Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 16

Pitsaassuseq qulakkeerlugu
Qaqortumi Aasiannilu nukissiorfiit nutaat pilersaarusiomeranni sananerannilu pitsaassutsip qulakkeemeqarnissaa
Nuna-Tek-ip sanaartortitsinermini atortilerpaa
Gunnar P. Rosendahl-imit
Sulisussarsiuussinitsin-
ni piumasarisimavarput
sulisussanngortitap tiki-
sitap, piareersaasior-
tuullunilu sanasussap,
sanaat pitsaassusissaat
nakkutigissagaa. Taas-
suma saniatigut piuma-
sarisimavarput sulias-
sat, nunaqavissunit suli-
arineqarsinnaasut ta-
marinik, taakkunannga
suliarineqassasut.
Tamatuma kinguneraa
suliffiutillit nunaqavissut,
suliamik tamakkiisumik
akisussaasup ajoqersuussu-
tai malillugit tassungalu
akisussaaffigitillugit, piu-
masaqarligineqarmata pit-
saassusissaq alajangigaq
malissagaat.
Sunaava?
Pitsaassusissamik qulakke-
erinninneq tassaavoq sa-
naap sananeqamerani piler-
saarusioriikkamik aqutsi-
neq, taamaaliliuni qulakke-
erneqassalluni sanaaq pit-
saassusissamisut pitsaassu-
seqassasoq, kukkusoqarani
amigaateqartoqaranilu, kin-
gusinnerusukkut iluarsaan-
niagassanik.
Immaqa eqqarsaatersor-
nerpalaaraluarpoq, kisian-
nili akigitinniakkat eqqor-
tinneqamissaannik aqutse-
riaaseqarnerup assigisaanik
sanaat pitsaassusissaat nak-
kutigisinnaassallugu periar-
fissaqalersimavoq.
Danmarkimi KalaaUit
Nunaannilu sanaat piareer-
saasiomeranni sananeran-
nilu kukkusoqartuartarpoq.
Taamaattumik danskit sa-
naartortitsinermut aqutsi-
sui 1986-imi kaajallaasita-
liorput pisortat pisortanillu
tapiiffigineqarlutik sanaar-
tortitsisut pitsaassutsimik
qulakkeerinninnissaannik
piumasaqaatilimmik. Kaa-
jallaasitami tassani piuma-
saqaatit tunngaviusimap-
put Qaqortumik Aasiannilu
nukissiorfiliorniamemi
piumasaqaatinut.
Nakkutilliineq
Nunatsinni sanaartorner-
mit assersuutit immaqa
paasisitsinerusinnaapput.
Qanittukkut paasisima-
varput illuliat ilaanni iikkat
innermut siaruamaveeqqu-
tit naammanngitsut. Qalia-
liat ilaat ineriigaq immikkut
qaj an naarso qqittariaqart it,
tingissanngippat. Inissiat
ilusilersomeqarsimasut ila-
qutariinnit nalinginnaasu-
nit inigineqarsinnaajun-
naarlugit.
Taakku tassaapput piler-
saarusiomermi kukkussu-
tit, pitsaassusissaannik
nakkutilliisoqarsimagaluar-
pat pinngitsoorneqarsima-
sinnaagaluit. Tamanna pi-
sinnaavoq akisussaalluni pi-
sortaasup allagartaq malil-
lugu naatsorsuinernik titar-
takkanillu tulleriiaarilluni
misissuisameratigut.
Taamaaliliuni kukkune-
rit, amigaatit sanngeequtill-
lu siusinaarluni nassaarine-
qarsinnaapput, sullivimmi-
lu pisariaqanngitsumik pi-
saris sersuutaanatik.
Sanaassat sananeqarneri-
ni takusarsimavarput iga-
laat piumasarineqartunit
akikinnerusut ajornerusul-
lu ikkunneqartarsimasut.
