Atuagagdliutit - 22.06.1988, Side 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1988

Saarullinimmat
1980-ikkut aallartimmatali saarulleerukkiartuler-
mat pineqqinnissaa utaqqiuarsimavarput. Maan-
na pineqqimmat nunarsuarmi akigitinneqartut
annikilleriarput, taamalu saarullmniameq taak-
kuninngalu tunisassiomeq imminut akilersinnaa-
junnaarlutik.
Aqagu aalis artut naalakkersuisullu ataatsime-
eqqissapput, oqallisiginiarpaanngooq saarulleeru-
tinut tapiissutaasartut qaffatsinneqarsinnaaneri
maanna akigitinneqartartut allannguuteqartikku-
managit.
Aalis artut piumasar tik angussappassuk saarul-
liup nammineq navia akiata taamaallaat 50 aam-
ma 60 procenterilissavaa. Sinneruttullu tassa ta-
piissutit.
Tamanna inuiaqatigiinnut akisussaqaaq aalisar-
tunullu tulluutinngitsumik aaqqiinerussalluni.
Naalakkersuisut nakkaannassappata tunisanut
taamak atsigisorujussuarmik tapiissuteqarlutik
nunarsuarmi tamarmi akigitinneqartunut sanil-
liullugit 100 procentiusussat matusissutissaqarta-
riaqarput.
Aappaatigullu aamma eqqarsaatigilluartaria-
qarpoq taamaaliornikkut aalisartut qoqassine-
qaannassannginnersut. Aanali nalunanngitsua
saarulliit qilanaariuakkavut nammakkersuutigiin-
nalissagunarpavut.
Da torsken kom
Siden isvintrene i begyndelsen af 1980-erne har vi
alle sukket efter det øjeblik, hvor torsken kom igen.
Nu er den der, og samtidig oplever vi et prisdyk på
verdensmarkedet, så torskefiskeri og produktion af
torskeprodukter er blevet den rene underskudsfor-
retning.
I morgen skal der være nyt møde mellem fisker-
ne og landsstyret, og forud vil det blive besluttet,
om der skal ydes et så stort ekstra indhandlingstil-
skud, at indhandlingsprisen på torsk kan bevares
uændret.
Får fiskerne deres vilje gennemført, vil vi befinde
os i en situation, hvor kun mellem 50 og 60 procent
af torskepriseme er udtryk for en reel værdi. Re-
sten er støtte.
Dette er en for samfundet meget dyr og for fi-
skerne utilfredsstillende løsning. Og det er svært at
forestille sig, hvorledes landsstyret skal kunne læg-
ge ryg til en så drastisk forhøjelse af indhandlings-
tilskuddet, at der 100 procent kompenseres for det
styrtdyk, der er observeret omkring verdensmar-
kedspriseme.
På den anden side skal man også have en særde-
les veludviklet fantasi for at forestille sig fiskerne
ladt fuldstændig i stikken. Men vi må konstatere,
at torskedrømmen er ved at udvikle sig til noget af
et mareridt.
Namminersornemllutik Oqartussani ammerinermut siun-
nersorti Martha Biilmann, Maniitsoq aamma Namminer-
sornerullutik Oqartussanit nersomaasemeqarpoq 25.000
koruuninittaaq aningaasartalimmik.
Hjemmestyrets skindkonsulent Martha Biilmann, Maniit-
soq Gk også kulturprisen ogGkUgeledes overrakt 25.000kr.
Portræt af årets kulturperson
Af Hans A. Hansen, Nuuk
At valget faldt p& den 80
årige Peter Egede, en af
de tunge drenge fra det
grønlandske erhvervs-
liv, er ingen overraskel-
se. Tværtimod har vi set
til den dag, en instans
beslutter sig og tildeler
den aldrende mand med
det hvide pragthfir den
hæderspris, som kun få
er til del L Det er sket nu,
og det er fortjent.
Fortjent, fordi folk her til
lands har utroligt travlt med
at score mål i livets store
spil, og er for lidt opmærk-
som på kulturværdiernes
betydning for vores hver-
dag. Hånden på hjertet:
Hvor mange af os stopper et
øjeblik for at tillægge kul-
turværdierne den betyd-
ning, vores liv trods alt også
bygger på?
