Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.02.1988, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 26.02.1988, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 11 1988 Pillaatisiaq Kisitsisitigut takuneqarsinnaavoq innaallagissa- mut akiitsullik sakkortuumik periaaseqarfigineqa- lemerat aningaasatigut mikinngitsumik iluaqu- taasimasoq, tassa GTO-ip aningaasaqamiamera- nut pitsannguallaataasimalluni. Imaappoq anin- gaasanik isertitsissutaasimalluni. AG-ip ullumikkut allaaseraa innuttaasut ilaat ataaseq ajomartorsiuteqalersimasoq. Ataasiarluni akiliinngitsooraikuusimavoq, 87-imilu decemberi- mi akiliisinnaajunnaaqqippoq. Tassalu GTO-mit sakkortuumik pillarneqarluni. GTO-ip qanga allaf- figinikuusimavaa allakkanik naqitikkanik kukku- neqartorujussuarnik paasiuminaatsorujussuarnil- lu aammalu atsiorneqarsimanngitsunilluunniit - allaammi GTO-mit uppernarsameqarsinnaanngi- larluunniit allakkat tassunga apuussimanersut. Allanik paasissutissiisoqanngilaq. Innaallagissa- mulluunniit akiligassat allassimaffianni takune- qarsinnaanngilaq akiliinngitsoortut qanoq pine- qartamersut. Innuttaasut tamanna namminneer- lutik paasiniagassaraat, naallu akileereeraluartoq sapaatip akunnera qaangiummat innaallagiaq qa- minneqarpoq, akiliutissai qaffanneqarlutik akilii- sitsiniartarfillu aqqutigalugu akilersinniarneqar- tussanngorlutik. Akiligassat akileraarutillu amer- ligaluttuinnartut SIK tunngavigalugit akissarsia- linnit akilerneqarsinnaanersut GTO-ip ajornartor- siutigisussaanngilaa. GTO-ip namminersorluni piumasaraa innaallagiaq ukiup affaanut atugassaq siumoorlugu akilersorneqassasoq piumasarinngi- laalu 1987-ip affaani atorsimasat nalingi akileme- qassasut, namminneerlutik kisitsimmik tigusiin- narput kisitsillu tigusartik hundrederpaalunnik ilariarlugu »ilivitsunngortippaat«. Innuttaasorlu suli annerusumik naqittaakkumallugu matusiner- mut akiliutissamik akileeqqusipput, naak taamaa- liortoqarnissaa allakkani naqitikkani siullerni tul- liinilu taaneqarsimanngilluinnaraluartoq. Innuttaasoq pisinnaatitaaffeqanngilaq, paasis- sutissanik tunineqartanngilaq, innaallagiaqanngi- laq, nerisassiorsinnaanngilaq, qerititsiveqanngi- laq. Akiligassavut akilertartussaavagut. GTO aam- ma taamaaliortussaavoq, amutsiviillu ingerlaner- liorpata GTO sukataartarpoq innaallagissamut akiligassat akilertinniarlugit. Innuttaasummi ami- gartoorutitik qanoq iliussavaat? Taarnersuarmut igitaassapput. Hård straf Statistikken vil klart vise, at den hårde fremfærd mod f.eks. el-restanter har givet store økonomiske resultater, og den har givetvis hjulpet gevaldigt på GTOs likviditet, d.v.s. penge i kassen. AG skriver i dag om en enkelt borger, der er kommet i klemme. Han har engang ikke betalt, og i december 87 betalte han igen ikke. Så kommer GTOs hårde straf. GTO har engang sendt ham et både ufuldstændigt og misvisende duplikeret brev, som hverken er dateret eller signeret - ja, GTO har faktisk ingen garanti for at han nogensinde har fået det. Mere bliver der ikke informeret. End ikke på el- regningerne står vilkårene. Borgeren er selv ude om det, og selvom han betaler, så lukkes der allige- vel for hans strøm en uge efter, og hans a’conto el sættes bare op og inddrives via pantefogeden. Om en SIK økonomi overhovedet kan klare det med voksende skatter og afgifter er ikke GTOs problem. GTO kræver ensidigt et halvt års el-forbrug betalt a’conto og istedet for at tage halvdelen fra 1987’s forbrug, så runder man lige nogle hundrede kroner op til et »rundt« tal. Og for at tryne borgeren lidt mere, opkræver man også et lukningsgebyr, som man iøvrigt overhovedet ikke nævner i det dublike- rede brev i forbindelse med lukning nr. 2. Borgeren har ingen rettigheder, ingen oplysnin- ger, ingen lys, ingen madlavning, ingen dybfrostva- rer. Vi skal betale vore regninger. Det skal GTO også, og når værfterne går dårligt kan GTO bare lægge det på f.eks. el-regningeme. Hvor skal borgerne lægge deres underskud? De bliver bare smidt ud i mørket. Nu varer det ikke længe, før »Aleqa« kan stikke til søs på fiskeri. Fagfolk giver nu skibet gode skudsmål for sødygtig- hed. (Foto: Louise-Inger Lyberth) Et godt, lille skib »Aleqa« roses efter forlængelsen for glimrende egenskaber i søen - Alt i alt er det blevet et godt lille skib! Sådan kommenterede fagfolk det, da GTO’s Stålskibs- værft i Nuuk onsdag holdt champagnefrokost ombord på nybygningen »Aleqa«, der nu er næ- sten færdig til aflevering til Ilulissat-rederiet, der har investeret i den før- ste grønlandsk-byggede ståltrawler. Folk, der