Atuagagdliutit - 13.02.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 1989

mmmssm

Aningaasaateqarfik
Pisortat isumaqatiginninniartartuini (DOA) namminer-
sornerullutik oqartussat sinnusigisimasaata, direktør
John Jensenip, SIK-llu siulittaasorisimasaata, Jens Ly-
berth-ip, qanga »niueqatigiissutigisimasaralui« alla-
ganngorlugit allanneqarsimasuugaluarpata Isumaqati-
ginninniartartut piumasarisinnaassaanngikkaluarpaat
SIK-ip aningaasaateqarfiini sisamaasuni siulersuisut
inissaannik siulittaasuufllssanillu tunineqarnissartik.
AUaganngorluguli allanneqarsimanngilaq SIK akuerine-
qarsimasoq tre millioner kroninik Feriefondenimiit SIK-
ip ingerlatitaaneranut nuutsinissaminut. Allaganngor-
lugu pigineqartutuaq tassaavoq, sulinngiffeqarnersiutit
pillugit SIK-ip DOA-llu isumaqatigiissutaat 28. oktober
1986-imeersoq, taannalu malillugu DOA Feriefondeni-
mut akiliissaaq tre millioner kroninik SIK-llu ingerlatsi-
nermut kontoanut 4,5 milboner kroninik. Taamaattu-
mik tre millioner kronit taakkua sulisartut eqqartuussi-
viatigut eqqartuussissutigineqassappata tamanna Pisor-
tat Isumaqatiginninniartartuisa ajugaassutigissagunar-
paat.
DOA-1U tre milboner kronit taakkua Feriefondenimiit
utertinneqarnissaat piumasarinngimmagu tamanna
marlunnik peqquteqarpoq. Siullermik pissutaavoq SIK
taama amerlatigisunik aningaasaateqanngimmat, taa-
malu aningaasat taakkua DOA-mut utertinneqamavi-
anngimmata. Pissutaasullu aapparaat, aningaasat DOA-
p uterteqqussagaluarpagit SIK allatut ajornartumik an-
ingaasaataaruttoortutut nalunaarutigineqartariaqas-
sammat, taamaalippallu A-kassinut illubat eqqarsaati-
galugit akbtsuerussaaneq asulbnnartinneqassaaq.
Aningaasat Feriefondenip utertinnavianngisai tunn-
gavigalugit SIK-ip aningaasaataaruttoortinnissaa pinn-
gitsoorumabugu Pisortat Isumaqatiginninniartartuini
tunulequtaasut pingasut - Namminersornerullutik
Oqartussat, kommunit naalagaaffiubu - piumasariler-
paat aningaasanut taakkununnga taarsiullugu oqaasis-
saqaqataanermik tunineqarnissartik. Pingaartumik
naalagaafllup qangab kissaatigiuarsimavaa aningaasaa-
teqarfinni, manna tikibugu SIK-innavimmit oqartus-
saaffigineqarsimasuni, oqaasissaqaqataanissani, ubu-
mikkullu SIK makitanaveersagaareersimalermat sak-
kortuseriaannarlutik piumasarilerpaat aningaasaate-
qarfinni sisamaasuni siulersuisut inissaannik siubttaa-
suufiissanillu tunineqarnissartik.
Taamalu SIK-ip siulersuisui allamik periarfissaaruti-
tinneqarput: Aningaasaataaruttoornissamik kissaati-
ginninngitsut DOA-p piumasai akuerisariaqarpaat.
»Ilaab« (tassalu Kiistat Lynge Høegh IA-meersoq kisi-
mi), SIK-ip aningaasaataaruttoortutut nalunaarutigine-
qarnissaa kissaatigamikku, naaggaartariaqarput.
