Atuagagdliutit - 09.09.1988, Side 8

»Oilbinder«
Paatsoornerujussuusinnaavoq. Nuup kommunia-
ni teknik pillugu ataatsimiisitaliap siulittaasuata,
Jan Streit Christoffersenip, »Oilbinder«-it nammi-
neq atugassamisut tikisissimasinnaavai. Imaassin-
naalluarportaaq »Oilbinder«-it Nuummi qatseri-
sartoqarfimmiittut Jan Streit Christofferseniun-
ngitsumit tikisinneqarsimasut. Imaassinnaavoq
peqqissimilerluni allamut tunisimagai. Imaassin-
naalluarportaaq Nuummi qatserisartunut tunni-
ussimagai, kiami massuaatigissammagu ataatsi-
miisitaliap siulittaasua kommuniminut tunissute-
qarpat?
Eqqarsaatigiinnarlugu imaassinnaalluarpoq su-
mik ajortumik iliortoqarsimanngitsoq. Kisianni
piffissanngorsimavoq Jan Streit Christoffersenip
Nuup kommuniani qinikkatut qanoq suleriaase-
qamera nassuiaateqarfigissallugu - nammineq
taamaaliussanngippat taava Nuup kommunia taa-
maaliortariaqalerpoq.
Eqqumiilluinnartuuvoq - ullumi AG-imi atuar-
neqarsinnaasutut - Nuup kommunia sinnerlugu
saqqummersitsinermut ilaaqqaariarluni taava ni-
uertutut namminersortutut saqqummersitsivim-
mi tassanerpiaq suliffeqarfik sinnerlugu »Oilbin-
der«-inik pisisimammat, kommunimi atorfillit isu-
maqatigereeramigit Nuummi qatserisartut taa-
maattunik pisaartariaqartut.
Nuup kommuniata misissortariaqarpaa »Oilbin-
der«-it pineqartut massakkullu Nuummi Qatseri-
sartoqarfimmiittut kimit tunineqarsimanersut.
Jan Streit Christoffersen attaveqaatitut niuerner-
mi tassanerpiaq iluanaaruteqarsimappat, taava
Nuup kommuniata eqqarsaatigisariaqarpaa ataat-
simiisitaliami siulittaasup politikeriusup aalaja-
ngertassaneraa nammineq kommunip niueqatigi-
sassaneraani. Aamma kommunip aalajangertaria-
qarpaa kommunimi atorfillit niuernermut tassu-
nga ilisimasaqamersut.
Jan Streit Christoffersenip suliffeqarfiutaa,
Grønlands Miljøteknik, kommunip naatsorsuu-
siorfiani ilisimaneqarunanngilaq. Kisianni paasi-
neqarsinnaassaaq Nuummi Qatserisartut suleqar-
fik sorleq »Oilbinder«-inik pisiffigisimaneraat - ki-
nalu suliffeqarfimmik piginnittuunersoq paasillu-
gu.
Takornariat aatsitassallu
isumalluutigisinnaavagut
Japaniliartitavut sapaatip akunnera tappavaniissimagaluarlutik
pingasunngormat ualikkut Københavnimut apuukkamik
qasusimagaluartutik angusaqarluarsimanerarput
København (AG-ip anga-
laqataatitaa Peder
Munk Pedersen). Japa-
nimiut inuit milliuuni-
lippassuugaluarlutik
teknikkikkullu atorto-
rissaaruteqaraluaqalu-
tik nunamik pissariti-
taanik naammattumik
imminnut pilersorsin-
naanngilluinnarput. Ja-
panimiullu aamma feeri-
artarfigerusuttarpaat
nunat siornatigut taku-
simanngisaannakkatik.
Pissutsit taamaattut ar-
lariissut qanillineroq-
qinnissatsinnut suleqa-
tigiinnerulersinnaanis-
satsinnullu aqqutaasin-
naalluarput, pingaartu-
mik aalisarnerup tu-
ngaatiguinnaq pigata ta-
ko rn ari artitsisamikkut-
taaq aatsitassarsiornik-
kullu suleqatigiilersin-
naassagutta.
Oqaatigineqareerpoq ja-
panimiut aalisagaativut ki-
siisa perusunngikkaat, kisi-
anniligooq Baarulliit piu-
mannerusassaminnut
ilanngutissallugit.
Angalasunut nalunaaru-
tigineqarsimavortaaq japa-
nimiut ministereqarfiata
aatsitassat piinnamagit ta-
komariartoqartalemissaali
soqutigigaat.
Taamatut tusarlerneqar-
simanerminnut naalakker-
suisut siulittaasuat Jonat-
han Motzfeldt allafliullu pi-
sortaa Gert Vigh assut tul-
luussimaamerarput. Japa-
nip nunat allat assigiinngit-
sut 17-iusut atassuteqarfigi-
sareerpai, qulamarunnaar-
porlu Kalaallit Nunaat 18-
inngorumaartoq.
Kalaallit Nunaata Japani-
miut aatsitassatigut tuni-
sinnaasaasa ilagaat platin,
guld, zink, yttrium, zirkoni-
um, niob aamma tantal.
