Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 8

8 Nuna-TekTele 1989
Der er stærke kræfter i vandet
Senest på forårssamlingen i 1990 skal Landstinget tage stilling til, om der skal opføres et privat vandkraftværk ved
Buksefjorden i Nuuk - Hvis samtlige mulige potentialer i hele Grønland udnyttes, kan vi producere 75 gange
Grønlands nuværende forbrug af elektricitet
Vandets evige kredsløb
har gennem årtusinder
været anvendt som ener-
gikilde af mennesker
over det meste af Jor-
den. Vandet i havene for-
damper, dampene stiger
op i atmosfæren, falder
igen på Jordens overfla-
de som nedbør og strøm-
mer atter mod havet. Og
hvad enten vandet, der
strømmer ned ad en
fjeldside, kommer fra
regn eller smeltet sne og
is, er der power i dette
vand. Det kan drive tur-
biner, som igen driver
generatorer, der produ-
cerer strøm. I Norge, der
er Europas førende na-
tion med hensyn til ud-
nyttelsen af vandkraft,
kommer 99 procent af
hele landets kraftpro-
duktion fra denne evige
energikilde. Her i Grøn-
land, hvor der også fin-
des enorme vandkrafte-
ressourcer, står politi-
kerne umiddelbart for at
skulle beslutte sig til, om
disse muligheder skal
udnyttes.
Allerede i midten af 1970-
eme startede der undersø-
gelser af vandkraftmulighe-
deme i Grønland, og siden
1980 er der blevet brugt over
100 millioner kroner til så-
danne undersøgelser. Man
har især koncentreret sig
om de såkaldte »bynære
bassiner« omkring Ilulissat,
Sisimiut og Nuuk, og det
projekt, der i dag er tættest
på at kunne blive til noget,
går populært under navnet
»Buksefjords-proj ektet«.
Selv om energien i vand-
kraft er gratis, er anlægsin-
vesteringerne langt højere
end ved tilsvarende oliefyre-
de kraftværker. Det er såle-
des et stort spørgsmål, om
Grønlands Landskasse i det
hele taget ville have været i
stand til at løfte den investe-
ring, der er tale om ved en
udbygning af vandkraften
her i landet.
Når projektet alligevel er
blevet aktuelt, hænger det
sammen med, at private en-
treprenører har tilbudt
Grønlands Hjemmestyre at
bygge et vandkraftværk ved
Buksefjorden, drive kraft-
værket i en årrække, og så
til gengæld basere driftsøko-
nomien på, at Nuna-Tek
Energi forpligtes til gennem
en årrække at aftage en be-
stemt stor mængde elektri-
citet årligt »ved Nuuk’s by-
port« til i forvejen fastsatte
priser.
Vand til 250 år
Det er søen Kangerluar-
sunnguup Tasersua - på
dansk for nemheds skyld
kaldet »Storesøen« - der
skal danne basis for vand-
kraftværket. Søen er 30 ki-
lometer lang og dækker et
areal på 75 km2, og på årsba-
sis »afleverer« den 230 milli-
arder liter vand til Amera-
likfjorden.
Hvis dette vand ledes gen-
nem en lang tunnel cirka 11
kilometer og her får lov at
falde de cirka 250 meter ned
til et kraftværk i bunden af
Buksefjorden, vil vandet
være i stand til at drive tre
turbiner, som på årsbasis i
gennemsnit vil kunne levere
145 GWh. Inddrager man
flere af de vandkilder, der
findes i Storesøens eget op-
land, vil produktionen kun-
ne komme helt op på 230
GWh - altså 230 millioner
kilowatt-timer - årligt.
Hvor store mængder der
er tale om, ses måske bedst,
hvis man sammenholder
vandmængderne med den
årlige vandmængde, et men-
neske bruger. En »normal-
forbruger« i Nuuk anvender
200 liter vand i døgnet til alt
muligt, såsom madlavning,
vask, bad og så videre. De
230 milliarder liter, der om
året strømmer ud fra Store-
søen, ville altså - med et
uændret befolkningstal -
kunne dække hele Nuuks
vandforbrug i over 250 år!
