Atuagagdliutit - 14.10.1987, Blaðsíða 19

NR. 42 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Luftbro over Indlandsisen
Skrevet af William S. Carlson
Vi er sprunget en del sider frem i bogen. Narsarsuaq og Kangerlussuaq fungerer
allerede som mellemlandingsstationer under 2. Verdenskrig og her berettes om
moralen og »dag«liglivet i baserne
Når der kokm nye folk, varde forbe-
redt på det værste og gjorde underti-
den, hvad de kunne, for at få deres
forventninger opfyldt. Men det førte
til en mærkbar forbedring af forhol-
det mand og mand imellem, da ma-
skinerne for alvor begyndte at be-
nytte den nordlige flyverute i juni
1942. Mellemlandingerne fik mand-
skabet på baserne til at føle sig mindre
isoleret, og dermed fremstod formå-
let med deres tilstedeværelse i de
ugæstfrie egne mere klart.
Moralen i Goose Bay, Narsarsuaq
og Søndre Strømfjord hang tydeligt
sammen med trafiktætheden, der var
en langt vigtigere faktor for deres psy-
kiske vel være end de kunstige stimuli
og opmuntringer, der blev gjort for-
søg med. Den værste tid var om vin-
teren, når vejret gjorde det nødven-
digt at indstilleoperationerne. Flyve-
pladserne kunne være lukket i lange
perioder, og færgeflyvningerne fore-
gik derfor i ryk på grund af dårligt
vejr og upålidelige vejrudsigter. 1 de-
cember 1942 måtte jeg selv tilbringe
tre uger i Narsarsuaq, før jeg kunne
komme med til USA, selvom jeg kun
havde fået bemyndigelse til at være
borte i én uge i forbindelse med en in-
spektion af redningsaktionerne på
Indlandsisen i Østgrønland.
Enhver polarforsker eller pelsjæ-
ger ved, hvor monoton vinteren kan
være i de nordlige egne. Og det er så-
mænd ikke engang nødvendigt at
tage til Arktis for at opdage, hvor ir-
riterende ens medmenneskers-vaner
kan blive. Det kan umid delbart fore-
komme ganske uskadeligt og ligegyl-
digt, at en fyr gnaver på sin blyant, bi-
der negle, hvisler med tænderne ved
udtale af ord med »s«, snøfter i ste-
det for at pudse næse eller knækker
fingre. Men det kan virkelig gå på
nerverne, hvis det er noget, man er
udsat for at overvære dag efter dag,
måltid efter måltid, uden mulighed
for at undgå det eller slippe væk.
En officer inder forlægevæsenet,
der analyserede problemerne på en
bestemt base, sluttede sin rapport på
følgende måde:» Tjeneste i dette om-
råde har medført meget betydnings-
fulde prykiatriske problemer. Disse
er i hovedsagenforårsaget afen kom-
bination af forskellige typerfrustra-
tioner. Problemerne består ikke i
nævneværdig udstrækning af et an-
tal psykiatriske symptomer hos en-
keltindivider, men i højere grad afud-
bredte personlighedsforstyrrelser,
der giver sig udtryk ved mangel på ef-
fektivitet og personligt initiativ, irri-
tation, depressioner og andre emoti-
onelle symptomer. Det vides ikke, i
hvilket omfang disse forstyrrelser
sætter sig varige psykiske mén.«
Det, som lægens fagligt prægede
ordvalg dækker over, er, at store
stemningsudsving ind imellem på én
gang kunne gribe store dele af mand-
skabet, og at disse udsving var af
langt større betydning for arbejds-
moralen end individuelle problemer.
Sådanne masselidelser, der kunne
være frembragt af dårlige nyheder el-
ler rygter, kunne brede sig meget hur-
tigt og medføre en generelt dårlig
stemning og tab af værdifuld tid.
Eller sagt på en anden måde: For
individet blev en tandpine ved med at
være en tandpine og bredte sig ikke
til andre. Det var straks alvorligere,
når en stor del af mandskabet blev
grebet af en psykose og blev ligegyl-
dig med alting: Hvad forskel ville det
gøre, om arbejdet ikke blev udført til
tiden? Hvad så, om vi alle sammen
bliver sat i fængsel? Hvad ville der
ske, hvis vi alle lagde os ned og døde?
Den »kombination af forskellige
typer frustrationer«, som lægen
nævnte, havde ofte noget at gøre med
sex. Faktisk blev seksuelle frustrati-
oner sat øverst på listen i de fleste rap-
porter om årsagerne til udsving i
mandskabets moral og sindsstem-
ning.
Listen over årsagerne til frustrati-
oner så i øvrigt omtrent således ud: 1)
Manglende sex. 2) Isolation. 3) Dår-
ligt vejr. 4) Kedsomhed og mang-
lende formål med tilværelsen. 5) Tje-
nestetidens ukendte længde.
Som regel var der tale om en kom-
bination. Hvad det end var, som gik
mandskabet på, blev den negative
stemning hjulpet på vej af dårlig for-
plejning, dårlige indkvarteringsfor-
hold, udebleven post, meddelelser
om kammeraters død — og rygter.

NARSSAP KOMMUNIA
Økonoma
Genopslag
— på grund af for få ansøgere opslås stillingen som øko-
noma ved Narssaq kommunes alderdomshjem til be-
sættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Ansøgeren skal varetage ledelsen af alderdomshjem-
mets køkken, derudover er økonomaen også normeret
med en køkkenmedhjælper. Hjemmet har 18 beboere,
derudover er der ældre i byen, der får bragt mad i
hjemmet.
