Atuagagdliutit - 15.04.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1988

JMMUAMV
Naleqquttoq?
Qulanngilluinnarluni isumaqarsimagaluaraanniluun-
niit inatsisartuni ilaasortaq 1,78 promilleqarluni biilersi-
masoq Inatsisartuni ilaasortaaginnarnissaminut talo-
runnartuusoq, taamaattoq aamma Josef Motzfeldtip Ot-
to StenholdtiUu piliarisimasaannik Inatsisartut naliliisi-
manerat eqqunngitsoqarsorinarpoq.
Nalujunnaareerparput imigassamik eqqussisimaneq
kommunalbestyrelsimi ilaasortaajunnaarutaasinnaa-
soq, Inatsisartunili ilaasortaajunnaarutaasinnaanani.
Nalunngilarput imigassamik puiaasamik ataatsimik
eqqussineq IA-kut ajorluinnartuusorigaat imigassartor-
simallimili biilersimaneq taamatut isiginagu.
Nalunngilarput Atassutip Issittullu Partiiata imigas-
saq puiaasaq ataaseq ajorinngikkaat imigassartorsimal-
lunili biilernissaq ajoralugu - Konrad Steenholdtimit
promilleqarneruinnarpat.
NalunngUarput Siumukkut inatsisartuni ilaasortaati-
taasa pingasut whiskymik puiaasamik ataatsimik eqqus-
sinissaq ajorinngikkaat, ilaasali marluk imigassartorsi-
malluni biilernissaq ajorigaat, naalakkersuisullu siulit-
taasuat taaseqataasimanngitsoq.
Nalunngilarput Preben Lange imigassartorsimalluni
biilemissamut akerliusoq whiskymilli eqqussisinnaaneq
pillugu isummerumanani.
Nalunngilarput Siumukkormiut arfinillit partiip siu-
littasua Lars Emil Johansen ittorsiullugu imigassartor-
simalluni biilernermut imigassamillu eqqussinermut
akerliusimasut.
Nalunngilarput Inatsisartut aalajangersimagaat,
inuinnaat tamakkuninnga ilis imatinneqassann gi tsut.
Talorunnassuseq qanorpiaq paasineqartariaqarner-
soq oqaatigiuminaatsuuvoq. Tamannami misigissusaa-
voq takuneqarsinnaanngitsoq, Inatsisartunilu ilaasortat
assigiinngitsumik naliliipput.
Tamanna tupinnanngilaq. Isumaliornartoqarnerusor-
li tassaavoq innuttaasut tamatumunnga peqataatinne-
qarumannginnerat. Inatsisartut inatsisartuni ilaasortat
kisimik inatsisartorinngilaat. Qinersisartunukua inatsi-
sartui, qinersisartullu ilisimasariaqaraluarpaat taasini-
tik suliassani marlunni taakkunani sumut atomeqar-
nersut - aammalu suna pillugu taamatut atorneqarner-
sut. Inatsisartuni ilaasortat qumiussiinnaratik matoq-
qasumik ataatsimiissimanerminni allattukkat saqqum-
miussimasariaqaraluarpaat, inuiaqatigiit akornanni tal-
orunnassutsip talorunnanngissutsillu oqallissutigine-
qarnerannut kikkut tamarmik peqataasinnaaniassam-
mata.
»Tulliani ammasumik
Inatsisartuni sivisunerpaamik ilaas ortaasimasumit Lars Chemnitzimit
apersuineq, taassuma uissuumminangaartikkaa Inatsisartut isertortumik
ataqqinassuseq pillugu taasisimanerat AG-mi tamanut
saqqummiunneqarsimammat
- Tulliani suliassanik
taamaattut pisoqaqqeq-
qunanngeqaaq, taa-
maattoq assagaluarp alli
isumaqarpunga Inatsi-
sartut ataqqinassusaat
pillugu aalajangiinissat
matoqqasumik suliarisa-
riaqanngikkigut.
