Atuagagdliutit - 26.02.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 11 1988
Pillaatisiaq
Kisitsisitigut takuneqarsinnaavoq innaallagissa-
mut akiitsullik sakkortuumik periaaseqarfigineqa-
lemerat aningaasatigut mikinngitsumik iluaqu-
taasimasoq, tassa GTO-ip aningaasaqamiamera-
nut pitsannguallaataasimalluni. Imaappoq anin-
gaasanik isertitsissutaasimalluni.
AG-ip ullumikkut allaaseraa innuttaasut ilaat
ataaseq ajomartorsiuteqalersimasoq. Ataasiarluni
akiliinngitsooraikuusimavoq, 87-imilu decemberi-
mi akiliisinnaajunnaaqqippoq. Tassalu GTO-mit
sakkortuumik pillarneqarluni. GTO-ip qanga allaf-
figinikuusimavaa allakkanik naqitikkanik kukku-
neqartorujussuarnik paasiuminaatsorujussuarnil-
lu aammalu atsiorneqarsimanngitsunilluunniit -
allaammi GTO-mit uppernarsameqarsinnaanngi-
larluunniit allakkat tassunga apuussimanersut.
Allanik paasissutissiisoqanngilaq. Innaallagissa-
mulluunniit akiligassat allassimaffianni takune-
qarsinnaanngilaq akiliinngitsoortut qanoq pine-
qartamersut. Innuttaasut tamanna namminneer-
lutik paasiniagassaraat, naallu akileereeraluartoq
sapaatip akunnera qaangiummat innaallagiaq qa-
minneqarpoq, akiliutissai qaffanneqarlutik akilii-
sitsiniartarfillu aqqutigalugu akilersinniarneqar-
tussanngorlutik. Akiligassat akileraarutillu amer-
ligaluttuinnartut SIK tunngavigalugit akissarsia-
linnit akilerneqarsinnaanersut GTO-ip ajornartor-
siutigisussaanngilaa. GTO-ip namminersorluni
piumasaraa innaallagiaq ukiup affaanut atugassaq
siumoorlugu akilersorneqassasoq piumasarinngi-
laalu 1987-ip affaani atorsimasat nalingi akileme-
qassasut, namminneerlutik kisitsimmik tigusiin-
narput kisitsillu tigusartik hundrederpaalunnik
ilariarlugu »ilivitsunngortippaat«. Innuttaasorlu
suli annerusumik naqittaakkumallugu matusiner-
mut akiliutissamik akileeqqusipput, naak taamaa-
liortoqarnissaa allakkani naqitikkani siullerni tul-
liinilu taaneqarsimanngilluinnaraluartoq.
Innuttaasoq pisinnaatitaaffeqanngilaq, paasis-
sutissanik tunineqartanngilaq, innaallagiaqanngi-
laq, nerisassiorsinnaanngilaq, qerititsiveqanngi-
laq.
Akiligassavut akilertartussaavagut. GTO aam-
ma taamaaliortussaavoq, amutsiviillu ingerlaner-
liorpata GTO sukataartarpoq innaallagissamut
akiligassat akilertinniarlugit. Innuttaasummi ami-
gartoorutitik qanoq iliussavaat? Taarnersuarmut
igitaassapput.
Hård straf
Statistikken vil klart vise, at den hårde fremfærd
mod f.eks. el-restanter har givet store økonomiske
resultater, og den har givetvis hjulpet gevaldigt på
GTOs likviditet, d.v.s. penge i kassen.
AG skriver i dag om en enkelt borger, der er
kommet i klemme. Han har engang ikke betalt, og i
december 87 betalte han igen ikke. Så kommer
GTOs hårde straf. GTO har engang sendt ham et
både ufuldstændigt og misvisende duplikeret brev,
som hverken er dateret eller signeret - ja, GTO har
faktisk ingen garanti for at han nogensinde har
fået det.