Økonomaens nærmeste foresatte vil være forstan-
deren.
Ansøgeren skal have relevant uddannelse, ligesom dob-
beltsproget ansøger vil blive foretrukket,
aflønning og ansættelse vil ske i henhold til pågælden-
des faglige organisation og Det offentlige Aftalenævn.
For udenbys ansøgere vil kommunen være behjælpelig
med fremskaffelse af bolig, til hvilket der skal betales
husleje efter gældende regler.
Derydes fri tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning under
forudsætning af mindst 1 års ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentesved
henvendelse til hjemmets forstander på tlf. 3 10 10.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse
og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbevi-
ser samt evt. udtalelser skal være kommunen i hænde
senest 30.10.87 Narssaq kommune, box 37, 3921
Narssaq.
NARSSAQ
Ung driftig by — smukt beliggende mellem blanke
fjorde i det solrige og smilende sydgrønland.
NARSSAQ har ca. 2000 indbyggere — alle moderne fa-
ciliteter — gode trafik- og forsyningsforhold.
Idrætshal, jagt og fjeldvandring i pragtfuld naturog geo-
logisk interessant område, med brusende elve og sprin-
gende ørred, giver sammen med sejlture på de dybe
fjorde mange fine muligheder for aktiv fritid.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
1941-mi Narsarsuarmi amerikarmiut timmisartoqarfiliornerata nalaani.
Narsarsuaq nogle måneder efter de første amerikaneres ankomst i 1941.
Mandskabet på de små stationer
var mest afhængige af post. De følte
sig oversete og glemte. En lille station
på Grønlands østkyst fik post med
skib den 17. oktober 1943. Næste
postsæk blev først leveret 68 dage se-
nere med flydrop på juleaften, da der
blev gjort en særlig indsats for at nå
frem. Næste ombæring fandt sted
omtrent tre måneder senere, den 13.
marts. Så gik der endnu 67 dage, før
der var nyt fra omverdenen. Med an-
dre ord fik stationen kun post to
gange i løbet af godt syv måneder, fra
den 17. oktober 1943 til den 20. maj
1944.
Før eller senere begyndte mand-
skabet af sig selv at ryste modløshe-
den af sig ved hjælp af de midler, der
stod til rådighed. For nogles vedkom-
mende hjalp det at gå i biografen. An-
dre rystede melankolien af sig ved at
holde konkurrencer om, hvis skæg
dervoksedemest, vedat samlepå so-
davandskapsler eller ved at tegne uar-
tige billeder.
Andre yndede fritidsaktiviteter var
bygning af modelfly, udgravning af
ruiner, tæmning af vilde fugle og
fremstilling af net til ammassakfi-
skeri. Ved Søndre Strøm fjord var det
populært at tage på campingtur til
kanten af Indlandsisen, hvor der
fandtes en isbræ, der blev kaldt
Russell-gletscheren. På en anden
base langt mod nord organiserede fire
sol dater en »barber shop« kvartet,
der musicerede så godt, at den kom
på turné til nordrutens forskellige sta-
tioner.
På en tredje base skrev, instruerede
og opførte soldaterne selv et melod-
rama, der havde titlen: »Dydens
blomster«. Aften efter aften var et af
basens tøndehuse — en såkaldt Qu-
inset Hut — fyldt til sidste plads med
det samme glade publikum. 1 en af
scenerne spørger den ulykkelige helt-
inde: »Hvadskal jeg dog gøre?« Pub-
likum svarede i kor: »Opsøgfeltpræ-
sten!« Et andet sted i stykket stiller
hun spørgsmålet: »Skal jeg virkelig
sælge min krop for at redde vor lille
hytte?« Alle i bygningen brølede:
»Ja, for fanden!«
På de fleste større baser blev biog-
raferne flittigt benyttet, og en hvilken
som helst gammel film var populær.
På en station anmodede publikum
om, at celluloidstrimlen skulle sættes
i fremviseren på hovedet til en for-
andring. Et andet sted var det lokale,
der var anvist til brug for filmforevis-
ningerne, meget langt og smalt. Til-
skuerne måtte derfor sidde både
foran og bag ved den halvgennemsig-
tige skærm. De, der overværede fil-
men fra bagsiden, så derfor filmen
spejlvendt.
Overalt i Grønland var kæledyr
meget populære. En menig i Søndre
Strømfjord havde fået fat i en bog om
falkeopdræt, og det lykkedes ham at
optræne flere af den slags sjældne
jagtfalke, som Goring havde fået fra
Grønland før krigen. På en af ba-
serne var der et rensdyr, som blev
kaldt Bubbles, en blåræv ved navn
Dinah Shoreogen hare, der hed Fay.
Hvis det blev for kedsommeligt at
spille kort eller at se gamle film, Var
der mulighed for at fiske i fjorden ved
Narsarsuaq eller udforske ruiner fra
nordbotiden eller eskimoiske lejrp-
ladser.
Maden blev stadigt bedre, efter-
hånden som stationerne blev større.
Et af de bedste måltider, jeg nogen
sinde har fået, blev serveret i somme-
ren 1943 på Optimist-basen i Østgrøn
land. Kokken var en af de tusinder
inden for de væbnede styrker, der
hævdede at være uddannet på det
mondæne hotel Waldorf Astoria i
New York. Om det var sandt eller ej
i dette tilfælde, var ligegyldigt. Ma-
den var pragtfuld.
Kangerlussuarmi amerikarmiut timmisartui qaartartorsuutit.
Amerikanske bombemaskiner i Søndre Strømfjord.