Zink eqqarsaatiginngik-
kaanni aatsitassat allat an-
nertoorujussunngikkaluar-
lutik iluanaarutaalertorsin-
naasulli uissimaffiginiarne-
qartut ilagaat. Kalaallit Nu-
naata Japanillu akornanni
isorartussuseq annertoqim-
mat, assartuisitsiniarnerlu
akisoqaluni, naleqarnerit
salliunniartariaqarmata
Soqutlglnnlp-
put
Angalasut uterialemeranni
naalakkersuisut siulittaasu-
at Jonathan Motzfeldt AG-
mut oqarpoq aatsitassar-
siomerup tungaatiguttaaq
soqutiginninnerunissaq su-
leqatigiilernissamut aqqu-
taalluarsinnaasoq iluatin-
nartoq.
- Japanimi sulliviit naala-
gaafTiup tatigisinnaasai sil-
limmasiifTigisinnaasaalu
pingaartinneruagut. Ta-
manna uannut suliassaavoq
annertooq, oqinnerulersin-
naavorli taamaaliomissaq
akunnitsinni isumaqatigiis-
sutigisinnaassagutsigu.
Japanimi nukissiuutinut
aatsitassanullu ministere-
qarfimmi oqaloqatigiissutit-
ta ilagaat uuliamut, gassi-
mut aatsitassanullu tun-
ngasut, allafTiup pisortaa
Gert Vigh oqarpoq.
Takornariarneq
- Tupinnaqaaq japanimiut
sunaaffaana Kalaallit Nu-
naat taamak soqutigitigi-
gaat paasillugu, Tokyomi
Danmarkip aallartitaqarfia-
ni avammut tusagassiisar-
toq Bent Lindblad taamatut
oqarpoq, Tokyomi Narita-
mut angalasut apuutiinnar-
tut.
Naalakkersuisutta siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
nunanut allanut ministeri-
mut Tajajiro Hamadamut
qaaqqusaagami taamatut-
taarooq oqarfigineqarsima-
voq.
- Soorunami japanimior-
passuit nunatsinnukarusut-
tut ataatsikkorsuaq tama-
viisa aggertissinnaasas-
sanngilagut, naalakkersui-
sut siulittaasuat AG-mut
oqarpoq.
- Maannali angalanitsinni
malugisinnaareerpara japa-
nimiut qanoq inuusaaseqar-
nerat, nunatsinnut apuuk-
kaluarumik ippingiatorna-
vianngimmata. Japanimiut
uagutsinniit amerlaneru-
jussuugaluarlutik qanoq ni-
kingatiginerput aamma na-
lunngilaat.
Turisme og mineraler
Udkørt, men veltilfreds grønlandsk delegation landede onsdag eftermiddag i
København efter ugelangt ophold i Japan
»Oilbinder«
Muligvis er det en stor misforståelse. Måske har
formanden for Nuuk kommunes tekniske udvalg,
Jan Streit Christophersen, importeret »Oilbinder«
til eget forbrug. Måske er det »Oilbinder«, som står
på brandstationen i Nuuk leveret af en helt anden
end Jan Streit Christophersen. Måske har han fået
kolde fødder og solgt det privat. Måske har han
foræret det til Nuuk Brandvæsen, og hvem kan
have noget imod, at en udvalgsformand giver sin
kommune en gave?
Teoretisk set er der nogle muligheder for, at der
ikke er noget galt. Men det er snart på tide, at Jan
Streit Christophersens forvaltning af sit mandat
som folkevalgt i Nuuk kommune klarlægges - en-
ten på initiativ af ham selv eller af Nuuk kommune.
Det virker mere end påfaldende, at han - som AG
kan fortælle i dag - først deltager i en messe på
Nuuk kommunes vegne. Dernæst pludselig som
privat forretningsmand bliver agent for et firma på
samme messe og får leveret den »Oilbinder«, som
han og hans kommunale embedsmænd bliver enige
om, at Nuuk kommunes brandvæsen bør have.
Nuuk kommune bør undersøge, hvem der har
solgt brandvæsenet den »Oilbinder«, som rent fak-
tisk i dag findes på brandstationen i Nuuk. Hvis
Jan Streit Christophersen er mellemmanden, der
har tjent penge på den handel, så må Nuuk kom-
mune overveje, om den kan leve med at have en
politisk udvalgsformand, der bestemmer, at kom-
munen skal handle privat med ham. Og kommu-
nen må afgøre, hvorvidt embedsmænd i kommu-
nen er vidende om en sådan handel.
Jan Streit Christophersens firma - Grønlands
Miljøteknik - er tilsyneladende ukendt i kommu-
nens bogholderi. Men det må være muligt at finde
ud af, hvilket firma Nuuk Brandvæsen så har købt
sin »Oilbinder« af - og hvem der står bag firmaet.
