Atuagagdliutit - 10.05.1989, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1989
IA-p Jens Lyberthimik isornartorsiuinera
Henriette Rasmussenip inatsisartuni IA sinnerlugu Jens Lyberthip naalakkersuisunit peersinneqamissaanut
tunngavilersuutaasa saqqummiunnerat
Jens Lyberthip naalakker-
suisunit tunuartitaanissaa
matumani siunnersuutigi-
gatsigu suliffissaarunnissa-
mut aningaasaateqarfiit il-
lutassaralui pillugit suliap
sammineqarneranut atatil-
lugu, imaanngilaq inuttaa
malersomiaratsigu ima-
luunniit asuliinnaq ajornia-
kujuinnartugut, ilaatigut
soorlu tamanna uagutsin-
nut pasillersaarutaagaluar-
toq. Naamik, Inuit Ataqati-
giit tungaanniit uagut Ka-
laallit Nunatsinni sulisartut
peqatigiiffii kattufllilu pin-
gaartorqjussuartut isigaa-
gut. Ima pingaartitsigaavut
allaat inuk taamatut SIK-
mik aningaasaqamikkut,
aaqqissuugaanikkut inger-
latsineratigullu paatsivee-
rutsitsisimasoq imatut
isummerfigisimallugu, alla-
mi inuiaqatigiinnut pingaa-
rutilimmi pisortatut akisus-
saasutulluunniit issiasaria-
qanngitsoq.
Soorunami aamma peq-
qutiginngitsuunngilara si-
nerissami sulinermik inuu-
tissarsiuteqartut peqatigiif-
fii, Sulinermik Inuutissarsi-
uteqartut Kattuffiata im-
mikkoortortai, sakkortoo-
rujummik taamatut kattuf-
fiup sequmitsitaaneranut
iliuuseqarsimammata ima-
luunniit oqaaseqaateqarsi-
mammata, minnerunngit-
sumik illoqarfimmi uanga
nammineq najugarisanni.
Taamatut kattuffiup ilua-
ni paatsiveerunnersuarmut
ersiutit ilagaat, tassa Jens
Lyberthip SIK-mi siulittaa-
suunerata nalaani pisima-
soq, tassa naatsorsuutit
1985 86-milu kukkunersior-
simasat akuerisimasallu
nassiunneqarsimanngim-
mata tapiissuteqatinik qin-
nuteqaatinut ilanngullugit.
Ataatsimut isigalugu Inu-
it Ataqatigiit manna nassui-
aataaniaraluaq ikkattoru-
jussuartut isigaat, aammalu
isumaqarpugut qjomartor-
siutit qitia saqqumiunne-
qanngitsoq. Kisiannili ataa-
seq ersarissumik saqqum-
miunneqarpoq isummerfigi-
neqarlunilu, tassalu inatsi-
sit aallaavigalugit Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat suliassami matumani
akisussaassuseqanngitsut,
tamannalu aamma IA-p saq-
qummiuttuarsimavaa. Ajo-
raluartumilli tassani sila-
qassuseq aallaavigalugu eq-
qarsarneq unippoq, tassalu
aamma nutaarluinnaqqis-
saamik aningaasanik akusi-
sarneq eqqunneqarmat. Ne-
riuppugut nunatsinni ani-
ngaasaqarnermut akisus-
saasup uppernarsarsinnaa-
gaa, tassa aatsaat inatsisar-
tuni aningaasartuutissatut
akuersissutigineqarsimasut
landskassemut pisussaaffi-
liisartut. Taamaanngippat
aningaasarsiornikkut p is-
suts inik emiinnaralaarsuaq
ajomerulerujussuartus-
saapput. Una qallunnat nu-
naanni ikaartarfissuaq Sto-
rebæltsbro aamma ilan-
ngunneqarsimammat, oqaa-
tigisinnaavarput tassani
millionerpassuarnik taar-
siiffigitissimaneq pissute-
qartoq isumaqatigiissute-
qar tareersimasu t naam-
massineqannginnerannik,
aammalu tassuunakkut
oqaatigisariaqassavarput
suliassamut uunga asser-
suunneqarsinnaanngim-
mat.
