Atuagagdliutit - 20.01.1988, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1988
AG-DEBAT
SKRIV DIN MENING TILAG
Fornuftig snak
Det er en fornuftig holdning, der er blevet lagt for dagen i
Jens Lyberts dementi af planerne om bygge- og anlægsstop
for den private sektor. At de sidste dages rygtesmederier
har skabt nærmest panik-stemning blandt private entre-
prenører er mere end forståeligt. Intet godt ville have været
nået ved at trække nødbremsen på dette område.
Tværimod ville konsekvenserne have været arbejdsløs-
hed, mindre skatteudskrivningsgrundlag, kapitalflugt og
flugt af ekspertise fra såvel den private som den offentlige
sektor.
Landsstyret synes nu at være indstillet på at skrue ned
for det offentliges blus i et moderat tempo. Og et af midler-
ne skal åbenbart være noget, der ligner et ansættelsesstop.
Med en offentlig administration, der, hvad personalefor-
brug angår, forlængst har overhalet den produktive sektor,
kan et sådant initiativ kun hilses velkommen.
Snydt!
Noget kunne tyde på, at Tasiilaq kommune bliver snydt,
når Grønlands Postvæsens filateliafdeling skal flyttes fra
København til Grønland. Selv om det var Tasiilaqs borgme-
ster Ole Mathiasen, der fik ideen til udflytningen, og selv
om kommunen har tilbudt at stille alle mulige servicefacili-
teter til rådighed, vil KNI i hvert fald ikke på nuværende
tidspunkt sige god for ideen.
I denne situation kan Tasiilaq kommune med god ret føle
sig taget godt og grundigt ved næsen.
Vi har intet imod hverken Qasigiannguit eller Narsaq,
der er medbejlere til værtsskabet for filateliafdelingen.
Men Qasigiannguit har sine rejer, og Narsaq har sin fabrik
med lammeslagteri. I Tasiilaq er der i virkeligheden intet
reelt erhvervsbetonet eksistensgrundlag.
Hvis KNI vælger at flytte filateliafdelingen til Vestgrøn-
land, er det et signal, der kun kan fortolkes som et konse-
kvent nej til enhver udvikling i Østgrønland.
Det er uretfærdigt, det er usagligt, og det er slet ikke i
tråd med tanken om decentralisering, hvis Tasiilaq ikke får
lov til at realisere den ide, kommunen selv har været ophav
til.
Mørk bymidte
Byplanlæggerne i Nuuk kommune mener, at det giver
intens centerstemning, når kontor- og butikshuse i Nuuks
bymidte bliver bygget i flere etager men med ned til fem
meter mellem husene. Og det henviser iøvrigt til at lokal-
planen er godkendt af befolkningen.
Det er fuldstændig korrekt, og byplanlæggernes syns-
punkt er da også netop et synspunkt. Men den tætte bebyg-
gelse giver også anledning til et andet synspunkt: At det er
nyt storbyslum, der bliver bygget for millioner, fordi kva-
dratmeterpriseme i netop bymidten er så store, at det er en
fed forretning at få en grund, bygge et hus og så sælge/
udleje det.
Der kan ikke ændres nu. Men skal vi videre med endnu
flere skakter på fem meter, hvor solen aldrig kommer, og
hvor der ikke er noget liv?
Endelig er der også hensynet til dem, der skal arbejde i de
tætte kontorhuse. De får aldrig dagslys. Naturen giver nok
mørke, så det virker dumt ligefrem at bygge sig til endnu
mere. Bygningsreglementet bør i Grønland som i Danmark
sikre, at dagslyset kan komme ind i alle huse.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktoren skal kende dit navn og
din adresse
Landsstyreøkonomi
i skyggen af
en lommeregner
Af Jørn O. H. Bork, Attu
I disse dage arbejdes der alvorligt
på at forøge Det grønlandske
Hjemmestyres låntagning til i alt
to milliarder kroner. Uden nogen
bemærker det eller tror det, må
Det grønlandske Hjemmestyre
hermed ryste alvorligt i sin
grundvold.
Hvis man er i besiddelse af en
lommeregner eller bruger hoved-
et, kan enhver se, at beløbet sva-
rer til et lån for hver eneste bor-
ger i dette land - spæd som vok-
sen - på omkring 40.000 kr., der
årligt vil koste hver borger
mindst 5.000 kr. i rente, hvilket
igen vil sige mindst 15.000 kro-
ner pr. erhvervsaktiv borger. I
virkeligheden er rentebyrden for
den enkelte erhvervsaktive må-
ske meget højere, når alkohol-
misbrugets bivirkninger tages
med i betragtning.
Igennem pressen kan man få
det indtryk, at de to milliarder
kroner blot er et akut midlerti-
digt likviditetsproblem, men et
beløb på to tusinde millioner kro-
ner (2.000.000.000 kr.) er ikke -
som det må forstås - småpenge
for 50.000 mennesker og kan ik-
ke indhentes i løbet af et kort
overskueligt tidsrum.
Hvis jeg ikke husker forkert,
taltes der fra hjemmestyrets side
sidste år om, at optage et lån på
200 millioner kr. 11988 er dette
behov ti-doblet. Hvad vil behovet
være vokset til i 1989 og fremo-
Vi hejser par-
tiets flag:
vor stolthed
Af Otto Steenholdt,
Nuuk
Til en endelig opvågnende
samfundsborger, Preben
Lange!