Iikkat silarliit isugutsema-
veeqqutaat ajomerusut ik-
kunneqarsimasut. Iikkat
napatitsisui naammattumik
kikiattomeqarsimanngit-
sut. Tam akku kukkuneru-
Krav om kvalitetssikring
Med projekteringen og opførelsen af de nye kraftvarmeværker i Qaqortoq og
Aasiaat indfører Nuna-Tek kvalitetssikring i den grønlandske byggesektor.
Af Gunnar P. Rosendahl
Vi har i licitationsbetin-
gelserne krævet, at den
tilkaldte entreprenør,
der både bar ansvaret
for projektet og udførel-
sen, gennemfører en
kvalitetsstyring. Vi har
desuden forlangt, at alle
arbejder, der kan udfø-
res af lokale firmaer,
skal udliciteres til disse.
Det medfører, at de lokale
entreprenører under hove-
dentrenørens vejledning og
ansvar også vil blive stillet
overfor kravet om kvalitets-
styring.
Hvad er det?
Kvalitetssikring er en plan-
lagt styring af byggeproces-
sen, hvor man ved en række
forebyggende foranstaltnin-
ger sikrer, at det krævede
kvalitetsniveau overholdes,
så man undgår fejl og mang-
ler, der må udbedres ved ef-
terfølgende reparationer og
lapperier.
Det lyder nok noget teore-
tisk. Men ligesom man har
økonomistyringssystemer,
der sikrer, at det afgivne
pristilbud overholdes, har
man nu også udviklet kvali-
tetsstyringssystemer, der
sikrer, at kvaliteten bliver,
som den skal være.
Vi døjer - både i den dan-
ske og grønlandske bygge-
sektor - med for mange pro-
jekt- og udførelsesfejl. Den
danske Byggestyrelse ud-
sendte derfor i 1986 et cirku-
lære, der kræver kvalitets-
sikring i alt offentligt og of-
fentligt støttet byggeri. Det
er kravene i dette cirkulære,
der er lagt til grund for etab-
leringen af kraftvarmevær-
kerne i Qaqortoq og Aasiaat.
Selvkontrol
Nogle eksempler fra bygge-
rier her i landet vil kunne
klare begreberne.
Vi har nyligt oplevet, AT
brandvæggene mellem en
række boliger ikke er brand-
drøje nok, d.v.s. ikke er sikre
nok. AT en færdig tagkon-
struktion har måttet foran-
kres, da den ellers ville flyve
af. Og AT lejligheder er ind-
rettede, så de er umulige at
leve i for en almindelig fami-
lie.
Der er her tale om projek-
teringsfejl, der kunne være
undgået, hvis de projekte-
rende havde gennemført en
kvalitetssikring, en såkaldt
projektgranskning. Den
gennemføres ved, at den an-
svarlige leder systematisk
ved hjælp af en checkliste
gennemgår beregninger og
ser tegninger igennem.
På den måde kan man på
forhånd fange direkte fejl,
mangler og svagheder eller
ubehændige løsninger, der
vil gøre arbejdet på bygge-
pladsen unødigt besværligt.
På udførelsessiden har vi
set, AT der er blevet indsat
billigere og dermed dårlige
vinduer end foreskrevet. AT
fugtspærringer i ydervægge
er leveret i en ringere kvali-
tet. Og AT der ikke er slået
tilstrækkeligt med søm i de
beslag, der skal holde sam-
men på de bærende kon-
struktioner. Der er ofte tale
om fejl. der let kan skjule sig
i den færdige bygning.
Også på udførelsessiden
er kvalitetssikringen lagt an
på selvkontrol. F.eks. skal
entreprenøren med sin un-
derskrift attestere, at der i
den beton, han har blandet,
er det rette forhold mellem
sand, grus og sten. At der er
tilstrækkeligt af den dyre ce-
ment i blandingen, og at der
ikke er tilsat for meget vand.
