Atuagagdliutit - 15.04.1988, Side 7

NR. 30 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

SSSSSSSSSSSSSSSSSSSS^SSS^a^SiSiSSSSS

|»VW>VWVWW
Aalisarneq aningaasaliissutillu
Aalisameq pillugu inatsisissatut siunnersuummi nutaami
sukannemerulersitsinerpassuit, ippassaq Inatsisartuni siullermeerlugu
suliarineqartumi - Uppemarsaatit qorsuit atorunnaassapput
Maannakkut kalaallit
aalisariutaannit nunat
allamiut aningaasaliis-
sutaat peersinneqassap-
put. »Inuutissarsiutiga-
lugu aalisarneq pillugu
Inatsis artut inatsisaat«
saqqummiunneqarner-
misut akuersissutigine-
qassagaluarpat, 1993-
miit inatsisinik unioqqu-
titsinerussaaq, kalaallit
aalisariutaanni nunat
allamiut aningaasaliisi-
massappata. Inatsisissa-
mut siunnersuut ippas-
saq Inatsisartuni siuller-
meerlugu suliarineqar-
poq, Inatsisartunilu par-
tiit tamarmik isumaqati-
giissutigigunarpaat, pi-
sariaqartinneqartoq su-
kannernerulersitsinis-
saq, tamannalu taper-
sersorusunneq artoq.
Aappassaanneerlugu
pingajussaannerlugulu
suliarilinnginnerani
inuutissarsiutit pillugit
ataatsimiititaliami suli-
arineqaqqaartussaavoq.
Inatsimmut atuuttuusu-
mut sanilliullugu »sukan-
nemerulersitsinerit« sisa-
maapput, siullermilu pine-
qarpoq apeqqut aningaasa-
liisamermut tunngasoq.
Maannakkut aalisaqatigiif-
funmi aningaasaliissutit 2/
3-ii pigineqartussaapput »i-
nunnik Kalaallit Nunaan-
nut aalajangersimasumik
attuumassu teqarmik«. 1993
nallertinnagu piginneqati-
giiffiit nunat allamiunit ani-
ngaasalersomeqarsimasut
allanngortiterneqassapput,
taamaasillutik 100 procenti-
mik kalallinit pigineqalerlu-
tik
Maannamut inatsimmi
imaakkaluarpoq, amerlane-
rusut - tassalu 50 procent
sinnerlugu - aalisaqatigiif-
fimmi piginneqataasunit
inuit ataasiakkaat inuutis-
sarsiutigalugu aalisartuu-
nissaat. Inatsisissamili aala-
jangersagaq taanna sukan-
nemerulersinneqassaaq,
taamaasilluni inuinnaat pi-
ginnittut 2/3-ii pinngitsoo-
ratik inuutissarsiutigalugu
aalisartuussallutik.
Inatsit atuuttuusoq naa-
pertorlugu aalisaqatigiif-
fimmi aningaasaliinerit 2/3-
ii pigineqartussaapput
inuutissarsiutigalugu aali-
sartunit. Inatsisissamili nu-
taami aalaj angersakkani al-
laqqavoq, minnerpaamik
aningaasaliinerit 3/4-iinik
piginnittut inuutissarsiuti-
galugu aalisartuussasut
Naggaasiullugulu maan-
nammut inatsisikkut aala-
jangersagaangaluarpoq, aa-
lisaqatigiiffiup siulersuisui-
sa imaluunniit bestyrelsiata
2/3-ii inuutissarsiutigalugu
aalisartuunissaat. Aalaja-
ngersagarlu taanna atuu-
tiinnassaaq inatsisissaq saq-
qummiunneqamermisuut
akuersissutigineqassappat.
Imannalli sukannerneruler-
sitsineqarpoq, tassalu siu-
nissami, bestyrelsit sinniis-
sa nammineersinnaallutik
piginnaatitaafteqassanngin-
nerinik.