Tak for dit læserbrev i Bingo-
bladet (A/G) sidste uge.
For os Atassutter er også nytå-
ret den dag hvor alle står sam-
men omkring vort håb om sam-
menhold og samarbejde - ja, vi er
et samarbejdsvilligt parti - derfor
hejser vi vores stolthed partiets
flag, samlingssymbolet!
Jeg forstår dig meget godt, at
du aldrig kan finde på at hejse
Siumuts flag udenfor »dit hjem«,
hverken om søndagen eller på
årets første dag.
Man må nemlig ifølge lands-
styrets vedtagelse ikke hejse
ver? Vil det blive nødvendigt at
optage nye lån for at kunne beta-
le renterne?
Der taltes bl.a om at stille pro-
duktionsmidler som sikkerhed
for låntagningen. - Er politikerne
klar over hvad det vil sige? Er
borgerne, som skal betale mon
vidende om, hvad der er ved at
ske?
Hvis de nødvendige lån ikke
kan finansieres inden for rigsfæl-
lesskabets rammer, er vi igen-
nem pressen blevet oplyst om, at
japanerne - og måske er der an-
dre kapitalstærke nationer - er
villige långivere på deres betin-
gelser. Men uanset hvem der lå-
ner hjemmestyret penge med sik-
kerhed i produktionsmidler, så
står det helt fast, at det bliver
långiverne og kun dem, der frem-
over kommer til at bestemme
landets politik uanset hvad fol-
ket mener, for det har altid og vil
altid - uden undtagelse - været
sådan, at ejerne af kapitalen bag
produktionsmidlerne har mag-
ten - det er en simpel naturlov.
Det var vel ikke netop det et soci-
alistisk orienteret hjemmestyre
ville opnå. Hvordan vil man
f.eks. med japansk kapital som
långiver takle japanske fiskeriin-
teresser?
Enhver borger i dette land må
forlange, at samtlige landsstyre-
politikere øjeblikkelig - uden
hensyn til egoistisk partipolitisk
Dannebrog eller et andet flag i de
bygninger som tilhører hjemme-
styret! Du kan heller ikke hejse
flaget, hvor der ikke findes flag-
stang. Nemlig uden for »dit
hjem«, selvom det tilhører hjem-
mestyret!
Atassut betyder samhørighed,
i familien, i byen, mellem byerne
og bygderne, mellem Grønland
og Danmark, mellem rigsfælles-
skabet og ud til hele verden. Med
disse ord hilser vi dig og resten af
verden ved at vise vores samar-
bejdslyst og samhørighed ved
endnu engang at hejse Atassuts
flag!
Godt Nytår!
tankegang - finder sammen for at
løse disse meget alvorlige økono-
miske problemer her og nu og
samtidig over for offentligheden
orienterer om, hvordan den øko-
nomiske politik på så fa år er
løbet så meget af sporet.
Hvis ikke hovederne lægges i
blød straks, kan man gætte på,
om Det grønlandske Hjemmesty-
re når at holde ti års jubilæum.
Det skulle jo nødig gå sådan, at
man må føle sig flov ved at være
borger i det grønlandske sam-
fund, fordi man ikke magtede
hjemmestyreopgaven og måske
oven i købet have japansk som
første fremmedsprog.
Det må vække til eftertanke, at
det er borgerne, der lønner politi-
kerne for deres arbejde, men ikke
alene det; det er også borgerne,
der kommer til at betale for de
fejltagelser politikerne begår.
Det grønlandske Hjemmesty-
res skutte lånebehov er vokset til
vel omkring det dobbelte af den
kapital, der årligt forbliver i
Grønland og til mere end det
samlede årlige grønlandsbudget.
Hvornår er vi på sporet af den
økonomiske uafhængighed, hvil-
ken der har været talt så meget
om?
Ideen er ikke min, .men en god
vens: Kunne det måske tænkes,
at pengene kan lånes af ATP-fon-
det i Danmark på rimelige vil-
kår?
SILIMUT
Siumut Nuuk-mut ilaasortangorusuttut marlungornikkut Siumup allafianut
saaffiginnissinnaapput nalunaaqutaq pingasuniit tallimat tungaanut.
Ilaasortaguttaaq tikilluaqquagut ornigullutik siulersuisunik oqaloqateqarnissaannut.
Siumut Nuup siulersuisui pinngasungornerit tamaasa ataatsimiittarput nal. 19.30
Siumup allaffiani. Siulersuissut ataatsimiinnissaannut oqaluuseritinniakkat
tunniutererneqartassapput marlunngornikkut. Siulersuisut
Hvis du vil blive medlem af Siumut Nuuk, kan du tilmelde dig på Siumut kontoret
hver tirsdag fra kl. 15.00 til og med kl. 17.00. Vi byder også vore medlemmer
velkommen på denne tid til hyggesnak om vores arbejde.
Siumut Nuuks bestyrelse afholder møde hver onsdag kl. 19.30, sager som ønskes
behandlet til mødet skal være afleveret til bestyrelsen senest tirsdag. Bestyrelsen