Atuagagdliutit - 24.05.1989, Blaðsíða 5

NR. 56 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Savimmik kapineqartoq
Nikolaj Ludvigsen isumaqaipoq savimmik qatiggamigut
kapineqarsimalluni
Naak Nanortalimmi
borgmesterissarsiorneq
nipaatsumik eqqissisi-
masumillu ingerlanne-
qarso rinar aluartoq
borgmesterip tullia siul-
leq Nikolqj Ludvigsen
isumaqarnerarpoq borg-
mesterissarsiornermi
tunuminit savimmik ka-
pineqarsimasutulluso-
oq.
- Ikerlu allat mamisarsm-
naanngilaat, nalunngilar-
pummi kikkut tamarmik pi-
suujumanatik assatik asan-
niartaraat. Pisulli Siumup
iluani iluarsisariaqarput,
partiit allat mikinerpaamil-
luunniit tam akku akuleruf-
fissarinngilaat, Nikolaj Lud-
vigsen, Siumut, AG-mut al-
lappoq.
Kommunemut qinersi-
nermiit sapaatit akunneri
pingasut qaangiuttut radio-
kkut nalunaarutigineqar-
poq Nikolaj Ludvigsen Na-
nortallip kommuneani nu-
taamik borgmesterinngus-
sasoq. AG-p paasiniarsima-
galuarpaa kina taamatut
nalunaaruteqarsimanersoq,
Nikolaj Ludvigsenili allap-
poq Siumut-gruppip 24.
april ataatsimiinnermini
isumaqatigiissutigisimagaa
nammineq kommunemi
borgmesteritut toqqame-
qamissani, aamma taama-
tut aalajangerneq aqaguani
radiokkut nalunaarutigine-
qassasoq. Nikolaj Ludvigsen
KNR-ip Nanortalimmi
ilanngutassiortoraa.
Borgmesterissarsiorneq
pillugu, nalunngisatsitut
Niels Egede qinigaammat,
NanortaUip kommunalbe-
styrelsiani Siumup gruppe-
ata siulittaasua, Jens Frede-
rik Knudsen, Ammassivik,
ima oqaluttuarpoq:
- Ataasinngomermi 24.
april Nanortalimmi Siumut-
gruppe ataatsimiimmat
ilaasortat pingasut borgme-
sterissatut piukkupput:
Niels Egede, Nikolaj Lud-
vigsen aamma taamanikkut
borgmesteriusoq Kamis Ja-
kobsen. Gruppe ataatsi-
Fået kniv i ryggen
Nikolaj Ludvigsen mener, han
har fået kniv i ryggen
(SS) Selv om borgme-
stervalget i Nanorta-
lik er gået stille og ro-
ligt for sig, mener L
viceborgmester Niko-
laj Ludvigsen, at han
blev dolket bagfra ved
valget.
- Andre kan ikke læge
såret, for vi ved jo godt,
at alle vil vaske deres
hænder. Men det skete
må ordnes indenfor Siu-
mut-partiet. Andre parti-
er har intet at skulle ha-
ve sagt, skriver Nikolaj
Ludvigsen, Siumut, i et
brev til AG.
Tre uger efter kommu-
nevalget blev det i radio-
en meddelt, at Nikolaj
Ludvigsen skulle være
Nanortalik kommunes
ny borgmester. Det har
ikke været muligt for AG
at finde ud af, hvor med-
delelsen er kommet fra,
men Nikolaj Ludvigsen
skriver, at Siumut-grup-
pen på et møde den 24.
april, blev enige om at pe-
ge på ham som kommu-
nens ny borgmester, og
at nomineringen af ham
skulle meddeles i radioen
dagen efter. Nikolaj Lud-
vigsen er KNR’s korre-
spondent i Nanortalik.
Om forløbet af borg-
mestervalget, hvor Nids
Egede som bekendt
vandt, fortæller Siumut-
gruppens formand i Na-
nortalik kommunalbe-
styrelse, Jens Frederik
Knudsen, Ammassivik
(Sletten):
- På Siumut-gruppens
møde i Nanortalik, man-
dag den 24. april, kandi-
derede tre af medlem-
merne til borgmesterpo-
sten: Niels Egede, Niko-
laj Ludvigsen og davæ-
rende borgmester Kamis
Jakobsen. Gruppen tog
på dette møde ikke stil-
ling til, hvem der skulle
være borgmester. På det-
te møde blev jeg valgt
som gruppeformand for
Siumut. Jeg mener, at
mødet gik stille og roligt
for sig, sådan som vores
partiformand Lars Emil
Johansen havde bedt os
om at gøre det, siger Jens
Frederik Knudsen.
