Atuagagdliutit - 20.01.1989, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 07 1989
Taqiinnarpoq
Jens Lyberth - SIK-mi siulittaasuusimasoq maan-
nalu naalakkersooqataasoq - ullumi AG-mut oqar-
poq namminerpiaagunarluni A-kasset pillugit suli-
amut ilisimasaqamerpaasoq, aatsaalli oqaaseqaa-
teqarumalluni allat attuumassuteqartut oqaase-
qaateqareerpata aaqqiissutissamillu nassaareerpa-
ta. Taamanikkussamullu »qulaarusutani« saq-
qummiunniarpai nassniaateqarfigalugillu.
Jens Lyberthip taamaasiornera isumaqatigisin-
naanngilarput. Naak SIK-mut attuumassutaaru-
tereeraluartoq, kiisalu nammineq isumaqaraluar-
toq »suliamut« - tassa SIK-mik ilorraap tungaanut
saatsitsiniamermut - inussiomerit kakkersuunne-
qassanngitsut, pissusissamisoorsorinanngivippoq
pisimasumi inuk saUersaasimasoq taqiinnassappat
allat qanoq iliuuseqarnissaat isumalluutigiinnar-
lugu. SIK maanna imatut ajornartorsiulersimati-
gaaq qanoq iliuuseqarnissaq pisariaqalersimalluni.
Periarfissaasinnaavoq aningaasatigut ajomartoo-
rujussuarneq ikiorsiiffiginiassalluga SIK piuttuin-
naqqullugu. Imaluunniit sassartissalluni »peqa-
taarusunnginnermut« patsisissavinnik taasaqar-
luni, susassaqanngivissutullu imminut nassueru-
tigaluni.
Imaluunniit suli ajomerusumik: Pisooqataavis-
sutut ajutoortitsisuusutullu isigineqameq nassue-
rutigiumanagu toqqortiinnassalluni.
Uppemamerpaamik suliaq ingerlanneqarsin-
naassagaluarpoq inuit SIK-mut attuumassuteqa-
vissutut taakkartomeqartareersut sassartuuppata
suliap naammassiartornissaanut kimilimmik sule-
qataalerlutik. Tamatumanilu puigortariaqanngi-
laq tatigineqarsinnaanermut pingaarutilerujus-
suummat maanna kattuffiusup ilorraap tungaa-
nut saatinniameqalemeranut. SIK kattuffittut
ingerlaqqissaguni aningaasaqarnerminut tunnga-
sut aaqqittariaqarpai. Taamatuttaaq pingaarti-
gaaq kattuffik piuttuinnassappat tatiginninner-
mittaaq nittaffigeqqinneqamissaa. Tamakku
pinngippata aningaasanik ikiorsiiginnameq ilua-
qutaanavianngilaq.
Tavshed
Jens Lyberth - tidligere SIK-formand og nuværen-
de landsstyremedlem - siger i dag til AG, at han nok
er det menneske, der ved mest om A-kasse-sagen,
men at han vælger at tie stille, til alle andre ind-
blandede har talt og fundet en løsning. Så er han
villig til at »pakke ud« og forklare tingenes sam-
menhæng.
Vi kan ikke være enige med Jens Lyberth i denne
holdning. Selv om han ikke mere er involveret i
SIK, og selv om han synes, at personlige angreb må
vige for »sagen« - altså bestræbelserne på at redde
SIK - kan det ikke være meningen, at en tidligere
hovedperson i sagen på nuværende tidspunkt
trækker gardinet ned og afventer, hvad der måtte
komme fra anden side. Situationen omkring SIK er
så tilspidset på nuværende tidspunkt, at man må
tage et standpunkt. Enten går man ind for fuld-
stændig oprydning omkring de kaotiske økonomi-
ske forhold og medvirker på denne måde til SIK’s
overleven. Eller også stikker man hovedet i busk-
en, finder begrundelser for ikke at »lege med« og
siger dermed faktisk, at man er temmelig ligeglad
med, hvad der sker.
Eller hvad der er endnu værre: Man prøver på
denne måde at skjule sin egen lidet glorværdige
rolle i kaos.