Mere bliver der ikke informeret. End ikke på el-
regningerne står vilkårene. Borgeren er selv ude
om det, og selvom han betaler, så lukkes der allige-
vel for hans strøm en uge efter, og hans a’conto el
sættes bare op og inddrives via pantefogeden. Om
en SIK økonomi overhovedet kan klare det med
voksende skatter og afgifter er ikke GTOs problem.
GTO kræver ensidigt et halvt års el-forbrug betalt
a’conto og istedet for at tage halvdelen fra 1987’s
forbrug, så runder man lige nogle hundrede kroner
op til et »rundt« tal. Og for at tryne borgeren lidt
mere, opkræver man også et lukningsgebyr, som
man iøvrigt overhovedet ikke nævner i det dublike-
rede brev i forbindelse med lukning nr. 2.
Borgeren har ingen rettigheder, ingen oplysnin-
ger, ingen lys, ingen madlavning, ingen dybfrostva-
rer.
Vi skal betale vore regninger. Det skal GTO også,
og når værfterne går dårligt kan GTO bare lægge
det på f.eks. el-regningeme. Hvor skal borgerne
lægge deres underskud? De bliver bare smidt ud i
mørket.
Nu varer det ikke længe, før »Aleqa« kan stikke til søs på
fiskeri. Fagfolk giver nu skibet gode skudsmål for sødygtig-
hed. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Et godt,
lille skib
»Aleqa« roses efter forlængelsen
for glimrende egenskaber i søen
- Alt i alt er det blevet et
godt lille skib! Sådan
kommenterede fagfolk
det, da GTO’s Stålskibs-
værft i Nuuk onsdag
holdt champagnefrokost
ombord på nybygningen
»Aleqa«, der nu er næ-
sten færdig til aflevering
til Ilulissat-rederiet, der
har investeret i den før-
ste grønlandsk-byggede
ståltrawler. Folk, der
har været med på prøve-
ture med »Aleqa«, giver
skibet gode skudsmål
hvad angår egenskaber i
søen.
Og værftsleder Erik Sø-
rensen havde også en forkla-
ring klar omkring forsinkel-
sen og de hidtidige - talrige -
besværligheder, der har for-
fulgt projektet.
Cirka et års forsinkelse
skyldes blandt andet et for
dårligt tegningsmateriale og
manglende muligheder for
hurtigt at følge byggefasens
enkelte operationer op. Der
kan være langt fra Danmark
til Grønland, når det drejer
sig om modifikationer på et
slubsbygningsprojekt. Ind-
køb til projektet er for stør-
stedelens vedkommende
sket gennem GTO i Dan-
mark, og kommunikationen
mellem Stålskibsværftet og
GTO i Københayn har - ef-
ter værftslederens udsagn -
også ladet noget tilbage at
ønske.
Kan læres
Nu skal der ifølge værfter-
nes ledelse kun bygges yder-
ligere to »Aleqa«-er. Nemlig
de to skrog, der allerede er
leveret, og hvoraf det ene
ligger ved havnebøjen i
Nuuk.
Men skibsbygningens
kunst kan læres, så fremti-
dige projekter ikke bliver li-
ge så kvalfulde som »Aleqa«.
Dette synspunkt gjorde Erik
Sørensen sig til talsmand
for, da han holdt tale på fa-
briksdækket for en række
indbudte gæster.
- Bedre tilrettelægning er
lig med rede penge, og en
bedre tilrettelægning af et
projekt som dette betyder
også en bedre udnyttelse af
den grønlandske arbejds-
kraft, sagde værftslederen.