Verdens længste
Det vil være nødvendigt for
det private firma, der skal
bygge vandkraftværket, at
investere en kapital på cirka
1 milliard kroner. For dette
beløb kan man sprænge en
tunnel med et tværsnit på
Nunap assingani uani Kangerluarsunnguup Tasersuata inissisimanera takuneqarsinnaa-
voq. Tasersuup eqqaaniilanngullugit iluaqutiginiameqarsinnaasut ruumamiut kisitsisaan-
nik nalunaarsimapput. Kisitsimmik II-mik nalunarsimasoq aatsaat atomeqassappat ta-
maani eqaloqarfinnut sunniuteqartussaavoq, tassami kuuk Eqaluit imaarutingajalluinnas-
sammat. Tasersuup ullumikkut kuuffianieqaloqanngingajalluinnarpoq.
Dette kort viser placeringen af Kangerluarsunnguup Tassersua - på dansk for nemheds
skyld kaldet »Storesøen«. De forskellige »oplande« er markeret med romertal. Kun i det
tilfælde, h vor man vælger at udnytte opland II, vil der ske indgreb i områdets ørredbestand,
idet elven Eqaluit vil blive så godt som tømt for vand i denne situation. Der er kun meget få
ørrederi det nuværende afløb fra Storesøen.
N&R INGENIØRIT
siunnersuisartuusut \
Teknikkikkut Siunnersuisartut Peqatigullia
Postbox 1024
3900 Nuuk
Telefon 2 15 22
Postbox 145 Sortemosevej 2
3950 Qaqortoq 3450 Allerød
Telefon 3 8131 Telefon 02 14 00 66
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FR I
cirka 32 m2 fra Storesøen og
11 kilometer ud til Bukse-
fjorden.
Her ledes vandet ned i et
stejlt fald, der ender i turbi-
nehuset på det kraftværk,
der skal opføres inde i fjel-
det, få hundrede meter fra
bunden af Buksefjorden.
Med i investeringerne er
også en luftledning på 56 ki-
lometers længde, der - inden
den når ind til en hoved-
transformer i Nuuk - skal
krydse både Kobbefjorden
og Ameralikfjorden. Over
Ameralikfjorden er der en
afstand på 5,2 kilometer, og
denne luftledning bliver i gi-
vet fald Verdens længste
med frit spænd over vand.
Overskudsenergi
Nuna-Tek Energi er i dag i
den situation i Nuuk, at
man må appellere til spar-
sommelighed hos byens el-
forbrugere. Hvor Nuuk i be-
gyndelsen af 1980-eme hav-
de en tilvækst i el-forbruget
på årligt 4 til 6 procent, var
denne vækst fra 1987 til
1988 på hele 12 procent.
Det betyder for Nuuk, at
el-produktionen på Nord-
havnsværket i løbet af få år
vil »ramme loftet«, hvilket
igen vil gøre nye og bekoste-
lige investeringer i ny kapa-
citet nødvendig.
Denne situation vil ændre
sig radikalt, når og hvis et
vandkraftanlæg ved Bukse-
fjorden kommer op på den
størst mulige produktion.
Efter et vist tab i lednings-
net med videre regner man
med, at dette anlæg vil kun-
ne levere knap 200 millioner
kilowatt-timer pr. år hos
forbrugerne.
11988 var forbruget aflys
og kraft i Nuuk knap 47 mil-
lioner kilowatt-timer, og
selv med meget moderate
vækstprocenter forudser
prognoserne, at dette for-
brug frem til år 2010 stiger
til knap 70 millioner kilo-
watt-timer. I øjeblikket bru-
ger man i Nuuk altså kun
knap 25 procent af den to-
tale kapacitet på et vand-
kraftanlæg ved Buksefjor-
den, og 10 år efter århundre-
skiftet vil man også kun væ-
re kommet op på noget un-
der halvdelen.