Feriefonden
Hvis en gammel »studehandel« mellem hjemme-
styrets daværende repræsentant i Det offentlige
Aftalenævn (DOA), direktør John Jensen, og den
daværende SIK-formand, Jens Lyberth, havde væ-
ret skrevet ned, ville Aftalenævnet ikke kunne
kræve bestyrelsesposter og formandsskab i SIK’s
fire fonde. Imidlertid eksisterer der ikke noget pa-
pir på, at SIK har fået lov til at overføre tre million-
er kroner fra Feriefonden til SIK’s drift. Det eneste
papir, der eksisterer, er et forlig om feriepenge
mellem SIK og DOA, indgået den 28. oktober 1986,
hvorefter DOA betaler tre millioner kroner til Feri-
efonden og 4,5 millioner til en af SIK’s driftskonti.
En voldgift om de tre millioner vil derfor givetvis
blive vundet af Det offentlige Aftalenævn.
Når DOA i dag alligevel ikke forlanger de tre
millioner kroner tilbagebetalt til Feriefonden, så
skyldes det to forhold. For det første at SIK rent
faktisk ikke har pengene, og DOA derfor aldrig vil
kunne få dem. For det andet at hvis DOA kræver
pengene, så vil SIK nødvendigvis blive erklæret
konkurs, og dermed vil hele gældssaneringen om-
kring A-kassehusene bryde sammen.
I stedet for at få SIK erklæret konkurs uden håb
om at få de tre millioner tilbage i Feriefonden, har
de tre parter bag Det offentlige Aftalenævn - hjem-
mestyret, kommunerne og staten - valgt at kræve
indflydelse frem for penge. Specielt staten har altid
ønsket indflydelse på de fire hidtil udelukkende
SIK-styrede fonde, og i dag, hvor SIK står med
iyggen mod muren, slår man altså til med krav om
halvdelen af bestyrelsesposterne og formandsska-
bet i alle fire fonde.
Valget for SIK’s hovedbestyrelsesmedlemmer er
barskt men enkelt: Dem, der vil undgå konkurs,
må acceptere DOA’s krav. »Dem« (det er kun Kii-
stat Lynge Høegh fra LA), der vil have SIK erklæret
konkurs, må nægte.
Naammagittaalliorfik?
All.: OleMagnussen, SIK-p siulittaasua
10.02.1989-imi unnukkut
radioavisi tusarnaarlugu
allaanngilaq SIK-p siuler-
suisuini ilaasortap ikinne-
russuteqartup naamma-
gittaalbutaanik anitsi-
vinngorsimasoq. Imaappa
kattuffinni assigunngitsu-
ni siulersuisuni ikinnerus-
suteqarlutik aalajangii-
nerni sunniuteqanngitsut
radioavisikkut inuiannut
tamanut tusaqqusaarlutik
naammagittaalhuuteqar-
talernerat SIK- mi siuler-
suisuunerit ilaannut taa-
maallaat atuuttoq - ima-
luunnnt kattuffinnut ta-
manut tamanna atuutsin-
niarneqarpa?
Siulersuisuunerit sinne-
risa - tassa arfineq pinga-
sut - aalajangemerat - tas-
sa Pisortat Isumaqatigin-
ninniartui SIK-p aningaa-
saateqarfiini siulersuisu-
nut ilaasinnaakssasut -
tunngaveqaannarpoq taa-
maakunngikkutta Sulinn-
gifTeqarnermut Aningaa-
saateqarfiup nuussima-
saasa akilemeqamerisigut
SIK sivisuumik tusiapissi-
maqisoq eqqissibuta in-
gerlateqqeriarsinnaajun-
naassagatsigu taama piso-
qas sagalu arpat akilhsin-
naajunnaaqqissagatta. Ta-
mannalumi SIK-p sukkul-
luunniit iluaqutissarina-
gulu buarsissutigisin-
naanngimmagu.
Una ilumoorpoq Pisor-
tat Isumaqatiginninniar-
tuisa ilanngubugu piuma-
saqaatigimmassuk siun-
nersuutigalugulu aningaa-
saateqarfiit pineqartut si-
samat siulersuisui arfini-
linnik ilaasortaqabssasut -
siulittaasuuffillu taasiner-
ni nabguttoqartibugu aal-
jangusuusassasoq. Ippas-
sarlu radioavisi tusamaar-
lugu allaanngilaq aamma
tamanna isumaqatigine-
qareersimasoq.
