Atuagagdliutit - 22.02.1989, Blaðsíða 8

i
8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 21 1989
Pingaaruteqartoq
Qularnanngilluinnarpoq Kalaallit Nunaannut
naammaginanngitsorujussuujumaartoq aalisar-
neq pillugu EF naammaginartumik isumaqatigiis-
suteqarfigineqassanngippat - Isumaqatigiissullu
nutartemeqartussaq tassaavoq, isumaqatigiissut
EF-ip ukiumut 200 millioner kronit sinnerlugit
akiliuteqartarnermigut Kalaallit Nunaata imar-
taani aalisarsinnaaneranik aammalu kalaallit aali-
sagartaasa akilerarutitaqanngitsumik EF-imut eq-
qunneqarsinnaanerannikkinguneqarsimasoq.
Ukioq manna naappat isumaqatigiissutip atuu-
tilemeraniit ukiut siulliit tallimat naasimassap-
put, taamaattumilluuna isumaqatigiissutissaq
ukiuni tullittuni tallimani atuuttussaq isumaqati-
giinniutigineqalersimasoq.
Qulamanngillumnarporlu isumaqatigiinniame-
rit artomartorujussuujumaartut, anguniakkat
pingaaruteqarluinnartut pingasut Kalaallit Nu-
naata anguniartussaammagit:
Kalaallit Nunaat aalisarsinnaatitsinini pilllugu
aningaasanik pissarsiuartassaaq.
Kalaallit nioqqutissiaat EF-imut eqqunneqar-
nerminni akileraaruserneqanngittuassapput.
Isumaqatigiissutissaq nutaaq kinguppannut at-
tuumassuteqannginniartussaavoq tamannali ajor-
nassappat sapinngisamik minnerpaarpaamik kin-
guppannut attuumassuteqartinneqassalluni.
Naalakkersuinikkut aningaasaqamikkullu so-
qutigisat ajosemaveersaarlugit naalakkersuisuni
ilaasortap Kaj Egedep atorfilittaasalu peqqissaar-
lutik suliarisimasaat ajasoornarluinnarput. EF-
imik isumaqatiginninniamermi pingaaruteqar-
luinnartut ilagaat Tunumi ammassattassat pillu-
git nunat pingasut ataatsimoorussassaminnik isu-
maqatigiinniarneri, taamaattumik isumaqatigiin-
niarnermi ataatsikkut isumagisassat arlalissuup-
put. Kaj Egede isumaqatigiinniallaqqilluinnartuu-
voq - tamanna qularnanngilaq.
Islandimiut norgemiullu aalisartuisa iliuuseri-
sartagaat kisimik mamaatsoomartarput. Ammas-
sammi agguaqatigiinneqamissaat pillugu siunner-
suutit kingulliit nunani taakkunani - pingaartu-
mik Islandimi - kusakkisaarfigineqarpallaanngil-
lat.
Tassa nunat qatanngutigiinnik imminnut taani-
artartut aamma imminnut taama pisarput.
Seriøst arbejde
Der er ingen tvivl om, at Grønland vil stå meget
skidt, hvis det ikke lykkes at få en tilfredsstillende
fiskeriprotokol med EF - En aftale, som skal afløse
det kompleks, der - for fiskerirettigheder til EF -
har sikret Grønland såvel en årlig økonomisk salt-
vandsindsprøjtning på over 200 millioner kroner
som toldfri adgang til EF-markedet for grønlandsk
fisk.
Med udgangen af i år er de første fem år af
fiskeriaftalerammen udløbet, og der skal nu puttes
nyt indhold i for de kommende fem år.
Der kan ikke herske tvivl om, at det bliver utro-
ligt svære forhandlinger, Grønland skal igennem
for at nå de tre mål, der er så vigtige:
Der skal fortsat være en pose penge til Grønland
for fiskerirettigheder.
Der skal fortsat sikres toldfrihed for grønlandske
produkter, som sælges i EF.
Der skal ingen eller kun ganske minimalt med
rejer ind i den nye aftale.
Det er et imponerende og meget seriøst stykke
arbejde, der af landsstyremedlem Kaj Egede og
hans embedsmænd allerede er udført omkring det-
te politisk-økonomiske puslespil. Strategien om-
kring EF-forhandlinger og de tresidede forhandlin-
ger omkring lodden ved Østgrønland er en balance-
akt, hvor jongløren har mange bolde i luften ad
gangen. Kaj Egede gør det overbevisende - ingen
tvivl om det.
Tilbage bliver så en lidt flov smag i munden over
de reaktioner, der kommer fra både islandske og
norske fiskeres side. Loddefordelingsmodellen har
hidtil ikke nydt det store bifald i de to lande -
specielt ikke i Island.
Dette er dårlig tone mellem lande, der gerne vil
kalde sig brødre.
