Atuagagdliutit - 10.05.1989, Page 15

NR. 51 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK- SKRIV DIN MENING TILAG
Om undersåtter og andre godtfolk
Af Kristian Poulsen, Pablo, formand for SIK’s lokalafdeling i Nuuk. Svarindlæg til Kasper Kristiansens indlæg i AG
nr. 30
Kasper Kristiansens svar-
indlæg til mine artikler i AG
nr. 26 og 30 er så rodet og
usammenhængende, at jeg i
første omgang tænkte: Det-
te er ikke værd at spilde tid
og kræfter på. Men efter
nærmere eftertanke kan jeg
alligevel ikke lade være med
at komme med en kommen-
tar.
Kasper, Jonathan Motz-
feldts forslag har ikke været
behandlet i Landstinget
endnu, så man kan ikke
skrive som om det allerede
er trådt i kraft. Det er også
naivt at tro, at SIK ikke kan
eller vil forlange indførelse
af ekslusive aftaler i forbin-
delse med indførelsen af en
sådan ordning. For mig er
der intet i vejen for en sådan
A/G-mi nr. 37-imi allakkat
qallunaatut allagaasoq aam-
ma taassuma al lakkap nr.
41-mi kalaallisuunngortin-
neqarnera atuarakku isu-
malioqqaaraluarpunga taa-
ma oqalugiaatinnut palli-
manngitsitigisut akisaria-
qanngilakka, asulimiuna
kalaallisuunngortinnera
to rrallataaqalu ni - piffissaa-
jaatigisariaqanngikkaluar-
para atuartartut akissutis-
samik utaqqissammata
akiinnalerpakkit.
Nalunngilara ukiut 36-
nngulersut kalaallit nunat-
sinniikkaluarlutit oqaatsi-
vut ilikkarsimangilluinnari-
tit itigavissimavatimmi, ka-
laallinik soqutiginninnerit
ima suunngitsigisimavoq
sulifilginiakkavit oqaasii
atorsimanngisaannarlugit.
Taamaattumik kalaallisut
oqalullunga oqalugiarnera
illit paasinavianngilat, taa-
maammammiuna oqaatigi-
simanngisannik oqartillun-
ga allattutit. Oqalugjamin-
ni oqanngilanga pinsilerisut
kuisimannginnerarlugit il-
lilluunniit qanoq oqarsima-
nersutit kuisinnermut
tunngatillugu taasaqanngi-
langa, kiali salloqittarsima-
nerpaatit imaluunniit kilit-
sissiat sallutusimaqinerput.
Kuisinnermulli tunngatillu-
gu una ilumoortoq oqaati-
gaara: »pinsilerisut meeq-
qat kuisittarnerat atunngi-
laat meeraanerminnit kui-
sissimasut ilanngukkaanga-
fremgangsmåde. Denne del
af aftalen kan SIK såmand
godt tegne sig for - det er
kun spørgsmål om vilje, og
den tror jeg SIK har.
KNAPK-folkene betaler
deres 1% af deres skatteplig-
tige indkomst, ligesom SIK-
folkene betaler deres kon-
tingent af deres skattepligti-
ge indkomst. Kasper, du me-
ner, at arbejderen ikke er
selv herre over sine produk-
ter og deres værdi. Vi andre,
der kender en hel del til fi-
skeproduktionen her i lan-
det, ved, at de mange fa-
briksarbejdere gør, hvad det
er menneskeligt muligt for
at forbedre kvaliteten af de-
res produkter. For det gør
medarbejderne i en fa-
brik.
ta kueqqittarpaat, tassa
baptistinut ilaapput...«
Aamma Jehovas Vidnerinut
kaputartuussinngilluinnar-
punga, taakkuli aamma im-
mikkut oqalugiaatigisima-
vakka. Taamaattumik allak-
kat tunngaveqanngilluin-
narpoq allakkumaannarlu-
ni allagaalluni. Nalunngila-
rami allatut upperisallit pil-
lugit paasisitsiniaanera nu-
annaarutiginngikkit, al-
laammi uanga palasiuffinni
Sisimiuni tamanut amma-
sumik oqalugiartarnera pil-
lugu ornipparma taamaa-
liomera nuannarinagu. Ila-
mi Danmarkimiluunniit
atuagassiat ilaannut qallu-
naatut allagaqarsimagama
ajorisimavarma, qanorlu al-
lassimanersunga takuju-
mallugu. Isumaqarpit
uniinnarlunga nipangerlun-
galu iluarisannguassinnik
Uiortiinnassagitsigit ilagiis-
sivut paasissutissaannik tu-
niorarnagit?
