Atuagagdliutit - 29.03.1989, Page 10

Kil I IM.l S\AQ M
Inuttanut isu-
maqatigiissut
APK maannakkut inuttanut
isumaqatigissutissanik
sananialerpoq ilaasortanit tamanit
atorneqartussaasunik
- Siunissami inuttanut
isumaqatigiissutini
naatsorsueriaaseq sor-
leq atorneqartalissava ?
APK pilersinniarlugu
ataatsimecrsu arnermi
siunissami kilisaatini
APK-mut ilaasortaasuni
inuttanut isumaqatigiis-
sutissat oqaluuserine-
qameranni apeqqut
taanna annertuumik
sammineqartut ilagaat.
APK-p pilersinneqann-
ginnerani peqatigiiffiit
marluk, tassa AAP aam-
ma AAK tamarmik im-
mikkut inuttanut isuma-
qatigiissuteqartarsi-
mapput. Itisilemagit
oqaatigissagaanni AAP-
p isumaqatigiissutaani
pisat nalingat tamakkii-
soq (uuma sinnerani
brutto-mik taagorneqas-
saaq) atortarpaat, AAK-
lli isumaqatigiissutaani
aningaasartuutit peere-
erlugit inuttanut alus-
sarsisitsisarneq atome-
qarluni (taanna uuma
sinnerani netto-mik taa-
gorneqarpoq).
Isumaqatigiissutit taakku
assigiinngissutaat atiini
takuneqarsinnaaneersoq
tassaavoq aningaasartuutit
sorliit piiarneqaqqaartame-
ri pisat nalinginiit inuttat
agguagarsiassaasa naatsor-
sunnginneranni. Aamma
procenti atorneqartartoq as-
sigiinngilaq.
Isumaqatigiinniat
AAP-p AAK-llu kattunnis-
saat aqqutissiuullugu ataat-
simeeqatigiit inuttanut isu-
maqatigiissutit pillugit su-
kumiisumik oqalhttarsi-
mapput. Oqallittarnerilli
kinguneqarsimanngillat
siunnersuummik ataasiusu-
mik saqqummiinissamik.
Taamaammat ataatsimee-
qatigiit ataatsimeersuartu-
nut siunnersuutigaat APK-
p siulersuisortaavisa isuma-
qatigiissutissat sukumiisu-
mik iluarsartuutissagaat,
taakku lu APK-mut ilaasor-
tanit tamanit atomeqartus-
sanngortinneqassasut.
Ataatsimeersuartut aam-
ma isumaqatigiissutigisin-
naasimanngilaat periaaseq
sorleq siunissami isumaqa-
tigiissutissani atorneqassa-
nersoq. Oqallinnerup iner-
neratut taaneqarsinnaavoq
siulersuisut pisinnaatinne-
qarmata ataatsimoorluni
inuttanut isumaqatigiissu-
tissaq ilusilersussagaa isu-
maqatigiinniutigalugulu.
Assigiinngissutaat
Isumaqatigiissutini anin-
gaasartuutit sorliit pisat na-
linginit piiaqqaameqartar-
nerat assigiinngissutaavoq
inuttat agguagarsiassaasa
naatsorsunnginnerini. Isu-
maqatigiissutinili pisat na-
linginit piiameqartartut as-
sigiit makkuupput:
- Tuniniaanermi aningaa-
sartuutit
- assartuineq
- qerititsivimmiititsineq il.il.
- akileraarutit
- assartuinermi sillimmasii-
neq
AAK-p isumaqatigiissuti-
gisimasaani taaneqareersut
qaavatigut makku piiarne-
qaqqaartarput:
- orsussaq
-^oortuutissat
- taratsut
- usingiaaneq
- nioqqutissat sillimmaser-
neqamerat
Naak assigiinngissutit
taamaakkaluartut ullumik-
kut aningaasartuutaasartut
annertussusii najoqqutara-
lugit oqartariaqarpoq brut-
to malillugu akissarsisitsi-
sarneq netto malillugu akis-
sarsisitsisamertut inutta-
nut pissarsissutigalugu as-
sigiinngissuteqaxmgitsoq.
Taamaanneranut pissutaa-
sut ilagaat brutto-mi ilann-
gaatigeqqaameqartartut
netto-mi ilanngaatigineqar-
tartut 70 %-iisa eqqaaniim-
mata.
Agguagarsiassat 28 %-at
brutto malillugu akissarsi-
sitsinermi inuttanut aggu-
aanneqartarpoq, netto-Ii
malillugu akissarsisitsiner-
mi agguagarsiassat 36.5 %-
at inuttanut tuttarluni.
Sorleq pitsaanerua?
Inuttat akissarsiassaasa
naatsorsunnginneranni an-
ingaasartuutinik ilanngaas-
sisarneq annertunerpaaq
aalisartitseqatigiinnut ersa-
rissumik iluaqutaavoq. Taa-
matummi ilioriaaseq ato-
raanni aalisartitseqatigiif-
fiit aningaasarsiomerat qu-
lakkeerneqamerusinnaam-
mat ukiuni akigissaartitsi-
viusuni aamma ukiuni aki-
luffiusuni. Aammali aalisar-
titseqatigiit isertitaasa aam-
malu inuttat akissarsiaasa
nallersuunnerunerat taa-
maaliornikkut anguneqar-
tarmat aalisartitseqatigiit
inuttallu nammaqatigiinne-
runerat anguneqartarpoq.