Kisianni taamaatto-
qanngilaq. Aningaasaate-
qarfinni siulersuisut qa-
noq amerlatiginissaat sub
aalaj angiiffigineqanngi-
laq. Taakkua aatsaat ki-
ngusinnerusukkut aalaja-
ngemeqarumaarput,
maannakkulb Pisortat
Isumaqatiginninniartui-
nit siunnersuutaallutik.
SIK-p siulersuisuunerini
abattuunerup ersibuni
oqarnera inuup taassuma
kisimi ersituneranik erser-
sitsivoq. Uagut siulersui-
suunemi ilaasortani tas-
sannga arfineq pingasori-
aammik amerlanerusugut
Pisortat Isumaqatiginnin-
niartuisa sinniisaannik is-
siaqateqamissarput sutut
ersinartorsuartut isiginn-
gilarput. Aamma Qaam-
marsaanermut Ilinniarti-
taanermubu, Sulinngiffe-
qarnermut, Suliffissaqar-
titsiniamermut kiisalu
Immikkut Ikiorsusamer-
mut Aningaasaateqarfiit
malittarissassaat allamik
abannguuteqartinniame-
qanngblat, taamaallaat si-
ulersuisut amerlassusis-
saannut siulittaasoqarlul-
lu inissisimanissaannut
tunngasunik.
Taamaalibunissaaaq
Qaammarsaanermi Ilinni-
artitaanermbu atortorine-
qartut, imassaritinneqar-
tartut kikkut peqataasin-
naaneri assigiisaabu su-
mibuuunruit attorniame-
qanngibat. Taamaattumik
abattuunerup 10.02.89-
imi radioavisikkut tamak-
kua pibugit oqaaserisai su-
mibuunnut piusunik
tunngaveqanngillat - taa-
maabaabi tunngaveqarlu-
tik ikinnerussuteqariara-
mi meeqqatut pinngussa-
minik arsaarneqartutut
semigeqqusaameranik.
Vi er ikke bange for DOA
SIK-formand Ole Magnussen tager afstand fra hovedkasserer Kiistat
Lynge Høegns udtalelser i Radioavisen
• Når man hører Radio-
avisen den 10. februar,
så skulle man tro, at
Radioavisen er blevet
en klageinstitution for
et mindretal i SIK’s ho-
vedbestyrelse.
Sådan indleder SIK-
formand Ole Magnus-
sen et læserindlæg, som
bringes på grønlandsk i
AG idag.
Ole Magnussen oplyser,
at af de ialt ni medlemmer
af SIK’s hovedbestyrelse
er det kun et enkelt - ho-
vedkasserer Kiistat Lynge
Høegh (IA) - der er imod
beslutningen om, at Det
offentbge Aftalenævn
(DOA) får formandsposten
i SIK’s fire fonde, herun-
der Oplysningsfonden og
Feriefonden.
Ole Magnussen skriver
imidlertid også, at der ikke
er indgået en aftale med
DOA om an tabet af besty-
relsesmedlemmer i de fire
fonde endnu.
DOA har foreslået, at
der bbver Uge mange be-
styrelsesmedlemmer fra
henholdsvis SIK og DOA,
at DOA får formandspo-
sterne, og at i tilfælde af
stemmebghed, så skal for-
mandens stemme være af-
gørende.
Ole Magnussen forkla-
rer, at otte af SIK’s hoved-
bestyrlsesmedlemmer har
accepteret DOA’s krav om
formandsposterne, fordi
SIK vb går konkurs, hvis
SIK skal betale Feriefon-
den de tre milboner kro-
ner, som er gået tb SIK’s
drift, og som DOA kræver
tilbagebetalt. Han skriver,
at man ikke kan leve med,
at SIK går konkurs, og at
det må være tb SIK’s for-
del at få organisationen
rettet op igen.
Kun et enkelt medlem af
hovedbestyrelsen er bange
for, at DOA får formsand-
sposterne i fondene, skri-
ver han videre. - Vi andre
otte, vi er ikke bange for at
sidde sammen med folk fra
DOA. Ole Magnussen tilfø-
jer, at der ikke er blevet
ændret i vedtægterne for
nogle af fondene.
