Atuagagdliutit - 29.03.1989, Blaðsíða 7

6 Kil I IM.l SAAQ
Ateqassanngilaq
»Kingittoq«
...Umiarsuamik nalunaarsuisartut »Qulleq«-mik
piginnittut ilisimatissimavaat - Naakumiarsuit allat
pingasut ateqareeraluartut »Niisi«, »Nise« aamma
»Niisa«
»Kingittoq« - Aasiaat
Kitsissuarsuillu akor-
nanni qaqqaq ilisamaa-
taalluartoq - Aasianni pi-
ginneqatigiit »Qulleq«-
miut kilisaatitaaminnut
atsiunniarsimagaluar-
paat. AJ laam mi umiarsu-
armi allareersimagalu-
arlugu, aqagumulli umi-
arsuaq atserneqartus-
sanngortorlu Koben-
li avn i mi umiarsu arnik
nalunaarsuisartut nalu-
naarsimapput taamatut
atsersinnaanngikkaat.
Taavalu tuaviinnaq atis-
sarsiupallattariaqarsi-
mavaat, tassalu piginne-
qatigiit aqqattut atsiin-
nartariaqarsimallugu:
»Qulleq«.
Nalinginnaasuunngilaq,
aammali qaqutiguuvissuu-
nani, umiarsuamik atsiiso-
qamialersillugu Angallati-
nik nalunaarsuisut akule-
ruttarnerat. Ateq nutaaq -
aalajangersakkat - naaper-
torlugit - ikinnerpaamik
pingasunik naqinneqas-
saaq, aamma angallamik al-
lam ik ateeqassanngilaq. Aq-
qit assigiinngitsunillunniit
naqitaasiugaagaluarpata,
assigiimmilli taaneqartarlu-
tik, Umiarsuamik nalu-
naarsuisartuut inerteqqute-
qarsinnaapput.
KNI qlllernagu
Matumanili kalaallit allat
angallateqanngillat »Kingit-
toq«-mut kakkersuunne-
qarsinnaasunik. Taamaak-
kaluartoq - Angallatinik na-
lunaarsuillimmiit isuma-
qarput - KNI-p umiarsuar-
nut naqisimaneqarani at-
sersuisinnaatitaanera »kin-
gulialiuttarlugu« Ittuk qil-
lemeqariataarsinnaavoq.
Assersuutitullu taaneqar-
poq KNI umiarsuarmik at-
seeratarsinnaasoq »King It-
tuk«, tamannalu puullaa-
qissutaaratarsinnaasoq,
naallu KNI taamatut atsii-
nissaminik suli pUersaaru-
teqanngikkaluartoq, taa-
maaliornikkut periarfissin-
niarneqarpoq.
»Qulleq« radiokkut atas-
suteqamiamemp ersemer-
lussiffiani kakkersuunne-
qarsinnaammattaaq »Aval-
leq« imalt. »Salleq« arajutsi-
simaneqanngikkaluarpoq.
A.P. Møller
Taamatut malittarisassior-
nermut pisuunerpaavoq
umiarsuaatilissuaq AP.
Møller, Danmarkimi taa-
maaliortoqarnissaanik sor-
sunnemlli kingulliup nalaa-
ni piumasaqarsimasoq.
Danskip umiarsuaatillip
tyskit sakkutooqarfiannut
angallassisartup umiarsua-
ni atsersimavaa »Mær sk« -
imik kingulequtserlugu.
Taamanilu isumaqartoqa-
lersimagaluarpoq AP. Møl-
lerip umiarsuaataasa ilagi-
gaat, A.P. Møllerilu taamaa-
lilluni nunaminik killuussi-
sutut pasineqaleraluarluni.
Taamanikkut suliassaq
taanna Folketingi angullu-
gu suliarineqarpoq, inatsisi-
Uortoqarporlu umiarsuaa-
tillit allat atsiutereersima-
saannik atseeqqissinnaa-
junnaarsillugit.
Kingunerlussanngilaq
Ajunngilarmi!
Angallatinik nalunaarsui-
sartut - isumannaallisaanis-
saq eqqarsaatigaluguttaaq -
umiarsuamik atsersuisar-
nernik nakkutilleeqqissaar-
luinnartuupput. Kisianni
tassa angallatit 20 BRT-init
minnerusut akuleruffigisin-
naanngilai, suliassaminut
ilaatitaanngimmata.
Kalaallit an galla taataan-
nik nalunaarsukkat misis-
soraanni angallatit uku pin-
gasut ateeriipput: »Niisi«,
»Nise« aamma »Niisa«.