Vi ville være fattige foru-
den. Rart er det så, at der er
folk, som dyrker kultur. Er
der alvor gemt i denne ind-
sats og med tiden gavner fol-
ket, så blive mennesket bag
indsatsen en kulturperson-
lighed, en nøgleperson om
man vil.
Netop i en tid, hvor svære
problemer overskygger alt
det gode i verden, vi allesam-
men helst så, at det må kun-
ne præge vores grønlandske
hverdag, så er kravet om at
få nøglepersoner fostret i vo-
res eget land en fuld beretti-
gelse. Jeg mindes også at ha-
ve læst engang en interes-
sant avisartikel, skrevet af
Anne Lise Egede, svigerdat-
ter af Peter Egede. Artiklen
er skrevet som et debatind-
læg, som efterlyser flere
nøglepersoner, der kunne
vise vejen frem for folket,
som er i nød.
Peter og søskende vokse-
de op i et fangermiljø. Fade-
ren, Abel Egede, var en af de
førende storfangere fra
Nuuk, den type, som holdt
fangerkulturen i hævd ved
at holde kajakfartøjet og
fangstredskaberne i den
bedste udførelse og stand.
Moderen, Tina, var myre-
flittig og ansvarsbevidst
storfangerkone, som gjorde
livet i hengangne tider lette-
re for sin kære familie. Da
var livet til tider så hård, at
nøjsomhed var en naturlig
del af det. Denne livsform
har præget Peter Egede i en
sådan grad, at han som vok-
sen nyder godt af erfaringen
og kan således tilrettelægge
sine erhvervsledelsesfunk-
tioner med respekt for stor-
fangerfamiliens nøjsomme
livsførelse.
En stræbsom ung mand
blev Peter netop i en perio-
de, hvor en mærkbar kul-
turforvandling prægede li-
vet i fangersamfundet. Nye
Ullorsiorluarneq
Ippassaq inuiattut ullorsiomeq
nalliusilluameqarpoq silaqqissuup
ataani
Ippassaq junip 21-anni
inuiattut ullorsiorner-
put sinerissami nalliusil-
luarneqartoq malunnar-
poq. Ullaarnganiit erfa-
lasoq amuneqarpoq eri-
narsoqattaarnermik
maanilu Nuummi qamu-
tilittamermik ilaqartin-
neqarluni. Aamma ulloq
taanna eqqorlugu Nam-
minersornerullutik
Oqartussat Nuna Bankil-
lu aningaasaateqarfia
inunnik nersort arialin-
nik nersornaasiipput.
Kulturikkut suliniuteqar-
luarsimasut inuit pingasut
ippassaq nersornaaseme-
qarput Inatsisartutta ataat-
simiittarflanni Nuummiit-
tumi ingerlanneqartumik.
Namminersornerullutik
Oqartussat ukioq manna
nersornaasigassatut toqqar-
simavaat Martha Biilmann,
Maniitsoq, ammerinermik
suliniuteqarluarnermigut
sinerissatsinni ilisarisima-
neqarlualersimasoq kiisalu
H.C. Petersen nunarput pil-
lugu ilisimasaqarluamermi-
gut ilaatigullu atuakkiortar-
nermigut ilisimaneqarlua-
lersimasortaaq.
Namminersornerullutik
Oqartussat ukioq manna
nersomaaseeqqinnermi
tunngavittut taavaat sioma
1987-imi Piniartut Ukiuat
taannalu aallaavigalugu pi-
niarnermut tunngasutigut
inuit suliniuteqarluarsima-
sut nersorniarsimagitik kul-
tur eqamermut Naalakker-
Ilisimatusariimmi ilisima-
tusamermut assis ten ti H.C.
Petersen Namminersome-
rullutik Oqartussanit ippas-
saq inuiattut ullorsiornermi
nersomaasemeqarpoq
25.000 komuninik aningaa-
sartalimmik.
H.C. Petersen, der er viden-
skabelig assistent i Ilisima-
tusarGk, Gk igår på natio-
naldagen hjemmestyrets
kulturpris og fik overrakt
25.000kr.
suisup Jens Lyberthip oqaa-
tigaa.
Inuiattut ullorsiomeq ul-
lup ingerlanerani erinarso-
qattaarfiuinnarani aammali
tider var på vej. Peter og
hans generation stod plud-
selig midt i en tilstand, hvor
den ene udfordring efter den
anden prægede det unge liv.
