Atuagagdliutit - 22.06.1988, Síða 11

NR. 54 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
vwAywX'AwX'AwswI'A'lwIvAwIvXsvJXwIvX^'iWw^lwMvsvA'lwlSvAwAvMvIwXwivlwlsvXv!
■x-x*x*x-x*x*:*:
AwX'AwwX'XvXsw.vXWwwmw.w.wAV.'.v.'.wwAW

AWASSW.SVAV.VAW
Den aflange kasse
Af Edgar Allen Poe
For nogle år siden gjorde
jeg rejsen fra Charle-
ston, Syd Carolina, til
New York i den gode pa-
ketbåd »Uafhængighe-
den«, kaptajn Hardy. Vi
skulle sejle den femten-
de (juni), - hvis vejret alt-
så tillod det! Og den fjor-
tende gik jeg ombord for
at lægge alt til rette i mit
køjerum.
Det viste sig, at vi skulle
medføre en hel del passage-
rer, deriblandt et større an-
tal kvindelige end sædvan-
lig. På passagerlisten gen-
fandt jeg adskillige bekend-
te, og et af de navne, det
glædede mig at se, var en hr.
Cornelius Wyatt, en ung
kunstner, til hvem jeg følte
mig knyttet ved nært ven-
skabelige bånd. Vi var sam-
tidige som studenter ved C-
universitetet og sås jævn-
ligt. Som alle genialt anlagte
personligheder var Wyatt en
mærkelig sammensat natur
og med et heftigt, svingende
temperament: - snart var
han menneskesky, snart
overfølsom, snart enthusi-
ast. Men hans hjerte var så
trofast og varmt, som det vel
kan findes i noget menne-
skeligt biyst. -
Jeg bemærkede, at et kort
med hans navn var anbragt
på dørene til tre førsteklas-
ses kahytter. Og da jeg så
efter i passagerlisten, viste
det sig, at der foruden ham
selv stod opført hans hustru
og to damer (begge to hans
søstre). Førsteklasses ka-
hytterne var meget rumme-
lige, og hver af dem havde to
køjepladser, en over- og en
underkøje. Disse køjer var
lovligt smalle, selv til een
person, - endsige da til flere.
Men på den anden side kun-
ne jeg ikke regne ud, hvorfor
der var tre kahytter, når det
dog kun drejede sig om fire
passagerer. Jeg gennemgik
netop den gang en af disse
depressive perioder, hvor
ens nysgerrighed er sat på
højkant overfor ganske
uvæsentlige fænomener. Og
jeg må med skam indrøm-
me, at jeg var uopdragen og
anmassende nok til at gå og
spekulere over, hvad menin-
gen var med den overtallige
kahyt. Det vedkom mig jo
ikke det bitterste, - det er
rigtigt nok - men det hindre-
de mig ikke i hals tarrigt at
gå rundt og gruble over det
uløste problem. Omsider
fandt jeg en forklaring, og
jeg undrede mig over, at jeg
ikke havde fundet den tidli-
gere: Naturligvis er den
overkomplette kahyt til
kammerjomfruen, slog jeg
fast. »At jeg, fæ, ikke før har
tænkt på det! Det ligger dog
lige for!« Jeg gav mig påny i
lag med passagerlisten, men
af den fremgik det med fuld
Peqatigiiffiup »Erfalasorput Nuummi«-p inuiattut ullor-
siornermut atatillugu peqatigiiffinnut assigiinngitsunut
ippassaq ullaakkut qulinut erfalasut agguaappaat. Ta-
manna pivoq Atuarfik Samuel Kleinschmidtimi inup-
paalunnik najuuffigineqarluni. Erfalasorsunik tunine-
qarput Nuup kommunia, timersoqatigiit kattuffiat, Pe-
qatigiiffik qajaq, peqatigiiffik erfalasorput Nummi, Sila-
miutkiisaluAAP.
Faneforeningen »Erfalasorput Nuumml« overrakte igår
på nationaldagen nogle foreninger faner. Overrækkel-
sen foregik kl. 10.00 i ASK-skolen, hvor Nuuk kommu-
ne, Idrætsforbundet, Qajaq-foreningen, Faneforenin-
gen, Silamiut og AAP fik overrakt fanerne.
sikkerhed, at selskabet ikke
havde nogen kammerpige
med. Imidlertid så det ud til,
at man oprindeligt havde
tænkt på at medtage en så-
dan person. Thi: ordet
»kammerjomfru« havde tid-
ligere stået på listen, men
var streget igen. Hoho!
tænkte jeg: Der kan altså
kun være tale om en eller
anden art ekstrabagage,
som vor ven ikke gerne vil
have stuvet ned i lasten. No-
get han selv vil holde øje
med -! Javel! Nu har jeg det:
Et maleri eller noget i den