København (AG’s ud-
sendte medarbejder, Pe-
der Munk Pedersen) 120
millioner japanere lever
i et land, der ud af sin
egen undergrund kun
kan dække en ganske be-
skeden brøkdel af det
højteknologiske sam-
funds råstofbehov. Og
når japanerne tager på
ferie, vil de gerne besøge
lande, der - efter deres
målestok - er tilpas ekso-
tiske. Disse to kendsger-
ninger ligger måske nok
fjernt fra hinanden, men
alligevel kan de komme
til at betyde meget for et
kommende samarbejde
mellem Grønland og Ja-
pan. Et fremtidigt fiske-
risamarbejde på højt
plan synes allerede at af-
tegne sig mellem de to
lande, men også på mine-
ral- og turistområdet er
der grund til optimisme.
Det var i hvert fald den
konklusion, som en noget
udkørt, men glad og tilfreds
grønlandsk delegation kun-
ne drage, da den onsdag ef-
termiddag ved 16-tiden
dansk tid landede i Køben-
havns lufthavn efter et uge-
langt ophold i Japan.
Det er allerede nævnt, at
japanerne er enddog meget
interesserede i yderligere
import af fisk fra Grønland.
Og i denne sammenhæng
kan en ellers problematisk
fiskeart som torsken kom-
me til at spille en stor rolle.
Dertil kommer så, at japa-
nerne viste enddog meget
stor interesse for det besøg,
som en del af den grønlands-
ke delegation aflagde i det
japanske ministerium, der
beskæftiger sig med import
af mineralske råstoffer.
Såvel landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt som
forvaltningschef Gert Vigh
var meget tilfredse med den
modtagelse, man havde fået.
Japan er i forvejen involve-
ret i minedrift i 17 forskelli-
ge lande, og det er ildie
usandsynligt, at Grønland
kan gå hen og blive nummer
18.
Blandt de mineraler, som
Grønland råder over i un-
dergrunden, og som den ja-
panske industri er interes-
seret i, kan nævnes platin,
guld, zink, yttrium, zirko-
nium, niob og tantal. Med
undtagelse af zink er der ta-
le om mineraler, som selv i
små mængder kan indbrin-
ge store pengesummer. Den
forholdsvis store afstand
mellem Grønland og Japan
og den deraf følgende høje
fragtudgift skulle altså rige-
ligt kunne opvejes af mine-
ralernes høje værdi på mar-
kedet.
Interesseret
Ved rejsens afslutning siger
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt til AG, at han
er meget interesseret i at få
udbygget samarbejdet med
Japan til også at omfatte mi-
neralske råstoffer.
- Jeg har i særlig grad fæ-
stet mig ved, at der er tale
om firmaer, hvor den japan-
ske stat står bag som garant
for troværdighed og økono-
mi. Det spiller en stor rolle
for mig, og det gør det nem-
mere at acceptere et engage-
ment, når man er sikret gen-
nem aftalen mellem to rege-
ringer.
Samtalerne i det japanske
ministerium for energi og
råstoffer omfattede såvel
kontakter på de hårde mine-
raler som på olie- og gassek-
toren, oplyser forvaltnings-
chef Gert Vigh.
Turisme
- Vi bliver på det nærmeste
overrendt af japanere, der
gerne vil til Grønland. Så-
dan lød meldingen fra pres-
semedarbejder Bent Lind-
blad på Danmarks ambassa-
de i Tokyo allerede da dele-
gationen fra Grønland nåe-
de frem til Tokyo s interna-
tionale lufthavn Narita.
Talittarfimmi
nakkarsimasoq
Tallimanngormat ullaakkut
ilaasartaatip »Kunuun-
nguup« Nuummut tulanni-
alemerani an gut inuusut-
toq 30-inik ukiulik pituttui-
niartilluni quaalluni nak-
karnermigut niaqqumigut
kilertitersimasoq Nuummi
politiinit oqaatigineqarpoq.
Angut taanna napparsim-
mavimmut unitsinneqaral-
larsimavoq alapemaarsor-
neqarluni kingusinnerusuk-
kufii angerlartinneqarsi-
malluni.
Helt den samme melding
blev landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt præsente-
ret for, da han var indbudt
gæst hos udenrigsminister
Takajiro Hamada.
- Vi er nok ikke i stand til
på en gang at tage imod alle
de turister, som Japan gerne
ville sende til Grønland, si-
ger landsstyreformanden i
denne anledning til AG.
- Men jeg har på denne tur
oplevet, hvorledes japaner-
ne er et folkefærd, der for-
står at omgås fornuftigt
med deres natur. Selv om
den japanske nation tæller
omkring 120 millioner men-
nesker, er der tale om et me-
get rent og velorganiseret
land. Derfor skulle det også
glæde mig, om vi kunne få
sat system i en turisme vore
to lande imellem.
Uanstændige
zebraer
JOHANNESBURG: Mens
sydafrikanere frit kan fordy-
be sig i Karl Marx’s tidlige
skrifter, sørger landets cen-
sorer for, at de sagesløse læ-
sere bliver beskyttet mod
»uanstændige« billeder af
vilde dyr.
T.B. Bottomores bog
»Karl Marx, Early Wri-
tings« er ikke længere for-
budt i Sydafrika, men et bil-
lede af to zebraer i en »uan-
stændig stilling« er stadig
på listen over forbudte pub-
likationer. (RB-Reuter)