Atuagagdliutit - 17.04.1989, Qupperneq 3

NR. 42 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Jeg: en markør!
Alkoholdebatten for 117 gang
Bent Schultze, distriktslæge i Scoresbysund skriver her i sin kronik, at totalforbud af spiritus er den bedste løsning
»Sundhedsskadene adfærd
må ikke betragtes som indi-
viduelle, løsrevne adfærds-
mønster; men svares som
udtryk for en kulturel livssi-
tuation..« Kloge ord fra ver-
denssundhedsorganisatio-
nen, WHO.
»Det store alkoholforbrug
må betegnes som den sociale
og samfundsmæssige om-
væltnings konsekvens«...
Kloge ord fra den grøn-
landske ædruelighedskom-
mission helt tilbage i 1971,
altså for 17 år siden.
Men er det nu så galt?
Drikkes der nu så meget
mere alkohol i Grønland,
end i andre nordiske lande,
vi gerne vil måle os med?
Danskerne har jo aldrig
holdt sig tilbage med at drik-
ke ved alle lejligheder og har
da også et forbrug på 13-14
liter 100 procent alkohol pr.
år for alle voksne over 15 år.
Lande som Sverige og Fær-
øerne er helt nede på 6-71 og
Finland på 9 1. Norge er i
bund med 51.
I Grønlands drikkes
23-24 liter ren alkohol
pr. år af alle over 15 år!!l
Der drikkes altså 4-5 gange
så meget i Grønland som i
Norge, man ligesom rent ge-
ografisk kan sammeligne
med, da klimaet og naturens
barskhed groft set er ens.
Der drikkes dobbelt så
meget i Grønland som i Dan-
mark, og mens tallene i Dan-
mark er stagnerende, er de
stigende i Grønland. Der
kommer jo naturligvis man-
ge gode skattekroner ind via
punktafgiften, men er det
nu også så god en forret-
ning, som det ser ud til ?
Nææ, det kolde facts vi-
ser, at udgifterne til at lap-
peløse ofrene for spirituso-
verforbruget overstiger ind-
tægterne ca. 4 gange - også
er anlægsudgifterne til de
fremtidige alkoholcentre ik-
ke engang medregnede!
Enhver kapitalist ville
forbyde spiritus med det
samme! Bad buissines!! Men
da vi helst ikke vil identifice-
re os med kapitalister, er der
så i stedet indført en vis ra-
tioneringsordning flere
steder, der gør det mere be-
sværligt, at erhverve de
åbenbart eftertragtede drå-
ber.
Har det så hjulpet?
5.145 liter alkohol
i llloqqortoormiut
Jeg har forsøgt at fastsætte
forbruget i et afgrænset om-
råde med rationeringsbe-
stemmelser, og Scoresby-
sund er velegnet, idet den er
isoleret, og der er kun et spi-
ritusudsalg. Der bliver ildte
indført meget spiritus ude-
fra, og imiaq-produktionen
(grønlandsk selvlavet øl) ad-
skiller sig ikke fra oplysnin-
ger andre steder fra
Ved at gå alle salgstallene
igennem fra 31/3 1987 til 31/
3 1988 har jeg udregnet, at
der bliver solgt og drukket
5145 liter ren alkohol pr. år.
Det svarer til 14,7 liter pr.
person over 15 år pr. år. Det-
te er en reduktion med 1/3 i
forhold til Grønlands-gen-
nemsnittet, så man må vel
sige, at restriktionen har ef-
fekt på forbruget. Har der
også været en nedgang med
1/3 af alkoholskademe? Næ,
desværre, tværtimod må
man sige.
Min indlæggelsesstatistik
viser, at hver 3. jeg behand-
ler er kommet/indbragt på
grund af alkoholrelaterede
skader. Jeg har såmænd og-
så regnet spædbørn med i
denne statistik, så den er ab-
solut i underkanten. Der
burde regnes med 15 års
grænsen istedet. Det kan
derfor påvises, at denne
restriktionsform kun
har indflydelse på total-
forbruget og ikke på kon-
sekvenserne af for/mis-
bruget.
Spiritus som
kærlighed
Der er flere faktorer, der må
ind i debatten end bare sort-
hvide argumenter og stati-
stik. Selvfølgelig ville det
være ideelt, at folk i Grøn-
land lærte at håndtere spiri-
tus på samme måde, som i
lande, vi sammemligner
med. Men de lande har væ-
ret flere hundrede år om at
nå dette erfarings-stadium
som udenforstående vil ha-
ve grønlændere til at nå på
30 år. Det kan simpelthen
ikke lade sig gøre!
Spiritus er som kærlighed
kommet for at blive, og kan
hverken forbydes eller for-
nægtes! Men både spiritus
og kærlighed kan gøre ondt!