Der vil altså være tale om
overskudsenergi i forhold til
det el-forbrug, vi i dag opere-
rer med. Det betyder, at pro-
duktionen fra vandkraft-
værket i første omgang
nemt kan dække energibe-
hovet til lys og kraft. Men
dernæst skal energibehovet
for de fast tilsluttede elvar-
meforbrugere også dækkes.
Endvidere vil en stor del af
varmebehovet for byens
fjernvarmekunder kunne
dækkes gennem afsætning
af elvarme til såkaldt »af-
brydelige« kunder - Det vil
sige de varmeforbrugere,
som er tilsluttet blokcentra-
ler og fjernvarmeværker på
Store og Lille Slette, Radio-
fjeldet, Tuapannguit og fra
omkring 1992-93 også Kan-
gillinnguit.
Miljøet
Det siger sig selv, at et pro-
jekt som et vandkraftværk
ved Buksefjorden ikke på
nogen måde vil kunne gen-
nemføres, uden at der sker
indgreb i naturen. Der er
rensdyr, som bliver forstyr-
ret - i hvert fald under byg-
geperioden, hvor der vil væ-
re en kolossal aktivitet i om-
rådet.
Grønlands Miljøundersø-
gelser har set på ørredbe-
standen omkring Storesøen.
I selve søen er der ingen ør-
reder, og i det nuværende
afløb tU Ameralikfjorden
findes der kun ørreder i den
nederste del. Denne lille be-
stand vU forsvinde, men det-
te indgreb menes ikke at få
nogen som helst praktisk
betydning.
Kun i det tUfælde, hvor
den del af oplandet, der hed-
der »Sø 370« også inddra-
ges, sker der noget drastisk i
elven Eqaluit, hvis vandfø-
ring vU blive reduceret gan-
ske væsentligt. Inddragelse
af de øvrige mulige oplande
vU derimod ikke få nogen be-
tydning.
Og der ligger fortidsmin-
der i området, som sandsyn-
ligvis skal udgraves, hvis
man vU bevare de ting, der
findes fra gamle tiders bo-
sættelser. Der er tale om så-
vel en mindre nordbogård
som forskellige levn fra tidli-
gere tiders inuit.
På plussiden kommer så
den kendsgerning, at vand-
kraftværket ikke forurener.
Der forbrændes hverken kul
eller olie, som ellers i kraft
af afgasprodukterne er med
tU at forurene atmosfæren.
Endeligt må det også næv-
nes - selv om vi her går ud
over miljøinteresserne - at
vandkraften jo er helt uaf-
hængig af de internationale
kriser, der traditionelt på-
virker oUepriserne. Vandet
vU hele tiden løbe fra Store-
søen ned mod det hav, det
oprindeligt kommer fra.
På forsyningsikkerheds-
siden finder vi også den
kendsgerning, at vandkraft-
værker normalt har en langt
større driftssikkerhed end
olie- eUer kulfyrede anlæg.
Det vU derfor blive et stort
kompleks af enkeltspørgs-
mål, politikerne skal tage
stilling tU, når de senest i
foråret 1990 vU danne sig en
helhedsvurdering over
vandkraftspørgsmålet.
I maj i år fandt den hidtU
seneste debat om spørgsmå-
let sted i Grønlands Lands-
ting, og da var det et enigt
ting, der sagde ja tU blandt
andet følgende punkter:
- Landsstyret får mandat
tU at indlede forhandlinger
med potentieUe entrepre-
nørgrupper om at lade en af
disse finansiere, bygge og i
en årrække drive et vand-
kraftværk ved Nuuk.
- Landsstyret fremlægger
resultatet af sådanne for-
handlinger i form af et afta-
lekompleks, som Landstin-
get kan tage endelig stilling
tU senest på forårssamlin-
gen 1990.
- Landstinget orienteres
på efterårssamlingen 1989
om stadet for forhandlinger-
ne på dette tidspunkt.