Uppernarsaat qorsuk
atorunnaassaaq
Inatsisissamut siunner-
suummi siunniussimane-
qarpoq, uppemarsaatip qor-
suup atorunnaamissaa.
Tassungalu taarsiullugu i-
natsisissamut siunner-
suummi oqaaseq atomeqar-
poq »inuutissarsiutigalugu
aalisartoq«, taamannallu
taasisamermut tunngavigi-
tinneqarput ukiuni marlun-
ni kingullerni isertitanit na-
liliisarneq.
Uppernarsaatip qorsuup
atorunnaartinneqarnissaa-
nik kissaateqamermi tun-
ngavilersuutigineqarput,
assigiinngitsumik agguaas-
seriaatsit, kommunini assi-
giinngitsuni atorneqarsima-
sut.
Inatsisissatut siunner-
suummut oqaaseqarluni
inuutissarsiutinut direktøri
Einar Lemche AG-mut
oqarpoq, inatsisitigut sulia-
rinissaanut marlunnik pi-
ngaarnerutitaqarluni siun-
niussaqarsimalluni. Ilaati-
gut atorneqarsinnaasumik
Udenlandske penge ud
af fiskeriet inden 1993
Talrige stramninger i udkastet til den nye fiskerilov, som Landstinget første-
behandlede i går - De grønne beviser forsvinder
Nu skal den udenlandske
kapital ud af den grøn-
landske fiskerflåde. Hvis
den nye »Landstingslov
om erhvervsmæssigt fi-
skeri« vedtages i den fo-
relagte form, skal det fra
1993 være ulovligt for ud-
lændinge at have kapital
i grønlandske fiskefartø-
jer. Udkastet til loven
blev førstebehandlet i
Landstinget i går, og alle
partier i tinget synes eni-
ge om, at der er tale om
en nødvendig opstram-
ning, som man gerne vil
støtte. Inden anden og
tredje behandling skal
lovforslaget yderligere
behandles i erhvervsud-
valget.
Der er tale om fire »op-
stramninger« i henhold til
den gældende lov, og den
første er spørgsmålet om ka-
pitalen. I øjeblikket skal to
tredjedele af kapitalen i et
fiskeriselskab ejes af »perso-
ner med fast tilknytning til
Grønland«. Inden 1993 skal
selskaber med udenlandsk
kapital nu rekonstrueres, så
de bliver 100 procent grøn-
landsk ejede.
Hidtil har det heddet i lo-
ven, at flertallet - altså over
50 procent - af enkeltperso-
nerne i et fiskeriselskab
skulle være erhvervsfiskere.
Denne bestemmelse skal
ifølge lovforslaget strammes
op, så mindst tre fjerdedele
af enkeltpersonerne skal
være erhvervsfiskere.
Efter den gældende lov
skal to tredjedele af kapita-
len i et fiskeriselskab ejes af
erhvervsfiskere. Bestem-
melserne i den nye lov anvi-
ser, at mindst tre fjerdedele
skal være erhvervsfisker-
qjede.
Endeligt har det hidtil væ-
ret lovbestemt, at to tredje-
dele af en bestyrelse eller le-
delse i et fiskeriselskab skal
være erhvervsfiskere. Den-
ne bestemmelse vil fortsat
være gældende, hvis den nye
lov vedtages som forelagt.
Dog strammes der op på den
måde, at den resterende be-
styrelse for fremtiden ikke
må tillægges nogen selv-
stændig kompetance.
Grønt bevis ud
I forslaget til den nye lov
forudses det, at det grønne
bevis forsvinder. I stedet op-
ererer lovforslaget med be-
grebet »erhvervsfisker«,
hvor indkomsten gennem de
sidste to år lægges til grund
for vurderingen.
Når man har ønsket at
komme af med det grønne
bevis, hænger det sammen
med de forskellige tilde-
lingskriterier, der har her-
sket i de forskellige kommu-
ner.
I en kommentar til lovfor-
slaget siger erhvervdirektør
Einar Lemche til AG, at
man har haft to hovedsigter
i det juridiske forarbejde.