Det ville være langt mere troværdigt, hvis perso-
nerne bag alle de navne, der i øjeblikket svirrer
rundt i SIK-sagen, hver for sig besluttede sig til at
medvirke konstruktivt til, at sagen kan komme
videre. Og man må i denne sammenhæng ikke
glemme, hvor vigtig netop troværdighed er for fag-
bevægelsens nuværende overlevelseschancer. SIK
skal have sin økonomi rettet op, hvis organisatio-
nen skal fortsætte. Men det er også livsnødvendigt
for fagbevægelsen, at tilliden til den genoprettes.
Ellers hjælper økonomiske saltvandsindsprøjtnin-
ger ikke en disse.
Oqaaseqarumanngilaq
SIK pillugu oqallisaasumut attuumassuteqamerpaat ilaat aatsaat
oqaaseqarumavoq aningaasaqamermut ataatsimiititaliaq 27. januar
ataatsimeereerpat
(EL) Jens Lyberth, SIK-
mi siulittaasuusimasoq
maannalu Kultureqar-
nermut atuartitaaner-
mullu kiisalu suliffissa-
qartitsinermut naalak-
kersuisuusoq, SIK-p A-
kasseqaraialemermut
sammisaanut naatsor-
suutaanullu ilisimasa-
qarnerpaat ilagilluann-
guatsiarpaat. AG-ip kat-
tuf fiinmi siulittaasuusi-
masoq taanna apeqqute-
qarfigisimagaluarpaa
oqaaseqaateqarusunn-
ginnerarallarporli.
- Uanga ilisimasaqarner-
paat ilaginnguatsiarpaan-
nga A-kassenut suliassap
ingerlanneqarsimaneranut
SIK-llu maannakkut ajor-
nartorsiutigilersimasaanut.
Patsiseqarlungali oqaase-
qaateqarumanngikkallar-
punga. Tamatumunnga pis-
sutaavoq sualuttumik pi-
suutinneqaqattaarpallaar-
nera. Maannakkulli pisumi
inussiomissaq apeqqutaa-
sorinngilara. SIK-p ajomar-
torsiomera suliassaavoq
oqimaatsoq, maannalu naa-
lakkersuisut, aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliat,
Grønlandsbankip allallu ili-
uuseriniagaat pingaarute-
qamerpaapput inunnik
taakkartuilluni malersui-
nissamiit, Jens Lyberth
oqarpoq.
- Oqaaseqaateqarusukka-
luaqaanga, utaqqeqqaalaar-
tariaqarpungali. Pisariaqar-
luinnarpoq suliassaq inger-
lanneqassasoq allanik ilaar-
tornagu. Tunngavia s am mi-
sar iaqarpoq, inuit ataasiak-
kaat pisuussuteqarsinnaa-
nerat malersomagu. Aala-
jangereersimavunga sulias-
saq tamanna pillugu oqaase-
qaateqarumanngilluinnar-
lunga, utaqqeqqaarniarak-
kik aningaasaqamermut
ataatsimiititap, naalakker-
suisut allallu attuumassute-
qartut aaqqiissutaasinnaa-
sumik nassaarsinnaanissat.
AG: -Isumaqarpit ullu-
mikkut inussiorneqarpal-
laartoq?
- Aap. Isumaqarpungali
pingaamerpaasoq suliap
inernilemeqarnissaa. Taa-
valu uanga allallu misigisi-
maannassaagut inussior-
liermik apeqquterpassuar-
nut maanna oqallisaaqisu-
nut akulerusimatinneqarlu-
ta. Politikeriullunilumi
taaamatut pineqartameq
takomartaanngilaq, Jens
Lyberth akivoq.
Isumaqarnerarpoq pissu-
sissamisuussasoq Inatsisar-
tut A-kasseqarnermut
tunngasut misis suiffigitis-
sappatigik, peqatigitillugulu
SIK namminertaaq misis su-
isitsilluni. Inatsisartulli taa-
maaliortitsissagunik inat-
simmik tunngavissaqartari-
aqarput.
- Taamatut misissuisitsi-
nissaq akomutissaqartin-
ngivippara; isertugaqanngi-
langa qanorlu pisoqarsima-
neranik assut nassuiaasse-
rusuppunga.
