Atuagagdliutit - 07.10.1988, Side 7

NR. 86 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
mmmmmmmmmasmmsm
innnrnriniiniinniifinrnnriiniinnniinlirnniiiniiiiiininnnnnrnnniir
AG-OQALLINNEQ
Tuttut oqaat ajorpat?
Allattoq Niels P. Broberg, nakorsaq
SKRIV DIN MENING TILAG
Vi må have arbejdsro
Af Ruth Lange, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejerskerne ser
med udtalt bekymring
på den varslede lægesi-
tuation i Grønland. Den
vil få alvorlige, uover-
skuelige konsekvenser
for det grønlandske sam-
fund med blokering af de
sundhedsbestræbelser,
der er så nødvendige i
dagens Grønland.
Læger og sygeplejersker
arbejder tæt sammen i det
daglige, og sygeplejerskerne
har fuld forståelse for læger-
nes krav/ønske om normal
arbejdstid, et forhold som
også sygeplejersker mærker
på egen krop.
Sygeplejerskerne kan
mærke en stigende utryg-
hed i befolkningen, en me-
get forståelig utryghed, og vi
må alle være opmærksom-
me på, at denne utryghed i
sig selv er en risikofaktor for
de i forvejen truede og ud-
satte grupper i en befolk-
ning.
Lægesituationen vil have
en spredningseffekt i sam-
fundet, idet man må påreg-
ne, at flere og flere faggrup-
per vil se sig nødsagede til at
sige fra. Vi ved, at nogle sy-
geplejersker på nuværende
tidspunkt har overvejelser
om at fratræde deres stillin-
ger, p.gr.a. de ansvars- og
kompetencekonflikter en
hver sygeplejerske person-
ligt vil komme ud for ved en
evt. lægemangel, idet man
skal erindre, at sygeplejer-
sken arbejder under Lov for
Sygeplejersker.
Sundhedsvæsenet i Grøn-
land må have krav på en ri-
melig ressourcetildeling, så
der kan blive arbejdsro - til
gavn for den grønlandske
befolkning.
Kingumunaasiit nersu-
tit nakorsaata Søren
Holckip kapisilimmiut
tuttuutaasa nujuitsut
oqaat tuniniaqqunngilai
rabiesiminngooq bakte-
riiaqarsinnaammata.
Nappaat taanna tunillaas-
suuttarpoq teriannianiit
qimminut inunnullu. Qim-
minut tunillaassuussinna-
gaangami ullut qulit atora-
juttarpai, inunnulli tunil-
laassuussinnaasarluni ullut
qulit imaluunniit ukiup
ataatsip ingerlanerani.
Qimmit taamatut tunil-
latsissimasut m alunn arsi-
sarp ut neriumajunnaaraa-
ngamik aammalu eqqumiit-
sumik miaggoomialerarlu-
tik. Taava ingerlaqqikkaa-
ngamik uninngavinneq sa-
pilersarput, khsorniakujul-
lutik miagguuinnalersarlu-
tillu. Qimmit taamaalisut
pitussimanngikkaangamik
ungasiliarusulersarput ner-
suteqatiminnik saassutas-
sarsiorlutik.
Nappaatip sunniuttame-
ra assigiinngitsuusinnaa-
sarpoq; soorlu allerui nak-
kangalersinnaapput nua-
kuulersinnaallunillu, ki-
ngulliivilu nukillaariartori-
Sulisariaqalerpugut
toqqissisimalluta
Allattoq Ruth Lange, Dansk Sygeplejerådip
Grønlandskredsiani siulittaasoq
Nunatsinni nakorsaqamik-
kut pissusiulersut Nunat-
sinni napparsimasunik
paarsisut ernumanartoqar-
tikkiartuinnarpaat. Nunat-
sinni peqqinnissaqamikkut
anguniakkat pingaarute-
qartorujussuit nakorsassaa-
Politiserede journalister
Af Arne Ib Nielsen, Polarpartiet
Journalisterne i Grøn-
land og dermed pressen
styres af politiske parti-
er, hvad jeg opfatter som
en alarmerende udvik-
ling.
Gang på gang har Polar-
partiet sendt pressemedde-
lelser, uden at partiets syns-
punkter er kommet frem.
Og i mange tilfælde oplever
vi i partiet, at journalisterne
lægger røret på, når de hø-
rer hvilket parti, der vil
fremlægge synspunkter.
Fra Polarpartiets side opfat-
ter vi det som et forsøg på
politisk forfølgelse fra jour-
nalisternes side.
