Atuagagdliutit - 14.12.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 115 1988
Sulersunaasinuku
Piffissami kingullermi Siumup naalakkersuisuuti-
tai partiilu tapersersortaat Atassut akerleriissutis-
saarukkunarlutik patsisissarsiuinnalerunarput.
Ivittuut akerleriissutigileramikkik marlunnik pat-
siseqarsimassapput: Ajomartorsiutissaanngikka-
luartoq akerleriinniutigiinnannguatsiarpaat.
Akerlernnnialivissimanerpulluunniit naalakker-
suisunut akornusiisinnaasumik.
Kingulleq pissutaasimassappat toqqissisima-
nanngilaq, tassami partiit angisuut suleqatigiiler-
nerisigut Inatsisartuni Kalaallit Nunaanni politik-
kikkut ingerlatsineq ilorraap tungaanut aallarias-
sangatissimagaluaratsigu.
Ivittuut kommuneqarfinngorput orsugiassiorfi-
unertik pissutigerpiarlugu, maannalu orsugias-
siorfiujunnaarmata eqqumiissaaq kommune atuu-
titiinnameqassappat.
Nunap ilaa tamanna sakkutooqarfittuuinnaq
isigineqalissappat apeqqut allaavoq. Ornigigu-
nanngilarput nunatta iluani naalagaaffeeraqaler-
nissaa, qanittorli tikillugu nalunngivipparput
Kangilinnguani sakkutooqarfik uatsinnut innut-
taasunut qanoq atassuteqartigisoq.
Immitsinnut ataqatigiilluinnassuserput attattu-
innartinniarlugu admiralip tassani pisortaasup
isumagisassaraa. Taamaattumik akornutissaqar-
navianngilaq Ivittuut kommuneqarfiat atorun-
naarsissallugu, nunallu ilaa tamanna Paamiut
kommuneqarfiannut atatilerlugu, taassumami ila-
gerpiarsimagaluarmagu.
Småtingsafdelingen
Det er helt udpræget småtingsafdelingen, der leve-
rer skyts til den seneste strid mellem Siumut-
landsstyret og dets støtteparti, Atassut. Når man
skal helt ned i kategorien Ivittuut-problemer for at
finde noget at skændes om, kan det kun være
udtryk for et af to problemer: Enten har man i
virkeligheden ikke noget problem, men skændes
blot for træningens skyld. Eller også er man så
grundlæggende uenige, at selv det mindste gran af
uenighed kan føre til noget i retning af en rege-
ringskrise.
Hvis det sidste er tilfældet, ser det unægteligt
ikke så godt ud for det samarbejde i Landstinget,
som mange ellers har set som en slags garant for, at
Grønlands politik på højt plan blev præget af pas-
sende brede løsninger.
Ivittuut kommune blev skabt som en direkte
følge af kryolitten, og da der ikke findes nogen
kryolit mere, forekommer det unægteligt noget
kunstigt at opretholde kommunen.
Om man så skal lave området om til forsvarsom-
råde, er en anden sag. Vi er ikke ubetingede tilhæn-
gere af skabelsen af enklaver, og ind til for ganske
nyligt har flådestationen vist sig at kunne leve i
skøn samdrægtighed med det omgivende lokalsam-
fund.
Denne positive symbiose bør med lidt god vilje
fra den til enhver tid siddende admiral kunne gen-
oprettes. Og så er der vel intet til hinder for, at man
nedlægger Ivittuut kommune og lægger området
ind under Paamiut kommune, hvor det i den situa-
tion naturligt ville høre hjemme.
Elton John
LONDON - Rockstjernen
Elton John modtager efter
en retssag næsten 13 mil-
lioner kroner i erstatning
fra den britiske boulevarda-
vis The Sun, efter at avisen i
en artikel havde fremført
usande påstande om hans
privatliv. The Sun - der er
ejet af mediekongen Robert
Murdoch - gav en undskyld-
ning og erkendte historiens
løgnagtighed. »Dette er den
bedste julegave jeg kunne
ønske mig«, sagde en bredt
grinende rocksanger til avi-
sen efter retssagen (RB-
Reuter).
Is-cykling
Oldenburg - To unge vestty-
skere fra Oldenburg i den
vesttyske delstat Nieder-
sachsen planlægger til som-
mer at krydse indlandsisen
på Grønland på cykel. Gott-
fried Debove (22) og Jens
Claassen (21) har i de sene-
ste dage opholdt sig i et fry-
sehus for at teste deres ud-
styr. Planen er, at de på de-
res to-hjulede vil følge i po-
larforskeren Fridtjof Nan-
sens fodspor på den 640 km
lange strækning mellem
Ammassalik og Kangerlus-
suaq, som løber i nærheden
af Polarkredsen. (RB-DPA)
Aasianni illorsualiaq sannarlunneragaasoq. Millioninik akisunerulersimavoq, inemeqaqqqjanngivillunilu. Danskit illulior-
tartuisa nunniukkami illuliomeq sapersimavaat. (Ass.:NarsaqFoto)
Den nye hal iAasiaat, som er blevet en lokal byggeekandale. Den er blevet en million dyrere, og så er der endnu intet lavet
inden i den. Et dansk firma kunne ikke styre byggeriet, der foregår på en dæmning. (Fot.: Narsaq Foto)
Byggeskandale undersøges
Kommuneingeniør stolede på anerkendt dansk byggefirma, der ikke har
kunnet gennemføre sit hal-projekt, men han afviser kritik i AG
Den tidligere kommu-
neingeniør i Aasiaat, Sø-
ren Knudsen Møller, ind-
rømmer over for AG, at
han ikke havde sørget
for byggetilladelse til det
nu standsede kommu-
nale halbyggeri, og at
det er hans ansvar, at
budgettet for byggeriet
ikke er holdt.