Fisker ikke med
kondomer
(RB) Danmark er sammen
med et par andre lande i EF
ikke med på ideen om at dik-
tere mindst 100 kondomer
som behørigt indhold i fiske-
skibes medicinkister.
Det fastslår overlæge i
Sundhedsstyrelsen, Carl
Hugod, som er en af de to
danske repræsentanter i en
arbejdsgruppe under EFs
generaldirektorat, der tager
sig af beskæftigelse, uddan-
nelse og sociale anbggender.
Gruppen gennemgår i øje-
blikket kravene tb medi-
cinsk udstyr om bord på fi-
skeskibe.
Fagbladet »Havfiskeren«
bringer torsdag kondom-
klausulen på bane og beteg-
ner den som »pinhg« og
»uden situationsfornem-
melse for sagens alvor«.
- Men forslaget stammer
ikke fra arbejdsgruppen.
Det kommer måske fra EF-
Kommissionen selv, siger
Carl Hugod.
- Vi vb tb enhver tid prote-
stere mod at få flere præpa-
rater i medicinkisterne, for-
di vi netop har fået overens-
stemmelse mellem skibenes
lægebog og indholdet i medi-
cinkisteme, siger overlæ-
gen.
Han mener dog, at det er
»en god ide at have kondo-
mer om bord« - men at det
må være skibsførernes op-
gave at have kondomer lig-
gende tb salg.
Ikuallattoq
NEW DELHI: IUoqarfunmi
Indiap kujasissuaniittumi
Mysoremi fbmbiortarfik
ikuallammat inuit 36-it aju-
naarsimapput allabu 55-it
uutitersimabutik.
Ikuallanneq aallartissi-
mavoq pingasunngormat
unnukkut kingusissukkut,
TV-kut nangeqattaartuali-
aq nuannarineqarluartoq
»Tipu Sultanip panaa« im-
miunneqaruttulersorlu. Isi-
ginnaartitsisartut ilitsersui-
suat, Sanjay Khan, uutite-
rujussuarsimavoq, inuttaa-
subi arnat pingaarnersaat,
Neena Gupta, sumbuunnht
ajoqusersimanngilaq. Politi-
it isumaqarput ikuabanneq
aabarnersimasoq katittuu-
saartitsbluni isiginnaartit-
sisarfimmi qummoroortar-
toqarneratigut, taamaalior-
toqarsimammabu isigin-
naartoqarumannginnermit
matut tamaasa parnaarlu-
git.
(RB-Reuter)
Kemi-rekord
BEIJING: Japan har aldrig
brugt så mange kemiske vå-
ben, som da landet førte den
blodige japansk-kinesiske
krig fra 1937 tb 1945, skri-
ver en kinesisk avis.
De japanske styrker brug-
te kemiske våben ved 1600
lejbgheder, og dræbte der-
med 50.000 kinesiske kom-
munister og nationahst-sol-
dater.
Kina har smertbge min-
der fra krigen. I Harbin i det
nordøstbge Kina er et tidh-
gere krigslaboratorium ble-
vet omdannet tb museum.
I laboratoriet, som japa-
nerne brugte tb bakterie-
forskning, døde 4000 kine-
sere som menneskelige for-
søgskaniner. (RB-AFP)
Snemands-film
MOSKVA: En sovjetisk do-
kumentar-fbm instruktør
har lavet en ny film om
yeti’en - den legendariske
»Afskyelige Snemand« som
siges at strejfe rundt i Hima-
laya.
Filmen indeholder inter-
views med folk, som hævder
at have set væsenet, skriver
det sovjetiske nyhedsbure-
au, Tass. Antropologer fra
forskellige lande har frem-
lagt omfattende beviser for
yetiens eksistens, skriver
Tass.
Ekspeditioner bliver
jævnligt stablet på benene
for finde den sagnomspund-
ne skabning, som ofte er ble-
vet beskrevet som halvt
menneske og halvt abe. Fb-
men skube fremlægge helt
nye og enestående oplysnin-
ger om den Afskyelige Sne-
mand. (RB-Reuter)