Atuagagdliutit - 20.01.1988, Qupperneq 3

NR. 3 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Sanaartorun-
naarnerunngitsoq
1988-imi aningaasanut inatsisikkut milliartit tikillugit
sipaartoqarniarneranik tusatsiakkat naalakkersuisuni ilaasortap
Jens Lyberthip eqqunngitsuunerarpai - »Illuliortiternerup
namminersortullu sanaartortitsinerata unitsinneqarnissaanik
oqalunneq tunngavissaqanngilluinnarpoq!«
- 1988-imi aningaasanut inat-
sit aqqutigalugu milliartit
affaannik sipaamiartoqar-
nianngilaq, aammalu illu-
liortiterneq nammineersor-
tullu sanaartortitsinerat
uni tsinniameq anngill at.
Taamaallaat pisortat atorfi-
nitsitsisarnerat unitsinniar-
neqarsinnaavoq. Siumut sin-
nerlugu »Sipaarniaqatigiit«-
nut ilaasortaasup appaa
Jens Lyberth taama oqar-
poq, taakkualu naalakker-
suisut sipaarutigisinnaa-
saannik isumassarsiorlutik
siullermeerlutik ataatsimee-
reersimapput. Jens Lybert-
hip avataatigut Siumut sin-
nerlugu »Sipaarniaqatigiit«-
ni ilaasortaaqataavoq Emil
Abeisen, pingajoraallu Aqqa-
luk Lynge Inuit Ataqatigiin-
neersoq.
»Sipaarniaqatigiit«-nik taane-
qartalereersut siullermeerlutik
ataatsimiingajalersullu Jens Ly-
berth AG-mut oqarpoq, ukiuni
tulliuttuni - tassa 1989-imiit - si-
paamiutaasinnaasut ilanngullu-
git eqqarsaatigiumaaritik. - Ani-
ngaasanulli inatsisissartut aku-
ersissutaareersimasoq sooruna-
limi aamma alakkartinngitsuus-
sanngilarput, milliartilli affaat
tikillugit sipaartoqamissaanik
Radioaviisip oqalunnera tunnga-
vissaqanngilluinnarpoq.
Illullorneq unitslnnagu
Illuliortitemeq minnerunngitsu-
millu namminersortut sanaar-
tortitsinerat unitsinneqassan-
ngilluinnarput.
- Namminersortummi sanaar-
tortitsinerat pisortat sanaartor-
titsinerannut oqilisaataasarpoq,
Siumullu politikkerinngilluin-
narpaa ineriartornermik tama-
tuminnga unitsitsinissaq, Jens
Lyberth oqarpoq. - Tamatumap
tungaatigut toqqissisimajunnaa-
reersimasinnaasut eqqissisarlu-
arsinnaavakka.
- Pisortat tungaanniit sanaar-
tornissanut ingerlatsinermullu
aningaasartuutissat alakkarte-
riffigissavagut, ilumoorporlu ki-
lisaateqarneq tunisassiorner-
mullu tunngasut ilanngullugit
misissuiffigeqqissaartussaagi-
vut. Attomaveersaagaqassan-
ngilagummi. »Unitsitsineq«-mil-
li oqassalluni kukkuneruvoq. I-
Ansættelsesstop
- Ikke byggestop
Landsstyremedlem Jens Lyberth dementerer rygter om besparel-
ser i milliardklassen på finansloven for 1988 - »Hul i hovedet at
dekretere bygge- og anlægsstop for den private sektor!«
-Der er ikke lagt op til bespa-
relser på en halv milliard
kroner på finansloven for
1988, og der er ikke tale om,
at der skal indføres nogen
form for bygge- og anlægs-
stop i den private sektor. Der
kunne snarere blive tale om
et ansættelsesstop i den of-
fentlige sektor. Sådan siger
landsstyremedlem Jens Ly-
berth, der er udpeget som det
ene af Siumuts to medlem-
mer i den »Sparebande«, der
i går holdt det første møde i
landsstyrets sparerunde. Ud
over Jens Lyberth har Siu-
mut udpeget Emil Abeisen til
»Sparebanden«, og Inuit Ata-
qatigiit repræsenteres ved
Aqqaluk Lynge.