Radiokkut oqalugiaatikka
pillugit inuit arlalippassuit
qujaniarlutik atassuteqarfi-
gisarsimavaannga, uangat-
taaq nuannaarutigalugillu
qujassutigisannik, kisianni
aamma allatut ittumik up-
perissallugit taama pineqa-
juikkamimmi tupassimallu-
tik nuannaaratik sianerfigi-
sarsimavaannga ilaasa al-
laat sivisoorujussuarmik
oqaloqatigisimallunnga.
Isumaqarpunga radiokkut
oqalugiarsimanera tamanut
Da jeg aldrig har følt mig
at være nogen eller nogens
undersåt, har jeg svært ved
at kommentere denne del af
dine anfald. Men såfremt du
har disse følelser må du selv
rode rundt med dem. Når
jeg arbejder sammen med
landsstyremedlemmer eller
andre, der efter din mening
er undersåttehavere, så ar-
bejder vi sammen som lige
mænd i eget land. Så dine
mindreværdskomplekser
må du selv kæmpe for at
løse.
IA-eren Kasper Kristian-
sen er modstander af, at den
foreslåede ordning kan ind-
føres i vort land. Sådan som
IA arbejder, har jeg god
grund til at mistænke jeres
partitop for at have organi-
ajoqutaanngilluinnartoq.
Suna piflugu Sverigemi
ilagiit lutherikkuusut ilann-
gunneritit paasinngilara,
ataqqineruleqqusimavatim-
mi: Nalunngereerlugu ila-
giiusugut kristumiuusugut
»ajoqersuiartomerarlugit«
aggersimavutit, suna ajo-
qersuutiginiarakku, meeq-
qat kuisittarnerat nungu-
tinniariartorpiuk? Taava
putusaarisuuinnarsimas-
saatit.
Oqarumassasutit qulu-
rinngilara Danmarkip naa-
lagaaffiata iluani upperisar-
siomikkut kiflaanngissuse-
qarpugut, ilumoorpoq. Kisi-
anni »allatut ittumik« uppe-
risallit illunut eqqissisima-
sunut ullup qanoq ilinerati-
gulluunniit iserniaqattaale-
raangata atuagassiaminnil-
lu piumanngikkaluartut al-
laat agguaaleraangata ape-
reqqajaanartarpoq, taamaa-
horneq kiffaanngissutsimik
atornerluinerujussuuvoq.
Kalaallit nunatsinni imi-
gassamik atomerluinermut
suleqataarusussimaguit
ukiuni 35-ni nunatsinniin-
nerni taamaaliomissamut
piffissaqarsimagaluassaatit.
Qanorli pivit?
Nunaqqativut salloqittaa-
riunnaarniakkit oqalullutit
uagut lutherikkunnit al-
laassuteqanngilagut, naag-
ga, erseqqissumik oqartari-
aqarputit ilagiinnit luthe-
rikkuusunit anisimavugut.
Tassa!
seret denne modstand (men
såfremt jeg tager fejl, kan
det kun være glædeligt). I
mit sted ville du sikkert
»overlade det hele til Hjem-
mestyret«. Men sådan arbej-
der jeg ikke. Også i vort par-
ti og i SIP plejer vil i starten
at være uenige om tingene,
men vi plejer også til sidst at
indtage en fælles holdning i
sager, der skal forhandles
om - og denne arbejdsform
mener jeg er klogt og fornuf-
tigt. I din åbenbare naivitet
tror du, at fordi vi er med-
lemmer af det regerende
parti her i landet, så har vi
ingen krav at opstille over
for landsstyret. Her viser du
dit eget faglige inkompetan-
ce og uduelighed. I din tan-
kegang er det åbenbart, at
man bare skal overlade det
hele til Hjemmestyret, når
man er i samme parti som
det regerende. Deri er vi
dybt uenige.
Kasper, hvis du har lært
at læse, så ville du vide, at
jeg i mit svar til Lillian
Flindt bl.a. skrev: »I Dan-
mark og i resten af Europa
er det jo sådan, at samfun-
det er delt op i mange politi-
ske og faglige organisationer
- bl.a. netop fordi der er mil-
lioner af mennesker at tage
af. Men vi er kun få i dette
vort land. Dér er én af disse
fundamentale forskelle. Det
danske og europæiske sy-
stem splitter kræfterne og
giver kapitalen og statsmag-
ten et meget lettere spille-
rum«. Dit amatøragtige for-
søg på at splitte sammen-
hængen i mit svarindlæg for
derved at fordreje mine me-
ninger er kun et fattigt ud-
tryk for din barneleg som
offentlig debatør.
