Atuagagdliutit - 20.01.1988, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1988
KNI Canadaliar-
titsisalersoq
Umiarsuaq Nuummiit naalagaaffimmi
New Brunswickimi umiarsualivimmut
Saint Johnimukartoq siulleq aallassaaq
aprilip naalemerani
Grønlandsbankip siunissami Nuummi aqqusinerni angallan-
neq meeqqanut isumannaannerulersinniarpaa. Taartumi
qaammartartunik atisanut nivinngartakkanik sanatitsisima-
voq Nuummi atuarfinni atuartunut. Grønlandsbankimiit isu-
maqartoqarpoq Nuummi angallannqq isumannaallisaaffigine-
qartariaqartoq. Taamannak isummemermikkut Nuup kom-
munalbestyrelseata suliassai akuliuffiginianngikkaluarlugu
oqarput kisiaimili aqqusinerni angallannerup isumannaalli-
saafiigineqamissaa aallarnisarfigerusuppaat neriuutigalugulu
allat aamma assin gusunik iliuuseqarumaartut.
Assimi takuneqarsinnaavoq Grønlandsbankip sulisut tu-
ngaatigut piorsaanikkut ingerlatsisuata Lars Chemnitzip
puussiaq taartumi qaammartartunik imalik Henrik Lennerti-
mut Namminersornerullutik Oqartussani atuartitaanermut
ilinniartitaanermullu pisortaqarfimmeersumut tunniukkaa.
Taassumalu isumagisassarilerpaa qaammartartut atuartunut
ingerlateqqinneqamissaat.
Grønlandsbanken vil til at slå et slag for trafiksikkerheden for
Nuuk by’s børn. De har nemlig fået fremstillet refleksbrikker
til samtlige skolebørn i Nuuk. Fra Grønlandsbankens side
mener man, at vejbelysningen og trafiksikkerheden i det hele
taget ikke er så god som den kunne være. Dermed vil de dog
ikke gå Nuuk kommunalbestyrelse i bedene, men de håber at
starte en forbedring inden for det trafikale i byen og håber
dermed at andre vil følge eksemplet med lignende initiativer.
På billedet ses Grønlandsbankens personaleudviklingschef
Lars Chemnitz overrække Henrik Lennert fra Hjemmestyrets
Kultur- og Undervisningsdirektorat en pose med reflekser. Det
bliver så hans opgave at sørge for, at hver klasse i alle skolerne
får udleveret en kuvert refleksbrikker.
Canada Amerikap Avannar-
liup nunavittaata ilaaniittoq
KNI-p umiarsuaataanit aq-
qusaarneqartalissaaq. Umi-
arsuaq Nuummiit naalagaaf-
fimmi New Brunswickimi
umiarsualivimmut Saint
Johnimut aqqusaariartor-
toq siulleq aallassaaq aprilip
naalemerani.
Siornaanngorpoq Reykjavikili-
artitsisoqartalermat KNI periar-
fissaqalerpoq umiarsuit Dan-
markiliartitaatit nunanut alla-
nut marlunnut aqqusaartittar-
nissaannut.
Illoqarfiup Saint Johnip qiner-
neqarsimaneranut pissutaavoq,
taassuma angallannikkut qitiul-
Canada og dermed i realite-
ten hele det nordamerikan-
ske kontinent kommer nu
med på KNI’s sejlplan. I slut-
ningen af april afgår det før-
ste skib fra Nuuk på en ny
rute til byens Saint John i
den canadiske stat New
Brunswick.
Sammen med ruten til Reykja-
vik, som blev åbnet for to år si-
den, kommer KNI således til at
kunne tilbyde to udlandsruter
for skibsfragt ud over den tradi-
tionelle forbindelse til Danmark.
Når man har valgt netop byen
Saint John som anløbshavn,
hænger det sammen med denne
bys rolle som trafikknudepunkt.
Fra Saint John og via henholds-
vis Montreal og New York er der
gode jernbaneforbindelser til de
store industricentre i såvel Cana-
da som USA.
Valget er i øvrigt faldet på
luartuunera. Saint John qimut-
tuitsutigut Montrealimut New
Yorkimullu atassuteqarluartuu-
ginnarani aammali Canadam i
USA-milu suliffissuaqarfinnut
atassuteqarluartuuvoq.
KNI-milu sulisut Saint John
qinersimavaat Canadami USA-
milu umiarsualiveqarfinni allani
periarfissat misissuataareerlu-
git.
