Atuagagdliutit - 10.06.1988, Qupperneq 7

NR. 51 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
September 1971 kalaallit folketingimut ilaasortartaavata Moses Olsenip ilassiartorpaa Jens
Otto Krag, statsministerinngornissaanut tapersersorsimasani.
Netop ankommet til Folketinget i september 1971 hilser det nye grønlandske folketingsmed-
lem på Jens Otto Krag, der kort eller bliver statsminister blandt andet støttet af Moses
Olsen.
1971-imi Moses Olsen Kastru pimi aviisiliortunit assiliisartunillu tikilluaqquneqaannanngi-
laq, aammali TV-avisimeersut Kangerlussuarmiit Danmarkimut ingerlaqatigaat. Moses
Olsenili taamanikkut oqaasissaasuavoq.
Ved ankomsten i 1971 til Kastrup Lufthavn stod Moses Olsen straks over for journalister og
pressefotografer, og TV-Avisen havde endda taget flyet til Kangerlussuaq for at følges til
Danmark med Moses Olsen. Moses Olsen ville imidlertid ikke udtale sig.
De »særlige grønlandske forudsætninger«
Interview med Moses Olsen i Information oktober 1972, hvor han formulerer nogle af tankerne om fremtidens
Grønland. Dengang blev det kaldt romantisk utopi af mange både i Danmark og Grønland
- De er ved flere lejligheder
og sidst i Folketinget efter
Grønlands EF-nej gået ind
for et hjemmestyre i Grøn-
land ud fra de særlige grøn-
landske forudsætninger.
Men hvad betyder »særlige
grønlandske forudsætnin-
ger« egentlig?
- Man kan beskrive Grøn-
lands situation og udvik-
lingsmuligheder udfra to
forskellige udgangspunkter.
Enten kan man tage sit ud-
gangspunkt i de formelle, de
statsretslige relationer mel-
lem Danmark og Grønland,
hvorefter Grønland er én del
af det danske rige. Eller man
kan tage sit udgangspunkt i
de naturgivne grønlandske
forudsætninger.
Det formelle udgangs-
punkt har været den hidtidi-
ge grønlandspolitiks. Man
har via mere eller mindre
fjernstyring fra Danmark
forsøgt at skabe danske sy-
stemer, danske rammer om-
kring det grønlandske sam-
fund. Ud fra den tankegang,
at eftersom Grønland er en
del af Danmark, så skal det
også være ligesom det øvrige
Danmark.
Ser man derimod Grøn-
land ud fra dets naturgivne
forudsætninger - og det vil
bl.a. sige Grønlands geogra-
fiske beliggenhed, dets kul-
tur og erhvervsmuligheder -
må man, hvis man vil være
realistisk, sige, at Grønland
og Danmark er to vidt for-
skellige lande. Historisk, kli-
matisk, erhvervsmæssigt,
udviklingsmæssigt o.s.v. Og
når de to lande er så forskel-
lige, kan jeg ikke se, at det er
lykkeligt for nogen af par-
terne at opbygge et samfund
på ordninger, principper,
normer o.lign., som kun er
gældende i det ene af lande-
ne. Jeg mener ikke at det er
nogen lykke for grønlænder-
ne, at man laver et lille Dan-
mark i Grønland. Hvis vi vil
have Grønland beboet, hvis
vi vil bo i Grønland, må vi
efter min mening se i øjne-
ne, at levefoden ikke kan bli-
ve lige så høj som i Dan-
mark, men måske er der no-
get andet, som er bedre, og
som befolkningen hellere vil
bevare på bekostning af det
materielle velfærd.
Den samfundsramme,
som er bygget op i det grøn-
landske samfund i dag, er
tegnet af Danmark og byg-
get af danskere. Og situatio-
nen er den, at samfunds-
rammen og samfundet er
meget lidt integreret i hin-
anden. De har ikke kunnet
finde hinanden på en natur-
lig måde, og det skyldes selv-
følgelig, at de ikke har nogen
naturlig relation til hinan-
den. Grønlænderne har ikke
noget egentligt forhold til de
omgivelser, som danskerne
har skabt til dem. Man har i
mange år talt om, og det har
været grønlandspolitikkens
erklærede mål, at få Grøn-
land integreret i Danmark.
Men jeg synes, at den første
og den vigtigste opgave er at
få det grønlandske samfund
integreret i samfundsram-
men i Grønland.
Hvis vi skal gøre det, så
mener jeg at den lykkeligste
måde er, at de mennesker,
som bor der, selv får mulig-
hed for at administrere sam-
fundsrammen. Og før de har
ansvaret for samfundsram-
men, kan de ikke få et enga-
geret og personligt forhold
til den, hvilket må være en
nødvendig forusætning for,
at der kan etableres forbin-
delse mellem omgivelserne
og menneskene.
- Har meningen med den
hidtidige grønlandspolitik
ikke været det stik modsat-
te: At grønlænderne efter-
hånden skulle tilpasse sig
samfundsrammeme og deri-
gennem gennemgå den øn-
skede danificeringsproces?
