Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 07.04.1989, Síða 9

Atuagagdliutit - 07.04.1989, Síða 9
NR. 38 1989 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 9 ‘mmmmmmmmmmmmmmmmsmt Aningaaseriviup paatsuuineq naqqiuteqarfigigaa Grønlandsbanken-ip siulersuisuisa siulittaasuata nammineerluni SIK pillugu oqaaserisimasani naqqiuteqarfigai; aamma aningaaseriviup aktiaatai børsen- imi nioqqutigineqaannarianngorput Grønlandsbanken SIK suliffissaarusimalernis- samut aningaasaateqar- finnut illuliarititaasa tu- saamasaaleqisut anin- gaasalersueqataaffigi- nissaat sioqqullugu N amminersornerullut ik Oqartussani politikerit arlaannaannilluunniit neriorsuuteqarfigine- qarsimanngilaq. Aningaaseriviup siulersu- isuini siulittaasup, Handels- banken-imi direktørip, Grønlandsbanken pinga- sunngormat ataatsimeersu- armat tamanna erseqqissar- lugu oqaatigaa, taamaalillu- nilu qaammatit marlussuit matuma siorna nammineer- luni radioavisimut oqaaseri- simasani naqqiuteqarfigai. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Nammi- nersornerullutik Oqartus- sat suliffissaarusimalemis- samut aningaasaateqarfiit illutassaraluinik 22 miil. kr.-inik akilerlugit pisinis- saat akuersissutigimmas- suk ullualunnguit qaangiut- tut Egon Jensen oqarpoq politikerit »aningaaserivim- mut qanittumik attuumas- suteqartut neriorsuuteqar- simasut, taamaammallu ta- manna tunngavigalugu ani- ngaaserivik aalajangersima- soq SIK sanaartomissaanut aningaasanik millioninik ar- lalinnik atortinniarlugu. Taamanikkut Egon Jen- sen-ip tusagassiortut oqalo- qatigiumanngilai, kisiannili Grønlandsbanken-ip direk- tøria Svend Erik Danielsen AG-mut oqarluni paatsuui- soqarsimasoq. Aningaaseri- vik neriorsorneqarsimann- ginnerarpaa - taamaallaalli- gooq SIK-p taamani siulit- taasorisaa Jens Lyberth Inatsisartunut ilaasortaaju- tigivoq, aammalu Inatsisar- tut aalajangersimallutik SIK suliffissaarusimalernis- samut aningaasaateqarfim- mik ingerlatsisuussasoq, taamaammallu allaffeqar- finnik nutaanik sanaartor- tariaqalersimalluni. Taamaakkaluartoq tusa- gassiortut taamatullu aam- ma politikerit arlallit Grøn- landsbanken-ip siulersuisu- ini siulittaasup oqaaserisi- masai innersuussutigiuar- paat, oqaaserineqarsimasul- lu taakku politikerinut arla- linnut allatigut »aningaase- rivimmut qanittumik attuu- massuteqartunut« sakkugi- niarneqarlutik. Taamaammat Egon Jen- sen-ip Grønlandsbanken-ip pingasunngormat ataatsi- meersuamerani oqalugiar- nissaa pissanngatigineqar- simaqaaq. Aningaaseriviup oqaa- seqarnaveersaarnera Kisianni Egon Jensen nam- mineerluni Nuummukan- ngilaq. Danmarkimi ani- ngaaserivinni isumaqati- giinniarnerit pissutigalugit København-imiiginnartari- aqarsimavoq, taamaammal- lu siulittaasup tullia - Pri- vatbanken-imi direktøriusi- masoq, maanna Danmarks Radio-p siulersuisuini siu- littaasuusoq - Hans Paasch- burg siulittaasup nalunaa- rutaanik saqqummiussisuu- voq. - Hans Paaschburg ataat- simeersuarnermi oqarpoq - Grønlandsbanken-ip sulia- mut pineqartumut tunnga- tillugu akuunera arlaleria- qaluni oqaaseqarfigineqar: tarlunilu allaaserineqartar-' simasoq. - Grønlandsban- ken aalajangersimavoq oqal- linnermut akuliunniarani. Immaqa tamanna inuit ilaannit tupaallaatigineqar- sinnaavoq, tassami ilaatigut aningaaseriviup akuunera pillugu sakkortuunik oqaa- seqartoqartarsimavoq. Oqaaseqarnaveersaamer- put erseqqilluinnartumik nassuiaatissaqarpoq, tassa- lu: Aningaaseriviit Spare- kassellu pillugit inatsimmi sulisut aningaaseriviup sul- litallu akornanni pissutsit suulluunniit pillugit anngi- ussisussaanissaminnik pi- sussaafllligaapput. Hans Paaschburg-ip er- seqqissarpaa suliffissaarusi- malernissamut aningaasaa- teqarfiit illutassaat siuler- suisunit direktionimillu