Siden Landstingets åb-
ning, har partiets synspunk-
ter slet ikke været nævnt i
KNR. Som parti, der er med-
lem i Grønlands Landsting,
kan sådanne forhold slet ik-
ke accepteres. Der findes alt
for mange politiserede jour-
nalister i dette land, som til-
sidesætter almindelige de-
mokratiske rettigheder.
Iviit aalataarnerisa
Sakimmigaakka iviit aalataartut ukkitsillugit
erininarsinngitsoq asinngalissammata
aasarmi qimmuutilermat
soorlumi peqarfioreersoq qaamanemik
Maanna tikilluaqquligassara ukiaq
aajunami parsialereerpara
aasamit-passannerunani nalliuteriilerpoq
soorlumi timikkut tamikkullu sunneraanga
qiiaammersimmanga nillalaa minik
- iviillu imunga ukkittussanngortillugit
Tikilluarit ukiaq
allatummi oqameq ajoqaangaa
- nangassanngilakkit
»illorsuup« eqqaatigut pisutsillunga
alianaattaqisutit aamma nalunngikkiga
piareersalissaannga parsiarujoorlutit
H. Kleist
leqilernikkut angujuminaal-
lissammata.
Ulluinnarni nakorsat
napparsimasunillu paarsi-
sut suleqatigiilluinnaqqis-
saarput. Akunnemik nali-
nginnaasumik sulifliusartu-
nik nakorsat kissaateqame-
rat napparsimasunik paar-
sisut paasisinnaalluinnar-
paat.
Inuiaqatigiit akomanni
toqissisimajunnaariartor-
neq piartortoq napparsima-
sunik paarsisut malugisi-
mavaat, toqqissisimajun-
naariartornerlu paasisin-
naalluarlugu. Inuiaqatigiit
akomanni eqqugaanerusu-
nut toqqissisimajunnaariar-
torneq tamanna eqquineru-
sinnaavoq, tamannalu eq-
qumaffigilluinnartariaqar-
parput.
Nakorsat akomanni pis-
susiulersut inuiaqatigiinni
allanut sunniukkiartun-
ngitsoorunnanngillat. Na-
lunngilarput napparsimasu-
nik paarsisut ilaat atorfim-
minniit tunuamialersaar-
tut, taamaaliomiartullu na-
korsassaaleqilernikkut aki-
sussaassutsimik annertual-
laamik tigummiaqalernis-
sartik annilaaxmgatigiga-
mikku.
Nunatsinni peqqinnissa-
mik ingerlatsineq naamma-
ginartumik atugassaqartin-
neqartariaqarpoq, toqqissi-
simasumik sulisoqarsin-
naaqqullugu - inuiaqatigiin-
nut kalallinut iluaqutaasus-
samik.
Tusagassiortut
partiilersuuppallaaqaat
Allattoq Arne Ib Nielsen, Issittup
Partiia
Nunatsinni tusagassior-
tut taamatullu tusagas-
siorfiit partiinit aqunne-
qarput. Tamanna uanga
ulorianartutut i si ga ara.
Arlaleriarujussuarluni Is-
sittup Partiia tusagassior-
finnut nalunaarummik nas-
sitsisarsimagaluarpoq, saq-
qummiunneqanngisaannar-
lutilli. Aamma arlaleriarlu-
ta partiimi ima pineqartar-
pugut, tusagassiortut paasi-
gaangamikku partii sorleq
isummaminik saqqummius-
siniarnersoq, telefoni iliin-
nameqartarluni. Issittup
Partiianit tamanna isuma-
qarfigaarput politikkikkut
tusagassiortunit malersui-
niarnertut.
Inatsisartut ataatsimiin-
nerat ammarmalli partiip
isumai ataatsimilluunniit
KNR-imi eqqaaneqameq
ajorput. Partiitut Inatsisar-
tunilu ilaasortaasutut ta-
manna akuerineqarsin-
naanngilluinnarpoq. Nu-
natsinni tusagassiortut
amerlavallaat partiilersuup-
pallaaqaat, taakkulu de-
mokratiskiusumik pisin-
naatitaafliit nalinginnaasut
unioqqutittarpaat.
arlutik avissaarsinnaallu-
tik. Nersut taamaaligaanga-
mi tamatigorluinnangajak
toqusarpoq, ajoqutigUigaa
qarasaanut ingerlaqqittar-
mat.
