancen
for at overleve minimal. Og jeg må
sige, at her står vi virkelig overfor et
problem — de fire-fem timer går
nemt med at få hjælpen til Narsar-
suaq.
Hvad gør vi selv i Narsarsuaq, hvis
der skulle opstå en katastrofesitua-
tion?
Så snart katastrofesignalet lyder,
møder alt brandmandskab. Sygeple-
jestationen flyttes op i terminalbyg-
ningen. Der oprettes en »komman-
docentral« og Grønlandsflys perso-
nale klargør terminalbygningen til
modtagelse af eventuelle tilskade-
komne. Der etableres en modtagel-
se/sorteringscentral, ledet af stati-
onssygeplejersken, assisteret af bl.a.
Iscentralens personale, der alle har
uddannelse på et hospitals skadestue.
endvidere har den egenskab, at den
kan få de hvide blodlegemer til at
klumpe sig sammen, har HIV mulig-
hed for at trænge sig ind i raske cel-
ler uden at passere blodbanen og her-
ved forråde sin tilstedeværelse yder-
ligere, og bakterier som ellers let kan
nedkæmpes kan få uoverstigelige
virkninger.
Det er endvidere påvist, at en HIV-
inficeret celle kan gå i en slags dvale-
tilstand og først på et givet øjeblik,
hvis årsag endnu er ukendt, pludse-
lig give sig til at virusformere sig.
Andre AIDS-inficerede celler ta-
ger føde til sig af legemets sunde cel-
ler som en form for kannibalisme.
Hele denne kæde af begivenheder
fører til den egentlige AIDS-syge, der
uundgåeligt fører til døden. Sygdom-
men er en kønssygdom og man kan jo
For eventuelle brandsårspatienter
opstilles overrislingsanlæg og for-
støversprøjter til vand, således at
man kan lindre smerterne. Patienter,
som kun er lettere tilskadekomne/
forbrændt vil blive transporteret til
»Arctic Hotel«, hvor personalet der,
vil passe dem, og de vil bl.a. få en let
saltet suppe, for at undgå drop samt
forebygge chok. Et antal af lufthav-
nens/stationens køretøjer (med
chauffør og hjælper) vil blive indsat
som ambulancer. Bulldozere og an-
det tungt entreprenørgrej klargøres
til rydning af start- og landingsbanen,
således at ambulancefly kan lande.
Dette var i meget store træk, hvad
katastrofeplanen går ud på.
Udflyvning af kvæstede til de lo-
kale sygehuse må nødvendigvis
foregå med helikopter, og her vil man
benytte alt, hvad der kan skrabes
sammen. Har Grønnedal et inspek-
tionsskib i nærheden, vil man kunne
påregne læge- og helikopterassi-
stance herfra. Mange gane er der,
blandt passagererne til Danmarks-
flyet, læger og sygeplejersker og disse
vil selvfølgelig blive anmodet om as-
sistance.
Den eneste mulighed for hurtig
evakuering fra Grønland er nok Fly-
vevåbnets Gulfstream-fly, der er fast
stationeret på Søndre Strømfjord.
Det vil i en katastrofesituation kunne
være i Narsarsuaq på ca. halvanden
time, og man kan påregne, at det kan
medføre 10-11 passagerer/patienter.
Jeg håber disse oplysninger giver
svar på Johs Møllers spørgsmål og
beroliger vore flypassagerer. Uheldet
den 12. august var som før nævnt en
hændelse og der var ikke — på noget
tidspunkt — tale om en katastrofesi-
tuation.
Selv om dette sidste punkt henven-
der sig til lufthavnens eget personale,
vil jeg gerne offentligt udtale min a-
nerkendelse og ros for den indsats,
der blev ydet af brandtjenesten —
både det vagthavende og det vagtfri
personel. Også en ros til de øvrige tje-
nestegrene for deres indsats.
egentlig undre sig over, at den ikke
som man har gjort det i Sverige, har
indlemmet den i loven om kønssyg-
domme.
Over 130 nationer behandler i
øjeblikket HIV-syge. Antallet af
smittede som ikke er syge kan man
kun gætte sig til. Årsagen hertil beror
blandt andet på ressourcer etik, livs-
form m.m. I rigsfællesskabet har
man valgt en række noble hensyn.
Problematikken ligger imidlertid i
hænderne på politikerne.
Vor nye sundhedsminister ønsker
registrering. Den Danske Sundheds-
styrelse og nu senest Foreningen af
Yngre Læger har ved sidste repræ-
sentantsmøde i Esbjerg ønsket status
quo.
Her i Grønland er der for øjeblik-
ket to Hl V positive indført fra Dan-
mark, som ikke er syge, men »kun«
eventuelle smittespredere.
Under den netop af sluttede konfe-
rence for distriktslægerne her i landet
kunne sundhedsstyrelsen oplyse, at
man ikke har fundet arvelige fakto-
rer som beskytter mennesker med asi-
atisk oprindelse som mindre føl-
somme for AIDS-smitte end andre.
Spørgsmålet bliver blot: Hvornår
bliver det vores tur?
Grønlændere bliver
ikke fritaget for AIDS
Af Niels P. Broberg, læge, Nuuk