Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.04.1988, Síða 15

Atuagagdliutit - 25.04.1988, Síða 15
NR. 34 1988 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 15 88S8888888888888S888888888888S888S iG-OQALUNNEC ) ISUMMAT AG-KUT SAQQUMMIUGUK Kullorsuup pilersugaanera Sven Nielsenip kullorsuarmiup KNI isomartorsiorpaa Rullorsuarmik pilersuineq ajorpallaamerarlugu Kullorsuaq Upemavim- liorlugit inoqarluni, milt 300 kilometerinik qaammatillu pingasut avannarpasuinerusu- missiliorlugit qaangiup- miippoq 250-illu missi- pata aatsaat umi ar su ar- Dårlig forsyning af Kullorsuaq Sven Nielsen, Kullorsuaq, kritiserer KNI for dårlig forsyning af bygden Der er ca. 3 måneder endnu til den første for- syningsskib i år ankom- mer til Kullorsuaq, der ligger 300 km nord for Upernavik og har ca. 250 indbyggere. Men allere- de i dag kan der forudsi- ges mangel på almindeli- ge dagligvarer i KNI-bu- tikken i bygden. Mel, for- di der ikke kan købes brød, kaffefilterposer, som bruges alternativ til toiletpapir, køkkenrul- ler og kartofler. Det skri- ver Sven Nielsen til AG fra Kullorsuaq. Bygdens befolkning, der har råd, hamstrer, når de fornemmer, at nogle varer er ved at slippe op. Derved slipper varerne naturligvis endnu hurtigere op til gene for dem, der ikke hamstrer. KNI’s personale mistænke- liggøres, naturligvis med urette, for at gemme man- gelvare til eget brug. Og for at være privilegeret med særlige begunstigelser i form af større disponible be- stillinger, som opbevares på KNI’s lager, hvorfra ved- kommende så kan købe efter behov i løbet af året. Det er ikke bare mad, men også tøj, der bliver mangel på i bygden. KNI burde sør- ge for et stort lager af børne- tøj og fodtøj, så folk kunne købe, når der er behov for det. Tøj bruger forholdsvis lidt lagerplads og tåler kul- de, skriver Sven Nielsen fra Kullorsuaq. Også rifler til fangerne ri- sikerer at blive mangelvare. Kullorsuaq er en fanger- bygd, hvor fangerne bør kunne købe diverse jagtud- styr i den lokale butik. Fan- gernes indkomster svinger meget i løbet af året og der- med også købekraften. Sa- ko-riflerne skal kunne købes i butikken, og ikke først, når KNI får skaffet et par styk- ker fra Upernavik. Over halvdelen af husene har ikke elektrisk lys, og KNI bør derfor sørge for et stort udvalg af diverse alter- native belysningsformer med reservedele. I de sidste to vintre har man ikke kim- net købe den mest alminde- lige reservedel til petromax- lamper (dyser). En ny petro- maxlampe koster ca. 1000 kr., slutter Sven Nielsen fra Kullorsuaq. (Omskrevet og forkortet af redaktionen) God mulighed for unge Af Anso Grødem Når vi hører en god ny- hed, der vedrører os alle, føles det dejligt. Det gi- ver nemlig sammenhold i befolkningen. Hvis denne følelse af sam- menhold kan fremkaldes lidt oftere, kan vi i fælles- skab opnå meget. I den senere tid har vi hørt meget om skønhedskonkur- rencen. Det er en virkelig god mulighed for den grøn- landske ungdom at kunne deltage blandt de jævnald- rende i en international konkurrence. Og den burde vi støtte, i stedet for at ned- vurdere den med negative udtalelser. Vi kan ikke alle være poli- tisk interesserede. Vi, der har denne interesse, lad os bruge vore kræfter på det. Men accepter også andre med andre interesser. Lad de unge repræsentere vort land på en pæn måde, vort land trænger i høj grad til det. (Fork. afred.) mit pøjuttumit tikinne- qarsinnaalersussaavoq. KNI’lli pisiniarfiani nioqqutissat nalingin- naanerpaat nungorale- reerput. Qajuusat ator- neqartaqaat iffiat nioq- qutaanngimmata, kaffi- nut nakkartitsiviit equu- tissianut assigisaannul- lu taarsiullugit atome- qart arput naatsiiaallu pinngitsoomeqarsin- naanngillat. Sven Niel- sen Kullorsuarmiit taa- ma AG’mut allap poq. Nioqqutissat