Taama oqarpoq Inatsi-
sartuni sivisunerpaamik
ilaasortaasimasoq qini-
gaasimanerullu naliler-
neqartarnerani ataatsi-
miititaliamut siulittaa-
soq, Lars Chemnitz, AG-
mut, AG-p qulaareerma-
gu qanoq Inatsisartuni
ilaasortat taasisimaner-
sut, tassami Inatsisartu-
ni ilaasortat amerlane-
russuteqartut 20-it mar-
lunngomermi 12. april
Josef Motzfeldt naalak-
kersuisuni inatsisartu-
nilu ilaasortaaginnar-
nissamut naleqquttuun-
gitsutut aalajangiiffi-
gimmassuk imigassar-
torsimalluni biilersima-
sutut eqqartuunneqare-
emerata kingorna.
- Tamatta periaaserisima-
varput suliassat inunnut
tunngasut matoqqasumik
suliarisarlugit, isumaqar-
pungali tulliani ammasu-
mik sulis ar iaqarluta, Lars
Chemnitz oqarpoq. - Tassa-
mi Inatsisartuni taasineq
tamanut ammasuutittaria-
qassavarput, taamaasilluni
kialluunniit takusinnaani-
assammagu kikkut qanoq
taasinersut.
Lars Chemnitzip isertu-
anngilaa, »uissuummissuti-
gingaarlugu« Inatsisartuni
aalajangiinerup isumaqati-
giissutigineqarsimasup iser-
tortuussussatut
malinneqarsimannginnera.
Aalajangiunneqarpoq,
taasinerit inerneri kisimik
tamanut saqqummiunne-
qassasut, Lars Chemnitz
oqarpoq.
Isumannaat-
suunngilaq
AG: - Inuiaat kalaallit piu-
masaqaatigisinnaannginna-
mikku, qanoq Inatsisartu-
nut ilaasortat taasisim aner-
sut paassissallugit, Inatsi-
sartuni ataqqinassuseq pi-
neqartillugu?
- Suliassat taakkua mar-
luk sukumiilluinnartumik
akunnemi marlunni suliari-
simavagut, tamatigullu suli-
assat inunnut tunngassute-
qartut matoqqasumik sulia-
rineqartarput. Isumaqar-
punga, uissuumminarluin-
nartuusoq, oqaaseqartoqan-
nginnissaa isumaqatigiissu-
tigereerlugu, aqagukkut
aviisimi isumaqatigiissutigi-
neqarsimasoq tamaat tak-
ussallugu. Tamanna isu-
mannaatsuuliornerunngi-
laq.
AG: - Qallunaat folketinn-
gianni suliassat taamaattut
tamanut ammasumik sulia-
rineqartarput, taamaasillu-
ni qinersisartup malinnaa-
vigisinnaasarpai qinigarisi-
masamik qanoq isumaqar-
neri qanorlu taasisameme-
ri.
- Isumaqarpunga sulias-
sami taamaattumi saqqum-
miunneqartariaqanngitsu-
nik peqartoq. Takusinnaal-
luarparali matoqqasiunik
suliaqameq isumaqarsinna-
soq uatsinnut isumaginiar-
simasugut, immaqalu ilu-
moorsinnavoq siunissami
tamanut ammasumik sulia-
qartamissaq. Aammattaar-
mi inatsisartunut ilaasortat
ilaasa apeqqutigivaa oqal-
linnerup nalaani: Qanoq
isilluta qulakkeersinnaavar-
put oqallinnitta tamanut
saqqummiunneqannginnis-
saa?
Ataqqlnninnginneq
AG: - Josef Motzfeldt IA-lu
oqarput inatsisartuni ilaa-
sortat iluartuusaamerarlu-
git?
