Atuagagdliutit - 25.05.1988, Side 14

*
"5
;y
Sattaaserlutik ingerlatsipput
Annelise Egede ukiuni arfineq-pingasuni nunatsinni atuarfeqarnermi
psykologiunertut sulereerluni augustip aallaqqaataani soraarninngortussaq
AG-imit apersorneqarpoq
1955-imi ilinniartitsisut
aappariit Annelise aam-
ma Ingmar Egede Ava-
nersuarmi Qaanaamut
pipput nunatsinni atuar-
tunut najugaqarfimmik
siullermik ingerlatsilis-
sallutik. Nunatsinni na-
jugaq ar niss artik piler-
saarutitik malillugit
ukiuni marlussunni sivi-
sussuseqartussatut aala-
jangiussimasaraluat
Avanersuarmi ukiuni ar-
finilinni najugaqarner-
mik kinguneqarpoq. Tå-
rn at uma kingorna nu-
natsinniiginnarput
ukiut ilaanni ilinniaq-
qinneq pissutigalugu
Danmarkimiittarneq eq-
quassnini gikit nnnnl.
Aasiaat, Maniitsoq Nuul-
lu najortarsimavaat. Ukior-
paalussuilli kingulliit
Nuummi najugaqarsimap-
put Anneliselu atuarfeqar-
nermi psykologiunertut
1980-imili sulilersimavoq.
- Qaanaami inuuvugut
inussuit kinaassuseqarluar-
tut akomanni taamanilu
inussuit nunasiaateqarner-
mit kalluarneqarpallaarsi-
manngillat. Taamaattumik
uannut tupannartuuvoq
ukiut arlaqanngitsut qaa-
ngiunneratigut Aasiannii-
lerneq. Oqaatsit allaapput
nuanninngilluinnarporlu
inuit nunasiaateqarnerup
kinguneranik qjukkullutillu
imminnut niknnnmemt.il-
lutik inuusut akomaniiler-
luni, Annelise Egede oqalut-
tuarpoq.
Tamatuma kingorna An-
nelisekkut Ingmar Egedelu
ukiuni marlunni Maniitsu-
mi nqjugaqarput 1968-imilu
Ingmari atuarfeqarnermi
psykologitut ilinnialermat
Danmarkimut nuullutik.
mi kalaallinut Danmarkimi
ilinniagaqartunut nakkutil-
liisutut atorfinippoq. 1970-
imi Danmarkimi ilinniartit-
sisut højskolianni ukioq
ataaseq perorsaariaaseq
psykologilu sammillugit
ilinniaqqippoq tamatumalu
kinguneraa psykologitut
ilinnialerniarluni aalanger-
nera.
Allamut saanneq
- Ukiup ilinniaqqiflimma
kingorna aalaj angiuppara
psykologi atualerniarlugu
1977-imilu ilinniamera
naammassivara. Tamatuma
kingorna suliaq nutaaq i-
ngerlatilerpara, tassa atuar-
feqarnermi psykologitut
Maniitsormiuaqqanik
NuummiuaqqanUlu 600-
inik ilinniartitsisut peqati-
galugit misissuilerama
Taamatut aallartinneq uan-
nut pissanganartuuvoq atu-
artut ataasiakkaat ilinniar-
titaalernissamut tunngavis-
saat qanoq innersut misis-
sugaråeratsigit, Annelise
Egede oqaluttuarpoq.
- Taamani 70’ikkut naa-
lemeranniilli meerarpassuit
ajornartorsiuteqarput.
Tamatuma kingorna An-
nelise ukioq ataaseq Ilinni-
arfissuarmi sulivoq 1980-
imilu atuarfeqarnermi psy-
kologiunertut sulilerluni ul-
loq manna 58-inik ukioqar-
luni augustusip aallaqqaa-
taani soraaminngornissi ti-
killugu.
Siunnersuis arfik nali-
nginnaasumik PPR-imik
taaneqartartoq Kultureqar-
nermut Atuartitaanermullu
Pisortaqar fimmut atalluni
ingerlanneqarpoq. Psykolo-
gitut atorfiit ariinillit im-
mikkullu atuartitsinermi
siunnersortitut atorfiit sisa-
mat PPR-imi atorfigineqar-
put. Massakkut PPR im-
mikkoortortaqarfinnut pin-
gasunut agguameqarsima-
voq, tassa nunatta avannaa-
ni, qeqqani kujataanilu avis-
simallutik Isumaginninner-
mullu pisortaqarfiup im-
mikkoortortaqarfittaavi,
Ilulissaniittoq, Nuummiit-
toq Qaqortumiittorlu qani-
mut suleqatigalugit ingerla-
suulluni.
Pikkorissuseq
- Suliaq PPR-imit ingerlas-
saq ullumikkut qanoq nali-
lersinnaaviuk?
