Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Side 7

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Side 7
NR. 51 1988 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 September 1971 kalaallit folketingimut ilaasortartaavata Moses Olsenip ilassiartorpaa Jens Otto Krag, statsministerinngornissaanut tapersersorsimasani. Netop ankommet til Folketinget i september 1971 hilser det nye grønlandske folketingsmed- lem på Jens Otto Krag, der kort eller bliver statsminister blandt andet støttet af Moses Olsen. 1971-imi Moses Olsen Kastru pimi aviisiliortunit assiliisartunillu tikilluaqquneqaannanngi- laq, aammali TV-avisimeersut Kangerlussuarmiit Danmarkimut ingerlaqatigaat. Moses Olsenili taamanikkut oqaasissaasuavoq. Ved ankomsten i 1971 til Kastrup Lufthavn stod Moses Olsen straks over for journalister og pressefotografer, og TV-Avisen havde endda taget flyet til Kangerlussuaq for at følges til Danmark med Moses Olsen. Moses Olsen ville imidlertid ikke udtale sig. De »særlige grønlandske forudsætninger« Interview med Moses Olsen i Information oktober 1972, hvor han formulerer nogle af tankerne om fremtidens Grønland. Dengang blev det kaldt romantisk utopi af mange både i Danmark og Grønland - De er ved flere lejligheder og sidst i Folketinget efter Grønlands EF-nej gået ind for et hjemmestyre i Grøn- land ud fra de særlige grøn- landske forudsætninger. Men hvad betyder »særlige grønlandske forudsætnin- ger« egentlig? - Man kan beskrive Grøn- lands situation og udvik- lingsmuligheder udfra to forskellige udgangspunkter. Enten kan man tage sit ud- gangspunkt i de formelle, de statsretslige relationer mel- lem Danmark og Grønland, hvorefter Grønland er én del af det danske rige. Eller man kan tage sit udgangspunkt i de naturgivne grønlandske forudsætninger. Det formelle udgangs- punkt har været den hidtidi- ge grønlandspolitiks. Man har via mere eller mindre fjernstyring fra Danmark forsøgt at skabe danske sy- stemer, danske rammer om- kring det grønlandske sam- fund. Ud fra den tankegang, at eftersom Grønland er en del af Danmark, så skal det også være ligesom det øvrige Danmark. Ser man derimod Grøn- land ud fra dets naturgivne forudsætninger - og det vil bl.a. sige Grønlands geogra- fiske beliggenhed, dets kul- tur og erhvervsmuligheder - må man, hvis man vil være realistisk, sige, at Grønland og Danmark er to vidt for- skellige lande. Historisk, kli- matisk, erhvervsmæssigt, udviklingsmæssigt o.s.v. Og når de to lande er så forskel- lige, kan jeg ikke se, at det er lykkeligt for nogen af par- terne at opbygge et samfund på ordninger, principper, normer o.lign., som kun er gældende i det ene af lande- ne. Jeg mener ikke at det er nogen lykke for grønlænder- ne, at man laver et lille Dan- mark i Grønland. Hvis vi vil have Grønland beboet, hvis vi vil bo i Grønland, må vi efter min mening se i øjne- ne, at levefoden ikke kan bli- ve lige så høj som i Dan- mark, men måske er der no- get andet, som er bedre, og som befolkningen hellere vil bevare på bekostning af det materielle velfærd. Den samfundsramme, som er bygget op i det grøn- landske samfund i dag, er tegnet af Danmark og byg- get af danskere. Og situatio- nen er den, at samfunds- rammen og samfundet er meget lidt integreret i hin- anden. De har ikke kunnet finde hinanden på en natur- lig måde, og det skyldes selv- følgelig, at de ikke har nogen naturlig relation til hinan- den. Grønlænderne har ikke noget egentligt forhold til de omgivelser, som danskerne har skabt til dem. Man har i mange år talt om, og det har været grønlandspolitikkens erklærede mål, at få Grøn- land integreret i Danmark. Men jeg synes, at den første og den vigtigste opgave er at få det grønlandske samfund integreret i samfundsram- men i Grønland. Hvis vi skal gøre det, så mener jeg at den lykkeligste måde er, at de mennesker, som bor der, selv får mulig- hed for at administrere sam- fundsrammen. Og før de har ansvaret for samfundsram- men, kan de ikke få et enga- geret og personligt forhold til den, hvilket må være en nødvendig forusætning for, at der kan etableres forbin- delse mellem omgivelserne og menneskene. - Har meningen med den hidtidige grønlandspolitik ikke været det stik modsat- te: At grønlænderne efter- hånden skulle tilpasse sig samfundsrammeme og deri- gennem gennemgå den øn- skede danificeringsproces? - Jo, og jeg mener, at det skal være omvendt: Men jeg mener selvfølgelig ikke, at vi skal sige: »Den der danske samfundsramme, den kan vi ikke lede, den passer ikke ind i vores samfund, så vi må Qerne den.