Atuagagdliutit - 10.05.1989, Síða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1989
OQALLINNEQ - I DEBAT Afgift på ungdommen
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENINGTILAG Af Tim Jensen, Nuuk
Akisussaassuseqannginneqqanorooq
All.: Aalibak Augustusen aamma Søren Møller, Maniitsoq
Eqalummiuni aatsitassarsiorsinnaanermut akerliusut sinnerlugit.
Partiip Siumup aviisiani
»Niviarsiaq«-mi akisussaal-
luni aaqqissuisup Peter Gr.
Samuelsenip allagaa matu-
muuna uparualaamiarpar-
put.
Aaqqissusuisup pingaar-
torsiorpaloqaluni allaaseraa
nunatsinni aatsitassanik
misissuisinnaaneq piiaasin-
naanerlu. Tunngaviginiak-
kaminilu taaniarpai Siu-
mup nuna tamakkerlugu
ataatsimeersuamerani
isummerfigisimasatik, nu-
natsinni pisuussutit uu-
maatsut misissuiffigineqar-
tamissaannut tunngasut.
Siullermik ajuusaaruti-
gissavarput partiip Siumup
allattuatut oqaasUiullaqqit-
siginnginnerput. Uagummi
nammineq politikkeriunn-
gilagut, taakkunuunatigul-
luunniit annertunerusumik
malunnaateqarata Imaap-
poq inuinnaviuvugut itisuu-
liorsinnaanngitsut, taa-
maakkattalu qarsupinne-
qarsinnaalluta. Ajunngilar-
mi, atagumiaasiit una allaa-
serisaq pillugu inuit sila-
toorsuit akisussaassuse-
qannginnerassavaatigut.
Kangerlussuarmi niob-
eqarfimmik uran-eqaqisu-
mik piiaanissaq siunertara-
lugu misissueqqissaamis-
saq akerlilersorsimavarput
pissusiviusunik tunngave-
qarluta, nalunnginnatsigu
nunarsuarmi aatsitassaqar-
finnik misissueqqissaame-
rup kingunerigajuttarmagu
piiaanissaq, misissomeqar-
toq imminut akilersinnaa-
soq paasineqaraangat.
Selvom denne forespørgsels-
debat vedrører forholdene
her i Danmark, vil jeg gerne
Allaaserisami eqqartorne-
qarpoq aatsitassat piiarne-
qartarnissaanni qulamaa-
raluni isumannaatsumik
paasineqartariaqartoq, ta-
matumani taperserluinnar-
patsigit, tamanna anguniar-
neqartuartariaqarmat.
Oqarputilli, tam akku paa-
seqqaalaannguarnagit ersi-
saarisoqartoq. Malugisin-
naalluarparput Kangerlus-
suarmi aatsitassaqarfik pil-
lugu akerliunitsinni suliner-
put ilis imasaqarfigi val-
laanngikkit.
Suliniarnitsinni tamati-
gut toqqammavigisagut tas-
sa Kangerlussuarmi aatsi-
tassaqarfik pillugu misissui-
nerit qanoq ingerlaneri, ta-
makkulu nunaqqatitsinnut
sapinngisamik sukumiisu-
mik paasisitsiniutigissallu-
git, suut misissomeqarsi-
manersut, suullu pilersaa-
rutigineqartut sapinngisa-
mik erseqqissumik nunaq-
qatitsinnut oqaluttuariniar-
taratsigit.
Nussuiaasarnitsinni toq-
qammavigisavut tassaapput
ilisimatuut nunami pine-
qartumi misissuinerminni
nalunaarusiaat. Tamakkulu
saqqummiuttakkavut ilissi
nammineq ersisaarutitut
isumaqarfigissagussigit
oqartariaqarpugut; pissutis-
saqarsimassaagut ersissal-
luta. Piviusummi misissor-
neqarsimasut ilisimatuunil-
lu su liarineqars imas u t tas-
saammata suliap qiterisai,
taamaattumik, qujanaq, er-
seqqissumik kalaaleqatigut
oqarfigigakkit ilisimatuut
som repræsentant for Atas-
sut i Grønland blande mig i
debatten.
misissugaat tunngavigalu-
git pissutissaqartugut ersis-
salluta.
Allakkami eqqartomeqar-
poq akisussaassuseqanngit-
sumik iliortoqarpoq, tassa
imaaginnarpoq, ilissi isu-
marsi malirmagu eqqoma-
guluunniit isumaqaratta su-
liniuteqarlutalu. Ajuusaar-
narporlu inuit ilittut saqqu-
milaartigisut taamak isu-
makitsigisumik avammut
saqqummiussisarmata. Tu-
pinnarporli inuit ataasiak-
kaat imaluunniit suleqati-
giit partiip Siumup angunia-
gaanik sulissutigisaanil-
luunniit allaanerusumik su-
liniutillit anguniagallilluun-
niit akisussaassuseqanngit-
sutut taakkartorneqartar-
neri.
Taamaattumik akisus-
saassuqanngitsutut ilior-
nertut uparuamiakkatit
pissusiviusumik sianigisa-
qannginnermik pissute-
qaannartut.