arlaannik nunguttoqangajaleraangat nunaqarfimmiut akissallit pisiortupiloortarput. Taa- malu nioqqutissat nungu- pallattarput pisiortupiloor- sinnaanngitsullu nunguus- saasarput. Taamalu KNIni sulisut pissutissaqanngitsu- mik pasineqalersarput im- minnut toqqorsissussima- nerarlugit. Oqaatiginiame- qartarpullu atorfitik iluaqu- tigalugit amerlasuukkuu- taanik allatsitsisimariarlu- tik KNIp quersuaanut toq- qortiterisimanerarlugit, ukiup ingerlanerani pisaria- qartitsilerfimmikkut aaller- figisartagassaminnik. Inuussutissaannaanngit- sut aammali atisat nunaqar- fimmi amigaatigineqarput. KNI meeqqat atisaannik ka- mippaannillu naammattu- nik sillimmateqartariaqara- luarpoq. Atisat inituujunn- gillat kiassakkamiitittaria- qaratillu, Sven Nielsen Kul- lorsuarmiit allappoq. Piniartuttaaq aallaasinik amigaateqarput. Kullorsu- aq piniartoqarfiuvoq, pini- artullu aallaan iamermu t atortussanik pisiassaqarta- riaqarput. Piniartut isertit- tagaat ukiup ingerlanerani nikerartorujussuusarput taamaattumillu aamma pi- sisinnaassusiat nikerarto- rujussuusarluni. Taamaat- tumik aallaasinik sakonik pisiassaqartuartariaqarpoq KNIp Upemavimmiit tiki- sitsinissaa kisiat apeqqutaa- tinnagu. Illut affaasa missingi in- naallagiaqanngillat, taakku- lu KNIp qaammaqqutissa- qartittariaqarpai kingoraar- tissanillu pissaqartittaria- qarlugit. Ukiunili kinguller- ni m arlun ni ikum as artut petromaxit atortuisa kingo- raartissaannik pissarsiniar- neq ajomarluinnarsimavoq. Petromaxillu nutaat 1000 kr.-it pallillugit akeqarput, Sven Nielsen Kullorsuarme- ersoq taama naggasiivoq. (Allagai aaqqissuisoqarfun- mi aallaqqitaallutillu naali- sagaapput). Ilisimasaqannginneq All. Henrik Lund, Qaqortup borgmesteria GTOmi nukissiornermut pisortap Mads Christen- senip allaaserisaanut tunngatillugu oqaase- qaat. Ajuusaamarpoq pisortani atorfilik suliniutinut nutaa- nut, inuiaqatigiinnut ilua- qutaasussanut, taama aku- ersaanngippasitsigisin- naammat. Sulilu annilaar- namerulerpoq taama tunn- gavilersorluagaanngitsigi- sunik oqaaseqarmat. Mads Christensenip oqaa- seqarnermigut ersersippaa pissusiviusunik qanoq ilisi- masaqanngitsiginini, taa- maattumillu oqaasii akinn- gitsoorsinnaanngilakka. Nalunaarusiaq Mads Christensen taakkarsugaa 1984-imi januarimeersuu- voq. Tassanilu eqqartome- qartut ilarpassui soorunali- mi allanngoreersimapput. Ilaatigut pif fin ni aalajan- gersimasuni imisssaqarni- arnermut tunngasut. Taa- matullu aamma teknikimut attuumassuteqartut arlalis- suit, taamaattumillu naleq- qutinngilluinnarpoq emgup klorimik allanillu akuneqar- tarnera Mads Christensenip taakkarsormagu. Aningaa- sartaanut tunngasortai im- maqa 1983-84-ikkunni pis- sutsinut naapertuukkaluar- put 1988-imulli tunngatillu- git soqutiginaateqaratik. Papkartonimut poortuk- kanik nioqquteqartamer- mut tunngatillugu erseqqis- saatigineqassaaq, niueqati- gisat tam akku ninnga paasi- simasaqarluartut atuiner- mikkut nioqquteqarnermik- kullu misilittagaat pilersaa- rummi atomeqartussaam- mata. Tamanna Mads Chri- stensenip soorunalimi ilisi- mareersinnaanngilaa, taa- maattumillu tamanna pillu- gu oqaaseqanngilluaannar- tariaqaraluarpoq. Qaqortup kommuniata pingaartittorujussuuai suli- niutit kommunimi innut- taasut suliffissaqarnissaan- nut iluaqutaasinnaasut. Atorfissaqartinngilagullu oqaaseqaatit ilisimasaqann- gissutsimik siuarsaaju- manngissutsimillu tunnga- veqartut. Skibsinventar - Sejl- og Presenningsdug - Wire - Tovværk - Ankere - Kæder - Værk - Beg - Plastfendere og Bøjer - Takkelgods Umiarssult pisatagat tingerdlautlgssiat uligaasiardln - vajorit - agdlunaussat - kitsat - kalungnerit - agdlunaussat inguvtigkat - uvserut - angatdliatinut kagdlussanavexutit - pugtaxultdlo - angatdlamut agdlunaussaKUtigssiat. CARL ENGHOLMS EFTF. A/S