Før man kikker på grøn-
lændernes brug af spiritus,
synes jeg lige man skulle
stoppe op og se europæernes
brug, fordi det afspejler mu-
ligvis betydelig større kon-
sekvenser, end hvad bare
spiritustal udsiger.
I de allerælste tider da for-
tidsbeboere på forskellige
stedet på jorden fandt ud af,
at f.eks. gæret kokosmælk
eller gæret ris, kom eller an-
dre produkter, der indehol-
der stivelse og gær kunne
give en hurtigere forbindel-
se med magterne i det høje-
Gudeme har det været po-
pulært. Det må have været
en stor opdagelse, at der
fandtes en genvej-rusen til
indblik i, hvad guderne
tænkte, end den besværlige
med at i askese, eftertænk-
somhed og isolation skulle
oplæres i flere år af landsby-
ens »præst« for stort set at
opnå samme resultat. Ru-
sen var i begyndelsen tæt
knyttet til religiøse begiven-
heder, og spiritus blev kun
brugt til at erhverve rusen,
for det smagte ikke godt! Da
old-menneskene så blev me-
re »civiliserede«, blev bryg-
metoderne bedre, og efter-
hånden gik det religiøse
præg i baggrunden, og rusen
blev hvermands eje og bryg-
get blev efterhånden så vel-
smagende, at det egentlige
formål - rusen - gled i bag-
grunden for den smagsmæs-
sige nydelse. Kort sagt: Det
moderne samfund har taget
rusen ud af spiritus og ser
skævt til de, der udnytter
den til dens oprindelige for-
mål, og her ligger hunden
nok begravet!!
Vi moderne mennesker le-
ver i, hvad jeg vil .kalde, et
»markerings« samfund. Vi
har giver nævekæmpere
boksehandsker, vi har kom-
met dubber på fægte kårde-
ne, og vi har samleje med
kondomer! Det oprindelige
mål med at overvinde en
fjende til døden og at lave
børn ved samleje er veget for
markeringen af kamp og
forplantning. Der er et utal
af eksempler på markering:
Kærlighed uden lidenskab,
overfladiske bekendtskaber
uden venskab, fjernsynsliv
istedet for rigtig liv, spis-
ning - ikke for at blive mæt,
men for at nyde, og altså spi-
ritus: Ikke for at opnå ru-
sen, men fordi smagen er be-
hagelig. Noget andet er, at
man ikke kunne leve i et ci-
viliseret velordnet samfund
uden markeringer, men vi
skal bare os klart, at dette
ikke oprindelig var menin-
gen. Andre organiserede dy-
rearter har det ligedeles.
Højre og venstre
hjernehalvdel
Grønlænderne er endnu ik-
ke så »civiliserede«, at de
forstår at markere i spiritus,
de lever helt ud i spiritus og
bruger den til det oprindeli-
ge formål: At få et glimt af
noget ophøjet. Vi kan da ik-
ke laste dem for, de er mere
oprigtige end os »markøre-
re«! Det har alle dage været
svært at indpasse folk, der
lever deres følelser fuldt ud i
et velordnet samfund og
problemet er ikke specielt
grønlandsk Det er bare
overtydeligt heroppe, fordi
konfrontationen er så mas-
siv: Grønlænderne med fø-
lelser, der skal udleves i ru-
sen, og så os blege »markø-
rere«.
Forskellen skal måske fin-
des i vores forskellige brug
af hjemevaskelse. Grønlæn-
dere (undstyld den utilgive-
lige generalisering) er ret ty-
piske højre halvdel menne-
sker med udprægede kunst-
neriske talenter, intuitative,
impulsive og stemningssvin-
gende. Vi langnæsede (und-
skyld den utilgivelige gene-
ralisering) er ret typiske
venstre halvdel mennesker
med struktur, logdc, over-
blik og konsekvensbereg-
ning og rimeligt stemnings-
stabile.
Når vi langnæser bliver
fulde, har vi stadig et stativ
at holde fast på, et skema, et
mønster, så konsekvenserne
ikke bliver så stor. Vi møder
trofast på arbejdet næste
morgen, fordi rusen ikke
har tappet os så meget, som
den har tappet højre hjerne-
halvdels-mennesker, der
har levet helt ud og har
brugt al krudtet i rusen, så
det varer en rum tid, før de
bliver sig selv!
