Atuagagdliutit - 09.09.1988, Síða 15

NR. 74 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
1 mi tL LI N N EQ
ISUMMAT AG-KUT SAQQUMMIUGUK
Eqqaamasaqannginneq
utoqqatsissutitut
Allattoq Ove Brandt, Aasiaat
Pinerluuteqart artut
akornanni aalakoorner-
mik eqqaamasaqanngin-
nerartarneq sakkugini-
arneqarpallaalerpoq.
Taamaattoqarsinnaann-
gilaq. Pinerlunniarner-
passuit ilaatigut amii-
laarn artut pitillugit
manna tusartualerpar-
put: Aalakoomermin-
ngooq eqqaamasaqan-
ngilaq. Taamatut pisoqa-
raangat tamatuma suna
kingunerisarpaa? Inuk
pinerloqattaalernermut
uteqqiattualersarpoq.
Qangali eqqarsaatigisar-
para pinerluttaalisitsiner-
mut inatsisip nutartertaria-
qarluinnalemera tassami
pinerlunniarnerit ilaatigut
amiilaamartumik naam-
massineqartarput amerlap-
pullu inuit arlaleriaqalutik
pinerluuteqartalersartut.
Pinerluuteqartarnerit
taama pisartUlugit nunatta
suatungaaniinneq apeqqu-
taaneq ajorpoq. Pinerliivigi-
neqarsimasunut misigeqa-
taaneq, naakkiginninneq al-
laallumi oqimaatsumik na-
nertinnerit misiginarta-
qaat.
Sunaliuna pinerlunniar-
tamemut pissutaasartoq?
Aasimmiaasiit imigassaq;
nunatsinni atugaanera an-
nikillisameqarani annertu-
sarneqartuartoq. Killisiui-
soqartillugu tamatigut
oqartoqartarpoq »aalakoor-
nermik eqqaamasaqanngi-
langa«. Sooq nunatsinni
taama inuttunngitsigisumi
taamatuinnaq ingerlasoqas-
sava? Sooq taama akomuti-
gitigalugu ajugaafFigisin-
naanngUarput ingasaakka-
luttuinnarluguli. Ilami so-
qutigineqarunanngilaq imi-
gassap sorpassuamut akor-
nutaajuamera eqqarsaatigi-
nagu atorneqarnera anner-
tusiartortinneqartuarmat.
Kingulissat
Ukiuni makkunani pissutsit
takorluulerlugit isumaliuti-
ginartaqaaq siunissap qa-
noq ikkumaamissaa. Mas-
sami inuunerup amerlaqi-
sutigut nuannaamartorpas-
suinik misigitinneqartara-
luarluta taamaattorli eqqar-
sarnartaqaaq isigilerlugit
nukappiarannguit qulit
missaanni ukiullit immiaaq-
qat puukuinik kartoninik
imaqanngikkaluartunik
unermittut ilatik usorus-
saarlugit. Taamaammat im-
minut apereqqaj aanarpoq
siunissarput qanoq ikku-
maarnersoq.
Ajoraluartumik pinerlut-
taalisitsinermut inatsisivut
atorneqartussaanermissut
atorneqanngillat. Inatsisar-
tut inatsisaanni ima allassi-
masoqarpoq: Inuk imigas-
sartorsimanermigut ino-
qamminik akomusersuisoq
pisitinneqassanngilaq.
Aamma pisiniarfimmi imi-
gassarniarfiusumi inuusut-
tuaqqat ukiumikkut inuut-
tut taakkuninnga pisiniar-
titsisuussanngillat. Taak-
kuinnaalluunniit arlalitsi-
gut malinneqarajunngillat.
Tamakkuunerpat peqqus-
sutaaniaraluartunut ator-
titsisinnaannginnermut
peqqutaaqataas artut?
Oqartoqartarpoq tamakku-
ninnga nioqquteqartut ta-
makkua tamaasa malinniar-
sarigaat tamannami ilu-
moorpoq. Tassami akuersis-
summik tunineqaraanga-
mik ilanngullugu matsis ar -
tut imigas sallers innaaneq
pillugu inatsisaa pisarm as-
suk.