Nassuiaammi matumani
naligiisinneq arput tatigi-
nassuseq aammalu SIK-p il-
luutaanik pineqartuni aki-
sunaaraluni pisisimasoq.
Aammalu Grønlandsbankip
ajunaaruteqannginnissaa-
nik oqalunneq. Uagut isu-
maqarpugut uani suna ta-
maat killormut saallugu
saqqummiunneqartoq. Ta-
tiginassuseq uagut ujartu-
garput tassaavoq, tatiginas-
suseq akileraartartunut.
Nassuiaatip paasinarsi-
sippaa, naalakkersuisut
tungaaninngaanniit Jens
Luberth akisussaatinnini-
ameqanngitsoq, taamatut
suliffissaarunnermi, sulif-
fissarsiuussinermi aamma-
lu sulisartut peqatigiiflii il-
loqarfikkaartut allaffilior-
nerisa iluatsinngitsoorne-
rannut. Akisussaaffinngooq
inuiaqatigiinni aningaa-
sarsiornikkut pissutsinik
aallaaveqarpoq. Kisiannili
aamma tamanna eqqortuu-
va? Eqqortuuva? Naamik.
Tassa pissutigalugu manna,
ataatsimoortumik allaffi-
liortiternerit siunertaarut-
sinneqarmata Jens Lyberth
SIK-p formand-iatut KA-
NUKOKA-lu isumaqatigiis-
suteqarmata taktik-mik
tunngaveqartumik, tassalu
sulilfissarsiuussisarnerit
kommuneniiginnassasut.
Taamaalilluni suliffissarsi-
uussisamikkut nutarterini-
araluarnerit toqqammaviisa
ilaat ataaseq peerpoq, aam-
malu allaffissualiortiterner-
mi toqqammaviusoq peerul-
luni. Naak SIK-p quUersaa-
nerpaata, tassalu ataatsi-
meersuarneq aalianger-
simagaluartoq suliffissaa-
runnermi aningaasaateqar-
fiit taavalu aamma suliffis-
sarsiuussisameq ataatsi-
muussasut Jens Lyberthip
tamanna nammineerluni al-
lanngortippaa.
A-kassemut tunngatillu-
gu illuliarineqartartut illut
pisiarinerannut aallaaviu-
soq uaniippoq, landstyrip pi-
sariaqartimmagu kissaati-
galugulu kalaallit nunaanni
sulisartoqamikkut peqati-
giiffeqarnissaa. Tamannalu
uagut aamma kissaatigaar-
put, kisiannili marlunnik
oqaaseqarfigissallugu. Qa-
nga sulinermik inuutissarsi-
uteqartut peqatigiiffiat,
imaluunniit soqutigisaqati-
giit peqatigiiffiat nukittor-
sinnaanngomikuugami
ilaasortaminit qimarratigi-
neqartoq? Aammalu nukit-
torsinnaava sulisitsisunin-
ngaanniit tapiiffigineqarta-
rani? Imaassanerluni aam-
ma landskasse-aas iit SIK ta-
piiffigeqqittariaqalissagaa
tulliani karsia imaaruppat,
imaqarpammi, qaqugumi
imaarutissanerpa?
Nunatsinni naalakkersui-
sut sulisartoqarnermi kat-
tuffiup uummaarissumik
ingerlalemissaanik kissaa-
teqamerminni ilaatigut
aamma ima oqaasertaliisi-
mapput, peqataaniarpun-
ngooq sulisartoqamikkut
peqatigiiffeqamerup kattuf-
feqarnerullu siunissami ilu-
sissaata ingerlatsinermillu
aningaasartuutissaata sa-
narfigineqarnerani pisorta-
nut naleqqersuullugu.
Imaannerluni naalakkersui-
sut SIK-mut piumasaqarsi-
masut illut ukua pisiariga-
mikkik? Imaluunnit imaan-
nerluni pisortat sulisitsi-
suusut sulisartoqarnermi
akuliuttalerniartut allaat
kattuffiup peqatigiiffiillu
iluini pissutsinut.