Siulersuisut pisinnaatinne-
qamertik malillugu inutta-
nut isumaqatigiissutissanik
sanasussaapput siulersui-
sullu akuersissutigippatigit
inuttat peqatigiifliinik isu-
maqatigiinniamerit aallar-
tissinnassapput.
Inuttat peqatigiifliinik
isumaqatiginninniarnissani
ersilerumaarpoq periaaseq
sorleq illuatungeriit ornigi-
narnerutissaneraat.
Kalaalit kilisaatini inut-
tat peqatigiifliat KAIP nalu-
naarsimavoq isumaqatigin-
ninniamerit aallartissin-
naallugit kommunenut qi-
nersineq aprilimi naammas-
sineqareerpat.
GFI vil udbygge
kontakten til
USA og Canada
GFI sendte Carsten Petersen til USA og Canada for at
undersøge eksportmulighederne
- Tekst og fotos: Journalist Poul Krarup, Sermitsiaq -
Carsten Petersen, GFI.
Mens PROEKS tilsynela-
dende er tilfreds med det
europæiske og japanske
marked til sine fiskepro-
dukter, arbejder GFI
målrettet på at komme
ind på det nordameri-
kanske marked. Virk-
somheden har ansat Car-
sten Petersen, som har
været ansat i Brugsen og
som i sin tid eksportere-
de Brugsens fiskepro-
dukter fra den lille fa-
brik i Nordhavnen til Ca-
nada. Siden efteråret
har GFI udnyttet Car-
sten Petersens gamle
kontakter i Canada og
eksporteret friske helle-
fisk med fly fra Nuuk via
Iqaluit til Ottawa og
Montreal.
Hellefiskefiskeriet ved
Nuuk er imidlertid på vej
ned, tilsyneladende på
grund af overfiskning. Der-
for ønsker GFI at undersøge
mulighederne for eksport af
andre fiskeprodukter.
Eksporten af friske helle-
fiskefileter til de canadiske
supermarkeder startede i ef-
teråret, og ind til i dag har
GFI eksporteret for om-
kring en million kroner. GFI
sælger til grossisten »Del-
lixo« i Montreal, der sørger
for at fisken kommer ud i
supermarkederne dagen ef-
ter den blev fileteret på GFI
i Nuuk.
Nu da hellefiskeproduk-
tionen er faldet, forsøger
Carsten Petersen at sælge
GFI’s frosne færdigvarer til
de canadiske supermarke-
der. Carsten Petersen havde
en lang række prøver med
til »Dellixo« blandt andet
frosne torskestykker, tor-
skefileter, pillede rejer i 200
grams poser og 2.500 grams
poser samt kammuslinger.
»Dellixo« vil nu undersøge,
om supermarkedkæden
»Provigo« er interesseret i
at forhandle de grønlandske
færdigvarer. I givet fald skal
GFI investere i ny emballa-
ge med varedeklarationer på
engelsk og fransk. Desuden
skal GFI investere i lave in-
troduktionspriser for at få
forbrugerne til at købe de
grønlandske produkter. Der
er endnu lange udsigter, før
GFI får besked om »Provi-
go« vil forsøge sig med de
grønlandske produkter.
Men interessen hos opkøbe-
ren »Dellixo« var meget
stor, og den danske emballa-
ge, prøverne blev præsente-
ret i, var mere »appetitvæk-
kende« end de øvrige fiske-
produkter, GFI i givet fald
skal konkurrere med i su-
permarkedkædens frysedi-
skene.
Carsten Petersen fortsat-
te sin »ekspedition« på den
amerikanske kontinent til
verdens største fiskerimesse
i Boston: The Boston Seafo-
od Show. 940 udstillere fra
27 lande deltog, og messen
blev besøgt af omkring
40.000 interesserede fra alle
dele af fiskeriet, lige fra fi-
skere og produktionsfolk til
importører, supermarkeder
og catering.
Danmark, Færøerne og
Grønland var meget svagt
repræsenterede på den store
messe, der var kun to stande
fra Danmark, nemlig Brød-
rene Gram fra Vojens og
Priess og Co. fra Glyngøre.
Andre lande, som Danmark,
Færøerne og Grønland nor-
malt sammenligner sig med
og konkurrerer med på fi-
fckeeksportmarkedeme, var
derimod meget stærkt re-
præsenterede. Det var lige
fra Norge, Island, Skotland
og Irland til Canada og Ala-
ska. Norge dominerede med
en meget stor stand. Tilsy-
neladende var der danske
eksportører til stede, men
dem kunne man finde i ba-
ren, hvor de afsluttede deres
handeler.
Fiskeriråd, konsul Erling
Hulgaard, fra det danske ge-
neralkonsulat i New York
mente, at de grønlandske fi-
skeeksportører skulle have
etableret sig med en samlet
iøjnefaldende stand og præ-
senteret de grønlandske fi-
skeprodukter.
Carsten Petersen fra GFI
var mest interesseret at se,
hvad konkurrenterne fra de
øvrige lande kunne tilbyde.
Men han fik også mulighed
for at sælge 150 tons torske-
blokke leveret i Halifax for
22 kroner pr. kg. På grund
af ombygningen på GFI vil
man ikke kunne levere i øje-
blikket, men kontakten er
etableret, og når fabrikken
er færdig med sin store om-
bygning, vil man kunne le-
vere til den pågældende op-
køber, der er dansk, men bo-
sat i Schweiz.
POLAR SEAFGDD
GREENLAND A|S
HEAD OFFICE: P.O. Box 157 . DK-3900 Nuuk . Greenland
SALES OFFICE: P.O. Box 1109 . DK 9100 Aalborg . Denmark