Taamaammat pinerlu t-
taalisitsinermut inatsit nu-
tartertariaqarluinnarpoq
inuunittaluunniit ilaani ua-
gutsinnut atortitaassagalu-
arpat. Taamaattoqanngip-
pat pissusilersomipalaat
amiilaarnartut amerliartu-
innassapput.
Nunarsuarput
takutissiuk
Allattoq Karl Siegstad, Aasiaat
Neriutigisarsimagaluar-
para nunatsinni TV-ip
nalinginnaalersim anera
naatsorsuutigalugu ar-
laatigut nunatsinnut
tunngasumik tamakki-
kannersumik takusaqar-
sinnaalersimass allut a,
qjoraluartumilli ulloq
manna tikillugu sumik
pisoqarsimanngilaq. Eq-
qaassanngikkaanni suk-
kut tamaana illoqarfinni
pisimasoqartillugu ilan-
ngutassiamininnguit
naalisagaasaqisut.
Maani nunarsuatsinni
inuppassuaqarpoq nunaqar-
fimminnit nikippiarneq
ajortunik, amerlaqaallumi
nunarsuatta ilaanik takun-
nikkumasunik. Taamaalior-
sinnaanerli saperpugut a
ngallanneq taama akisutigi-
tillugu. Aammalumi takor-
nariartitsinermik ingerlat-
sisuuniaraluartut nunatta
iluani ataatsimoortumik a
ngallassisinnaanermik aaq-
qissuusse riars imanngisaan-
narunarput arajutsisiman-
nginnakku. Ilami ilaannik-
kut misiligmnmilluunniit
Avanersuarmut, Kujataa-
nut Tunumulluunniit piler-
saarusiulaajuvittartut, nu-
nami allamiorsuit kisiisa eq-
qarsaatigijunnaarlugit. Soo-
runami apeqqunaasiit imaa-
liinnarlugu matuneqarsin-
naasoq nalunngikkuluarpa-
ra, keermiaasiit akissamma-
ta »imminut akilersin-
naanngilaq«.
Arlaannik suliniartoqar-
niarli suliniarnikkut aaqqii-
soqarsinnaammat. Avaner-
suarmiunuku akilinermiul-
lu torrallaarujussuartartut.
Nunatta iluani angallanner-
mut ataatsimiititaliaq aner-
sa isumassarsineq sapilersi-
manerpa, imaluunniit nu-
kilkangaqinerluni?
Qulaani qulequtsiussara
tunngavigalugu KNR-TV
pisariaqalersoq nunarsuat-
sinnut tunngasumik sineri-
ak atuarlugu assiliarsuar-
mik uumassusilimmik taki-
terisaqialersoq, ilami qanor-
mita alutomartigissagalu-
arpat illoqarfiit nunaqarfiil-
lu alianaatsorsuit takusin-
naalissagaluarutsigit. Pi-
ngaartumillu qanormita
inuit nuannaartigisassaga-
luarpat nunamminnit
ukiorpassuit qaangiuttulli
qimagussimasut t^oqqis-
sallugu taamatut.
(Aaqq. naalisagaq)
Beruselsen som
undskyldning
Af Ove Brandt, Aasiaat
Blandt alkoholdømte
personer bliver det ef-
terhånden gentagne
gange blevet kotyme at
undskyldningen var hu-
kommelsestab under
gerningsøjeblikket. Det-
te kan ikke være kor-
rekt, idet mange af tidli-
gere dømte begår samme
handling uden at være
påvirket af spiritus. Den
måde at give undskyld-
ning på er ikke andet
end kovending af den del
af kriminaliteten.
Jeg har i mange år speku-
leret over om vor kriminal-
lov er for humanistisk og
fleksibel trods stigende
overtrædelser og handlin-
ger.
Men hvad er årsag til kri-
minaliteten? Alkohol, som
vi så godt skyder altid på?
Forbruget bliver jo forsøgt
forebygget både på den ene
og på den anden retning.
Under retshandlinger siges
der altid, at een ikke husker,
hvad han/hun har gjort un-
der hændelsesforløbet.