Ammassat EF-ilu
Kinguppaat kaUuutsmnagit isumaqatigiissuteqarniarneq
aj ornakusuussaaq, naalakkersuisunili llaasorap Kaj
Egedep »aalisakkat aUattaaq
soqutigineqalersinniarsarai«
Kalaallit Nunaata EF-
imik isumaqatiginninni-
arnera ajornakusoortus-
saavoq naalakkersuisut
aalqjangiusimajuassap-
p assuk kinguppaat isu-
maqatigiissutissamut
kalluutitinneqassann-
gitsut. Aammalu kalaal-
lit pisassaat allanngor-
tinneqassanngippata
kinguppaqassuserlu
tunngavigalugu ilisima-
tuut siunnersuutigisaat
malinneqassappata kin-
guppaat ilanngunneqar-
sinnaassanngillat. Isu-
maqatigiissuteqartoqar-
sinnaassaarli »aalisak-
kat allat soqutigineqa-
lersinneqarsinnaappa-
ta«, Tunumilu ammas-
saat isumaqatigiinniuti-
gineqarnerannut tunn-
gatillugu naalakkersui-
suni ilaasortap Kaj Ege-
Det bliver ikke nemt for
Grønland at hale en ny
EF-aftale i land, hvis
landsstyret holder fast
ved, at der ikke skal ind-
gå rejer aftalen. Og det
bliver svært at få rejer
med i aftalen, således
som den grønlandske fis-
kerikapacitet og den bio-
logiske rådgivning om-
kring rejebestanden ser
ud i øjeblikket. Mulighe-
den for alligevel at få en
aftale i stand kan ligge i
»at gøre andre fiskearter
interessante«, og her sat-
ser landsstyremedlem
Kqj Egede blandt andet
på lodden ved Østgrøn-
land.
De første sonderinger om-
kring en ny fiskeriaftale
mellem EF og Grønland har
fundet sted, og den 8. marts
skal der være ny kontakt på
embedsmandsplan. Det før-
ste egentlige forhandlings-
møde er planlagt til at skulle
finde sted i slutningen af
april i Bruxelles.
Landsstyremedlem Kaj
Egede siger til AG, at han
satser hårdt på at få aftalen
gjort færdig i så god tid, at
den kan komme til godken-
delse på Landstingets efter-
årssamling.
Loddens rolle
Island, Norge og Grønland
er i øjeblikket midt i et for-
søg på at få godkendt en fæl-
les forvaltning af loddebe-
standen i området Østgrøn-
land - Jan Mayn - Island, og
en sådan aftale kan blive no-
get af en redningsplanke i
Grønlands bestræbelser på
at få en fiskeriaftale i land
dep tamanna angunia-
gassarilerpaa.
EF-ip Kalaallit Nunaata-
lu aalisakkat pillugit isuma-
qatigiissutissaat eqqarsaati-
galugu siullermeerutaasu-
mik isumasioqatigiittoqare-
ersimasoq, martsillu arfineq
pingajuanni atorfilitsigoor-
tumik naapeqatigiittoqaq-
qissaaq. Isumaqatigiinniar-
nivissaili immikkoortui siul-
liit ingerlanneqassapput
Bruxellesimi aprilip naaler-
nerani.
Naalakkersuisuni ilaasor-
taq Kaj Egede AG-mut oqar-
poq, pimoorullugu anguni-
arniarini Inatsisartut uki-
aanerani ataatsimiilinngin-
neranni isumaqatigiissutit
naammassineqarsimanis-
saat.
Ammassattaaq
Island, Norge Kalaallit Nu-
rejer til EF som muligt.
Et afgørende spørgsmål
bliver, om en Island - Norge
- Grønland aftale kommer
til at indebære, at de tre lan-
de får rensidige rettigheder
på hinandens fiskeriterrito-
rier, og om de enkelte lande
også lår lov til at sælge deres
del af den fælles kvote.
De gensidige rettigheder
vil sikre, at skibe fra alle tre
lande kan følge lodden på
dens vandring rundt i områ-
det og på denne måde for-
længe den årlige fiskerisæ-
son væsentligt.
Kan en sådan aftale reali-
seres - og det ser det ud til i
øjeblikket - får Grønland i
kraft af loddefiskeriet et vig-
tigt aktiv at handle med over
for EF.
De seneste år har Grøn-
land selvstændigt fastsat en
loddekvote på 85.000 tons
ved Østgrønland. Bliver den
skitserede aftale mellem Is-
land, Norge og Grønland en
realitet, regner man med en
kvote til Grønland på
110.000 tons på årsbasis.
Det forslag, der er oppe i
øjeblikket, indebærer at en
total mængde på en million
tons deles med 11 procent til
Norge og Grønland og 78
procent til Island.
Toldfriheden
Ud over de penge, Grønland
har fået fra EF for fiskeret-
tigheder, er den toldflrie ad-
gang for grønlandske pro-
dukter til EF af nærmest
livsvigtig betydning.