Umiddelbart før det første mø-
de i det udvalg, der populært kal-
des »Sparebanden« sagde Jens
Lyberth til AG, at man først og
fremmest vil se på mulige bespa-
relser i overslagsårene - altså fra
og med 1989. -Vi slipper dog ikke
for også at kigge på den vedtagne
finanslov, men Radioavisens hi-
storier om spareplaner på over
en halv milliard kroner er en and.
Intet byggestop
Der bliver ikke tale om noget
generelt byggestop og slet ikke i
den private sektor.
-Netop den private sektor er en
aflastende faktor for det offentli-
ges anlægsbudgetter, og det er i
hvert fald ikke Siumut-politik at
bremse udviklingen op her, siger
Jens Lyberth. -I så henseende
kan jeg godt allerede nu berolige
alle i den private sektor, som
måtte være blevet nervøse over
de sidste dages forlydender.
-I den offentlige sektor må vi se
på såvel anlægs- som driftsbud-
getter, og det er rigtigt, at såvel
trawlervirksomheden som pro-
duktionsvirksomheden vil kom-
me under luppen. I det hele taget
er der ingen hellige køer. Men
betegnelsen »Stop« er forkert
valgt. Der bliver tale om at sætte
tempoet ned.
-Vi må i gang med at tænke
utraditionelt. Vi skal kigge
på drifts- og anlægskonti, vi
skal overveje rationaliserin-
ger, og vi skal kigge alvorligt
på det offentliges personale-
forbrug. Måske er et ansæt-
telsesstop et langt bedre bud
på besparelser end tanken
om et bygge- og anlægsstop!
Ændret byrdefordeling
Jens Lyberth er forud for spare-
runden også indstillet på, at der
kan ske ændringer i byrdeforde-
lingen mellem hjemmestyret og
kommunerne. Dette vil givetvis
ikke være nogen populær tanke i
kommunerne, men også her gør
Jens Lyberth gældende, at intet
område er »fredet«.
-Jeg kan forestille mig, at en
del af GTO’s nuværende opgaver
overføres til kommunerne efter
en eller anden model. Det er rig-
tigt, at ikke alle kommuner vil
være i stand til at løfte disse op-
gaver med deres nuværende ad-
ministrationsapparater, men her
kan vi måske gribe ind via den
kommunale udligningsordning.
Perskeptivplan
Det første spørgsmål, som »Spa-
rebanden« skal tage stilling til, er
selve arbejdsformen inden for
udvalget.
Jens Lyberth har også et bud
på, hvad arbejdet muligvis kan
ende op med:
-Jeg kunne forestille mig, at vi
slutter af med opstillingen af en
5-års perspektivplan, der passen-
de kunne tage udgangspunkt i
1990, siger han og henviser til, at
man i så henseende ville være i
situation, der figner en genopliv-
ning af det tidligere Grønlands-
udvalg.
ngerlatsinermi taamaallaat ki-
gaallisinneqarsinnaavoq.
- Allatorluinnaq eqqarsar-
tariaqarpugut. Ingerlatsi-
nermut sanaartornissamullu
aningaasaliissutit qimer-
luussavagut, pisariillisaatis-
sanik ujaasissaagut, pisortal-
lu atorfinitsitsisamerannut
tunngasut pimoorulluinnar-
lugit misissuataassavagut.
Immaqami atorfinitsitsisar-
nermik unitsitsineq sanaar-
tornermik illuliortitsiner-
millu unitsitsinissaminngar-
nit pilerinamerujussuusin-
naavoq!
Nammatassat allatut
agguataarnerat
Ataatsimiilersinnatik Jens Ly-
berthip eqqaasaasa ilagaat nam-
matassat Namminersornerullu-
tik Oqartussat kommunillu
akornanni allatut agguataarne-
qarsinnaanerat. Tamanna im-
maqa kommunit
iluarivallaarnavianngilaat, Jens
Lyberthillu eqqaaqqippaa »qa-
jassuussisoqartussaannginne-
ra«.