Hvorfor skal vi fortsætte
med disse upålidelige på-
stande, når man et lille land
som Grønland, alle kender
hinanden? Er det sådan,
man forebygger kriminalite-
ten? Sådanne falske påstan-
de gør misbruget ikke min-
dre.
Næste generation
Netop i disse tider overvejer
man indlysende, hvordan
næste generation møder de
nye tider; eftersom mindre-
årige, på ti-årsalderen, også
nu »praler« over, at de også
kan hjælpe til i samfundet
ved at smide tomme dåser i
papkassevis til skraldespan-
dene. Derfor fristes man at
stille et spørgsmål: - Er det
den kurs vi tilbyder ung-
dommen?
For landets gældende kri-
m in allov udnyttes ikke som
tilsigtet. Lovens tekster re-
spekteres ikke, bl.a. om spi-
rituspåvirkedes ikke adgang
til køb, ligesom mindreårige
ikke skal være ekspedienter.
Er disse ting »huller« i lov-
givningen? Der er jo også fa-
ste retningslinier for for-
handlende, som allerede
meddeles ved udstedelse af
en tilladelse.
Derfor og under henvis-
ning til ovennævnte påkræ-
ves kriminalloven revideret,
uanset hvad - ellers risikerer
vi øget kriminalitet.
*3
DanTransport JBF
Grønlandsspeditøren
210 88
BOx 1140,3900 Nuuk
GENOPSLAG
Socialdirektoratet i Grønland søger
Forstander
Til børnehjemmet i Maniitsoq
Børnehjemmet der drives af Soci-
aldirektoratet under Grønlands
hjemmestyre, er normeret til 14
børn og unge i alderen fra 0
18/20 år.
Børnehjemmet er landsdækkende
og kan som sådan modtage børn
og unge fra hele landet. I praksis
sker visitationen dog hovedsage-
lig fra de midtgrønlandske kom-
muner. Anbringelsesårsagerne er
af forskellig karakter; samspils og
adfærdsproblemer forekommer
hyppigt, ligesom institutionen
kan modtage handicappede børn
og unge i mindre omfang.
Personalet består af en forstander
i Ir. 24, en stedfortræder i Ir. 14, en
1. assistent i Ir. 12,3 assistenter i Ir.
9, samt 2 barnehjælpere og 2
medhjælpere.
Institutionens personale er over-
vejende grønlandsksprogede,
hvorfor kendskab til grønlandsk
sprog og kultur absolut vil være en
fordel omend ingen betingelse.
Stillingen ønskes besat med en
ansøger med pædagogisk grun-
duddannelse, suppleret med rele-
vant leder- og administrativ erfa-
ring og evne til ny tænkning. Der
vil blive lagt vægt på egenskaber,
som samarbejdsevner, loyalitet og
evnen til at kunne uddelegere.
Ansættelses- og aflønningsfor-
hold i henhold til aftale af 07. fe-
bruar 1987 mellem DOA og SIK.
Der anvises bolig efter familiestør-
relse (bedes oplyst i ansøgningen)
for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Foren i Grønland hjemmehørende
ansøger vil flytteomkostninger
kunne afholdes i rimeligt omfang.
For en i Grønland ikke-hjem-
mehørende ansøger ydes der fri
tiltrædelsesrejse og fratrædelses-
rejse efter gældende regler samt
for hver 12 måneders ansættelse
en feriefrirejse til Danmark.
Nærmere oplysninger kan fås en-
ten på børnehjemmet, konst.
stedfortræder Sara Heilmann, te-
lefon 13075, eller hos Socialdirek-
toratet: konsulent Hans Wiech-
mann eller konst. afd. leder Anne
Møller, telefon 23000.
Ansøgning bilagt dokumentation
for uddannelse og tidligere be-
skæftigelse stiles til:
til
TILSYNSRÅDET V/
BØRNEHJEMMET QATANNGUTIT . POSTBOX 27.3912
MANIITSOQ
Ansøgningen bør fremsendes med luftpost og må være
børnehjemmet i hænde senest d. 23. september 1988.
t
*-