Atuagagdliutit - 25.05.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1988

wnwNwwwiNKwgwmw
Meeqqat
Sumiluunniit ajomartorsiorioqalersillugu, soorlu tunisas-
siorfinni, nunaqqatigiit politiker illu erniinnarluinnaqqis-
saaq oqallifiilersarput. Oqallisigerusunnerusarpaallu kili-
saatit, aalisagartassat tunisassiorfinnullu tulaassukkat. In-
atsisartut tam akku oqallisigisaqaat politikerillu tamavim-
mik aaqqiissutissaasoriuakkaminnik isummersuuteqartar-
lutik.
Tupinnanngilaq aalisakkat iluaqutigilluakkavut oqalli-
saanerusannata. Eqqarsaatigeqqqjaanartarporli - ilami toq-
qissisimanarunnaartarpoq - inuit politikerillu taamatorpi-
arli pingaartitsigalugit pigisavut allat oqallisigisanngimma-
tigik - tassalu: Meeqqat.
Imigassap oqallisigineqartuamerani soorunami meeqqat
mininneqarneq egoraluarput; pingaartumik imigassamik
akerlillit meeqqat sakkuginiamerusarlugit. Aalisakkat siu-
nissami qanoq piumaamissaat sukumiisumik, ersarissumik
sakkortuumillu oqallisigineqartarput, meeqqalli siunissaa-
sa taamatuttaaq sukumiitigisumik oqallisigineqartamerat
qaqutigooqaaq.
Soqutiginngitsuusaameqartutut isigineqarpullusooq an-
gerlarsimaffimiit meerarpassuit peersitaasartut, qitoma-
minnik atueqateqartartorpassuit kiisalu meerarpassuit an-
gajoqqaarissaartut angajoqqaaminnilluunniit paarinerlu-
gaasut. Kikkulluunnimmi nassuerumanngillat angajoqqaa-
tut paarsinerluttuunerarlutik, aamma ajornartorsiutit taa-
maattut kommunep ikiorsiisarfiata kisimi aaqqissinnaann-
gilai; naak ilorraap tungaanut saatsissinnaagaluarlugit.
Tullianik naalakkersuisoqarfinnik pilersitsisoqassappat
isumaliutigisariaqarpoq nutaavimmik katiterisinnaanis-
saq: Ataqatigiilluinnalersillugit kulturimut, ilinniartitaa-
nermut inuillu atugarisaannut tunngasut. Soorunami inuit
atugarisaat pillugit ajunngivissunik inatsisiliortoqarsin-
naavoq. Taamaakkaluartorli inuit sanngiilliutaat neriuu-
taarutivinnerilu piinnarlugit taamaaliortoqarsinnaanngi-
laq. Inuiaqatigiit napassappata kikkullu tamarmik sulifTis-
saqassappata aalisagassaqartariaqarpoq. Aammali inatsisi-
liortoqarsinnaavoq misigissutsinik attuisunik, ataatsimoor-
tariaqassuteimik taku ti tsisu nik, inuppalaartunik eqeersaa-
sinnaasunik kulturikkullu nutarteriniarnissamut isum-
inprBiiifTiiiBinnnaRiinik
Oqaluinnarnermi iliuuseqamissamiit ajornannginneru-
sarpoq. Inuiaqatigiilli - pingaartumik akusat sukkasuumil-
lu inerikkiartortut - kulturikkut anersaakkullu ajornartor-
siutitik inunnik isumaginniflinnut, isumaginninnermi pi-
sortaqarfinnut iKiiTnaginninnprmnllii aningaasaliisartunut
imissutigiuaannarsinnaanngilaat. »Tameq« malinnaasari-
aqarpoq kulturikkut inuuneq inerititaqarluassappat inersi-
malereersunullu siunissaq isumalluarnamerulissappat.
Taamaalisoqarpat meeqqat atugarissaaqqinnerulissapput -
aalisakkat utaqqisariunnaarlugit.
Assammik arsaattut -Ukioq manna assammik arsaalluni
pissartanngorniunnerit pinsimi Sisimiuni ingerlanneqar-
put, arnani inersimasuni pissartanngorput Kaassassuk
Maniitsumeersut, angutinilu inersimasuni pissartanngor-
put 1-69 llulissaneersut. Assimi takuneqarsinnaapput
ukioq manna pissartanngomiunnernrt l-69-p assammik
arsaattartui nuannaaqalutik angerlartut. (Assiliisoq: Heidi
Larsen).
Håndbold -Årets håndboldmesterskaber blev i pinsen af-
viklet i Sisimiut, og vinder blev hos senior-damerne Kaas-
sassuk fra Maniitsoq, mens 1-69 fra llulissat blev grøn-
landsmestre for senior-herrer. På billedet ses l-69's glade
hold på vej hjem fra årets mesterskaber. (Foto: Heidi
Larsen).
Børnene
Hver gang, der er problemer i f.eks. fiskeindustrien, så
fokuserer den offentlige debat og politikerne øjeblikkeligt på
dem. Trawlere, licenser og indhandling har stor offentlig
opmærksomhed. Landstinget diskuterer det intenst og alle
politikere har klare - rimeligt klare - meninger.
Der er ikke noget mærkeligt i, at de centrale fiskeressour-
cer er i fokus. Men det er tankevækkende - og foruroligende -
at langt fra samme offentlige og politiske opmærksomhed
kommer til udfoldelse vedrørende en anden vigtig - ja, den
måske allervigtigste - ressource: Børnene.