En systematik
Før selve byggeriet går
igang, gennemgår de projek-
terende og tilsynet hele ar-
bejdet med entreprenøren.
Der bliver truffet aftale om,
hvor der skal føres selvkon-
trol, og om hvilke delarbej-
der f.eks. isolering, der skal
synes, før entreprenøren må
lukke bygningsdelen.
Ved afleveringen af bygge-
riet skal entreprenøren do-
kumentere, at han har fulgt
den lagte plan for kvalitets-
styringen.
Kvalitetssikring og kvali-
tetsstyring - både i projekte-
rings- og udførelsesfasen -
er med andre ord ikke noget
mirakuløst. Det er ganske
enkelt en systematisk plan-
lægning, styring og opfølg-
ning af hele byggeprocessen
med det særlige sigte, at
kravet til kvalitet og funk-
tionsduelighed bliver op-
fyldt.
gajuttarput sanaap inerne-
rani takuneqarsinnaanngit-
sut.
Sanaap sananerani pit-
saassusiata qulakkeernis-
saa sanasup imminut nak-
kutigineraniippoq. Soorlu
sanasup atsiorluni upper-
nassassavaa betoniliani pis-
susissamisut sioqqanik, uja-
raaqqanik ujaqqanillu ako-
qartoq. Akuukkami naam-
mattumik cementeqartoq,
imermillu akuneqarpallaar-
simanngitsoq.
Piareersaasiorneq
Sanaartomeq aallartitsin-
nagu sanaassamik piareer-
saasiortup nakkutilliisullu
sanasussaq peqatigalugu sa-
naassaq tamaat oqaluuse-
rissavaat. Isumaqatigiissu-
tigineqassaaq sanasussap
suut nammineerluni nakku-
tigissagai, suullu, soorlu us-
sissaanerit, sanaap matune-
qannginnerani misissoq-
qaameqassasut.
Sanaap tunniunneqame-
rani sanasup uppernassas-
savaa pitsaassusissamik
piumasaqaat aalajangiun-
neqarsimasoql malissima-
nerlugu.
Pitsaassusissamik qulak-
keerinninneq aqutsinerlu -
piareersaasiomermi sana-
nermilu - tassa immikkut
tupinnartortaqanngillat.
Tassaaginnarpoq aalajan-
gersimasunik malitaqarluni
piareersaasiorneq, aqutsi-
neq sanaamillu malittarin-
ninneq, sanaap pitsaassu-
sissaanik atorsinnaanera-
nillu piumasat piviusunn-
gortissimanissaannik qu-
lakkeerisoq.
Qerititsiviup
atuinera
Qerititsivik 4- 18° C-imiittussaa-
voq. ° C-mik nillertisitsinerit ta-
marmik ukiumut 75,20 kronenik
naleqartarput. Soorlu 4- 22° C-
mut inississimagaanni taavalu 4-
18° C-mut aaqqillugu ukiumut
300 kronet ileqqaarneqarsin-
naapput.
Økonomi i
fryseren
Indstil din fryser korrekt på 4-
18° C. For hver ° C den står lavere,
koster det 75,20 kroner pr. år. Er
den indstillet på for eksempel 4-
22° C, kan du spare 300 kroner pr.
år ved hæve temperaturen til 4-
18° C.
26°
111111II111 24°
11111111111 IO ro o
-E 20°
1 1 1 1 11 | 1 1 1 1 -Jk 00 o
o> o
9 °C
SIPAAKKIT SARFAQ, IMEQ KIALLU
Permagreen udfører alle former for entrepriser
i bygge- og anlægssektoren
Permagreen har ekspertisen, teknologien og
mandskabet til en professionel løsning - hvergang.
PERMAGREEN
SISIMIUT ■ B0X89 • 3911 SISIMIUT • NUUK • BOX 220 • 3900 NUUK
TELEFON 14418 • TELEFAX 15018 ■ TLF. 24844 ■ TELEFAX 24599