har været med på prøve- ture med »Aleqa«, giver skibet gode skudsmål hvad angår egenskaber i søen. Og værftsleder Erik Sø- rensen havde også en forkla- ring klar omkring forsinkel- sen og de hidtidige - talrige - besværligheder, der har for- fulgt projektet. Cirka et års forsinkelse skyldes blandt andet et for dårligt tegningsmateriale og manglende muligheder for hurtigt at følge byggefasens enkelte operationer op. Der kan være langt fra Danmark til Grønland, når det drejer sig om modifikationer på et slubsbygningsprojekt. Ind- køb til projektet er for stør- stedelens vedkommende sket gennem GTO i Dan- mark, og kommunikationen mellem Stålskibsværftet og GTO i Københayn har - ef- ter værftslederens udsagn - også ladet noget tilbage at ønske. Kan læres Nu skal der ifølge værfter- nes ledelse kun bygges yder- ligere to »Aleqa«-er. Nemlig de to skrog, der allerede er leveret, og hvoraf det ene ligger ved havnebøjen i Nuuk. Men skibsbygningens kunst kan læres, så fremti- dige projekter ikke bliver li- ge så kvalfulde som »Aleqa«. Dette synspunkt gjorde Erik Sørensen sig til talsmand for, da han holdt tale på fa- briksdækket for en række indbudte gæster. - Bedre tilrettelægning er lig med rede penge, og en bedre tilrettelægning af et projekt som dette betyder også en bedre udnyttelse af den grønlandske arbejds- kraft, sagde værftslederen. AIDS-INFO CAPE TOWN: Naqitigaaq- qat AIDS pillugu paasisitsi- niutit Afrikami kqj aller mi umiarsualivinnut agguaan- neqarsimapput umiartortut nappaassuarmut ulorianar- tumut taassumunnga mia- nersoqquniarlugit, Afrika- mi kujallermi politiit naa- lakkersuisunit aqunneqar- tut radioat taama nalun aar- poq. Naqitigaaqqat allanne- qarsimapput tuluttut, kina- miutut, japanimiutut, kore- amiutut, russisut, grækeri- tut, portugalimiutut, spani- amiutut franskisullu. AIDS, tassalu timip nappaatinut sunulluunniit akiussutis- saaruttamera inuit 66-it Af- rikami kujallermi toqussuti- gereersimavaat. Nuumml Inuusuttut Inaanni najugaqartut qimminut tu- niseqataasut Assimi takuneqarsinnaapput Dorthea Pe- tersen Aron Levisenilu sapaatip akunneranut kaasarfim- miussannguar,linnit 58-83 kroninut amerlassusillit quliullu- tik tamarmik immikkut sipaarlugit katillugrt 600 kroninik katersisimasut, qimminut katersuiniarnermut nakkartussa- nik. Ukulu katersueqataasimapput: Saramina Fly, Ane Ju- liussen, Marie Jonathansen, Julia Berthelsen, Jonas Han- sen, Thomas Janussen, Poul Thomsen Poul Ravn Knud- senilu. Beboerne i Inuusuttut Inaat, Nuuk er med i »gi’ en hund«. På billedet ses Dorthea Petersen og Aron Levisen, der sammen med andre beboere har været med til at spare 58-63 kr ud af deres ugentlige lommepenge på små 102 kr for at bidrage til indsamlingen til hundene. Følgende har samlet ind: Saramina Fly, Ane Juliussen, Marie Jonat- hansen, Julia Berthelsen, Jonas Hansen, Thomas Janus- sen, Poul Thomsen og Poul Ravn Knudsen. Unge går hårdt til øl og sprit Juelsminde (RB) Flere skoleelever i alderen 13 til 18 år i Juelsminde kommune drikker fra 10 til 47 genstande alkohol på en ganske almindelig weekend. Det viser de første tal fra en omfattende anonym un- dersøgelse, som laves i et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP) i kommunen, skriver Vejle Amts Folkeblad. Undersøgelsen omfatter i alt 932 skoleelever på Juels- minde kommunes skoler og Juelsminde-elever på gym- nasier, handelsskoler og tekniske skoler i Vejle og Horsens. På en almindelig weekend drak 146 unge fra 10 til 47 genstande hver, mens 248 af de adspurgte i løbet af de seneste 14 dage havde druk- ket mindst 10. 39 skoleelever havde drukket mindst 30 genstan- de og ni havde drukket mindst 50 genstande i de se- neste 14 dage. Fire skoleele- ver havde taget amfetamin, mens 14 havde røget hash. Gi’ en hund Nu gælder det om at hjælpe fangerne i Thule med at få nye hunde, og AGs indsam- lingstermometer er klar. De første beløb er allerede kom- met, og vi regner med, at alle AGs læsere bidrager med lidt eller meget til en af disse to bakkonti: GRØNLANDSBANKEN: 6471-155770-7 NUNA BANK: 20-028100 Qim- minik Avanersuarmi piniartut qimmitaamissaanrrik ikior- semiarlugit AG-ip kater- sukkanik uuttortaata piare- ersimavoq. Aningaasat tu- nissutit siulliit takkuttare- erput naatsersuutigaarpul- lu AG-ip atuartartui tamar- mik ikiuiniamermut anni- kitsumik annertuumilluun- niit tunissuteqarumaartut, ukununnga aningaaserivin- ni kontonut marlunnut ilisi- nikkut: GRØNLANDSBANKEN: 6471-155770-7 NUNA BANK: 20-028100

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.