- GTO-p suliaasa ilaasa qanor-
luunniit iliomikkut tunniunne-
qarsinnaanerat eqqarsaatigine-
qarsinnaavoq. Nalunngil arput
kommunit ilaasa allaffeqarfik-
kut suliassat taamaattut tiguin-
narsinnaassanngikkaat, imma-
qafi arlaatigut tapiissuteqartar-
sinnaanermik iluarsiisoqarsin-
naavoq.
Pilersaarusiorneq
»Sipaamiaqatigiit« isummerfigi-
sassaasa siullersaraat, ataatsi-
miititafiaq qanoq suleriaaseqas-
sanersoq. ,
Jens Lyberthilu tamanna pil-
lugu isumafiutersoreersimavoq:
- Immaqa 1990 aallartifFigalu-
gu ukiuni tallimani pilersaarusi-
assamut tunngavissioreersin-
naavugut, oqarpoq innersuussu-
tigalugu taamaassappat sulinis-
sartik Grønlandsudvalgiusima-
sup sulineranut eqqaanaateqar-
sinnaassasoq.
Anorersuarmat
Anorersualermat Nuup kommuniata
teknikkikkut pilersaarusiortitsisarfiani
paatsiveerusimaarsimapput -
nivattaassuit aputaajaajartortut
appussaallutik sumi tamåani
nikissinnaajunnaarrassimapput
Anorersualermat inuit
ilaat napparutinut najum-
matsertariaqarsimapput.
Pujortuleeqqat pituus-
saanngersaallutik tipin-
ngersaasimapput. Nivat-
taassuit taxallu illoqar-
fimmi sumi tamaani ap-
pussaallutik nikinnaveer-
simapput.
Nuummi politiit arfinin-
ngornermi ullaassakkut
04.00-ap missaani aatsaat
ulapputilersimapput. Taa-
maasinerani Godthåb Trans-
port Service politiinut nalu-
naarsimavoq mittarfiup tu-
ngaanut aqqusineq matusi-
mammat aputaajaasinnaa-
junnaarsimallutik.
04.30-ip missaani Sanami
napparsimmavissup ikualla-
lemermik kalerrisaarutaa
siggartalersimavoq. Kingu-
niinnanngualu qatserisartut
qatserisarfifiamiarlutik aq-
qutissaarussimasut angallati-
laaqqusut politiinut siarngu-
tilersimapput itigartinneqar-
tariaqarsimallutilli qatseri-
sartut naalagaat nalunaarsi-
mammat kalerrisaarineq ilu-
moornersoq paasiniamiarlu-
gu. Sunaaffafimi salloqittaal-
luni kalerrisaarisoqarsima-
soq.
Kinguninngua nalunaaru-
tigineqarpoq aalisakkanik
misissuisoqarfiup pujortulee-
raa »Misifiisoq« innaallagis-
siorfiup eqqaani pitussimasoq
pituussaaraluttualersoq. Pu-
jortuleeqqami inuttaasut po-
fitiinit nalunaarfigineqareer-
lutik angallatip pitussimane-
ra qajannaarsariartorsima-
vaat.
Taxat illoqarfimmi sumi ta-
maani appussaaqqallutik ni-
kinnaveersut politiinit ikior-
serneqartariaqarsimapput.
Inuit arlaqartut ifisarisi-
manngisaminnut sapernusar-
simapput politiillu piffissap
ilarujussua atorlugu tamak-
kuninnga angerlaassiortorsi-
mapput.
Anorersualeruttormat poli-
tiit naapissimavaat arnaq
napparummut najummatser-
suataartoq. Tingitaanissani
aarleringaaramiuk aatsaat
politiimit najummineqaleria-
rami napparut iperarsima-
vaa.
Arfininngornermi ullaak-
kut 09.00-ip missaani nalu-
naarutigineqarpoq pujortule-
eraq »Misifiisoq« pituussaar-
simasoq. Politiit inuttaasut
aammaloorlutik sianerfigisi-
mavaat, taakkulu umiatsia-
fiorfimmi sufisunit ikiorne-
qarlutik pujortuleeraq pitut-
toqqittariaqarsimavaat.
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fluggervarer på Grønland.
tf
\