sammiuarneqarsimasut, aammalu sanaartornissa- mut aningaasanik atortitsi- nissaq aalajangiunneqarsi- masoq »isumaqaratta suliaq taanna pingaarutilik inuia- qatigiit kalaallit aaqqiivige- rusukkaat«. - Grønlandsbanken Nam- minersomerullutik Oqar- tussani politikerit arlaan- naannilluunniit neriorsor- neqarsimanngilaq, Grøn- landsbanken-imili suliap su- liarinerani suliffissaarusi- malernissamut aningaasaa- teqarfiit Kalaallit Nunaanni atulersinneqassasut aam- malu SIK-p aqutarissagai naatsorsuutigissallugu tunngavissaqarsimavugut. Tamanna Grønlandsban- ken-imut otte millioner kro- ninik annaasaqaataavoq. Børsenimi aktiaatit nioqqutigineqarsin- naalernerat Suliaq SIK-mut tunngasoq aktieutillit najuuttut ar- laannaannilluunniit apeq- quteqarfigineqanngilaq, ataatsimeersuarnerullu an- nersaa malittarisassanut al- lanngutissat nassuiaqat- taamerinut akuersissutige- qattaamerinullu atomeqar- poq; allannguutit tamakku aningaaseriviup Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinni si- ullersaalluni København- imi Børsen-imi aktieutimi- nik nioqquteqartalernissaa- nut ammaassisuupput. Siunnersuutit tamarmik isumaqatigiilluni akuersis- sutigineqartiterput, taa- maalillunilu ataasinngor- neq majip 8-at aallamerfiga- lugu Grønlandsbanken-ip aktieutai Børsen-imi tunini- ameqarsinnaalerlutillu pisi- arineqarsinnaalissapput. Taamaalillutik kikkul- luunniit Grønlandsbanken- ip aktieutaanik pisisinnaa- lissapput - tamatumanilu apeqqutaassanngilaq Ka- laallit Nunaanni, Danmar- kimi imaluunnit nunani al- lani najugaqarnersut. Ak- tiet pisariinnerusumik tuni- niameqarlutillu pisiarine- qarsinnaalissapput, kursial- lu qanoq amigaatigineqarti- ginerat pisiarineqanngitsi- gineralluunniit apeqqutaa- tillugu nikerassalluni. Tas- sunga peqatigitillugu kursip nalinga aningaaseriviup kii- salu inuiaqatigiit kalaallit aningaasatigut ingerlane- rannik avataaniit nalilersui- nernut takussutissaassaaq. Danmarkimi aningaaseri- vissuit Grønlandsbanken- imi aktienik amerlanerpaa- nik pigisaqartuusut ullu- mikkut aktiet 70 %-iisa mis- saat pigaat, ataatsimeersu- arnermilu Hans Paasch- burg oqarpoq aktienik tuni- saqalersaaratik. Tassa ak- tienik pisiortomikkut Grøn- landsbanken-imut »tamak- kiisumik oqartussaalerniar- toqars innaassanngilaq. Aammattaaq Paaschburg oqarpoq Børsen-imi aktie- nik nioqquteqarsinnaaler- nerup kingunerisaanik Grønlandsbanken nunarsu- armi aningaasatigut inger- latsivinni ilisarisimaneru- lerneqassasoq, taamaalillu- nilu Kalaallit Nunaata siu- nissami nun anit allanit ani- ngaasanik atorniartarnis- saa pisariinneruhssasoq. Politiinspektør Abel Ege- de Grønlandsbanken-ip siu- lersuisuinut nutaamik qini- gaavoq. Grønlandsbanken-ip siulersuisuini siulittaasup tullia, Hans Paaschburg, Hotel Grønland-imi eqqartuussissuserisoq Erik Munter Grønlandsbanken ataatsimeersuaraangat eqeersimaarluni ataatsimeersuamermik aqutsisuusartoq aapparalugu assilisissimasoq. Grønlandsbankens næstformand, Hans Paaschburg, forto- graferet på Hotel Grønland sammen med advokat Erik Munter, der altid er veloplagt dirigent på Grønlandsban- kens generalforsamlinger. Bank retter misforståelse Formanden for Grønlandsbankens bestyrelse retter sine egne SIK-udtalelser, og banken er klar til at blive børsnoteret Grønlandsbanken fik ik- ke nogen som helst ga- rantier fra hverken en eller flere hjemmestyre- politikere, før banken gik ind i financieringen af de siden så berømte SIK A-kassehuse. Dette sørgede bankens be- styrelsesformand, bankdi- rektør i Handelsbanken, Egon Jensen, for at få un- derstreget på bankens gene- ralforsamling onsdag, og dermed fik han rettet, hvad han selv udtalte for et par måneder siden i Radioavi- sen. Egon Jensen udtalte midt få dage efter, at