« Jeg mener ikke, at vi skal begynde at vælte husene og i stedet byg- ge nogle grønlandske løsnin- ger. Det ville være tåbeligt. Men samtidig mener jeg, at det må være på tide, at de danske løsninger ikke læn- gere dominerer i Grønland, og at befolkningen i stedet får mulighed for at skabe løsninger, som den selv me- ner er bedst. Det bestående må vi imidlertid leve videre med, men i stedet for at bli- ve behersket af det, så kun- ne man jo tænke sig, at den grønlandske befolkning kom til at beherske det, hvil- ket vil betyde, at man også ville kunne drage mere nyt- te af det end tilfældet er i dag. - Men så kan man vel ikke helt undgå at blive en del af samfundsrammen? - Nej, det tror jeg heller ikke. For mig er det mere et spørgsmål om at få det bed- ste ud af den hidtidige ud- vikling og samtidig sikre, at den fremtidige bliver på grønlændernes betingelser - og ansvar. - De samfundsrammer, De betegner som fremmede for det grønlandske sam- fund, er ganske vist udfor- met af danskere, men de er kommet til Grønland på op- fordring af og med accept fra de grønlandske politikere? - Det er rigtigt. Vi må fra politisk side i Grønland tage en stor del af ansvaret for den udvikling, der er fore- gået. Det er almindeligt, at den danske regering gør, hvad politikerne i Grønland siger, i hvert fald at man ret- ter sig efter, hvad de siger til de projekter, man kommer med. Og derfor må man sige, at den ensidige anklage mod danskerne, som er meget al- mindelig i grønlandsdebat- ten, er en alt for forenklet fremstilling af ansvarsfor- delingen. Det er selvfølgelig tildels forståeligt. Det er al- tid meget nemmere at sige, at det er dem dernede i Kø- benhavn, der er tossede, men det er ikke desto min- dre forkert. Hvis vi vil være ansvarlige politikere, så må vi også kunne indrømme, at vi har begået de og de fejl. - Når De taler om at ud- viklingen i fremtiden skal være på grønlænderens be- tingelser, men samtidig er- kender, at den udvikling, der hidtil har fundet sted, har haft de grønlandske po- litikeres accept, så er det nærliggende at spørge: hvem er grønlænderne? Er de grønlandske politikere ik- ke grønlændere? - Den udvikling, der har fundet sted, har selvfølgelig sat sit præg på den grøn- landske befolkning. Danifi- ceringen, uddannelsen, har delt befolkningen i mange forskellige grupper og beteg- nelsen grønlænder er derfor i dag et meget vidt brgreb. Det må vi se i øjnene. Det er faktisk ikke til at få beteg- nelsen grønlænder til at dække, hvad man gerne vil mene med det. Og der er derfor også danskere i Grøn- land, som i deres tankegang er meget mere grønlændere, end mange grønlændere. Vi, som har fået uddan- nelse i Danmark og har boet i Danmark i mange år, har danske bekendte og gjort os fortrolige med dansk tanke- gang, vi føler os ofte frem- mede over for vore egne, når vi kommer hjem. Sådan har jeg i hvert fald følt det. Så kan man gøre sig en an- strengelse for så at sige »vende tilbage«, men det der der selvfølgelig mange, der ikke gør, og derfor kan man støde på grønlændere, der er mere danske end mange danskere. - Hvordan definerer man nærmere et begreb som »de grønlandske forudsætnin- ger«, når den grønlandske befolkning i dag er så kul- turelt splittet? - Det er meget vanskeligt, og jeg vil gerne indrømme, at når jeg selv bruger begre- bet »de grønlandske forud- sætninger«, taler jeg kim på en del af befolkningens veg- ne. - De ikke-dansktalende grønlændere? - Ja. Først og fremmest den fastboende grønlandske befolkning, som ikke har fået de chancer, som vi an- dre har fået. Men vi, der kan klare os både i Grønland og i Danmark, hele tiden har store muligheder for at væl- ge hvor og under hvilke om- stændigheder, vi vil leve vo- res liv, og hvis vi vil være kyniske i realiteten kan blæ- se på, hvordan det går i Grønland, så er langt stør- steparten af befolkningen tvunget til at leve i Grøn- land. Det er dem, vi andre skal tænke på i grønlands- politikken. De skal have lov til at leve et godt liv. Det har de ret til. Det er dem, vi skal lytte til, når vi skal finde løs- ningerne på problemerne. - Har De indtryk af, at den ikke-dansktalende del af den grønlandske befolkning føler sig engageret i det poli- tiske liv i Grønland? - Ja, det er jeg helt sikker på, og den politiske interes- se stiger kraftigt. Men der er Forsættelser næste side

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.