Atuagagdliutit - 09.06.1989, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 63 1989
famataajartartoq pakatsisoq
Heidi Møller Larsenip oqaloqatigaa Miss Caroline, qanittukkut Nuummi tamataajarluni takutitsisimasoq
- Kikkulluunniit takusin
naasaannik tamataajar-
tarneq imaannaanngit-
suuvoq. Tusaasinnaasar-
pakka an gutit aalakkoq
suaartaqattaart artut,
tamataajarnera kisiviat
nuannaralugu. Aperiso-
qarsinnaavoq sooq
taamaaliortarsimaner-
sunga, kiisalu inuttulli
allatut kanngunarsaa-
rinngitsumik suliffeqa-
lersinnaanissara.
Tamakku ilagaat tama-
taajarluni takutitsisartup
Miss Carolinep apersome-
qaraluarluni imminut apeq-
qutigisartagai - ukiut sisa-
mat matuma siornatigut
Europami tamarmi suliffis-
sars ior tarsimagaluarluni
taamatut inuussutissarsiu-
teqalersimavoq. Carolinelli
qanoq ateqavinnini oqaati-
giumanngilaa. Oqaannar-
poq Afrikami franskit nuna-
siaannit Martinicimeersuul-
luni, kisiannili Frankrigi-
miinnerusimalluni. Aam-
magooq Martinicimi inun-
nut allanut tamataajanngi-
saannarsimavoq. - Nunat-
sinni tassani taamaaliorto-
qartannginnami, oqarpoq.
Hotel Hans Egedemi ki-
ser liorujoorpoq, tassa tama-
taajarluni takutitsereeraa-
ngami iniminut angerlaan-
nartarsimagami. Nuummi
ilisarisimasaqanngivikkami
videorujoortarpoq - illoqar-
fimmilumi angalaarujoor-
tarluni.
Suliffeqanngilaq
Caroline 15-iinnarnik ukio-
qarluni meerartaarsimavoq,
ukiullu arfmillit qaangiu-
tiinnartut aamma aappersi-
mallugu. Angutaamminilli,
marlunnik meeraqarfigisa-
minik, unatagaajuartarsi-
mavoq; ullullu ilaanni taa-
matut pineqartuarnini qat-
sukkamiuk qimaasimalluni.
Parisigooq suliffissarpassu-
aqarmat omissimagaluar-
paa, saniatigulli inuussutis-
sarsiutigisinnaasaminik
ilinniagaqarsimasuunngin-
nami, neqeroorfigineqaan-
nartarsimalluni tamataajar-
tartutut naalakkaminul-
luunniit atorteqqaarluni
aatsaat sulifleqalersinnaa-
soq.
Soorunami Carolinep ta-
makku soqutigisarisiman-
ngilai unnuakkullu nuan-
naarniartar fin ni
gogo’rtartut niviarsiaqatini
ilagiliinnarsimallugit. Taa-
maattartuuneq nuanneme-
raraluarpaa, akilersinnaa-
sumilligooq aningaasarsiu-
tigineqarsinnaanngimmat
tamataajartartutut inuus-
sutissarsiuteqaannalersi-
mavoq, aningaasarsinarne-
rummat.
- Taamaalioqqaartalerne-
ra puigorsinnaanngilluin-
narpara; nalunagu angu-
taannarnit isigineqarlunga
tamataajalersillunga assor-
suaq sajulersarsimavunga,
allaat ilaannit pissiffigine-
qariaannarnissara qunus-
su tigisar simagaluarlugu.
Pilertortumilli sungiuppa-
ra, isiginnaartut pinerujun-
naarlugit imminuinnaq eq-
qarsaatigilerama.
Pisoorsuarmik
- Taamatut inuussutissarsi-
uteqaleriarama ikinngutigi-
likkama ikiorsimavaannga
Danmarkimi suliffissarsi-
sinnaanissannik. Tamataa-
jartarnerlu ilikkariivissima-
gakku ilimagereersimavara
nunami nalulluinnakkanni
aningaasannannerusinnaal-
lunga. Danmarkimut tikik-
kama angut pisooq angutaa-
titaarisimavara, allaat inis-
sannik pissarsissussimam-
manga, ukiorli naaginnar-
toq oqarfigimmanga nulia-
qareernerarluni oqarfigaara
takoqqikkusunnagu. Maan-
nakkut naalagaqalernikuu-
vunga aalajangersimasu-
mik, taassumalu isumagi-
s arp aa Danmarkimi nuna-
nilumi allani takutitsisin-
naasarnissara.
- Ikinnguteqanngilanga,
eqqaassanngikkukkik tama-
taajaqatigisartakka ataasi-
akkaat angutaatigisartaga-
ralu Norgemiittoq; ilaqutta-
ma aamma nalulluinnar-
paat sulerinersunga sumiin-
nersungalu. Aammami ta-
matuminnga ilisimatinni-
anngivippakka. Meeqqakka
angumminni nuliaqqiutaa-
nilu najugaqartut akut-
tunngitsumik telefonikkut
oqaloqatigisarpakka, aam-
mali naluaat sutut inuussu-
tissarsiuteqarnersunga;
oqarfigiinnartarpakka nu-
nani assigiinngitsuni anga-
laarlunga inuussutissarsiu-
teqartunga, taamaattumillu
angerlarsimajuaannarsin-
naanngitsunga. Tamataa-
jarneq inuuniutigaara
aningaasannaffigilluartar-
lugulu.