Ja, IA og dets medlemmer
har jo som bekendt sagt nej
til Hjemmestyret p.g.a. nog-
le helt fundamentale misfor-
ståelser. Meningen med
Hjemmestyret er fortsat
stadig større politisk og øko-
nomisk uafhængighed af
den danske stat og danske
skatteyderes penge. Det har
IA sagt nej til. Hvis flertallet
af de grønlandske vælgere
har fulgt IA’s ønske - for der
var ingen anden alternativ,
der er udarbejdet af det par-
ti, der ville stemme nej til
Hjemmestyret - så har vi
stadigvæk været i det gamle
kolonistyre, som IA var el-
lers meget imod. Men det
kan også godt være, at IA
har foretrukket at sige nej
udelukkende for at gøre op-
mærksom på sin eksistens.
Og det har aldrig været
Hjemmestyrets ånd, at vi
bare skal kopiere det danske
samfund i dets opbygning
med mange politiske og fag-
lige organisationer, der ikke
kan stå sammen. Det har al-
drig været meningen med
Hjemmestyret, at den grøn-
landske fagbevægelse skal
dele sig i smågrupper på 30,
80, 100 eller 200 medlem-
mer, der svækker bevægel-
sen i sin splittethed og parti-
politiske taktik. For det er
en velkendt faktor langs he-
le kysten, at det er IA-eme i
fagbevægelsen, der politise-
rer mest, hvor dette synes
ikke at være nødvendigt.
Du skriver frejdigt, at I
har meldt her ud af SIK, for-
di SIK gennem lange tider
har misligholdt vores inter-
esser og fordi vores med-
lemsskab i SIK i hovedsagen
kun bestod i faste løntræk
til dækning af kontingenter.
Siden SIK begyndte at
forhandle selvstændigt i
1975 og til de sidste forhand-
linger i 1987 har organisa-
tionen formået at opnå 235
procent lønsumsfremgang
for alle, der aflønnes efter
SIK’s overenskomster. Bi-
draget til SIK’s oplysnings-
og uddannelsesfond er ste-
get med 1400 procent. 11977
opnåedes feriefondens tilbli-
velse og fra 1984 til idag har
feriefonden givet tilskud til
ca. 650 medlemmers billet-
udgifter i forbindelse med
afholdelse af ferie. Tre dyr-
tidsportioner har vi beholdt
her i landet i modsætning til
det danske arbejdsmarked.
Med midler fra oplysnings-
og uddannelsesfonden har
man siden 1977 uddannet et
stort antal tillidsfolk. SIK’s
aftale om tillidsrepræsen-
tanter siges blandt fagfolk
for at være bedre end det
danske LO’s. Kun medlem-
mer i SIP og dermed også
SIK kan opnå takstmæssig
hjælp, syge- og barselsdag-
penge. SIK har stiftet be-
skæftigelsesfonden og hjæl-
pefonden. Alle medlemmer
er desuden beskyttet af
overenskomstens ordlyd.
Ved sygdom, barsel og ar-
bejdsløshed giver kontin-
gentet mangedoblet ind-
komst for de ramte.
Af finansudvalgets flertal
har anbefalet landsstyret til
at købe SIK’s A-kassehuse
er en politisk-moral hand-
ling og det er en overstået
kapitel. Men fra lokalafde-
lingerne har der da også væ-
ret nogle forslag til løsning
af dette problem. En lokalaf-
deling foreslog simpelthen,
at de 28,097 mio. kr, som
SIK skal til at forhandle for-
delingen af, overføres ube-
skåret til landsorganisatio-
nen. Vi i SIP i Nuuk tror, at
den kedelige situation ikke
ville være opstået, såfremt
SIK’s daværende forret-
ningsudvalg har fulgt orga-
nisationens henvendelse til
landsstyret om en ordning
omkring feriepengerenterne
op.
SIK som organisation
trænger til fornyelse, også
hvad angår struktur og
kompentancefordeling. Den
sidste kongres, der valgte
hovedbestyrelsen, har stillet
for svage krav til de perso-
ner, der skal lede organisa-
tionen.
Kasper, at du har sovet
din tornerosesøvn før Atta-
veqaat blev etableret, kan
du ikke laste andre for. For
det, du skriver her, er kun
en indrømmelse af din egen
inaktivitet før Attaveqats
etablering. Det er dit pro-
blem - ikke andres. At du
omsider er vågnet op fra din
dybe søvn og er blevet aktiv i
din forening, kan jeg kun si-
ge tillykke med. Men jeres
splittelsesforsøg er ligesom
alle andre splittelsesforsøg
en egoistisk handling.
Kasper, jeg går ud fra, at
også du har prøvet at ro i en
båd. Derfor går jeg ud fra, at
du er vidende om, at hvis
roerne ikke er enige om mid-
lerne og vejen for at nå et og
samme mål, ja, så bliver det
en længere forestilling end
nødvendigt er. Men det kan
godt være, at jeg tillægger
dig viden som du ikke har.
»Palasiusaamut« Rune
Åsblom-imut akissut
All.: Peter Storch, Sisimiuni palasi