Atuagagdliutit - 10.06.1988, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1988
Moses Olsens dramatiske liv i politik!
ham ikke yderligere popu-
lær i den danske overklasse i
Grønland, som i forvejen var
k mere end bekymret over de
nye, radikale tanker, som
Et portræt af Moses Olsens politiske indsats i anledning af hans 50 års fødselsdag i dag den 10. juni Danmark, og som Jonathan
Motzfeldt og Lars Emil Jo-
Moses Olsen, der i dag
bliver 50 &r, kan se til-
bage på et utrolig drama-
tisk politisk liv, hvor han
ironisk nok gang på gang
har været bølgebryde-
ren i nogle af de hårdeste
storme.
Det er ironisk, fordi Mo-
ses Olsen som person og po-
litiker er den tilbageholden-
de, stille, næsten generte,
der gerne - hellere end gerne
- undgår folketalernes pro-
jektørtys. Han er den reser-
verede tænker, og en snes år
i politik har lært ham, hvor
farligt og omkostningskræ-
vende det er at tænke tan-
ker og forsøge at ændre på
den virkelighed, der omgi-
ver en. Han har også lært, at
omgivelsernes hukommelse
er meget kort, og at mange
års idealistisk slid og slæb
for sine landsmænd kun
sjældent bliver taget med i
billedet i døgnets politiske
debat.
Politik er en utaknemlig
og benhård branche. Den eg-
ner sig egentlig slet ikke til
den følsomme Moses Olsen,
der måske har det bedst i de
tidlige morgentimer, hvor
alt endnu er stille, og hvor
han kan koncentrere sig om
at skrive digte - digte, der
siger meget om livet og men-
neskene, men som ikke tæl-
ler, når f.eks. journalister
spørger ud om dagens politi-
ske historie.
Imidlertid havde han ikke
noget valg; Politik var den
eneste mulighed for de for-
andringer, han var overbe-
vist om var nødvendige for
et bedre liv i Grønland.
Trusselbreve
Moses Olsen fik en flyvende
start. Ombord på M/S »Di-
sko« på veg fra Nuuk og
hjem til Sisimiut fik han at
vide, at han ved folketings-
valget den 21. september
1971 havde slået Nikolaj Ro-
sing og var blevet valgt. Der-
med kom han i et helt ene-
stående fokus i Danmark.
Socialdemokraten Jens Otto
Krag ville gerne vælte den
hidtidige VKR-regering un-
der Hilmar Baunsgaard. Det
stod lige i det nye Folketing.
Krag manglede blot et ene-
ste mandat i at have flertal.
’/n-Tl
50-inik ukioqalerninni
pilluangaarit.
Tillykke med 50 års
fødselsdagen.
Partiit
Dit parti
han satsede på Moses Ol-
sens.
Hele Danmark ventede i
flere dage på Moses Olsens
svar. Dengang var der kim
telegrammer som kommu-
nikationsmiddel, og Moses
Olsen ville gerne diskutere
den helt nye og enestående
situation med sine politiske
kammerater Jonathan
Motzfeldt og Lars Emil Jo-
hansen, der kort forinden
var blevet valgt ind i Lands-
rådet på samme politiske op-
position: Den folkelige util-
fredshed med G-60 politik-
ken.
Endelig landede han i et
sydende København. Pres-
sen stod i Kastrup Luft-
havn, politikerne ventede på
Christiansborg og pressen
havde allerede i flere dage
ryddet forsiderne og gjort
Moses Olsen kendt i hele
landet. På debatsiderne var
der allerede flere danskere,
der kritiserede, at en grøn-
lænder skulle afgøre en
dansk regeringsdannelse.
Når nu vi betaler så meget
til grønlænderne, så kan de
blande sig uden om dansk
politik, skrev flere læser-
brevskribenter, og efterhån-
den strømmede det ind med
diverse trusselbreve. En fi-
sker i Esbjerg lovede at for-
følge alle grønlændere i by-
en, når Moses Olsen sådan
blandede sig.
Før og efter
Moses Olsen forsøgte at for-
svinde. Han ville have ro til
at tænke: Hvad var bedst for
Grønland? Det endte med,
at han ikke ville garantere
regeringen officielt, men re-
elt støttede han Krag, der
samtidig gjorde Knud Hert-
ling til grønlandsminister.
Moses Olsen sad lidt over
to år i Folketinget, og det er
nok de to år, hvor et grøn-
landsk folketingsmedlem
har haft allerstørst indfly-
delse og betydning nogen-
sinde. Ikke så meget på
grund af regeringsdannelse,
men fordi Moses Olsen ud-
nyttede projektørtyset til for
første gang i Danmark vir-
kelig at formulere et grøn-
landsk opgør med den eksi-
sterende grønlandspolitik. I
alle danskeres bevisthed om
Grønland er der et før og et
efter Moses Olsen, og i for-
bindelse med en afstemning
om parcelhusbeskatning
førte det direkte til, at politi-
et måtte skjule ham, fordi
der var kommet trusler om
at skyde ham. Danmark
kunne ikke affinde sig med,
at en grønlænder gik ind i
dansk politik. Moses Olsen
vidste imidlertid, hvad han
gjorde, og fra Folketingets
talerstol gjorde han klart, at
når Danmark i 250 år havde
blandet sig i grønlandske
forhold, så var det kun na-
turligt, at Grønland nu
blandede sig i danske.
I dag er det dagligdag. For
16 år siden var det første
gang nogensinde.