AG: - Maannakkummi qa-
noq ikiomiarpit?
- Taamaaliortarnera unit-
sikkusukkaluaqaara nunas-
siffigerusukkaluarlugiUu
Canada imaluunniit Paris.
Meeqqakka inooqatigeqqik-
kusukkaluaqaakka, asa-
ngaarmanngami, aperiuar-
tarlungalu qanittukkut
angerlas sannginnersunga.
Taamaakkaluartorli qanor-
luunniit iliorniassaguma
aningaasaateqartariaqar-
punga, inuunermut allamut
nuussaguma maqaasina-
veeqqutissaqartariaqarama.
Qungujulasaqaat
AG: - Kalaallit Nunaanniin-
nerit eqqartuiffigilaaruk.
- Eqqarsaatigisarsimasan-
niit allaanerujussuuvoq, nu-
taaliarpassuaqarami. Tu-
saamasatuarsuarisimavak-
ka eskimuut illuikkani naju-
gaqartut. Inuilli naapitakka
allaalluinn arput, nuanner-
luinnartuullutillu, pingaar-
tumik takutitsereernerma
kingorna pisuttualaaraan-
gama naapittakkakka,
ajunngitsumik qungujullu-
tik ilassisarpaannga Malu-
giniarpara maanimiut assut
ataqatigiinniartut, aamma
tamataajartarninni misigis-
susiat Danmarkimi pissusi-
u sartu tuut iinnarunartoq
malugisarpara.
AG: - Sooruna tamataqja-
raangavit kamippatit peer-
neq ajoritit?
- Qanganngortoq Finlandi-
mi takutitsigama isigin-
naartukka paatsiveerutik-
kaluarpakka, allaat nater-
mut takutitsivinnut puiaa-
sakunik milluuleraluarput,
allaammi kanaakkut kiler-
lunga. Taamanikkut kiler-
nera annertungaarmat, an-
nertuumillu qilerulissutigi-
sinnaagakku, isumaliorsi-
magaluarpunga tamataajar-
tartuunera taamaatiinnar-
niarlugu; isumassarsisima-
vungali takisuunik kamip-
paqartalerniarlunga. Ka-
mippassannik pisisarpunga,
atuisinnaaneralu naaper-
torlugu allanngortitertarlu-
git. Tamataajartartut alla-
tulli inuussutissarsiortuup-
put, taamaattumillu unam-
milleqatigiinneq pinngit-
soorneqarsinnaanngilaq.
AG: - Sukangaqaat?
- Kikkulluunniit aningaa-
sarsiortut tam arm ik taa-
maattarput, uangalumi ta-
mataajartarpunga aningaa-
sarserusukkama. Kisianni
tamataajartartutut alianis-
saaq ilaqarpugut aningaa-
sarserusuinnarlutik isu-
massarsiullaqqissunik. Ua-
ngali taamaattuunngilanga.
Allatut ililaarlugu aqagu-
luunniit piumafligineqassa-
galuaruma nangaanngivil-
lunga akueriumaarpara,
taamatut inuutissarsior-
tuuinnamissara qatsuvik-
kakku, tamataaj artartoq
Miss Caroline marlunngor-
mat apersorneqamermini
naggasiilluni oqarpoq, nalu-
nerarlugulu tullianik sumi
tamataaj arumaamissani.
Caroline tamataajaqqikkusunngikkaluartoq.
Caroline, der helst vil være fri for at strippe.
En strippers sorte skæbne
Heidi Møller Larsen har snakket med Miss Caroline, der for nylig var i Nuuk for at optræde med strip-tease
- Står bag scenen og sam-
ler kræfter til endnu et
meningsløst show. Jeg
kan høre en masse fulde-
mandsstemmer, kan hø-
re, hvordan de gejler
hinanden op for at se
mig smide tøjet. Hvorfor
gør jeg dette her? Hvor-
for kan jeg ikke blive
som andre normale men-
nesker, med et ordent-
ligt job fra ni til fem
uden dirty business?
Sådan er nogle af de
spørgsmål, stripperen Miss
Caroline stiller sig selv utal-
lige gange - lige siden det for
fire år siden gik op for hen-
de, hvor svært det var at fin-
de job i Europa. Caroline vil
ikke fortælle sit rigtige
navn. Hun siger blot, at hun
kommer fra den franske ko-
loni Martinic ved Afrikas
kyst, men at hun har levet
det meste af sit liv i Frank-
rig. Hun har aldrig strippet
på øen Martinic. - Sådan no-
get gør vi ikke, siger hun.
Hun sidder alene på sit
værelse på Hotel Hans Ege-
de. Efter hver forestilling er
hun gået direkte op på væ-
relset. Hun kender ikke et
menneske i Nuuk, og hun
har ikke andet at tage sig til
end at se video - og så har
hun gået rundt i byen.