Finansud- valget havde bevilliget hjem- mestyrets køb af A-kassehu- sene for 22 mili. kr., at Grønlandsbanken havde fået garantier af poltikere, der »stod banken nær«, og at det var på den baggrund, at banken i sin tid havde be- sluttet at gå ind på at låne SIK millionerne til at bygge for. Egon Jensen afviste fra da af at tale med pressen, mens Grønlandsbankens direk- tør, Svend Erik Danielsen, udtalte til AG, at der var tale om en misforståelse. Ban- ken havde ikke fået garanti- er - ud over, at SIK’s davæ- rende formand, Jens Ly- berth, selv var landstings- medlem, og at Landstinget havde besluttet, at SIK skul- le have A-kassen og derfor var nødt til at bygge nye kontorlokaler. Både pressen og flere poli- tikere blev dog ved med at henvise til udtalelserne fra Grønlandsbankens bestyrel- sesformand, der blev brugt imod flere politikere, der i helt sandre sammenhænge »stod banken nær«. Egon Jensens tale på Grønlandsbankens general- forsamling i onsdags, var der derfor set frem til. Bankens tavshed Egon Jensen kom imidlertid slet ikke personligt til Nuuk. På grund af overens- komstforhandlinger i den danske bankverden måtte han blive i København, og det blev bestyrelsens næst- formand, fhv. bankdirektør i Privatbanken, i dag for- mand for Danmarks Radios bestyrelse, Hans Paasch- burg, der kom til at frem- lægge formandens beret- ning. - Der har været sagt og skrevet meget om Grøn- landsbankens rolle i denne sag, sagde Hans Paaschburg på generalforsamlingen. - Grønlandsbanken har valgt ikke at blande sig i debatten. Det kan måske undre no- gen, da det jo til tider er stærke udtalelser, der har været fremsat om bankens rolle. Forklaringen på vor tavshed er ligetil: Bank- og Sparekasseloven, der også gælder i Grønland, pålægger alle ansatte i banken tavs- hedspligt om alle forhold mellem bank og kunde. Hans Paaschburg under- stregede, at A-kassehusene er behandlet løbende af både bestyrelse og direktion, og at banken gik ind med byg- gelån, fordi »vi mente, det var en betydelig sag, som det grønlandske samfund øn- skede løst«. - Grønlandsbanken har ikke fået garantier fra en el- ler flere af hjemmestyrets politikere, men vi i Grøn- landsbanken havde under sagens behandling grund til at gå ud fra, at indførelse af A-kasser i Grønland og SIK’s administration heraf ville blive en realitet. Det kostede Grønlands- banken otte millioner kro- ner. Børsnotering SIK-sagen udløste ikke et eneste spørgsmål fra de for- samlede aktionærer, og langt det meste af general- forsamlingen gik med at gennemgå og vedtage diver- se vedtægtsændringer, såle- des at banken kan blive Grønlands første virksom- hed, der er noteret på Bør- sen i København. Alt blev vedtaget i enig- hed, og fra mandag den 8. maj sælges og købes Grøn- landsbankens aktier på Bør- sen. Dermed ville alle og en- hver kunne købe aktier i Grønlandsbanken - uanset om de bor i Grønland, dan- mark eller udlandet. Aktier- ne vil blive lettere at omsæt- te, og deres kurs vil svinge med udbud og efterspørgsel. Samtidig vil kursen blive et udtryk for omverdens vur- dering både af bankens og det grønlandske samfunds økonomi. De danske hovedbanker, der er hovedaktionærer i Grønlandsbanken, kontrol- lerer idag omkring 70 pct. af aktierne, og Hans Paasch- burg nævnte på generalfor- samlingen, at de ikke har planer om at sælge. Det bli- ver således ikke muligt at »opkøbe« Grønlandsban- ken. Paaschburg nævnte også, at børsnoteringen betyder, at Grønlandsbanken bliver bedre kendt på det interna- tionalle finansmarked, hvil- ket kan ltte fremtidig grøn- landsk låntagning i udlan- det. Politiinspektør Abel Ege- de blev nyvalgt til bestyrel- sen for Grønlandsbanken.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.