Nassuiaammi oqaatigine-
qartutut Jens Lyberth
landsstyr e-minngaanniiit
sulinn^neqartinneqarpoq
suliffissaarunnissamut
aningaasaateqarfiit suliffis-
sarsiuussisarfiillu allaffe-
qarfissaattut Ululiat suliari-
neqarsimanerinut tunnga-
sumik misissuinissaminnut
atortunik assigiinngitsunik
paasissutissanik katersui-
nissaminnut. Tamatumani-
lu keermiaasiit isumarput
naapertorlugu kukkutaar-
toqarsimavoq. Taamatut ili-
uuseqartitsinerup suna siu-
nertaraa? Suna inemeri-
vaa? Aammalu suna neriuu-
tigineqarsimagaluarpa ili-
magineqarsimagarluarluni-
lu uani akisussaasutut pi-
ngaarnerpaat ilaat imminut
taamatut misissuiffigitinne-
qarmat iliuuserisimasamin-
nik assigisaanillu? Inuit
Ataqatigiit suliassap aallar-
tinneqaraaniilli, taanna
aamma uteqqissavarput
oqaluuserisassami tulliut-
tumi, is umart ik ersarilluin-
nartoq saqqummiuttarsi-
magaat imaattoq: Pisortati-
goortumik misissuinerit ar-
laannaanulluunniit attuu-
massuteqanngitsumit in-
gerlanneqartariaqarput.
Ilimagaarput, tusareer-
parpullu amerlanerussute-
qartut maani, tassalu Atas-
sut Siumullu immaqalu
aamma Issittup Partiia isu-
maqartut una suliassaq pui-
guinnaraanni ajunnginne-
rusoq, kisianni Inuit Ataqa-
tigiinniimgaanniit ersarillu-
innartumik oqaatigissavar-
put, isumarput malillugu
tamanut pitsaanerpaagalu-
arpoq itemga tikillugu uu-
nga suliassamut tunngassu-
teqartut misissuiffigiteqqis-
saaraanni inunnit attuu-
massuteqanngitsunit. Taa-
va sulinermik inuutissarsiu-
teqartut assigiinngitsut kat-
tuffii isummemissaminnut
toqqammaveqassagaluar-
put pitsaasunik. Ajoraluar-
tumik uani nassuiaataasa-
mi toqqammavissaqaxmgi-
lagut taamatut ersarissu-
mik isummemissatsinnut.
IA’s kritik af Jens Lyberth
Den fulde ordlyd af Henriette Rasmussens ordførertale med IA’s begrundelser for, at Jens Lyberth burde stemmes ud
af landsstyret
Når vi har rejst forslag om
Jens Lyberths afgang i for-
bindelse med A-kassesagen,
er det ikke for at lave klap-
jagt eller personforfølgelse,
som nogen har hævdet. Nej,
det er fordi, vi i Inuit Ataqa-
tigiit betragter den grøn-
landske fagbevægelse som
en betydningsfuld faktor. Så
betydningsfuld, at en per-
son, der bærer en stor del af
ansvaret for, at organisatio-
nen i dag organisatorisk,
økononisk og politisk er i ka-
os, ikke bør sidde i en anden
betydningsfuld post.
En anden grund til, at jeg
har følt mig forpligtet til at
rejse sagen, er at fagbevæ-
gelsen lokalt - ikke mindst
dér hvor jeg kommer fra -
har reageret så stærkt på
misrøgten af organisatio-
nen.
Et eksempel på de kaoti-
ske forhold, som Jens Ly-
berth i sin egenskab af for-
bundsformand var direkte
ansvarlig for, var, at der ik-
ke er indsendt reviderede og
godkendte regnskaber i for-
bindelse med tilskudsansøg-
ninger for årene 1985 og
1986.
Generelt er det Inuit Ata-
qatigiits opfattelse, at rede-
gørelsen er utroligt tyndbe-
net og uden nogen egentlig
analyse af sagens proble-
mer. En ting fastlås dog
klart og éntydigt: Juridisk
og formelt har hjemmesty-
ret ikke et egentligt medan-
svar for hændelsesforløbet i
denne sag. Det er lige præcis
det, IA hele tiden har sagt!