retning. Og det er om den
ting, han har stået og sjak-
ret med Nicolino, den itali-
enske jøde. Den løsning lød
jo ret plausibel, og min nys-
gerrighed var dermed til-
fredsstillet. -
Wyatts søstre kendte jeg
godt. Det var to søde og vel-
begavede pigebørn. Hans
giftermål var af ny dato, og
hans hustru havde jeg end-
nu ikke set. Han havde imid-
lertid oftere omtalt hende i
min nærværelse og, som
sædvanlig, i de højeste to-
ner. Han himlede op om
hendes vidunderlige skøn-
hed, om hendes begavelse og
utallige færdigheder. Jeg
var derfor meget ivrig efter
at lære hende at kende.
Den dag, jeg var ude for at
bese skibet, var Wyatt og
hans rejseselskab ventet
ombord. Det fortalte kaptaj-
nen mig. Jeg blev derfor en
timestid ombord i håb om at
blive præsenteret for fru
Wyatt. I stedet for kom der
en hilsen med mange und-
skyldninger: fru Wyatt var
ikke rask og ville først kom-
me ombord næste morgen,
Uge inden skibet sejlede.
Den følgende morgen be-
gav jeg mig fra mit hotel til
havnen. Der blev jeg mødt af
kaptajn Hardy, der meddel-
te mig, at på grund af ind-
trufne omstændigheder, (en
ret tåbelig, men særdeles be-
kvem talemåde!) ville »Uaf-
hængigheden« ikke afsejle
før om en dagstid eller to,
samt at han ville sende mig
nærmere bud, når alt var
klar til rejsen. Denne udsæt-
telse fandt jeg meget mær-
kelig, da der blæste en frisk
kuling fra syd. Men da kap-
tajnen, - skønt jeg prøvede
at pumpe ham - ikke frem-
kom med nærmere oplys-
ninger om »de indtrufne
omstændigheder«, var der
ikke andet for mig at gøre
Krimi-føljeton
AG bringer fra i dag og sommeren
igennem en række spændende
gyser-noveller. Det er den danske
forfatter og krimi-ekspert Dan
Turell, der har udvalgt novellerne
for AG. Vi starter med en novelle
af Edgar Allan Poe - en af verdens
kendeste gyser-forfattere.
Novellen fortsættes i næste
udgave af AG.
end at vende næsen hjemef-
ter for at se at få min utål-
modighed fordøjet i ro og
mag.
Der hengik omtrent en
uge, uden at jeg modtog den
forventede meddelelse fra
kaptajnen. Omsider kom
den, og jeg gik omgående
ombord. På skibet myldrede
det med passagerer, og der
var stor ståhej på dækket,
idet man var i gang med at
sætte sejl. Wyatt og hans
selskab kom en ti minutters
tid efter mig selv. Der var de
to søstre, den unge frue
samt maleren, sidstnævnte
tydeligt i en af sine sædvan-
lige depressive og menne-
skesky perioder. Dem var
jeg vant til og tillagde dem
ikke videre vægt. Han præ-
senterede mig ikke engang
for sin hustru. Denne høflig-
hedsformel overlod han sin
søster Marian, en overor-
dentlig sød og intelligent
ung pige, som i et par hasti-
ge ord gjorde os bekendt
med hinanden.
Fru Wyatt bar et tæt slør,
og da hun løftede det i besva-
relse af min hilsen, blev jeg
ikke lidt forbavset. Og det
ville jeg være blevet i endnu
højere grad, hvis ikke lang
tids erfaring havde lært mig,
at jeg ikke skulle tage min
vens begejstrede udtryk alt-
for bogstaveligt: Som kunst-
ner .svælger han altid i for-
herligelse af den kvindelige
skønhed og ynde. Jeg vidste
kun altfor godt, hvor højt
han svang sig til vejrs i sin
tro på de rene idealer.
fortsættes i næste nr.

Pilluarit
Tillykke
Uummannaq
Uummannaq
Aalisariutitaarnissinni
pilluaritsi
Med de nye Fiskeskibe
M.A. FRENA
GR 15.133
Ningittagarsuut 34 fods
Karl Lange
Alfred Street
Amos Thorin
Uummannaq
SALLEQ
GR 15.130
Kilisaat 138 fods
Uummannaq T rawl ApS
Uummannaq
Piginnittut angallatitaarneranni inuttaalu pilluaqquavut, qanortorlu
iluanaarutigilluarniarisigit.
Vi ønsker ejerne og besætningen tillykke med skibene, og I ønskes alle alt muligt lykke og
held fremover.
Jobs. Kristensen Skibsbyggeri A/S
DK-6960 Hvide Sande
TU. 07-31 18 00 Fax. 07-31 18 90 Telex 60192