- Isumaqarpunga taama
oqameq demokratiskiusu-
mik aalaj anger nermik sumi-
ginnaanerusoq, tassami In-
atsisartuni amerlanerussu-
teqarluartut - ilaasortaat
ilaat 20-it - taamatut aala-
jangermata. Isumaqarpun-
ga Josef Motzfeldtip Aqqa-
luk Lyngellu taamatut oqaa-
seqarsimanerinnaasaluun-
niit Inatsisfirtuni ilaasor-
taanissamut talorunnarsi-
sikkaat. Demokratiskiusu-
mik ingerlatsineq ataqqinn-
gilaat, Josef Motzfeldtilu
imminut annaanniaannar-
poq. Inatsisartut aalajan-
gemerata kingornatigut
oqaaserisai taassumunnga
uternerlukutsuuginnartus-
saapput.
AG: Konrad Steenholdt
imigassartorsimalluni bii-
lersimalluni 1981-imi eqqar-
tuussaasimasoq suli inatsi-
sartuniippoq?
- Isumaqarpunga AG kuk-
kuluttortoq Konrad Steen-
holdtip pineqaatigisimasaa
suliassamut matumunnga
kaputartuukkamiuk. Pisar-
nermi malillugu 1,5 promille
ataallugu qulaallugulu pro-
millillit assigiinngitsumik
pineqartarput. Konrad Ste-
enholdtilu ataallugu promil-
leqarsimavoq Josef Motz-
feldt qulaallugu promille-
qarsimalluni.
AG: - Imigassaq pillugu
Kalaallit Nunaata tusaama-
neqamerlukkaluttuinn ar-
nera illuatungiliuttut aala-
jangiiniameranni sunniute-
qarsimanngila?
- Uanga taamaannaso-
rinngilara, uangali nammi-
neerlunga arlaleriarlunga
oqartarsimavunga naalak-
kersuinermik suliaqartut
isiginiameqamerujussuat
pissutigalugu uagut immit-
sinnut piumaffiginerusaria-
qartugut.
Logikken?
Selv om man oprigtigt og af sin bedste overbevisning
mener, at et landstingsmedlem, der har kørt bil med 1,78
promille spiritus i blodet, er uværdig til at sidde i Lands-
tinget, så er Landstingets afgørelse i sagerne omkring
Josef Motzfeldt og Otto Steenholdt fuld af modsætnin-
ger.
Vi ved nu, at smugling af ni flasker fører til uværdig-
hed i en kommunalbestyrelse, mens indsmugling af en er
ok i Landstinget. Vi ved, at LA finder smugling af en
flaske uværdigt, men spirituskørsel ikke-uværdigt. Vi
ved, at Atassut og Issittup Partiia accepterer smugling af
en flaske, men ikke spirituskørsel - hvis promillen er
over Konrad Steenholdts. Vi ved, at tre landsstyremed-
lemmer fra Siumut kan acceptere smugling af en flaske
whisky, men at to af dem er imod spirituskørsel, mens
landsstyreformanden melder pas. Vi ved, at Preben
Lange er imod spirituskørsel, men ikke vil tage stilling til
en ulovlig flaske whisky. Vi ved, at seks siumutter med
partiformand Lars Emil Johansen i spidsen er imod både
spirituskørsel og smugling. Vi ved, at Landstinget har
besluttet, at offentligheden ikke skal vide noget om alt
dette.
Værdighed kan næppe defineres. Det er en følelse, og
vi kan se, at Landstingets medlemmer reagerer forskel-
ligt.
Det er der ikke noget at sige til. Det er derimod mere
end betænkeligt, at man ikke vil indvie befolkningen i
denne forvirring. Det er ikke landstingsmedlemmernes
landsting. Det er vælgernes, og vælgerne har krav på at
få at vide, hvad deres stemme er blevet brugt til i disse to
sager - og hvorfor. I stedet for fejt at gemme sig bag
lukkede døre, bør Landstingets medlemmer modigt of-
fentliggøre referatet fra det lukkede møde, så alle kan
deltage i debatten om værdigheden og uværdigheden i
samfundet.