Desværre hører fornuften
op her, da nogle helt nye be-
villingsprincipper er frem-
ført. Vi håber, at landets fi-
nansminister kan bekræfte,
at det kun er vedtagne bevil-
lingslove, der forpligter
landskassen. I modsat fald
imødeser vi økonomisk kaos
inden for kort tid. Hvad hen-
visningen til Storebæltsbro-
en angår, skal vi oplyse, at
millionerstatningerne blev
udbetalt på baggrund af
brudte kontrakter og altså
ikke kan sammenlignes med
denne sag.
Redegørelsen sætter lig-
hedstegn mellem troværdig-
hed og det at betale overpris
for SIK-husene og holde
Grønlandsbanken skades-
løs. Vi mener, det er at sætte
tingene på hovedet. Den tro-
værdighed, der efter vores
mening skal sikres, er tro-
værdigheden over for skat-
teyderne.
Redegørelsen frikender
Jens Lyberth for ansvaret
for de fejlslagne investerin-
ger i A-kasse-arbejdsformid-
lingens-SIP-kontorbyggeri-
eme. Ansvaret placeres i
stedet hos »samfundsøkono-
mien i knibe«. Men er det nu
også rigtigt? Vi mener nej.
Fordi beslutningen om fæl-
les-kontorbyggeriet allerede
blev gjort muligt, da Jens
Lyberth som formand for
SIK sammen med KANU-
KOKA indgik en taktisk be-
stemt aftale om, at arbejds-
formidlingen skulle forblive
hos kommunerne. Hermed
røg én af grundideerne i et
sammenhængende arbejds-
markedspolitisk initiativ og
forudsætning for kontor-
byggerierne. Til trods for at
SIK’s øverste myndighed,
kongressen havde besluttet,
at A-kasse og arbejdsformid-
ling skulle høre sammen i
SIK, omgjorde Jens Lyberth
denne beslutning.
Udgangspunktet for løbet
af A-kassehusene var »at
landsstyret finder det nød-
vendigt og ønskeligt, at der i
Grønland er en levedygtig
fagbevægelse...«. Vi deler
dette ønske, men har to be-
mærkninger. Hvornår er en
fagbevægelse, som medlem-
merne flygter fra, blevet le-
vedygtig af tilskud fra ar-
bedjsgiveme? Og betyder
det, at landskassen på ny
skal bevilge SIK tilskud, næ-
ste gang kassen er tom?
Hvornår mon den iøvrigt
bliver det?
Landssyret har i forlæn-
gelse af ønsket om en leve-
dygtig fagbevægelse givet
udtryk for et ønske om at
»medvirke til overvejelser
om fagbevægelsens fremti-
dige struktur og driftsøko-
nomi i forhold til det offent-
lige«. Betyder det, at lands-
styret har stillet betingelser
til SIK i forbindelse med
huskøbene? Eller betyder
det, at den offentlige ar-
bejdsgiver fremover vil blan-
de sig i fagbevægelsens in-
terne anliggender?.
Som nævnt i redegørelsen
fik Jens Lyberth orlov fra
sin landsstyrepost for at
medvirke til at fremskaffe et
materiale, der kan vise sags-
forløbet i A-kassearbejdet.
Her er sagen efter vores op-
fattelse endnu forplumret.
Hvad var meningen med
dette initiativ? Hvad var re-
sultatet? Og hvad havde
man egentlig forventet ville
komme ud af, at en af sagens
hovedpersoner skulle un-
dersøge sin egen rolle og dis-
positioner. Inuit Ataqatigiit
har allerede fra starten sagt,
og vi gentager det under næ-
ste punkt, at i sådanne sager
bør uvildig instanser sikre
offentligheden en objektiv
undersøgelse.
Vi kan konstatere, at et
flertal i landstinget ønsker
at begrave denne sag, men
Inuit Ataqatigiit fastholder,
at alle parter var bedre tjent
med en tilbundsgående un-
dersøgelse af uvildige perso-
ner. På baggrund af en så-
dan ville fagbevægelsens
medlemmer kunne tage stil-
ling til på et kvalificeret
grundlag. Dette grundlag er
ikke til stede i den tyndbe-
nede og noget misvisende
»redegørelse«, der er blevet
fremlagt for landstinget.