Atorluaaneq
Aqqut nutaaq pillugu oqaaseqar-
nermini naalakkersuisuni ilaa-
sortaq Josef Motzfeldt ilaatigut
oqarpoq, taamaaliornikkut ilaa-
tigut Kalaallit Nunaata EF-ip
avataaniinnera pitsaanerusumik
iluaqutiginiarneqalersoq.
Saint John, efter at KNI har haft
folk i såvel Canada som USA for
at se på faciliteterne i de forskel-
lige mulige havnebyer.
Bedre udnyttelse
Landsstyremedlem Josef Motz-
feldt siger om den nye rute, at
den blandt andet skal ses i lyset
af et forsøg på at udnytte Grøn-
lands status uden for EF på en
bedre måde.
- Der er både politisk ønske og
vilje til i det mindste at søge an-
dre forsyningskanaler til sam-
fundet her end netop den tradi-
tionelle forbindelse til og fra
Danmark, siger Josef Motzfeldt,
som også gerne ser den nye skibs-
forbindelse på netop denne bag-
grund.
At ruten åbner netop nu, har
også noget at gøre med, at der er
fastsat en torskekvote på 40.000
tons ved Vestgrønland for 1988.
- Pilersuinikkut Danmarkimut
Danmarkimiillu atassuteqartu-
arsimanitta allanngortinniarne-
qalernissaa naalakkersuinikkut
an gu niakkanu t ilaavoq, Josef
Motzfeldt oqarpoq, aqqutillu nu-
taap iluaqutaalluarumaarnissaa
tamannattaaq tu nu lequtaralu gu
iluaqutaassangatippaa.
Aqqutip maannakkut ammar-
neqarneranut pissutaasut ila-
gaat 1988-imi Kitaani 40.000
tonsinik saarullittassiisoqarsi-
manera. Siusinnerusukkut Ame-
rika avannarlerneq Kalaallit Nu-
naanniit saarullissilluartartuu-
simavoq, neriuutigineqarporlu
saarulleqarluaqqileriarpat taa-
maalioqqittalerumaartoq.
Ukiumut sisamariarluni
Pilersaarutaagallarpoq aqqut
Nuuk-Saint John ukiumut sisa-
mariarneqartassasoq. KNI-llu
piareersimaffigereerpaa aqqutip
aallaqaataani amigartoorutaa-
sarsinnaanera.
- Imarpikkulli assartuisarneq
maannakkorpiaq ajoriinnagas-
saanngitsumik ingerlavoq. Taa-
maattumik piffissanngorsori-
narpoq aqqummik misiligutaa-
sumik nutaamik aallartitsinissa-
mut, KNI’p pisortaqarfianeersut
oqarput.
Nuummiit Saint Johniliarneq
ullunik arfinilingajannik sivisus-
suseqartassaaq sila ajunngikkaa-
ngat.
Tidligere var netop Nordamerika
det største marked for torsk fra
Grønland, og denne tingens til-
stand håber man vil genindtræ-
de, når der atter kommer gang i
torskefiskeriet.
Fire gange årligt
Det er meningen, at ruten Nuuk-
Saint John i første omgang skal
besejles fire gange årligt. Og KNI
er indstillet på, at der vil være
tale om en tabgivende forretning
i hvert fald i den første periode,
-Men atlanttrafikken som hel-
hed kører rimeligt godt i øjeblik-
ket. Derfor er der også den nød-
vendige økonomi til at gennemfø-
re den nye rute som forsøg, siger
man i KNI’s ledelse.
Sejltiden på ruten fra Nuuk til
Saint John bliver på omkring
seksethalvt døgn under normale
vejromstændigheder.
Toqutsineq
piareersagaq
An gut d25-inik ukiulik sa-
paatip akunnerini sisamani
pinerluuteqarsimasut inis-
sinneqartarfiani Aasianniit-
tumik tigummineqarallar-
tussanngorpoq qatanngum-
minik 31-inik ukiulimmik to-
qutsisimagami
An gut 25-inik ukiulik januarip
8-ni ullaakkut Ilulissani KNI-p
ifliorfianut qatanngummi suliffi-
gisaanukarsimavoq qatanngun-
nilu sisam ari arlugu aallaammik
kipisamik aallaasimallugu.
