Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Page 6

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Page 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 51 1988 Moses Olsens dramatiske liv i politik! ham ikke yderligere popu- lær i den danske overklasse i Grønland, som i forvejen var k mere end bekymret over de nye, radikale tanker, som Et portræt af Moses Olsens politiske indsats i anledning af hans 50 års fødselsdag i dag den 10. juni Danmark, og som Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Jo- Moses Olsen, der i dag bliver 50 &r, kan se til- bage på et utrolig drama- tisk politisk liv, hvor han ironisk nok gang på gang har været bølgebryde- ren i nogle af de hårdeste storme. Det er ironisk, fordi Mo- ses Olsen som person og po- litiker er den tilbageholden- de, stille, næsten generte, der gerne - hellere end gerne - undgår folketalernes pro- jektørtys. Han er den reser- verede tænker, og en snes år i politik har lært ham, hvor farligt og omkostningskræ- vende det er at tænke tan- ker og forsøge at ændre på den virkelighed, der omgi- ver en. Han har også lært, at omgivelsernes hukommelse er meget kort, og at mange års idealistisk slid og slæb for sine landsmænd kun sjældent bliver taget med i billedet i døgnets politiske debat. Politik er en utaknemlig og benhård branche. Den eg- ner sig egentlig slet ikke til den følsomme Moses Olsen, der måske har det bedst i de tidlige morgentimer, hvor alt endnu er stille, og hvor han kan koncentrere sig om at skrive digte - digte, der siger meget om livet og men- neskene, men som ikke tæl- ler, når f.eks. journalister spørger ud om dagens politi- ske historie. Imidlertid havde han ikke noget valg; Politik var den eneste mulighed for de for- andringer, han var overbe- vist om var nødvendige for et bedre liv i Grønland. Trusselbreve Moses Olsen fik en flyvende start. Ombord på M/S »Di- sko« på veg fra Nuuk og hjem til Sisimiut fik han at vide, at han ved folketings- valget den 21. september 1971 havde slået Nikolaj Ro- sing og var blevet valgt. Der- med kom han i et helt ene- stående fokus i Danmark. Socialdemokraten Jens Otto Krag ville gerne vælte den hidtidige VKR-regering un- der Hilmar Baunsgaard. Det stod lige i det nye Folketing. Krag manglede blot et ene- ste mandat i at have flertal. ’/n-Tl 50-inik ukioqalerninni pilluangaarit. Tillykke med 50 års fødselsdagen. Partiit Dit parti han satsede på Moses Ol- sens. Hele Danmark ventede i flere dage på Moses Olsens svar. Dengang var der kim telegrammer som kommu- nikationsmiddel, og Moses Olsen ville gerne diskutere den helt nye og enestående situation med sine politiske kammerater Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Jo- hansen, der kort forinden var blevet valgt ind i Lands- rådet på samme politiske op- position: Den folkelige util- fredshed med G-60 politik- ken. Endelig landede han i et sydende København. Pres- sen stod i Kastrup Luft- havn, politikerne ventede på Christiansborg og pressen havde allerede i flere dage ryddet forsiderne og gjort Moses Olsen kendt i hele landet. På debatsiderne var der allerede flere danskere, der kritiserede, at en grøn- lænder skulle afgøre en dansk regeringsdannelse. Når nu vi betaler så meget til grønlænderne, så kan de blande sig uden om dansk politik, skrev flere læser- brevskribenter, og efterhån- den strømmede det ind med diverse trusselbreve. En fi- sker i Esbjerg lovede at for- følge alle grønlændere i by- en, når Moses Olsen sådan blandede sig. Før og efter Moses Olsen forsøgte at for- svinde. Han ville have ro til at tænke: Hvad var bedst for Grønland? Det endte med, at han ikke ville garantere regeringen officielt, men re- elt støttede han Krag, der samtidig gjorde Knud Hert- ling til grønlandsminister. Moses Olsen sad lidt over to år i Folketinget, og det er nok de to år, hvor et grøn- landsk folketingsmedlem har haft allerstørst indfly- delse og betydning nogen- sinde. Ikke så meget på grund af regeringsdannelse, men fordi Moses Olsen ud- nyttede projektørtyset til for første gang i Danmark vir- kelig at formulere et grøn- landsk opgør med den eksi- sterende grønlandspolitik. I alle danskeres bevisthed om Grønland er der et før og et efter Moses Olsen, og i for- bindelse med en afstemning om parcelhusbeskatning førte det direkte til, at politi- et måtte skjule ham, fordi der var kommet trusler om at skyde ham. Danmark kunne ikke affinde sig med, at en grønlænder gik ind i dansk politik. Moses Olsen vidste imidlertid, hvad han gjorde, og fra Folketingets talerstol gjorde han klart, at når Danmark i 250 år havde blandet