Skibsinventar Dortheavej 43 - 2400 København NV - Telegramadresse Ankerketting Telefon DK - 01 10 02 22 . Fax.: DK - 01330220 Inuusuttortagut periarfissaqalerput Allattoq Anso Grødem Daanneeriarluta tamat- sinnut nuannersumik tu- sagaqariarluta nuan- naakasissaagut, soorlu misigilerluta inuiaqati- giiusugut immitsinnut qanilliallalluta. Taman- na misigissuseq akuli- kinnerusumik tamatsin- nut nuannaarutaasumik qaffatsinneqalaartar- tuuppat qanormita ataatsimoorluta angusa- qartigisassagaluarner- pugut. Piffissamilu kingullermi tusagaq inuusortatsinnut periarfissiisoq qiimmallan- naqaaq. Tassa nunarput si- larsuarmi pinnerneqqu- saannernut peqataasinnaa- lersimammat, kiisami inuu- suttortavut nunarsuarmi sammineqartut ilaminin- nguannut peqataasinnaa- lerput. Taamaattumik inuusut- tortatta allatut ilaartumik periarfissinneqamerat nu- annaarutigalugu tikilluaq- quniartigu, oqaatsit nuan- niitsut atomagit! Inuiaqatigiimmi kikkuu- galuartut tam arm ik ilumin- ni assigiinngitsunik soquti- gisaqartarput. Tamattami politikkimut attuumassuti- linnik soqutigisaqarsin- naanngilagut. Uagut poh- tikkimut soqutigisaqartu- gut nukigut tassunga atorti- git, allalli allatut piginnaa- lillit piginnaanitik atorlugit nunarput kusanartumik avammut takutinniarlis- suk, tamannami nunatta pi- sariaqarteqaa! (Aaqq. naalisagaq) Kildne dråber og sager Af Steffen A. Petrussen, Hellerup I næsten samtlige volds- sager indgår overdreven brug af spiritus. Som om listen ikke er grum nok, indgår også splittede fa- milier, psykiske gener, forspildte chancer, re- stanceophobninger og ikke mindst psykisk så- rede børn. For mig ikke husket års- tal forbød landets høje sam- ling import af motorcykler og ofiroadere. Begrundelsen lød i retning af, at brugere af motorcykler omkom, nogle sandsynligvis påvirket af spiritus. Skulle dét være be- grundelsen, vil jeg bede de kloge hoveder huske på, at mange bilister ved uheld har dræbt eller skadet andre trafikanter; men biler forby- des jo ikke af den grund. Nogle spiritustilhængere/ fanatikere udtrykker til sta- dighed, at forbud mod spiri- tus er et for stort indgreb i borgernes frihed. Mordofre, voldsofre og psykisk terror- ofre, ja selv motorcyklister, har måske ingen frihed. Mange har virkelig svært ved at indrømme, hvor langt vi er fra løsninger omkring spiritusmisbruget. Vi må desværre erkende, at vort samfund ikke engang er re- de til et åbent debat om- kring misbruget. Det siger noget om samfundet. Der er mange, der åben- bart ikke kan finde ud af at leve som frit menneske med alkohol. Derfor burde den form for frihed vurderes til gavn for flertallet, samfun- det og ikke for rusen/berur seisen. Alle må hjælpe til, således virkeligheden ikke distance- rer for langt fra vores illu- sioner og dermed vil behovet for virkelighedsflugt gen- nem beruselse forhåbentlig formindskes. Enkelte politi- kere er for dus med sprutten og derfor handlingslamme- de. Gør noget selv - stem med omtanke næste gang! (Fork. af red.) HUS TIL SALG Usædvanligt attraktivt arkitekttegnet hus i llulissat. Beliggende ved vandet med udsigt over isfjorden og Diskobugten. Boligareal på190m2: Vindfang, entre, spisekøkken, stue med brændeovn, 5 værelser, vinterhave med palmer, stort badeværelse med boblebad, gæstetoilet, sauna, vaskekælder, fyr- rum/bryggers og stor sydvendt terrase. Huset er bygget af gedigne rustikke materialer: Gulve: kork, ludbehandlede fyrreplanker samt klinker og mursten. Ludbehandlet træloft. 3 lags termoruder overalt. Ventilationsanlæg med varmegenvinding. Pas- siv solvarmeudnyttelse i vinterhaven. Helårsvand og kloak. Huset er velegnet til liberalt erhverv. Henvendelser til: Hans Gerstrøm Postbox 75 3952 llulissat Telefon: 4 36 23 v - €

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.