25-inik ukiulik killisiomeqar-
nermi toqutsisimanini nassueru-
tigismavaa. Aammattaaq nassu-
erutigisimavaa toqutsinissani pi-
ler saarusioqqaarsimallugu. QA-
norli pilersaarusiorsimaneraa
politiit suli oqaatigisinnaanngin-
nerarpaat 25-inik ukiullip nas-
suiaatigisimasai uppernarsiniar-
neqaqqaassammata.
25-inik ukiullip tigummine-
qamera sivitsomeqassagunar-
poq eqqarsartaatsimigut misis-
someqartussaammat.
Planlagt
drab
En 25-årig mand er foreløbig
tilbagholdt i fire uger i An-
stalten for domfældte i Aasi-
aat for at have dræbt sin 31-
årige bror
Den 25-årige mand var om
morgenen d. 8 januar kommet på
KNI’s bageri i Ilulissat , hvor
hans bror arbejdede. Han skød
sin bror fire gange med en over-
savet riffel.
Under fortsættelsen af grund-
lovforhøret, som foregik i Aasi-
aat indrømmede den 25-årige at
have dræbt broderen. Han har
endvidere indrømmet at have
planlagt mordet, men politiet vil
ikke sige noget om hvordan mor-
det var planlagt, før de har fået
bekræftet den 25-åriges forkla-
ringer.
Tilbageholdelsen af den 25-åri-
ge vil muligvis blive forlænget,
da den 25-årige vil blive mental-
undersøgt.
Sisimiuni
tillinniarnerit
Piffissami kingullermi Sisi-
miuni assigiinngitsut tillin-
niarfigineqarsimapput, til-
linnialli nassaarineqanngil-
lat
Tallim anngornermi januarip
8-anni unnuakkut 03.00-ip mis-
saani imerniartarfimmi Tuttumi
tillinniartoqamerani immiaaq-
qat karsit sisamat tillinneqarsi-
mapput. Tillinniat suli nassaari-
neqanngillat.
Sisamanngomerup tallim an-
ngornerullu jarnuarip 8-ta un-
nuaani tillinniat marluk pisini-
arfimmut Jens’ Markedimut til-
linniartut isiginnaarneqarsi-
mapput. Nioqqutissat assigiin-
ngitsut tillinneqarsimapput. Po-
litiit suliaq suli paasiniaavigaat.
Aammattaaq Aqqartarfimmi
blok 1-imi viceværtip allaffia til-
linniarfigineqarsimavoq. Tillin-
niat igalaaq aserorlugu isersi-
mapput. Aquuteralammut sne-
scooterimullu aallartaatit tillin-
neqarsimapput. Tillinniat ki-
naassusersineqanngillat.
Savilersortoq
Sisimiuni An gut 20-it mis-
saannik ukiulik saneqqami-
gut quttoqqami qulaatigut
savimmik kapineqarpoq al-
lalu timimigut kimillatsiter-
luni assortuullutik ikinngu-
timinnit savilersorfigineqa-
ramik
Tamanna pivoq tallimanngor-
nermi januarip sisamaani er-
nguttoqamerani ikinngutigiit
assortuutilermata. Ikinngutigiit
kamaatilersimapput ilaallu mar-
luk ilaminnit savimmik kapine-
qarsimallutik.
Ikinngutaasoq ataaseq saneq-
qamigut quttoqqami qulaatigut
savimmik kapineqarpoq nuki-
ngersumillu nako rs iunneqarta-
riaqarluni. Suliarineqareeramili
angerlarsinnaasimavoq. Ikin-
ngutaasoq alla timimigut sukkut
tamaana kimillatsitersimavoq.
Ikinngutaat savilersortoq eqqar-
tuussivimmut sassartinneqas-
saaq.
FORRETNINGSEJENDOM I
SISIMIUT TIL SALG.
For klient sælges forretningsejendom B463 i Sisimiut.
Ejendommen indeholder forretningslokale og mindre kontor.
Forhandlingsgrundlaget er kr. 650.000,-, da ejendommen træn-
ger til nogen istandsættelse.
Henvendelse bedes rettet til advokat Thorkild Wilhelm.
Advokatfirmaet
Thorkild Wilhelm
Postbox 798.3900 Nuuk
Tlf. 22979, telefax 25479
Canada med på
KNI’s sejlplan
Første skib afgår fra Nuuk til trafikknude-
punktet Saint John i staten New Brunswick
i slutningen af april