I forbindelse med den evige alkoholdebat bliver børnene
ganske vist ofte inddraget. Specielt forkæmpere for spiritus-
forbud bruger tit børnene som argument for deres syns-
punkter. Men der er kun sjældent en lige så engageret,
nuanceret og stædig debat om børnenes fremtid som om
fiskenes.
Man skal være meget overfladisk for blot at gøre de mange
tvangsfjernelser, de mange incestforhold, de mange forsøm-
melser af børnene til et spørgsmål om gode eller dårlige
forældre. Ingen beslutter sig for at være dårlige forældre,
tværtimod, og problemet løses ikke gennem socialforsorg.
Den kan kun mildne de aktuelle problemer.
Næste gang man laver om på landsstyreområderne, så bør
man overveje en helt ny kombination: En tæt sammenkæd-
ning af kultur, uddannelse og sociale forhold. Man kan lave
nok så gode sociale lovgivninger. Men man kan ikke lovgive
sig ud af manges følelse af magtesløshed og deraf følgende
håbløshed. Der er brug for fisk, så samfundet fungerer og
alle kommer i arbejde. Men der er nok også brug for noget så
svært som en ny moral, en ny fællesskabsfølelse, en folkelig
vækkelse, en kulturel revolution med idealer og drømme,
man kan tro på.
Det er nemmere sagt end gjort. Men et samfund - og
specielt et blandingssamfund i rivende udvikling - kan ikke
isolere sine kulturelle og åndelige problemer til socialkonto-
rer, socialdirektorater og sociale bevillinger. »Sjælen« skal
også være med, og det forudsætter et blomstrende kulturliv,
der kan skabe en fælles optimisme om fremtiden hos de
voksne. Så lår børnene det fint igen - uanset om der fisk nok
eller qj.
Personale kikkede i tilbud
ved licitation og bød over
Nuuk kommune må lade licitation af to gamle huse gå om
Nuuk kommune lader nu
licitationen af to gamle
huse i Nuuk g& om, fordi
man har opdaget, at de
indkomne tilbud er ble-
vet åbnet, således at per-
sonale i kommunen har
haft lejlighed til at byde
over med nogle få tusin-
de kroner.
For nogle måneder siden
besluttede Nuuk kommune
som noget nyt at udbyde to
ældre huse i en offentlig lici-
tation. Man annoncerede
ganske enkelt de to huse i
pressen og interesserede
kunne så byde på husene.
Der var altså ikke sat en fast
pris på de ældre huse, der
begge har brug for mere end
en kærlig hånd for at blive
rimeligt beboelige.
Flere interesserede ind-
sendte - såvidt AG erfarer -
tilbud på de to huse, der lig-
ger henholdsvis på Ndr.
Herrnhutvej og Tjalfes vej.
Licitationen havde natur-
ligvis en sidste indsendelses-
frist for tilbud, og inden
denne dato skulle kuverter-
ne ikke åbnes. Når fristen
var udløbet skulle tilbudde-
ne åbnes, og indsendere af
det højeste bud skulle have
det pågældende hus.
Åbnede tilbud
De indkomne tilbud blev
imidlertid åbnet efterhån-
den som de kom ind, og nog-
le dage senere indkom der
pludselig tilbud, der - ifølge
AG’s oplysninger - pudsigt
nok kim var nogle få tusinde
kroner højere end de allere-
de indkomne.
Meget tyder således på, at
personale i kommunen eller
folk med forbindelse til per-
sonale i kommunen, var
kommet i besiddelse af de
indsendte tilbud og overbød
for at erhverve sig et af de to
huse.
Sagen er selvfølgelig pin-
lig for den kommunale for-
valtning, men det hører
med, at kommunens sagsbe-
handlere selv opdagede fej-
len og greb ind.
Det er blevet besluttet, at
hele licitationen skal gå om,
og de to huse bliver derfor
annonceret til salg for høje-
ste bud endnu en gang. Den-
ne gang bliver tilbuddene ik-
ke åbnet, før indsendelses-
fristens udløb.
Vigdis aamma
Sigrun
(RB) Islandimi naalakker-
suisut marlunngormat na-
lunaarutigaat 25. juni Islan-
dimi præsidentissarsiomis-
sami araat marluk qinigas-
sanngortissimasut. Illumi
ningioq 46-nik ukiulik
unammillerumalersimavoq
præsident Vigdis Finnboga-
dottirimut 1980-imi nunar-
suarmi arnani siullerpaallu-
ni inuit qinigaattut naala-
gaaffimmi qullersanngortu-
mut.
Naalakkersuisut oqaase-
qartitsipput Sigrun Thor-
steinsdottirip qinigassan-
ngortissaguni atsiomerit
ikinnerpaamik 1500-sussat
pissars iarereersimagai; a-
nguniamiarpaalugooq præ-
sidentip politikkikkut oqar-
tussaassuseqarfeqarneru-
lernissaa.
Vigdis og Sigrun
(RB) To kvinder vil konkur-
rere om at blive valgt til
hvervet som Islands præsi-
dent den 25. juni, meddelte
regeringen tirsdag. En 46-
årig husmor tager kampen
op mod præsidenten, Vigdis
Finbogadottir, som i 1980
blev verdens første folke-
valgte statsoverhoved.
En talsmand for regerin-
gen meddelte, at Sigrun
Thorsteinsdottir har samlet
de 1500 stillere, der er nød-
vendige for at blive kandi-
dat. Hendes mærkesag er en
mere politisk aktiv præsi-
dent.
Finnbogadottir, der er 46
år og alene med en adopteret
datter, nyder stor støtte i be-
folkningen i sin fortrinsvis
ceremonielle rolle som præ-
sident. Det er ventet, at hun
vinder valget med stort fler-
tal.