Kaj Egede oplyser over for
AG, at han har ladet sine
embedsmænd regne på tal-
lene for at belyse betydnin-
naallu ataatsimoorullugit
Tunup, Jan Maynip Islan-
dillu eqqaanni ammassat -
tassatik pillugit maannak-
kut isumaqatiginninniarut-
tulerput, isumaqatigiissullu
taanna iluaqutigalugu Ka-
laallit Nunaat isumaqati-
ginnissuteqarsinnaassagu-
narpoq kinguppaat kalluuti-
tinngikkaluarlugit - ima-
luunniit EF sapinngisamik
ikinnerpaanik kinguppat-
tassiinnarlugu.
Apeqqut pingaaruteqar-
luinnartussaq tassaavoq, Is-
landip - Norgep - Kalaallit
Nunaatalu isumaqatigiissu-
tissaannut ilaassanersoq,
nunat taakkua aalisartuisa
arlamik imartaannut aalisa-
riarsinnaatitaanissaat,
aammalu nunat taakkua
ataatsimoorullugit pisassa-
mik ilaannik tunisisinnaati-
taanissaat.
Taamatut pisinnaatitaaf-
gen af denne toldfrihed. Den
grønlandske eksport til EF
af fisk ville blive mere end
160 millioner dyrere pr. år,
hvis der skulle lægges told
på varerne. Men EF-fiskeri-
aftalen sikrer - ved siden af
et kontant beløb på cirka
210 millioner kronerr årligt
- denne toldfrie adgang.
De rejer, der skaber pro-
blemer omkring en ny afta-
le, er i indeværende år en
kvote til EF på 1.775 tons
ved Vestgrønland og 3.725
tons ved Østgrønland.
fileqatigiinnikkut qular-
naameqarsinnaavoq umiar-
suit nunanit taakkunaneer-
tut imartani taakkunani an-
galaarlutik ammassanik
malersuisinnaatitaanissaat
aammalu piffissamik aali-
sarfigisinnaasaminnik an-
nertuumik sivitsuisinnaa-
nissaat.
Taamatut isumaqatigiis-
suteqartoqassappat - maan-
nakkorpiarlu taamatut isik-
koqarpoq - taava Kalaallit
Nunaata EF-imik isumaqa-
tiginninniamermini am-
massat annertuumik ilua-
qutiginiarsinnaalissavai.
Ukiuni kingullerni Ka-
laallit Nunaat nammineer-
luni imminut Tunumi am-
massattassittarsimavoq
85.000 tonsinik. Islandip,
Norgep Kalaallit Nunaatalu
isumaqatigiissutissaattut
missingersuusiaq pivisunn-
gortinneqassappat naatsor-
suutigineqarpoq Kalaallit
Nunaata ukiumut pisarisar-
tagassai 110.000 tonsinut
annertussusilerneqaru-
maartut.
Siunnersuut maannak-
korpiaq tunngavigineqartoq
mahllugu pisassat tamar-
miusut 1 million tonsiusut
agguataarneqassapput 11
procentitit Norgemut Ka-
laallit Nunaannullu 78 pro-
centillu Islandimut.
Aklleraarusernagit
Aningaasat Kalaallit Nu-
naata EF-imik aalisarsin-
naatitsinermigut pisassaasa
saniatigut aammattaaq ka-
laallit nioqqusiaasa akile-
raarutitaqaimgitsumik EF-
imut eqqunneqarsinnaane-
rat pingaaruteqartorujus-
suuvoq.
Kaj Egede AG-mut oqar-
poq, akileraarusiisanngin-
nerup taassumap qanoq pin-
gaaruteqartiginera paasillu-
arumallugu atorfihttani
naatsorsuisissimagini.
Nioqqutissiat akileraaru-
semeqartassappata Kalaal-
lit Nunaata EF-imut tuni-
sartagai ukiumut 160 mil-
lioner kronit sinnerlugit
akisunerulissapput. saniati-
gulli naatsorsuutigineqas-
sapput 210 millioner kronit
missaanniittut EF-ip aali-
sarsinnaatitaaneratigu t
isertinneqartartut.
Nutaamik isumaqatigiin-
niamermi kinguppaat ajor-
nartorsiutaanerpaapput,
EF Kitaani 1.775 tonsinik
Tunumilu 3.725 tonsinik pi-
saqartarumammat.
Til tiltrædelse snarest muligt søges
Pladesmed
Til autoriseret Nissanforhandler
Der søges en faguddannet pladesmed med rutine i
brug af opretterbænk samt kendskab til sprøjtema-
ling.
Firmaet er beliggende i Godthåb og har et moderne
udstyret pladeværksted.
Løn efter kvalifikationer med et forventet niveau på
250-300.000 kr. årligt.
Herudover ydes fri bolig efter gældende praksis.
Ansøger med kendskab til Nissan foretrækkes.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevante eksamensbe-
visersendes mærket »Kaj Hansen« til:
Polar Auto Godthåb ApS
Aut. Nissanforhandler
Postbox181
3900 Godthåb
Tlf. 21610.
Lodden kan redde
en ny EF-aftale
Det bliver meget svært at få aftalen i land uden rejer, men
landsstyremedlem Kaj Egede satser på at »gøre andre
fiskearter interessante«
uden rejer - Eller med så få