- Det er mit formelle an-
svar, selvom jeg kan und-
skylde mig med, at vi i lange
perioder ikke har haft tekni-
kere ansat i kommunen, og i
dag - hvorjeg har sagt op - er
der ikke en eneste tekniker i
Aasiaats tekniske forvalt-
ning, siger han til AG.
Derimod vil han ikke læg-
ge jyg til alle de anklager,
som onsdag den 23. novem-
ber blev rejst mod ham i et
anonymt læserindlæg,
»Byggesjusk«, i AG, og som
startede en offentlig debat
om halbyggeriet i blandt an-
det Radioavisen.
- Det er et alt for person-
ligt indlæg, siger han.
Borgmester Edvard Møl-
ler støtter ham og skriver til
AG, at »som borgmester er
jeg meget ked af den tone,
som anvendes om tidligere
kommuneingeniør Søren
Knudsen Møller«. Ingen vil
imidlertid over for AG be-
nægte, at der er tale om et
kommmunalt byggeri, der
er gået galt fra starten, og
som er blevet langt dyrere
end beregnet. Den nye hal
skulle have kostet fem mil-
lioner kroner, men for få
uger siden standsede kom-
munalbestyrelsen byggeri-
et. Udgifterne er oppe på 6,5
millioner, og hallen, der byg-
ges på en dæmning til Tipi-
tooq, er langt fra færdig.
- Nu skal vi have hele byg-
geriet kulegravet både tek-
nisk og økonomisk, siger
Edvard Møller til AG. Nuna-
Tek skal stå for den tekniske
vurdering, mens Edvard
Møller har bedt Kommuner-
nes Revision i Danmmark
om at gennemgå økonomi-
en.
Dansk firma
På grund af mangel på tek-
niske medarbejdere startede
projektet med, at kommu-
nen hyrede det danske firma
Steensen og Warming til bå-
de at projektere og føre til-
syn med bygningen af en ny
hal. Kommuneingeniør Sø-
ren Knudsen Møller var så-
ledes ikke tilsynsførende i
det daglige. Imidlertid blev
det i løbet af foråret klart, at
der var flere og flere proble-
mer med byggeriet.
- Jeg havde tillid til det
anerkendte firma og så det
ikke som min opgave at kon-
trollere projektet, siger Sø-
ren Knudsen Møller.
Han bekræfter dog oplys-
ningerne i AG om, at soklen
er bygget for smal, og at det
viste sig, at fundamentet
nogle steder ikke nåede ned
til fjeldet.
- Det er også korrekt at
fyldet inde i hallen er blevet
taget ud, men det foreslog vi
selv Nuna-Tek, da kommu-
nen pr. L juni bad Nuna-
Tek være tilsynsførende i
stedet for Steensen og War-
ming, siger han.
Det sammme gør di-
striktsingeniør Erik Kjær
Jessen, Nuna-Tek, over for
AG.
- De særlige krav til byg-
geri i en tidevandszone var
ikke opfyldt, og vi har dels
fået udført en række rettel-
ser, dels anbefalet at bygge-
riet indstilles indtil sommer,
så is og sne er smeltet, siger
han til AG.
AG: -1 har også sendt en
beton-prøve til Danmark?
- Ja, og den viste sig at
være helt i orden.
Sagde selv op
Søren Knudsen Møller star-
tede den L november som
selvstændig byggerådgiver i
Aasiaat, men han afviser, at
han sagde op på grund af
hal-skandalen.
- Jeg sagde op, fordi vi slet
ikke havde det nødvendige
mandskab og den nødvendi-
ge opbakning i teknisk for-
valtning. Vi havde stillinger-
ne, men vi kunne ikke få
dem besat, og det var for
utilfredstillende i længden,
siger han.
AG: - Hvorfor brugte I ik-
ke Nuna-Tek som tilsyns-
førende med hal-byggeriet
fra starten?
- Kommunen valgte at la-
de det private firma selv føre
tilsynet.
AG: - Hvorfor holdt bud-
gettet ikke?
- Vi havde undervurderet
vanskelighederne ved at
bygge i en tidevandszone,
hvor man f.eks. ikke kan ar-
bejde hele tiden.
AG: - Du er også blevet
kritiseret for som kommu-
neingeniør at lade kommu-
nen købe et autoværksted,
hvor grunden hele tiden
synker?
- Grunden har altid sun-
ket, så det vidste vi udmær-
ket. Den handel blev gen-
nemført dels fordi prisen var
meget lav, dels fordi kom-
munen på den måde fik
bragt et mellemværende
med ejeren ud af verden.
Aasiaat har i dag ingen
kommmuneingeniør og in-
gen byggeteknikere ansat.
Som nødløsning har man en
konsulent i Danmark.