Oqarportaaq 1985-imi
1986-imilu naatsorsuutit
suliarineqarsimasut kukku-
nersiorneqarsimasullu SIK-
p naatsorsuusiomikkut
ajomartorsiutigiumaagas-
sai maanna kukkunersiui-
sunit qulaajarneqalersut pi-
areersimaffigereerlugit.
- Naatsorsuutilh ataatsi-
meersuartunit akuerineqa-
reersimapput.
Tunngavissaqanngitsu-
mik 100.000 kronenik atui-
simasorineqamerminut
Jens Lyberth oqarpoq tama-
tumani pineqartut tassavi-
ummata angalareemertigut
utertitassaagaluit 47.000
kronenik amerlassuseqar-
tut. Naatsorsuutit inaaru-
taasumik aaqqinneqaqqin-
neratigut paasineqarsima-
voq Jens Lyberth SIK-mut
akiitsoqarani tassanngaa-
niit akiitsoqarfigineqartoq.
Vil endnu ikke udtale sig
En af hovedpersonerne i SIK-sagen vil vente med at udtale sig efter
finansudvalgets møde den 27. januar
(EL) Jens Lyberth, tidli-
gere SIK-formand og nu
landsstyremedlem for
Kultur-, Undervisning
og Arbejdsmarked, er
nok én af personerne,
der kender bedst til,
hvad der egentlig er fo-
regået i SIK i forbindelse
med A- kasse-sagen og
regnskaberne. AG har
spurgt den tidligere for-
bundsformand, hvorfor
han endnu ikke har ud-
talt sig.
- Jeg er nok en af dem,
som ved mest om, hvad der
er foregået i A-kasse-sagen
og i SIK’s nuværende situa-
tion. At jeg ikke udtaler mig,
har sine grunde. Det skyl-
des, at der er kommet en
masse anklager mod mig.
Men jeg synes ikke, det er
personer og personspørgs-
mål, der skal frem i denne
fase af udviklingen. SIK-sa-
gen er så alvorlig, og de initi-
ativer, som landsstyret, fi-
nansudvalget, Grønlands-
banken og andre er i gang
med, er så vigtige, at person-
forfølgelse må vige for sa-
gen, siger Jens Lyberth.
- Jeg vil meget gerne udta-
le mig, men det må vente.
Det er nødvendigt, at sagen
ikke føres på et niveau, hvor
den ikke hører hjemme. Det
er sagen, det drejer sig om
og ikke enkelt-personers
eventuelle skyld. Jeg har be-
sluttet, at jeg ikke vil udtale
mig om noget som helst i
denne sag, indtil finansud-
valget, landsstyret og de im-
plicerede parter har fundet
en løsning.
AG: - Du mener, det i øje-
blikket drejer sig om person-
forfølgelse?
- Ja. Men efter min me-
ning er det vigtigere, at vi
får sagen afsluttet. Så må
jeg og andre leve med, at der
er mange personspørgsmål
og megen persondebat i øje-
blikket. Det skal man kunne
leve med som politiker, sva-
rer Jens Lyberth.
Han mener, det vil være
på sin plads, at Landstinget
laver en undersøgelse af A-
kassesagen, og at SIK side-
løbende sætter en undersø-
gelse i gang. Men det forud-
sætter, at der er lovgrundlag
for Landstingets undersø-
gelse.
- Jeg har absolut ikke no-
get imod sådan en undersø-
gelse. Jeg har ikke noget at
skjule, og jeg vil meget gerne
forklare tingenes udvikling.
Han siger endvidere, at
regnskaberne for 1985 og
1986 er udarbejdet og er re-
videret med de forbehold,
som revisionen nu engang
har taget på grund af proble-
mer i regnskabsføringen i
sne
- Men regnskaberne er
godkendt af kongressen.
Om hans eget påståede
ureglementerede forbrug på
100.000 kr, siger Jens Ly-
berth, at der oprindeligt er
tale om manglende rejseaf-
regning på 47.000 kr. Da
regnskaberne blev endelig
korrigeret, viste der sig i vir-
keligheden at være tale om,
at Jens Lyberth i stedet for
at skylde SIK penge havde
et beløb til gode fra organi-
sationen.