Han fortsætter: - In-
den det konstituerende
møde i kommunalbesty-
relsen, den 15. maj, hav-
de Karnis Jakobsen truk-
ket sin kandidatur tilba-
ge, da han fandt ud af, at
han ville få svært ved at
få fuld opbakning af
gruppen. Derefter var
der Niels Egede og Niko-
laj Ludvigsen tilbage. Jeg
mente som gruppefor-
mand, at medlemmerne
skulle tænke sig godt om
inden valget, så for at de
kunne vurdere borgme-
steremneme, fik de to
lejlighed til at føre en
slags valgkamp. Den
mundede ud i, at Niels
Egede blev valgt, og det
håber jeg ikke, der bliver
mere polimik om, siger
Jens Frederik Knudsen.
Nikolaj Ludvigsen,
som efter meddelelsen i
radioen om sin kommen-
de indsættelse som borg-
mester, fik masser af lyk-
ønskninger, skriver at
han har beviser for at
han skulle have været
byens borgmester.
Efter hvad AG erfarer,
sagde Nikolaj Ludvigsen
sit arbejde op, inden det
konstituerende møde i
kommunalbestyrelsen.
miinnermini tassani kinar-
liup borgmesterissatut toq-
qartinniameqamissaanik
aalajangiinngilaq. Ataatsi-
miinnermi tassani uanga
Siumup gruppeani siulittaa-
sussatut toqqarneqarpun-
ga. Isumaqarpunga toqqis-
sisimasumik nipaatsumUlu
ataatsimiinnerput ingerla-
soq, taamatummi ingerlat-
seqqulluta partiip siulittaa-
suata Lars Emil Johansenip
inassimammatiguttaaq,
Jens Frederik Knudsen
oqarpoq.
Nangipporlu: - Kommu-
nalbestyrelsi inissitsitissal-
luni 15. maj ataatsimiilinn-
gitsoq suli Karnis Jakobse-
nip qinigassanngortinniar-
nerigaluani tunuartippa, ili-
matsaassimagamiuk grup-
pemiit amerlanemit taper-
sersorneqarnaviarani. Tas-
salu Niels Egede aamma Ni-
kolaj Ludvigsen kiserngo-
rullutik. Gruppemi siulit-
taasutut isumaqarsimavun-
ga ilaasor- tat qinersilersi-
gatik eqqarsaatiginnilluaq-
qaartariaqar- simasut borg-
mesterinngorniuttut ar-
laannik toqqaatinnatik, taa-
maalillutillu inuit taakku
marluk ilisaritillutik oqaa-
seqartinneqarput. Ineme-
raalu Niels Egede qineme-
qarmat, neriuutigissavaralu
tamanna qassiiliutaaqqis-
sanngitsoq, Jens Frederik
Knudsen oqarpoq.
Kiap borgmesterinngor-
tussaanera radiokkut tusar-
liunneqarmat Nikolaj Lud-
vigsen pilluaqqutittaqat-
taarsimavoq, borgmeste-
rinngortussaasariaqaralu-
arnerminullu uppernarsaa-
tissanik pigisaqarnerarluni
allalluni.
AG-p paasisai naapertor-
lugit kommunalbestyrelsep
inissitsitissalluni ataatsi-
miinnginnerani Nikolaj
Ludvigsen atorfimminiit tu-
nuamiuteqareersimavoq.
Motorvejskræft
LOS ANGELES: Det dagli-
ge trafikkaos-ritual er slemt
nok i sig selv, men nu viser
det sig, at bilister på de cali-
forniske motorveje også ind-
ånder fire gange den norma-
le dosis af kræftfremkalden-
de stoffer.
Ifølge en lokal undersøgel-
se viser det sig, at luften lige
ved motorvejene indeholder
mellem to og fire gange flere
kræftfremkaldende stoffer,
end der sædvanligvis findes
i den californiske luft.
Jo langsommere der kø-
res, desto flere kræftfrem-
kaldende stoffer indånder
bilisten, viser undersøgel-
sen, og det hjælper ikke at
rulle vinduerne op. (RB-
Reuter)
N.A.P .A.
Nunat Avannarliit Kalaallit Nunaanni atorfeqarfiutaat
Angalanernut siunertanullu tapiissuteqartarnerni
malittarisassat
1. Taplissutit
tunniunneqartarput inunnut ataasiakkaanut, peqatigiiffinnut atorfeqarfinnullu, angalaniarlutik aamma kulturimi, atuartit-
sinermi, ilisimatuutut misissuinermi qaammarsaanermilu suliaqarnissaq siunertaralugu aningaasanik immikkut atorfis-
saqartitsisunut.
2. Ikiorsiissutit
tunniunneqartarput inunnut ataasiakkaanut, peqatigiiffinnut atorfeqarfinnullu Kalaallit Nunaanni sulillutillu najugaqartu-
nut. Aammattaaq ikiorsiissutit tunniunneqartarput nunani avannerlermiunut allani najugaqartunut, inunnut ataasiakkaa-
nut, peatigiiffinnut atorfeqarfinnullu, assigiinngitsutigut kalaallinik taakkualu nunaanni peqatigiiffinnik atorfeqarfinnillu
suleqateqartunut imaluunniit immikkut soqutiginaatilinnik siunertaqarlutik Kalaallit Nunaata avannaamioqataasullu allat
akornanni suliniuteqalersunut.