AIDS-INFO
CAPE TOWN: Naqitigaaq-
qat AIDS pillugu paasisitsi-
niutit Afrikami kqj aller mi
umiarsualivinnut agguaan-
neqarsimapput umiartortut
nappaassuarmut ulorianar-
tumut taassumunnga mia-
nersoqquniarlugit, Afrika-
mi kujallermi politiit naa-
lakkersuisunit aqunneqar-
tut radioat taama nalun aar-
poq. Naqitigaaqqat allanne-
qarsimapput tuluttut, kina-
miutut, japanimiutut, kore-
amiutut, russisut, grækeri-
tut, portugalimiutut, spani-
amiutut franskisullu. AIDS,
tassalu timip nappaatinut
sunulluunniit akiussutis-
saaruttamera inuit 66-it Af-
rikami kujallermi toqussuti-
gereersimavaat.
Nuumml Inuusuttut Inaanni najugaqartut qimminut tu-
niseqataasut Assimi takuneqarsinnaapput Dorthea Pe-
tersen Aron Levisenilu sapaatip akunneranut kaasarfim-
miussannguar,linnit 58-83 kroninut amerlassusillit quliullu-
tik tamarmik immikkut sipaarlugit katillugrt 600 kroninik
katersisimasut, qimminut katersuiniarnermut nakkartussa-
nik. Ukulu katersueqataasimapput: Saramina Fly, Ane Ju-
liussen, Marie Jonathansen, Julia Berthelsen, Jonas Han-
sen, Thomas Janussen, Poul Thomsen Poul Ravn Knud-
senilu.
Beboerne i Inuusuttut Inaat, Nuuk er med i »gi’ en
hund«. På billedet ses Dorthea Petersen og Aron Levisen,
der sammen med andre beboere har været med til at
spare 58-63 kr ud af deres ugentlige lommepenge på små
102 kr for at bidrage til indsamlingen til hundene. Følgende
har samlet ind: Saramina Fly, Ane Juliussen, Marie Jonat-
hansen, Julia Berthelsen, Jonas Hansen, Thomas Janus-
sen, Poul Thomsen og Poul Ravn Knudsen.
Unge går hårdt
til øl og sprit
Juelsminde (RB) Flere
skoleelever i alderen 13
til 18 år i Juelsminde
kommune drikker fra 10
til 47 genstande alkohol
på en ganske almindelig
weekend.
Det viser de første tal fra
en omfattende anonym un-
dersøgelse, som laves i et
samarbejde mellem skole,
socialforvaltning og politi
(SSP) i kommunen, skriver
Vejle Amts Folkeblad.
Undersøgelsen omfatter i
alt 932 skoleelever på Juels-
minde kommunes skoler og
Juelsminde-elever på gym-
nasier, handelsskoler og
tekniske skoler i Vejle og
Horsens.
På en almindelig weekend
drak 146 unge fra 10 til 47
genstande hver, mens 248 af
de adspurgte i løbet af de
seneste 14 dage havde druk-
ket mindst 10.
39 skoleelever havde
drukket mindst 30 genstan-
de og ni havde drukket
mindst 50 genstande i de se-
neste 14 dage. Fire skoleele-
ver havde taget amfetamin,
mens 14 havde røget hash.
Gi’ en
hund
Nu gælder det om at hjælpe
fangerne i Thule med at få
nye hunde, og AGs indsam-
lingstermometer er klar. De
første beløb er allerede kom-
met, og vi regner med, at alle
AGs læsere bidrager med
lidt eller meget til en af disse
to bakkonti:
GRØNLANDSBANKEN:
6471-155770-7
NUNA BANK:
20-028100
Qim-
minik
Avanersuarmi piniartut
qimmitaamissaanrrik ikior-
semiarlugit AG-ip kater-
sukkanik uuttortaata piare-
ersimavoq. Aningaasat tu-
nissutit siulliit takkuttare-
erput naatsersuutigaarpul-
lu AG-ip atuartartui tamar-
mik ikiuiniamermut anni-
kitsumik annertuumilluun-
niit tunissuteqarumaartut,
ukununnga aningaaserivin-
ni kontonut marlunnut ilisi-
nikkut:
GRØNLANDSBANKEN:
6471-155770-7
NUNA BANK:
20-028100