»Næste gang åbner vi«
Interview med Landstingets nestor, Lars Chemnitz, der er chokeret over, at
Landstingets hemmelige afstemning om værdighed er blevet offentliggjort i
AG
- Forhåbentlig får vi al-
drig sådanne sager igen,
men hvis vi får, s& tror
jeg, at vi næste gang må
lade være med at afgøre
Landstingets værdighed
for lukkede døre.
Sådan siger Landstin-
gets nestor og forman-
den for udvalg til valgs
prøvelse, Lars Chemnitz,
til AG, efter at AG har
afsløret, hvordan Lands-
tingets medlemmer
stemte, da et flertal på 20
landstingsmedlemmer
tirsdag den 12. april
kendte Josef Motzfeldt
uværdig til at fortsætte
både i landsstyret og
Landstinget efter en
dom for spirituskørsel.
- Vi har alle været vant til
at behandle personsager for
lukkede døre, men næste
gang tror jeg, at vi må åbne,
siger Lars Chemnitz. - I
hvert fald må vi gøre selve
afstemningen i Landstinget
offentlig, så alle kan se,
hvem der stemmer hvad.
Lars Chemnitz lægger ik-
ke skjul på, at han er »cho-
keret« over, at Landstingets
beslutning om at hemmelig-
holde afstemningsresultatet
ikke er blevet overholdt.
- Det blev besluttet, at
kun selve konklusionerne
skulle offentliggøres, siger
han.
Ikke betryggende
AG: - Har den grønlandske
befolkning ikke krav på at
vide, hvordan Landstingets
medlemmer stemmer, når
det drejer sig om værdighe-
den i tinget?
- Vi har behandlet sagerne
meget seriøst gennem to ti-
mer, og vi har altid behand-
let personsager for lukkede
døre. Jeg synes, at det er
chokerende, at man bliver
enige om ikke at sige noget,
og så kan man læse det hele
næste dag i avisen. Det er
ikke betryggende.
AG: - I det danske folke-
ting behandles sådanne sa-
ger i fuld offentlighed, så
vælgeren kan følge, hvad de-
res folkevalgte mener og
stemmer?
- Jeg mener, at der i en
sådan sag er ting, som ikke
skal frem. Men jeg kan godt
se, at de lukkede døre bety-
der, at vi har taget hensyn
til os selv, og det er måske
rigtigt i fremtiden at åbne
dørene. I hvert fald bør selve
afstemningen nok være of-
fentlig. Der var også et med-
lem af tinget, der spurgte
under debatten: Hvordan
skal vi sikre, at debatten ik-
ke kommer ud i offentlighe-
den?
Ikke respekt
AG: - Josef Motzfeldt og IA
anklager landstingsmed-
lemmerne for at være hykle-
re?
- Jeg synes, det er at sætte
demokratiet til side, når
man vil placere sig over,
hvad et stort flertal i Lands-
tinget - ialt 20 medlemmer -
har besluttet. Jeg synes, at
Josef Motzfeldt og AqqaJuk
Lynge med deres udtalelser
begge to har gjort sig uvær-
dige til at sidde i Landstin-
get. De har ikke respekt for
demokratiet, og Josef Motz-
feldt forsøger blot at rense
sig selv for, hvad han har
gjort. Jeg synes, at han ud-
talelser efter Landstingets
beslutning stempler ham al-
lermest.
AG: - Konrad Steenholdt
fra Atassut fik en spiritus-
dom i 1981, men er stadig
medlem af tinget?
- Jeg synes, det er meget
forkert af AG at drage Kon-
rad Steenholdts sag frem
nu. Det er en uskreven lov,
at der går en grænse ved en
promille på 1,5, og han var
under, mens Josef Motzfeldt
var over.
AG: - Har det ikke spillet
ind, at Grønland i de senere
år har fået et dårligt ry ved-
rørende spiritus og at man
nu bringer et »offer« for opi-
nionen?
- Det tror jeg ikke, men jeg
har selv flere gange sagt, at
folks øjne hviler på politi-
kerne, og at vi må stramme
op.