I farmakoterapien findes
et begreb, der hedder »det
terapeutiske vindue« og som
betyder, at hvis man får for
lidt af et stof, virker det ik-
ke, og giver man for meget,
bliver man forgiftet. Det
gælder lige som at ramme
vinduet! Det kan faktisk
uden anstrengelse overføres
til spiritus: Det gælder om
lige at se lyset gennem vin-
duet. Får du for meget, gli-
der du forbi vinduet og lyset,
og du glider ind i et dybere
og mere skræmmende mør-
ke end før. Der er meget, der
tyder på, at »vinduet« er
mindre højre hjernehalvdels
mennesker end for venstre,
de glider over i en vrangver-
den: Kærlighed bliver til
flammende jalousi, uven-
skab bliver til drab, og tung-
sind bliver til selvmord! Dis-
se vrangsider af spiritussen
er desværre større her på
øen, end de positive sider.
Er et totalforbud da
svaret?
»Vi vil have frihed til selv
at bestemme spirituspolitik-
ken«, siger de fleste. Javel!
Men tænk, at det kun er fri-
hed for de drikkende klas-
ser, og ikke for de lidende
klasser!
Den (øst)grønlandske na-
tionalsport: Konetævning
vil måske ophøre, selv-
mordsantallet synke til dan-
ske forhold og drabsantallet
også gå ned. Hvis man kun-
ne spørge ofrene for de 3
ovennævnte forhold, der
praktisk taget altid foregår i
beruselse, ville svaret måske
være: »Vi vil have frihed
uden spiritus og vold!«
Personlig synes jeg, ikke
at totalforbud er den bedste
løsning, og som påvist virker
rationering heller ikke. Den
er alt for nem at omgå. Spiri-
tus uden vold kunne måske
praktiseres ved at gøre det
sværere at glide forbi »vin-
duet«.
Man kunne forbyde
stærk spiritus og libera-
lisere det svage.
Det kunne være en vej, men
det kræver politisk beslut-
somhed.
Grønlandsk kunst ved
at uddø
Da overmål af spiritus dræ-
ber kunstnerisk virksom-
hed, er det måske et tegn, at
den oprindelige grønlandske
hverm andsku nst er ved at
uddø. Hvormange laver tu-
pilakker, kamikker og fedt-
stensfigurer, og hvor mange
holdet de gamle traditioner i
live med trommedanse, hi-
storiefortællinger og sagn?
Det bliver efterhånden en
nation af overlevende bog-
holdere tilbage, fordi de bed-
re kan tåle spiritus end den
kunstneriske begavede op-
rindelige befolkning, der er
ved at gå til i spirituståger...
Tlf. 2 1033 . P.O. Box 152.3900 Nuuk Fax 23039
Levering af fyringsolie.
Vi leverer også brændstof samt
smøremidler på havnen.
Telf. 2 10 33 - Telefax 2 38 39
Uuliamik ikummatissamik aatsineq.
Ikkumatissamik uuliarterutissamillu
aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut.
GENOPSLAG
Nanortalik Kommune søger
SOCIALCHEF
til tiltrædelse snarest.
Arbejdsområdet omfatter både ledelsesmæssige opgaver
og egentlig sagsbehandling. Socialchefen er endvidere sek-
retær for socialudvalget samt medlem af kommunens
chefgruppe.
Det er en betingelse at ansøgeren er i besiddelse af en rele-
vant faglig uddannelse samt har erfaring inden for det soci-
ale område. Det er endvidere en fordel, men ingen beting-
else, at have erfaring fra tidligere eller nuværende arbejde
på Grønland.
Socialforvaltningen er normeret med I socialchef, I over-
assistent, 2 assistenter, 2 socialmedhjælpere, I pædagog
samt I praktikant. Desuden henhører institutionsområdet
med 50 ansatte under forvaltningen.
Stillingen er normeret som en tjenestemandsstilling i den
grønlandske lønramme 29, med 2 års prøvetid. For til-
kaldte ydes der endvidere i indtil 8 år en årlig fratrædelses-
godtgørelse på pt. 19.293,- kr.
Der stilles en god tjenestebolig til rådighed, for hvilken der
betales husleje efter gældende regler.
For tilkaldte afholdes rejse- og flytteudgifter og efter
mindst to års ansættelse, tilsvarende udgifter i forbindelse
med hjemrejse. Der ydes endvidere en årlig feriefrirejse,
første gang efter et års ansættelse. Flytte- og rejseudgifter
afholdes efter aftale for hjemmehørende, under forudsæt-
ning af et års ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
kommunaldirektør Henning Kjærgaard, tlf. (009299)-
3 3277, lokal 22.
Ansøgninger skal være Nanortalik kommune i hænde se-
nest onsdag den 26. april I989. Ansøgninger bilagt eksa-
mensbeviser, udtalelser m.v. samt oplysning om familiestør-
relse fremsendes pr. luftpost til:
NANORTALIK KOMMUNE
POSTBOX II6 . 3922 NANORTALIK