Ændret tilhørsforhold
Den 2. oktober 1972 stemte
rigsfællesskabet sig ind i EF
på et klart flertal i Dan-
mark. I Grønland var der
flertal imod, og igen var det
Moses Olsen, der med nogle
enkle, for ham indlysende
logiske bemærkninger,
skabte en situation, der skal
med i historiebøgerne. Un-
der en debat i Folketinget
blev det klart, at når Grøn-
land måtte følge Danmark
ind i EF, mens Færøerne
kunne blive uden for EF, så
skyldtes det, at Grønland ik-
ke havde hjemmestyre. Mo-
ses Olsen gik på talerstolen
og sagde blandt andet, at
han havde tænkt på »om det
måske ikke er rigtigst i den-
ne situation, at vi begynder
at træffe de nødvendige for-
ansatakninger til en folkeaf-
stemning i Grønland og i
mellemtiden siger til de
grønlandske vælgere, at øn-
sker man fortsat en anden
ordning med EF end den, vi
har opnået ved at komme
sammen med Danmark, så
kræver det et ændret til-
hørsforhold til Danmark, og
så kan man jo, når forbere-
delserne er truffet, forsøge
at foranstalte en folkeaf-
stemning om tilhørsforhol-
det til Danmark i Grøn-
land«.
Det var næsten blasfe-
misk tale dengang, og reak-
tionen udeblev ikke - hver-
ken i Danmark eller Grøn-
land. Det var så nyt og et så
stærkt opgør med hidtidig
vanetænkning, at kim få
bakkede det op. Men histori-
en har vist, at Moses Olsen
så rigtigt. Hans bemærknin-
ger var den allerførste præ-
sentation i Folketinget af
det hjemmestyre, som blev
indført syv år senere, og som
i dag betragtes som en selv-
følgelighed.
Snakkede på kajen
I sommeren 1973 var Moses
Olsen efter de stormfulde år
i København tilbage hos si-
ne vælgere. Han sejlede
sommeren igennem fra by
til bygd i Sydgrø nland og tal-
te med folk, loddede stem-
ningen, forklarede, hvad
han havde gjort - og hvorfor.
Han var jo folketingsmed-
lem, og i alle byer var der
arrangeret receptioner med
byens spidser. Moses Olsen
nåede imidlertid ikke altid
frem. Han har aldrig haft
det godt med overfladiske,
officielle lejligheder. Han
havde det meget bedre nede
på kajen i politisk diskus-
sion med dem, der tilfældig-
vis kom forbi. Det gjorde
han sen fremførte i landsrå-
det. Moses Olsen opnåede
imidlertid, hvad han ville:
En øget fornemmelse af,
hvor skoen trykkede hos
den grønlandske befolkning.
Bureaukrati
Fra 1973-79 fik Moses Olsen
en pause fra projektørtyset.
Nikolaj Rosing genvandt sit
mandat i 1973, og i 1975 gik
der kuk i Moses Olsens stil-
lerliste i Nuuk. Han arbejde-
de som sekretariatschef
først hos KNAPK og siden i
Sisimiut kommune. I hele
perioden arbejdede han deri-
mod meget på de indre, poli-
tiske linier. Siumut-bevæ-
gelsen blev etableret på bag-
grund af hans samarbejde
med Jonathan Motzfeldt og
Lars Emil Johansen, og i
1975 sad han meget i en kæl-
der på Mestersvej i Nuuk.
Her skrev han Siumuts par-
tiprogram om »et livskraf-
tig, homogent samfund«.
Det gælder endnu.
11979 blev han valgt ind i
landstinget, som netop var
etableret i forbindelse med
hjemmestyrets indførelse,
og han blev landsstyremed-
lem for sociale anliggender.
Teoretikeren Moses Olsen
måtte vænne sig til bureau-
krati og administration. Det
higede ham næppe, men ty-
pisk var det netop ham, der
flere år efter i en stille stund
turde indrømme: Vi var for
ukritiske, da vi overtog det
danske, administrative ap-
parat. Men vi var nok for
glade for endelig at overtage
noget af styringen af vores
land.
Hans stille selvkritik og
præcise iagttagelsesevne
kender alle, der kommer tæt
på ham. Gang på gang i ku-
lissen er det Moses Olsen,
der har lagt strategien og
formuleret målene - f.eks.
for Socialreformkommissio-
nen. Men at være en offent-
lig person, har han nok al-
drig nydt, tværtimod. Hvis
han har kunnet undgå pres-
se og søgelys, så har han
gjort det. Det kan være far-
ligt for en politiker, der helst
skal »sælge« sig selv. Men
det siger meget om personen
Moses Olsen, der på sin 50
års fødselsdag kan glæde sig
over, at mange af hans visio-
ner om Grønland er blevet
dagligdag.
Nassuiaat
Aperissagumma
sooq allattartunga,
sooq pitsior tartunga,
sooq taalliortartunga,
taava kuussuaq qaqqatta innaasigut
qapulluni kuuttuartoq
oraiguk, sikiffiguuk aperiullu:
»Suna pilluguuna kuuttuarpit?«
imatullu akissagujaatit:
»Qaqqarsuup matuma qaanut
mqjuarlutit
tappavanilu nipaattuartimu
puilasoq pikialaartoq
aallakaaviga,
imeqarfiga,
nukeqarfiga ape rissavat:
»Suna pilluguuna puilqjuarpit?«
Moses Olsen,
1963.