Nappaat taanna ukiuni
arlaqalersuni amerikamiut
ihsimatuut misissugarisi-
mavaat »Center of disease
control«-imi, AIDSimixm-
gooq misissuinermuttaaq
Uuaqutaaqisumik. Misissui-
simaneq taanna ilisima-
tuunngorniutitut ataasi-
anngitsumik aallaaserine-
qartalersimavoq. Taanna
rabiesvirusiusimavoq qali-
paatinikkaangami fluores-
ceinantistofteknik atorlugu
tunillaassuutilersartoq.
Tassuunakkut malunnar-
luinnarpoq uumasoq suna-
luunniit taamaattumik vi-
rusinissimasoq ilumini no-
rajoraasamigut qinersimi-
gullu tunillatsissinnaasoq,
allaammi quisarfimmigut.
Eqqartukkakka tamak-
korpiaat peqqutigalugit 28/
9-88 Statens Seruminstitu-
timi atorfilik nakorsaaneq
dr. med. Klaus Bro-Jørgen-
sen, virologisk afdeling, ape-
risimavara Neriunami tut-
tunik toqoraaneq pillugu.
Taassumalu, immikkut ilisi-
masaqarluartup oqaatigaa
ilaatigut nerssutinik ilivit-
sunik igitseqqusiinnartarsi-
maneq pissusissamisuun-
ngilluinnartoq.
Naggasiullugulu oqaati-
gissavara oqarfigineqarsi-
magama neqit suulluun-
niit trikineqarsorisaa-
sut 1 Vt - 2 nal. ak. qalaar-
tilluarlugit igagaanni
nerinissaat ulorianarun-
naart armat a.
Tamakku eqqartoreerlu-
git Neriunami tuttut toqo-
rakkat oqaat pillugit nersu-
tit nakorsaata oqaasii naa-
pertuuttuusorinngilakka.
Tupigingaarpara atorfilik
taanna oqaaseqaateqamia-
lersigani suliaminut tun-
ngasunik paasiniaalluaqqis-
saarsimanngimmat. Tama-
tumunngalumi pissutaavoq
kapisilimmiut tuusintialus-
suarnik pissarsisinnaanis-
saraluaminnut annaasaqar-
tussanngomerannut.
Landsdyrlæge Søren
Holck taamaattumik piaar-
nerpaamik nalunaaruteqar-
tariaqarpoq Neriunami tut-
tut toqorakkat oqaat neris-
sallugit inerteqqutigineqa-
ru nnaar tariaqar tu t.
Økonomaassistents
llinniarfissuup kantiinaani økonomaassistentitut atorfik
inuttalerneqartussanngorpoq sapinngisamik piaartu-
mik imaluunniit isumaqatigiissuteqarneq malillugu suli-
lersussamik.
Atorfinittussaq kantiinap igaffiani pisortap tulliatut sulis-
saaq økonoma qaninnertut qullersaralugu.
Akissarsiaqartitsineqassaaq atorfimmilu atugassaqar-
titsiniqassalluni Økonomat peqatigiiffiata Pisortallu Isu-
maqatigiinniartartoqatigiivisa Kalaallit Nunaanni øko-
nomaassistentit pillugit 1987-imi majip 9-ianni isuma-
qatigiissutaat naapertorlugu.
Atorfinikkiartorluni angalaneq akilersinneqassaaq,
aammaalu maani najugaqavissuunngitsoq ukiuni mar-
luni suliffimmi pineqartumi sulereerluni soraaruni an-
gerlamut angalanissaminut akiliunneqarumaarpoq.
Qinnuteqaat kantiinami sulisooreersimaneq pillugu
paasissutissanik oqaaseqaatinillu inassuteqaataasu-
nik ilaqartillugu 1988-imi november 15-at nallertinnagu
uunga nassiunneqassaaq:
Økonomaassistent
En stilling som økonomaassistent ved ILINNIARFISSU-
AQ/Grønlands Seminariums kantine er ledig til besæt-
telse snarest muligt eller efter aftale.
Den, der ansættes i stillingen, vil komme til at arbejde
som souschef i kantinekøkkenet med økonomaen som
nærmeste foresatte.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overens-
komst af 9. maj 1987 mellem Økonomaforeningen og
Det Offentlige Aftalenævn for økonomaassistenter i
Grønland.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse, og for en ikke-hjemme-
hørende desuden fri fratrædelsesrejse efter 2 års an-
sættelse.
Ansøgning bilagt relevante oplysninger og anbefalin-
ger fra tidligere beskæftigelse sendes inden den 15.
november 1988 til:
llinniarfissuaq
Box1026
3900 Nuuk/Godthåb