Inuiaqatigiit inuutissar-
siomikkut ilungersorlutik
immami nunamilu pissar-
siortut, ilaquttaminnillu ta-
maviaarlutik napatitsiniar-
tut sinerusaartunik kaasi-
maarusaartunillu taavatit.
Partiip Siumup ileqqoriin-
nalersimannginnerpaa inui-
aqatigiit kalaallit ilunger-
sorlutik inuutissarsiortut
oqaatsinik nikanarsaataa-
sunik avammut tusarliut-
tassallugit.
Ilanngullugulu oqaati-
gaat nunarput pisuussuti-
nik ulikkaartoq, tassani aat-
sitassat eqqarsaatigigunar-
Den form for kriminalitet,
som er blevet fremdraget
her, kender vi også i Grøn-
patit, taamaassimappat
sooq aatsitassaqarfiit allat
uran-eqarpallaannginneru-
sut inuutissarsiomermullu
attuumassuteqannginneru-
sut siulliullugit piiaaffigine-
qamissaat siunertaralugu
misissuifliginiarneqanngil-
lat. Killorliaasiit aatsitassaq
uran-itaqartoq siulliunniar-
neqalerpoq »aningaasamini-
kasiit« piinnarlugit.
Naggataatigut, ilisima-
varput partiip Siumup naa-
lakkersuinikkut angunia-
gaasa ilagigaat nunaqarfiit
tunis assiomikkut piorsar-
neqamissaat. Kangaamior-
miut tunisassiornerannut
Kangerlussuaq pingaarute-
qaqaaq, aasaanerani eqalup-
passuamik tunisassiassanik
piniarfigilluaraangat, nuna-
taalu tuttunik tunisassa-
minnik piniarfigilluarlugu.
Naatsumik oqaatigalugu,
Kangerlussuaq Kangaa-
miormiunut tunisøssiomik-
kut inuutissarsiornikkullu
pingaaruteqarluinnartuu-
voq.
Misissuinerit siulliit
tunngavigalugit paasineqar-
simavoq Sarfartup kuua
qinngomermik ulorianartu-
mik annikitsumik akoqar-
toq. Aatsitassarsiornikkullu
qinngomerup ulorianartup
kuummi akooreersup an-
nertusineratigut eqaluit al-
lallu uumasut nunami aatsi-
tassaqarfimmiittut sunner-
neqassagaluarpata nunatta
avammut nioqqutissiomera
nunanit allanit isiginerlun-
neqalersussaavoq.
land, selvom vægten af de
enkelte kriminalitetsarter
kan være anderledes.
Vi har gennem årene i
Landsråd og de sidst ti år i
Landstinget haft drøftelser
med henblik på bekæmpelse
af den alt for store krimina-
litet i Grønland, som virker
endnu stærkere og mere in-
tens, når man tager den
spredte beboelse i betragt-
ning.
Der er gennem årene ret-
tet henvendelser til politi-
myndighederne i Grønland
og i Danmark, men nævne-
værdige initiativer har vi ik-
ke set. Nu hører politimyn-
dighederne i Grønland un-
der fællesanliggender mel-
lem Grønland og Danmark.
Derfor finder jeg det passen-
de at benytte denne lejlighed
til at minde Justitsministe-
ren om, at de her fremdrag-
ne alvorlige samfundska-
vanker også eksisterer i det
grønlandske samfund, hvor
Justitsministeren er den
øvereste ansvarlige. Jeg vil
derfor benytte lejligheden til
at spørge Justitsministeren,
om der er overvejelser om
eller planer for initiativer,
At tænke er ikke for-
budt! Sådan et skilt skul-
le der hænge i Landstin-
get.
Grønlands største pro-
blem er alkohol og den med-
førende kriminalitet.
HVORFOR? Simpelthen
fordi, folk keder sig.
HVAD gør Landstinget?
De sørger for - igennem de
nye afgifter, at gøre det end-
nu sværrere at underholde
siguden alkohol.
HVOR dum kan man væ-
re????
Er den nye afgiftslov gen-
nemtænkt?
HVIS ja, med hvilke tal?
Landstinget påstår, at de
ville kunne tjene 19 million-
Eqqarsarneq inerteqqu-
taanngilaq! Taamatut
oqaasertalimmik inatsi-
sartut ataatsimiittarfi-
anni allagartaqartaria-
qaraluarpoq.
Kalaallit Nunaanni ajor-
nartorsiutit annersaraat
imigassamik atuinerujussu-
aq tamatumalu kinguneri-
saanik pinerlunniartameq.
SUNA PISSUTIGALUGU?
Tassa inuit susassaaleqisar-
mata.
Taava Inatsisartut QA-
NOQ ILIORPAT? Akitsuu-
tit nutaat aqqutigalugit
inuusuttut imigassarta-
qanngitsumik sukisaarsar-
niartarnerat qjomameru-
lersippaat.
QANOQ TAAMAK sia-
niitsigisoqarsinnaava????