For den skare af unge men-
nesker stod det klart, at
»landet udvikles fortsat, og
de, som ikke følger med, vil
føle afmagt«. Denne versli-
nie af digteren Henrik Lund
er en hyldest til gode kræf-
ter i sandhedens tjeneste.
Også Peter og hans genera-
tion sang den af fuld hals.
Alle vil tækkes kulturper-
sonligheden. Sådan er man
også overfor Peter Egede.
Netop fordi han altid har ap-
petit på livet, er han ikke
ræd for at involvere sig i alle
mulige funktioner. Det være
sig lige fra en nøgleperson-
status i et isoleret udsted og
med funktioner, som ellers
ikke stod i en udstedsbesty-
rers ansættelseskontrakt,
og så til landspolitikerstatus
og med funktioner, en grøn-
landsk politiker for første
gang skulle til at vurdere og
tage stilling til.
Det ville for mange svage-
lige betyde ned med nakken
og ud, men ikke for Peter
Egede. Hans generation sy-
nes at være en robust og sta-
bil type, et arvestykke, som
har en direkte linie til et op-
hav, hvor handlekraften
byggede på styrke og selvtil-
lid. Det er to meget vigtige
enheder, som dagens Grøn-
land alt for ofte savner til-
stedeværelsen af.
Fomylig var vi samlet til
Seminariets afslutningsfest,
hvor rektor Ingmar Egede
holdt en tale. Hans far, Pe-
ter Egede, sad blandt tilhø-
rerne.
Rektoren takkede blandt
andet den gruppe af unge
nybagte lærere, som var
fremmødt iført national-
dragter. Han takkede dem
for samværet og overfor
dem erkendte, hvor lærerigt
det havde været for ham at
gå sammen med dem læreti-
den ud. Det var en tale af
hjertet.
Jeg kikkede over til Peter
Egede og så en tåre trille på
hans furede kind. Med et
forstod jeg, hvor nært de to
er knyttet til hinanden, far
og søn.
Glædens tåre er også tak-
nemlighedens. Det glæder
Peter Egede nemlig hver
gang det går et medmenne-
ske godt. Og en god fremtid
for unge mennesker er for
den 80 årige kulturperson
en vigtig hjertesag at værne
om.
Godt Peter, vi har dig
med i rækken af betyde-
lige kulturpersoner.
Inuiattut ullorsiornitsinni qamutilittarluavipput. Nuummi
ippassaq ullaakkut Nuutoqqami qamutilittarsuataartut.
Og der blev skudt nogen kanonslag og det skete ved koloni-
havnep i Nuuk igår morges.
aneeqatigiinnermik allati-
gullu aliikkusersoqatigiin-
nermik ilaqar tinneqarpo q
inuppassuamit peqataafli-
gineqarluni.
Nuup illoqarfiani Nuus-
suullu timaani inuppassuit
ullorsiomeq malunnartin-
niarlugu aneersuarrattor-
suupput, igaasartarlutik tii-
liortarlutillu. Aamma qajar-
tornermik piginnaaneqarlu-
artut inuusuttut takutitsip-
put unnukkullu Nuup ti-
mersortarfissuani inuttaa-
sunut tamanut ammatita-
Reservedele
sælges
Originale reservedele til
Caterpilar - Fiat-Allis - ko-
matsu.
Rimelige priser - hurtig le-
vering
Moving Parts
Telefon: 02 63 00 88
Telefax: 02 96 23 35
mik aliikkusersoqåtigiissit-
sisoqarpoq nereqatigiinner-
mik aliikkusersoqatigiin-
nermillu ilaqartinneqartu-
mik.
t
Qujassut
Asasatta aapparma, er-
nerma, qatanngu titta
Jens Kristiaap (Araalup)
aqqunamermigut alia-
naqisumik toqunerani,
ilisaaneranilu naasor-
passuamut Maniitsor-
miullu misiginneqataa-
nerannut kusanartu-
mut, qamannga pisumik
qqjanerput maanna i-
ngerlateqqipparput. Qu-
janarsuaq tamanut.
Regine meeraalu, amaa,
qatanngutai, ilaqutai
ikinngutaalu tamat sin-
nerlugit akkaa Tuuma.