sig i grønlandske forhold, så var det kun na- turligt, at Grønland nu blandede sig i danske. I dag er det dagligdag. For 16 år siden var det første gang nogensinde. Ændret tilhørsforhold Den 2. oktober 1972 stemte rigsfællesskabet sig ind i EF på et klart flertal i Dan- mark. I Grønland var der flertal imod, og igen var det Moses Olsen, der med nogle enkle, for ham indlysende logiske bemærkninger, skabte en situation, der skal med i historiebøgerne. Un- der en debat i Folketinget blev det klart, at når Grøn- land måtte følge Danmark ind i EF, mens Færøerne kunne blive uden for EF, så skyldtes det, at Grønland ik- ke havde hjemmestyre. Mo- ses Olsen gik på talerstolen og sagde blandt andet, at han havde tænkt på »om det måske ikke er rigtigst i den- ne situation, at vi begynder at træffe de nødvendige for- ansatakninger til en folkeaf- stemning i Grønland og i mellemtiden siger til de grønlandske vælgere, at øn- sker man fortsat en anden ordning med EF end den, vi har opnået ved at komme sammen med Danmark, så kræver det et ændret til- hørsforhold til Danmark, og så kan man jo, når forbere- delserne er truffet, forsøge at foranstalte en folkeaf- stemning om tilhørsforhol- det til Danmark i Grøn- land«. Det var næsten blasfe- misk tale dengang, og reak- tionen udeblev ikke - hver- ken i Danmark eller Grøn- land. Det var så nyt og et så stærkt opgør med hidtidig vanetænkning, at kim få bakkede det op. Men histori- en har vist, at Moses Olsen så rigtigt. Hans bemærknin- ger var den allerførste præ- sentation i Folketinget af det hjemmestyre, som blev indført syv år senere, og som i dag betragtes som en selv- følgelighed. Snakkede på kajen I sommeren 1973 var Moses Olsen efter de stormfulde år i København tilbage hos si- ne vælgere. Han sejlede sommeren igennem fra by til bygd i Sydgrø nland og tal- te med folk, loddede stem- ningen, forklarede, hvad han havde gjort - og hvorfor. Han var jo folketingsmed- lem, og i alle byer var der arrangeret receptioner med byens spidser. Moses Olsen nåede imidlertid ikke altid frem. Han har aldrig haft det godt med overfladiske, officielle lejligheder. Han havde det meget bedre nede på kajen i politisk diskus- sion med dem, der tilfældig- vis kom forbi. Det gjorde han sen fremførte i landsrå- det. Moses Olsen opnåede imidlertid, hvad han ville: En øget fornemmelse af, hvor skoen trykkede hos den grønlandske befolkning. Bureaukrati Fra 1973-79 fik Moses Olsen en pause fra projektørtyset. Nikolaj Rosing genvandt sit mandat i 1973, og i 1975 gik der kuk i Moses Olsens stil- lerliste i Nuuk. Han arbejde- de som sekretariatschef først hos KNAPK og siden i Sisimiut kommune. I hele perioden arbejdede han deri- mod meget på de indre, poli- tiske linier. Siumut-bevæ- gelsen blev etableret på bag- grund af hans samarbejde med Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen, og i 1975 sad han meget i en kæl- der på Mestersvej i Nuuk. Her skrev han Siumuts par- tiprogram om »et livskraf- tig, homogent samfund«. Det gælder endnu. 11979 blev han valgt ind i landstinget, som netop var etableret i forbindelse med hjemmestyrets indførelse, og han blev landsstyremed- lem for sociale anliggender. Teoretikeren Moses Olsen måtte vænne sig til bureau- krati og administration. Det higede ham næppe, men ty- pisk var det netop ham, der flere år efter i en stille stund turde indrømme: Vi var for ukritiske, da vi overtog det danske, administrative ap- parat. Men vi var nok for glade for endelig at overtage noget af styringen af vores land. Hans stille selvkritik og præcise iagttagelsesevne kender alle, der kommer tæt på ham. Gang på gang i ku- lissen er det Moses Olsen, der har lagt strategien og formuleret målene - f.eks. for Socialreformkommissio- nen. Men at være en offent- lig person, har han nok al- drig nydt, tværtimod. Hvis han har kunnet undgå pres- se og søgelys, så har han gjort det. Det kan være far- ligt for en politiker, der helst skal »sælge« sig selv. Men det siger meget om personen Moses Olsen, der på sin 50 års fødselsdag kan glæde sig over, at mange af hans visio- ner om Grønland er blevet dagligdag. Nassuiaat Aperissagumma sooq allattartunga, sooq pitsior tartunga, sooq taalliortartunga, taava kuussuaq qaqqatta innaasigut qapulluni kuuttuartoq oraiguk, sikiffiguuk aperiullu: »Suna pilluguuna kuuttuarpit?« imatullu akissagujaatit: »Qaqqarsuup matuma qaanut mqjuarlutit tappavanilu nipaattuartimu puilasoq pikialaartoq aallakaaviga, imeqarfiga, nukeqarfiga ape rissavat: »Suna pilluguuna puilqjuarpit?« Moses Olsen, 1963.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.