Erseqqilluinnaqqissaar-
tumik imminnut kakker-
suuunneqarsinnaalluartut.
Angissutsimikkut
imaaapput »Niisi« 8,9 BRT,
»Nise« 19,96, kiisalu »Niisa«
358 BRT.
Tassalu »Niisa« Paamiu-
neersoq Angallatinik nalu-
naarsuisartut tungaanniit
atorsinnaasutut isigineqar-
sinnaassaaq.
poca JOLLER
500 600
»Qulleq«-p saarullinnik blokkinngorlugit tunisassiaanut poortuuutissat »Kingittoq«-mik
ilisamaasersoreerneqarsimagaluartut ateritinniagaasoq Angallatinik nalunaarsuisartut
itigartitsissutigaat.
Emballagen til de torskeblokke, som skal produceres på »Qulleq«, var allerede trykt med
navnet »Kingittoq«, da Skibsregistret nedlagde veto.
Måtte ikke kalde
skib »Kingittoq«
...sagde Skibsregistret til »Qulleq’s« ejere - Ingen
invendinger mod, at tre andre skibe hedder henholdsvis
»Niisi«, »Nise« og »Niisa«
Leveres overalt på Grønland
Handelsselskabet Holst ApS
Telefon 2 20 22 - P. 0. Box 41 - 3900 Nuuk
»Kingittoq« - det kendte
fjeld mellem Aasiaat og
Kitsissuarsuit - skulle
have lagt navn til Aasi-
aat-selskabet »Qulleq’s«
nye trawler. Navnet var
faktisk sat på skroget,
men dagen før skibsdå-
ben nedlagte Skibsregi-
stret i København for-
bud mod anvendelsen af
netop dette navn. I hast
måtte et nyt opfindes, og
skib og selskabet kom så
til at hedde det sammen:
»Qulleq«.
Det er ikke normalt, men
heller ikke særligt sjældent,
at Skibsregistret på denne
måde blandet sig i navne-
valg til et skib. Et nyt navn
skal - ifølge bestemmelserne
- have mindst tre bogstaver,
der er forskellige fra andre
navne. Hvis navne er for-
skelligt stavede, men udta-
les ens, vil Skibsregistret og-
så skride ind med et forbud.
På tværs af KNI
I det aktuelle tilfælde er der
ikke tale om andre grøn-
landske skibe, der ville kun-
ne forveksles med »Kingit-
toq«. Derimod ville det - ef-
ter Skibsregistrets mening -
gribe ind i KNI’s ret til frit
at vælge skibsnavne med
»efternavnet« Ittuk.
Forestiller man sig såle-
des, at KNI ville døbe et skib
»King Ittuk«, var der oplagt
mulighed for fejltagelser, og
selv om KNI ikke har planer
om at indføre et sådant
navn, holder Skibsregistret
på, at muligheden skal stå
åben.
At »Qulleq« på en dår Ug
radioforbindelse så sand-
synUgvis sagtens kan for-
veksles med andre skibsnav-
ne som »Avalleq« eUer »Sal-
leq«, har man valgt at se
stort på.
A.P. Møller
Det er i virkeUgheden skibs-
reder A.P. MøUer, der står
bag netop disse regler, som
daterer sig fra krigstidens
Danmark.
En danske skibsreder, der
sejlede for den tyske værne-
magt, fandt på at kalde sit
skib ved et navn, hvor sidste
led var »Mærsk«. Resultatet
var, at alle troede, der var
tale om et AP. Møller-skib,
og at A.P. Møller altså måtte
være noget i retning af
landsforrædder.
Sagen blev den gang bragt
op i Folketinget, og resulta-
tet var en lov, hvorefter et
rederi ikke må gribe ind i et
andets navneserier.
Ingen konsekvens
Så vidt så godt!
Skibsregistret er - blandt
andet ud fra sikkerhedskrav
- meget nidkære i kontrollen
af skibsnavne. Men kontrol-
len svigter, når man kom-
mer ned i størrelser under
20 BRT, hvor Skibsregi-
strets krav ikke mere gæl-
der.
I den grønlandske fartøjs-
fortegnelse finder man såle-
des tre skibe med ffølgende
navne: »Niisi«, »Nise« og
»Niisa«.
Og det kan da næsten ikke
undgå at føre til forvekslin-
ger.
Men sagen er den, at »Nii-
si« er på 8,9 BRT, »Nise« er
på 19,96, og »Niisa« er på
358 BRT.
Det er altså kun »Niisa« af
Paamiut, der i denne sam-
menhæng skal finde nåde
for Skibsregistrets blik.