- Angerlarsimaffat ajor-
nartorsiorfioqisut, meeqqat
isumaginerlutaasut meeq-
qallu ilaqutariissutsip iluani
atoqatigiinnikkut atorner-
lugaasimasut suliarisarpa-
vut. Taakkuupput meeqqat
isumakkiikkat atuarfimmi-
lu ingerlalluamissaminnut
tunngavissaaleqisartut. Su-
liassat ulluinnami ingerlat-
takkavut artomartuugajup-
put, Annelise Egede oqar-
poq.
- Tamannarpiaq pissuti-
galugu kissaatiginartaqaaq
inuiaqatigiinni politikerit
akisussaasullu allat pimoo-
rullugu aallutilersuuppas-
suk nalunngilluinnagartik
tassaasoq meeqqat amerla-
vallaarujussuartut atugar-
liornerat. Ilaasami assortor-
paat assersuutigalugu amat
meeqqallu ajomartorsiuli-
vissimasut omittagassaan-
nik pisariaqartitsineq, as-
sortortuannguarlugulu
meeraqarmat arlalippassua-
riarlutik inissinneqartaria-
qartartunik. Pissusissami-
soorsoraarattaaq pikkoris-
sussermik annertunerusu-
mik pigisaqalernissaq, soor-
lu meeqqat atuarfii pillugit
allannguutissatut siunner-
suutaasartut eqqarsaatiga-
lugit.
Annelise Egede isumaqar-
poq pikkorissuseqarneru-
lernissaq anguniartariaqa-
lersoq isumaqarami meeq-
qanik ilinniartitsinermi ilin-
niagassanut tunngavissat
meeqqat killissinnaasaria-
qaraat tamannarpiarlu
tunngavigalugu meeqqat
atuarfiat annertunerusu-
mik sammisariaqarsoralu-
gu.
- Inunnguutsimit oqaase-
risat tamakkiisumik inuia-
qatigiinni meerartaasorpas-
suarnit atomeqarsinnaan-
ngippata eqqarsarnartoqar-
tippara tuluttut ilinniartit-
sinerup pinngitsaaliissum-
I 1955 ankom lærerpar-
ret Annelise og Ingmar
Egede til Qaanaaq i Ava-
nersuaq for at starte den
første kostskole for børn
i Grønland. Opholdet,
der efter familiens plan
kun skulle vare et par år,
blev til 6 år i Avanersuaq
og siden har Annelise og
Ingmar Egede ellers boet
i Grønland, bortset fra
nogle ophold i Danmark
i forbindelse med vide-
reuddannelser.
Aasiaat, Maniitsoq og
Nuuk er de steder, som æg-
teparret senere kom til. De
sidste mange år har de boet i
Nuuk, hvor Annelise i 1980
blev ansat som ledende sko-
lepsykolog.
- Vi levede blandt stolte og
selvbevidste mennesker i
Thule i et samfund, der ikke
var så berørt af kolonialis-
men. Derfor fik jeg et kul-
turchok, da vi senere kom til
Aasiaat. Sproget var ander-
ledes og det var forfærdeligt
at møde kolonivældens ef-
tervirkninger - ydmygheden
og underdanigheden blandt
den grønlandske befolkning,
fortæller Annelise Egede.
Annelise og Ingmar Egede
var derefter et par år i Ma-
niitsoq og i 1968 rejste de til
Danmark, da Ingmar skulle
starte sin uddannelse som
skolepsykolog og Annelise
fik et job i Ministeriet for
Grønland som tilsynsføren-
de for unge uddannelsessø-
gende fra Grønland. I 1970
var hun så på årskursus i
Danmarks lierer højskole i
pædagogik og psykologi,
som gjorde, at hun beslutte-
de sig for at studere psykolo-
gi-
Et nyt afsnit
- Efter dette årskursus nåe-
de jeg frem til, at jeg ville
læse psykologi som fjernstu-
derende. Dette studium var
jeg færdig med i 1977. Deref-
ter tog jeg hul på en ny opga-
mik oqaasersiat aappaattut
ingerlanneqarnissaa, Anne-
lise Egede oqarpoq.
Nuanneraluaannarpoq
Annelise Egedep sullivini
nuannarilluakkani augus-
tusip aallaqqaataaniit qi-
mattussaavaa soraamertul-
lu inuuneq sungiunnialer-
sussanngorlugu.