Dels har man søgt at skabe
et instrument, der klart
skelner mellem grønlandske
og ikke-grønlandske fiskere.
Ligeledes har man ønsket at
skabe mulighed for at skelne
mellem erhvervsfiskere og
ikke-erhvervsfiskere i Grøn-
land.
Vedtages loven, er det me-
ningen, at den skal sættes i
kraft 1. januar 1989. Be-
stemmelserne om den uden-
landske kapital får som
nævnt først virkning fra
1993.
----------------Reception---------------------------
Ovenpå et hektisk ejerskifte, oprydning i verserende
sager og modernisering af vore lokaler vil det være en
glæde at vise kontorerne frem og markere vor over-
tagelse af advokatvirksomheden ved en uhøjtidelig
reception Sdr. Herrnhutvej 23
tirsdag den 19. april 1988 mellem kl. 14.00 og kl. 17.00
^■ ADVOKATERNE
HORN ANDERSEN HENRIK NDRKÆR
ARNE KNUDSEN LEIF LAURITSEN
MØDERET FOR HØJESTERET
(Tidl. DANADVOCATE)
Arne H. Krusholm Knud Locht Henrik Svanholm
Advokat Advokat Advokat
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk . Tlf. 21437
periarfissiiniartoqarsima-
voq, taamaasilluni immik-
koortivissinnaanngorlugit
aalisartut kalaallit kalaa-
liunngitsullu. Soorluttaaq
kissaatigineqarsimasoq im-
mikkoortitsisalersinnaanis-
saq Kalaallit Nunaanni
inuutissarsiutigalugu aali-
sartunit aammalu inuutis-
sarsiutiginagu aalisartunit.
Inatsit akuersissutigine-
qassappat, siunertarineqar-
poq, 1. januar 1989-mi ator-
tuulersinneqassasoq. Aala-
jangersakkalli nunat alla-
miut aningaasaliisarnera-
nut tunngasut taaneqareer-
sutuut aatsaat atortuuler-
sinneqassapput 1993-miit.
INUULLUARIT - Kalaallit Nunaanni landshøvdingiusartut
siullersaata, P. H. Lundsteenip, sisamanngormat Grøn-
landsbanken inuulluaqquaa, tassani aningaaseriviup aal-
lartinneraniilli siulersuisuini ilaasortaasimalluni. Lundsteen
1950-miit 60-mut landshøvdingiuvoq, sisamanngormallu
Inatsisartuni ilassineqarpoq, Nuuk kommunianilu ilasse-
qatigiinnikkut inuulluaqquneqarluni, tassani ilaatigut naa-
pippai borgmester Bjarne Kreutzmann, Peter Egede
maannakkullu malitsigisimasani, naalagaaffiup sinniissaa
Torben Hede Petersen nuliaalu Hanne. Kikkut tamarmik
Lundsteen nersualaarpaat Kalaallit Nunaannut inuinullu,
asannittuaannarsimanera soqutiginnittuaannarsimanera-
lu pillugit. AG-ip ataasinngorpat saqqummeruni inummit
Kalaallit Nunaannit nunasiaasimanermiit ineriartomermut
nutaaliaasumut ingerlatsisimasumik apersuinini ilanngu-
tissavaa.
FARVEL - Grønlands første landshøvding, P. H. Lund-
steen, tog torsdag afsked med Grønlandsbanken, hvor
han har siddet i bestyrelsen siden bankens start. Lundste-
en var landshøvding 1950-60, og han blev torsdag fejret
både i Landstinget og ved en reception i Nuuk kommune,
hvor han mødte bl.a borgmester Bjarne Kreutzmann, Pe-
ter Egede og sin nuværende efterfølger, rigsombuds-
mand Torben Hede Petersen samt fru Hanne. Alle roste
Lundsteens aldrig svigtende varme og interesse for Grøn-
land og den grønlandske befolkning. AG bringer i man-
dagsudgaven et interview med manden, der førte Grøn-
land fra kolonitiden og ind i den moderne udvikling.