Ingen job
Caroline var kun femten år,
da hun fik sit første barn.
Seks år efter ville skæbnen,
at hun skulle have et mere.
Hendes daglige kost var tør-
re tærsk af sin eks-fyr, som
også er far til hendes to
børn. En dag blev det for
meget for den unge pige, og
hun så ingen andre mulighe-
der end at stikke af fra hus,
mand og børn.
Hun søgte lykken i den
store forretningsverden i
Paris, men da hun ingen ud-
dannelse havde, blev det så-
dan, at folk ofte sagde, at
hun måske kunne blive an-
sat, hvis først hun smed tø-
jet eller ville gå i seng med
chefen.
Det kunne Caroline - na-
turligvis - ikke finde sig i. Så
ville hun hellere acceptere et
aftenarbejde som gogo-dan-
ser på et natdiskotek med en
del andre piger. Det var me-
get sjovt for en periode, men
det kunne ikke slå til rent
økonomisk. Her startede så
Carolines strip-karriere.
Hun fandt ud af, at der var
flere penge at hente her.
- Jeg husker det som var
det i går. Jeg rystede over
hele kroppen, følte kun
mændens glubske blikke
over hele min krop. Jeg var
samtidig meget bange for, at
nogle af dem skulle overfal-
de mig. Men det blev hurtigt
en vane. Jeg lærte at undgå
deres blikke og dumme be-
mærkninger.
Fandt en rig mand
- I denne branche lærte jeg
nogle venner at kende, som
ville hjælpe mig med et job i
Danmark Og da jeg jo var
god til mit nye fag, troede jeg
derfor, at der var flere penge
at hente i dette land, som jeg
overhovedet ikke kendte. I
Danmark fandt jeg mig en
rig forretningsmand, som
var så venlig at skaffe mig
en lejlighed, men da han et
år efter kom og sagde, at han
var gift, bad jeg ham om ikke
at komme igen. Nu er jeg i
stald hos en manager, som
sørger for jobs til mig rundt
omkring i Danmark og i ud-
landet.
- Jeg har ingen venner,
kun nogle enkelte strippere,
og så en fyr i Norge. Resten
af min familie ved intet om,
hvad jeg laver. De skal heller
intet vide. Mine børn, som
stadig bor hos min eks-fyr
og hans kone, og som jeg tit
taler med i telefon, ved hel-
ler intet. Jeg har bildt dem
ind, at jeg arbejder i udlan-
det som forretningsdame,
og at jeg derfor er nødt til at
være i andre lande. På en
måde er det også rigtigt. Jeg
stripper for pengenes skyld -
det er rimelig forretning.
AG: - Hvad er din drøm
nu?
- Jeg vil meget gerne stop-
pe med at strippe og flytte til
Canada eller Paris. Jeg vil
leve sammen med mine
børn, som elsker mig meget
højt. De spørger mig tit, om
jeg ikke snart kommer lyem.
Men jeg er nødt til at have
penge at rejse væk for, og
hvis jeg skal have et godt liv,
skal jeg starte helt fra nul.
Mange smiler
AG: - Fortæl lidt om, hvad
du syntes om Grønland.
- Jeg er imponeret. Jeg er
overrasket over at se, at alt
er så moderne. Jeg har kun
hørt om eskimoer og iglo’er.
Det er et dejligt folkefærd,
jeg har mødt, når jeg under
min hurtige visit har gået
mig en tur på gaden. Alle er
meget smilende og hilser
pænt på mig. Jeg føler, alle
kommer hinanden mere ved
heroppe. Med hensyn til mi-
ne shows, kan jeg kun sam-
menligne folks opførsel med
danskernes.
AG: - Hvorfor smider du
ikke støvlerne, når du strip-
per?
- Jeg var engang i Finland
og optræde, hvor publikum
simpelthen var helt ustyrli-
ge. De smed flasker på gul-
vet, hvor jeg dansede, og det
resulterede så i, at jeg fik
glasskår på skinnebenene.
Jeg troede, at min karriere
skulle stoppe nu, for jeg fik
jo store ar på benene. Men
så fik jeg ideen med støvler-
ne. Jeg køber også mit eget
udstyr og syr lidt om på det
en gang imellem. Der er jo
lige så meget konkurrence
blandt strippere, som blandt
så mange andre. Man skal
være benhård for at være
stripper.
AG: - Er du benhård?
- Det bliver man helt auto-
matisk som professionel.
Jeg gør bare mit job for pen-
genes skyld. Men der findes
strippere, som virkelig ny-
der det og ligefrem glæder
sig til at vise deres nye ideer.
For mit vedkommende hæn-
ger det mig langt ud af hal-
sen. Hvis jeg fik et bedre til-
bud om et andet arbejde i
morgen, ville jeg ikke tvivle
et sekundt. Kun sige ja tak
og komme væk fra det her
liv, slutter stripperen Miss
Caroline, der forlod Grøn-
land i tirsdags. Da hun rej-
ste anede hun ikke, hvor
hun skulle optræde næste
gang.