- Jo, og jeg mener, at det
skal være omvendt: Men jeg
mener selvfølgelig ikke, at vi
skal sige: »Den der danske
samfundsramme, den kan vi
ikke lede, den passer ikke
ind i vores samfund, så vi
må Qerne den.« Jeg mener
ikke, at vi skal begynde at
vælte husene og i stedet byg-
ge nogle grønlandske løsnin-
ger. Det ville være tåbeligt.
Men samtidig mener jeg, at
det må være på tide, at de
danske løsninger ikke læn-
gere dominerer i Grønland,
og at befolkningen i stedet
får mulighed for at skabe
løsninger, som den selv me-
ner er bedst. Det bestående
må vi imidlertid leve videre
med, men i stedet for at bli-
ve behersket af det, så kun-
ne man jo tænke sig, at den
grønlandske befolkning
kom til at beherske det, hvil-
ket vil betyde, at man også
ville kunne drage mere nyt-
te af det end tilfældet er i
dag.
- Men så kan man vel ikke
helt undgå at blive en del af
samfundsrammen?
- Nej, det tror jeg heller
ikke. For mig er det mere et
spørgsmål om at få det bed-
ste ud af den hidtidige ud-
vikling og samtidig sikre, at
den fremtidige bliver på
grønlændernes betingelser -
og ansvar.
- De samfundsrammer,
De betegner som fremmede
for det grønlandske sam-
fund, er ganske vist udfor-
met af danskere, men de er
kommet til Grønland på op-
fordring af og med accept fra
de grønlandske politikere?
- Det er rigtigt. Vi må fra
politisk side i Grønland tage
en stor del af ansvaret for
den udvikling, der er fore-
gået. Det er almindeligt, at
den danske regering gør,
hvad politikerne i Grønland
siger, i hvert fald at man ret-
ter sig efter, hvad de siger til
de projekter, man kommer
med. Og derfor må man sige,
at den ensidige anklage mod
danskerne, som er meget al-
mindelig i grønlandsdebat-
ten, er en alt for forenklet
fremstilling af ansvarsfor-
delingen. Det er selvfølgelig
tildels forståeligt. Det er al-
tid meget nemmere at sige,
at det er dem dernede i Kø-
benhavn, der er tossede,
men det er ikke desto min-
dre forkert. Hvis vi vil være
ansvarlige politikere, så må
vi også kunne indrømme, at
vi har begået de og de fejl.
- Når De taler om at ud-
viklingen i fremtiden skal
være på grønlænderens be-
tingelser, men samtidig er-
kender, at den udvikling,
der hidtil har fundet sted,
har haft de grønlandske po-
litikeres accept, så er det
nærliggende at spørge:
hvem er grønlænderne? Er
de grønlandske politikere ik-
ke grønlændere?
- Den udvikling, der har
fundet sted, har selvfølgelig
sat sit præg på den grøn-
landske befolkning. Danifi-
ceringen, uddannelsen, har
delt befolkningen i mange
forskellige grupper og beteg-
nelsen grønlænder er derfor
i dag et meget vidt brgreb.
Det må vi se i øjnene. Det er
faktisk ikke til at få beteg-
nelsen grønlænder til at
dække, hvad man gerne vil
mene med det. Og der er
derfor også danskere i Grøn-
land, som i deres tankegang
er meget mere grønlændere,
end mange grønlændere.
Vi, som har fået uddan-
nelse i Danmark og har boet
i Danmark i mange år, har
danske bekendte og gjort os
fortrolige med dansk tanke-
gang, vi føler os ofte frem-
mede over for vore egne, når
vi kommer hjem. Sådan har
jeg i hvert fald følt det. Så
kan man gøre sig en an-
strengelse for så at sige
»vende tilbage«, men det der
der selvfølgelig mange, der
ikke gør, og derfor kan man
støde på grønlændere, der er
mere danske end mange
danskere.
- Hvordan definerer man
nærmere et begreb som »de
grønlandske forudsætnin-
ger«, når den grønlandske
befolkning i dag er så kul-
turelt splittet?
- Det er meget vanskeligt,
og jeg vil gerne indrømme,
at når jeg selv bruger begre-
bet »de grønlandske forud-
sætninger«, taler jeg kim på
en del af befolkningens veg-
ne.
- De ikke-dansktalende
grønlændere?
- Ja. Først og fremmest
den fastboende grønlandske
befolkning, som ikke har
fået de chancer, som vi an-
dre har fået. Men vi, der kan
klare os både i Grønland og i
Danmark, hele tiden har
store muligheder for at væl-
ge hvor og under hvilke om-
stændigheder, vi vil leve vo-
res liv, og hvis vi vil være
kyniske i realiteten kan blæ-
se på, hvordan det går i
Grønland, så er langt stør-
steparten af befolkningen
tvunget til at leve i Grøn-
land. Det er dem, vi andre
skal tænke på i grønlands-
politikken. De skal have lov
til at leve et godt liv. Det har
de ret til. Det er dem, vi skal
lytte til, når vi skal finde løs-
ningerne på problemerne.
- Har De indtryk af, at den
ikke-dansktalende del af
den grønlandske befolkning
føler sig engageret i det poli-
tiske liv i Grønland?
- Ja, det er jeg helt sikker
på, og den politiske interes-
se stiger kraftigt. Men der er
Forsættelser næste side