2.1. Immikkut pineqarsinnaasutut ikiorsiivigineqartarput pisortat atorfilittaat aamma pisortat atorfeqarfiisa sulif-
feqarfiutaasaiu aaqqissugaannik angalasut siunertalimmillu suliniuteqartut. Angalanerit suliniutillu imarisa-
mikkut siunertarisamikkullu naapertuuttuussapput Nunat Avannarliit atorfeqarfiata anguniagaanut tassun-
galu tulluartumik inerneqassallutik.
2.2. Nunat Avannarliit tassaapput Danmark, Finland, Savalimmiut, Kalaallit Nunaat, Island, Norge, Sverige
Ålandilu. Ilaapputtaaq Isle of Man, Orkney, Shetland aamma Samit Nunaat.
3. Klngulilni taaneqartut uku pisarnertut tapiiffigineqarsinnaannglllat:
3.1. Inuutissarsiulernissamut ilinniaqqinneq.
3.2. peqatigiiffirt suliffeqarfiillu ingerlatitaanerat imaluunniit amigartooruteqarnerat.
3.3. suliniutit imaluunniit angalanerit inuutissarsiorfiit pilersitaat, Nunat Avannarliit atorfeqarfiutaanniit pilersi-
taanngitsut.
3.4. suliniutit imaluunniit angalanerit timersornerinnaq imaluunniit ilaatiguttimersorneq isumagalugit pilersitat.
3.5. suliniutit imaluunniit angalanerit Kalaallit Nunaat aamma avannaani nunat pinnagit avammut, nunanut
allanut sammisitat.
4. Ikiorsllssutlnlk agguaanerup aaqqlssuunnera aqunneqameralu.
4.1. Nunat Avannarliit atorteqarfiutaata aningaasaatai suliniutitut atugassat atorfeqarfiup nammineq suliniutaa-
nut atorneqassapput.
4.2 Angalanerit suliniutillu pisarneq malillugu tapiiffigineqarsinnaasut tassa kalaallinut nunanilu avannarler-
miunut tunngassuteqartut kisimik.
4.3. Ikiorsiissutit sapinngisamik siaruarlugit atorneqassapput, sumiuussuseq, peqatigiiffiit aamma inuit kiisalu
sammisat suuneri ataatsimut isigalugit.
4.4. Ikiorsiinissamik aalajangiisartuuvoq kultursekretæri, atorfeqarfiup pisortaa, siulersuisut akisussaanerata
ataaniilluni.
4.5. Danskit koruunii 50.000-it sinnerlugit amerlassusillit qinnutigineqarpata siulersuisut siulittaasuat aalajan-
giinissami ilaassaaq.
4.6. Danskit koruunii 100.000-it sinnerlugit amerlassusillit qinnutigineqarpata siulersuisut aalajangiisussaap-
put.
4.7. Malittarisassani ileqquusut saneqqunneqarsinnaapput immikkut ittunik pissutissaqartillugu. Immikkut
akuersisoqarajuppoq kultursekretærip siulittaasullu isumasioqatigiinnerat tunngavigalugu.
4.7.1. Angallaviginiagaq imaluunniit suliniutitut sammisaq allannguuteqarpata tamanna akuereqqullugu atorfe-
qarfimmut, Institutimut, erniinnaq nalunaarutigineqassaaq.
4.8. Aningaasat tapiissutit tunniunneqartarput makkutunngavigalugit:
4.8.1. angalaneq/suliniut naammassiniarneqassasut qinnuteqaammi allassimanerattut,
4.8.2. angalareerluni tikinnermiit imaluunniit suliniutip naammassineraniit qaammat ataaseq qaangiutsinnagu
nassiunneqassapput angalaneq pillugu nalunaarut naatsorsuutitaalu aamma suliniutip ingerlasimanera-
nik naammassineranillu nalunaamt.
4.8.3. Immikkoortut 4.8.1. aamma 4.8.2. eqqortinneqanngitsut paasinarsippat atorfeqarfiup, Institutip, pisussaa-
nini naapertorlugu aningaasat utertikkumassavai.
5. Akerlilillluni nalunaarneq.
5.1. Aalajangikkanut assuerliutit Nunat Avannarliit Kalallit Nunaanni atorfeqarfiutaani N.A.P.A-mi siulersuisut
siulittaasuata suliaralugillu aalajangiivigisassarai, assuarliutillu imaannaanngiinnerusut siulersuisut tamar-
miutillutik suliaralugillu aalajangiivisassaralugit, ukiumut ataatsimiinnerit marluusarmata ataatsimiinneq
ataaseq iluåtsillugu.
Qinnuteqaat 3. kvartallml N AP.A.-mut nassiutereerneqassapput kingusinnerpaamik 15. |unl 1989.
Nordens institut i Grønland
inspektørbakken 12.3900 Nuuk
Qinnuteqarniaruit aliakkatigut nassiunneqassaaq uunga:
N.A.P.A., Nunani Avannarlerni PiorsarsimassutsikkutAttaveqaat, Box770,3900 Nuuk.