- Sullivik suleqatillu suli-
amminnut pikkorissuseqar-
tut qimassallugit unganara-
luaqaat, kisianni piftissaa-
gallartillugu sulineq taa-
maatittariaqarunarpoq, An-
nelise Egede oqarpoq ima-
tullu naggasiilluni:
- Suliatsinni immitsinnut
kajumissaaqatigiittuarnis-
sarput pisariaqarpoq. Taa-
maattumik pisariaqarsoraa-
ra perorsaariaaseq eqqar-
saatigalugu misiligaalluni
sulineq atuarfinni Siunner-
suisarfimmilu atorluarne-
qarsinnaasoq. PPR-imi suli-
sorisat atorluarneqarsin-
naapput misissuinermi/pe-
rorsaariaatsimilu ineriar-
tortitsinermut atuarfeqar-
ve, hvor jeg som skolepsyko-
log startede en undersøgelse
af 600 børn i Maniitsoq og
Nuuk i samarbejde med læ-
rerne. Det var en spænden-
de start på skolepsykologi,
hvor vi undersøgte de enkel-
te børns forudsætninger for
indlæring, fortæller Anneli-
se Egede:
- Allerede dengang i slut-
ningen af 70’eme var der
mange børn, der havde det
skidt.
Annelise var derefter et år
i Ilinniarfissuaq og i 1980 fik
hun jobbet som ledende sko-
lepsykolog, som hun har
haft indtil nu, hvor hun som
58-årig går på pension den 1.
august.
Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning, PPR i daglig ta-
le, hører under Kultur &
Undervisnings direktoratet.
Der er normeret 6 psykolog-
stillinger og 4 konsulentstil-
linger for specialundervis-
ningen og PPR er nu opdelt i
tre regioner, nemlig i Nord-,
Midt- og Sydgrønland, som i
øvrigt har tæt samarbejde
med Socialdirektoratets
nyoprettede regionalkonto-
rer i Ilulissat, Nuuk og Qa-
qortoq.
Mere kvalitet
- Hvordan vil du vurdere det
arbejde, som PPR udfører i
dag?
- Vi arbejder med stærkt
belastede hjem, velfærds-
truede børn og børn, der har
været udsat for incest. Der
er understimulerede børn,
hvis forudsætninger for at
trives i skolen kan være på
et meget lille sted. Det er
tung;e sager, som vi dagligt
arbejder med, siger Annelise
Egede.
- Derfor kan man godt øn-
ske sig, at såvel politikere og
andre ansvarlige i dette
samfund, kan tage det på
sig; det, at man godt ved, at
der er for mange børn, der
har det skidt. Der er jo no-
- Kissaatiginaraluaqaaq po-
litikerit akisussaasullu allat
nalunngilluinnagartik pi-
moorullugu qanoq iliuuse-
qarfiginialersu uppassuk,
tassa meerarpassuit atugar-
liornerat.
- Man kan godt ønske sig, at
såvel politikere og andre an-
svarlige, kan tage det på sig,
det man godt ved, at der er
for mange børn, der har det
skidt.
nermilu siunnersuisorfe-
qamermut, massakkutut
iluarsaapalaaginnartarfit-
tut atomata.
gen, der nægter at se, at der
f.eks. er behov for krisecen-
tre til voldsramte kvinder og
børn, og ligeledes nægter at
se, at der er børn, der an-
bringes igen og igen i pleje.
Og man kan med rette efter-
lyse en større grad af kvali-
tet f.eks. også i de ændrings-
forslag, der kommer frem
omkring folkeskolen.
Annelise Egede mener, at
man skal satse mere på kva-
litet end kvantitet, fordi un-
dervisningen af børn skal
svare til børns forudsætnin-
ger. Derfor mener hun også,
at man skal nå frem til at
have med folkeskolen at gø-
re på en bredere front.
- Når modersmålet ikke er
et fuldgyldigt redskab for
mange børn i dette samfund
er det f.eks. meget betænke-
ligt at indføre engelsk som
obligatorisk 2. fremmed-
sprog i skolen, siger Anneli-
se Egede.
Stopper mens
legen er god
Annelise Egede forlader sit
arbejde, som hun er glad for
pr. 1. august og skal til at
vænne sig til et liv som pen-
sionist.
- Det er svært at slippe det
arbejde, jeg sammen med
dejlige medarbejdere, som er
fagligt kompetente har haft.
Men man bør vel stoppe, me-
dens legen er god, siger An-
nelise Egede og slutter:
- Der er brug for gensidig
inspiration i det arbejde, vi
udfører. Derfor er det nød-
vendigt med pædagogisk
forsøgsarbejde, som man
kan bruge mere bredt i sko-
len og i det skolepsykologi-
ske arbejde. De ressourcer vi
har i PPR, kan udnyttes i en
vekselvirkning mellem
forskning/pædagogisk ud-
viklingsarbejde og det nød-
vendige skolepsykologiske
arbejde, i stedet for som nu,
fortrinsvis må lade os bruge
til lappeløsninger.
Annelise Minis teriaqarfim-
Havneuddybning - Kajanlæg -
Vandbygningsarbejde
udføres.
Udlejning af vandbygningsmateriel.
De ansvarlige går
med bind for øjnene
Efter 8 år som ledende skolepsykologi Grønland, går
Annelise Egede på pension pr. 1. august