Akitsuutinut inatsit nu-
taaq isumaliutigilluagaava?
TAAMAATTOQARSI-
MAPPAT, taava kisitsisit
suut tunngavigineqarsi-
mappat? Inatsisartut oqar-
put akitsuutit nutaat aqqu-
også i Grønland for at dæm-
me op for kriminaliteten.
Dertil kommer, at forbru-
get og handel af euforiseren-
de stoffer er voksende i
Grønland. Det er efterhån-
den så grelt, at man kan
komme ud for tilbud om køb
af sådanne stoffer på åben
gade. Det foruroliger mig
meget, at misbruget af eufo-
riserende stoffer synes at
florere i det grønlandske
skoler. Det er meget på-
trængende, at politiets mu-
ligheder for at igangsætte
præventive foranstaltnin-
ger forbedres.
Herunder vil jeg specielt
påpege, at der flere gange
har været rettet henvendel-
ser til Rigspolitiet og Ju-
stitsministeren om de grøn-
landske politilønningers
utiltrækkelighed. Jeg er af
den opfattelse, at de dårlige
arbejdsforhold og utilstræk-
kelige lønninger for politi-
tjenestemændene i Grøn-
land i høj grad er med til at
forøge kriminaliteten i
Grønland.
Jeg beder Justitsministe-
ren om at være opmærk-
som, også på de grønlandske
kriminalitetsproblemer.
er kroner med den nye af-
gift, men har ikke undersøgt
hvilke udgifter, der skal til
for at give den nye afgift til
at give afkast.
Landstinget burde ikke
låne af UNGDOMMEN,
men investere i dem! Det er
trods at dem, der skal sørge
for at landstingsmedlemmer
kan hæve deres STORE løn
i fremtiden.
Lav hellere større beskat-
ning på højt lønnede! Eller
læg afgift på energi, så skal
folk nok spare mere på var-
me, vand og elektricitet,
samt at det vil give besparel-
ser på det offentlige.
Nej til afgift på foto,
musik, fjernsyn og video!
tigalugit 19 millioner kroni-
nik isertitaqarsinnaallutik,
misissorsimanngilaalli akit-
suutit nutaat iluanaarutaa-
linnginnerminni qanoq atsi-
gisumik aningaasartuu-
taaqqaarumaamersut.
Tamatumunnga aningaa-
saliissutissat inatsisartut
INUUSUTTUNIIT attar-
tortariaqanngilaat! Taak-
kuuppummi inatsisartuni
ilaasortat aningaasarsiAR-
PARUJUSSUINIK siunis-
sami aningaasalersuisuu-
sussat.
Isertitaqqortunerpaat
akileraarnerusalersinniar-
sigit! Imaluunniit nukissaq
akitsuusemiarsiuk, inuit ki-
assamik, imermik innaalla-
gisamillu atuinermikkut si-
paarnerusalemiassammata,
taamaaliomermikkullu pi-
sortat sipaaruteqartittarlu-
git.
Assiliiviit, nipilersuu-
tit, fjernsynit videollu
akitsuuserneqarnissaat
naaggaarp arput!
Qaffattoor-
nersoq-una?
Uummannami politeeq,
timers oqatigiiffmimilu
siulittaasoq, qinersiso-
qarmalli kommunemut
isertoq kannguttaaliuu-
teqarpoq.
Uummannami innut-
taasut ilaat aprilip qiteq-
quteriillarnerani tuner-
sortarfimmut isikkamik
arsariarsimasoq, arsa-
reersimatillutillu nukap-
pissat allat peqatigalugit
uffariarsimallutik Uf-
fartilluni misigilersima-
voq timersoqatigiifliup
siulittaasuanut nissumi-
gut quineqarluni. Quitit-
toq kam aammers imaqa-
luni, soorunami pissusis-
samisuunngimmat, eq-
qartuussisumut tunni-
ukkumallugu siorasaar-
simavaa, siorasaameqa-
riaramilu oqaasertaliina-
ni allamut saassimalluni.
Kinami inuk silalik
inoqamminut quissava?
(All. aqqa aaqq. nalu-
neqanngilaq)
• Vi løser dit PROBLEM - du får en plade som gælder så længe som du ønsker
det uden tidsbegrænsning!
• Alt uden AFGIFT!
• Vi sælger: Specielt nye RENAULT-biler, et års biler Mercedes, BMW og brugte.
• Autocamper: Nye og brugte, også til udlejning gunstige priser.
TIL EUROPAS GUNSTIGSTE PRISER!
Hvordan gør man det nu: Du bliver medlem i Skandi-
navernes forening IMC. Resten fortæller vi dig gerne.
Få nærmere Information og oplysninger.
VI taltr danak og angalak.
Telex 2 25 78 ramm d. Telefax 04 61 5 68 90
Schaferweg 12 - 2390 Flensburg - Tlf. fra DK 00949 461 5 10 81
Kriminalitet i Grønland
og politilønninger
Af folketingsmedlem Otto Steenholdt -
Forespørgselsdebat i Folketinget
Inuusuttunut akitsuut
All. Tim Jensen, Nuuk