Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 13
1989 Nuna-TekTele 13 gennem fingre med os. Når vi byggede drager, fandt vi i hvert fald ikke på gale streger. I dag kan man naturlig- vis stadigvæk sagtens bru- ge papir til drager, men det er nu sjovere med tyndt og let nylonstof. Det koster lidt - Lad være med at hug- ge det i butikken! - Men så går det heller ikke så let i stykker, og de røde og orange farver er noget me- re festlige end gråt eller hvidt papir. Forudsætningen for at bygge en drage af nylon- stof er, at du må låne en symaskine. Snak med din mor om det. Måske hjæl- per hun dig, og så kan dra- geflyvning let gribe om sig og blive til en hel familie- sport. Der skal også bruges pinde og snor til en drage. Bor du i Nuuk, er det in- gen sag at få fat i blomster- pinde af bambus. De er de bedste. På kysten må du snakke med folk i butik- ken eller en lokal tømrer, som måske vil forære dig nogle listestumper. Snoren må du nok inve- stere lidt af ugepengene i. Let nylonsnor er det bed- ste, men lad være med at bruge monofil-nylon. Det er den massive snor, som fiskerne bruger til sneller. Det skal helst være en sno- et line, der ikke brænder så meget i hænderne, hvis dragen en dag er ved at fly- ve fra dig. I øvrigt er det en god ide at tømre en vinde sam- men, som du kan vikle sno- ren op på. Så har du styr på den, og den bliver ikke filtret. Korsdragen Korsdragen er den simple- ste drage man kan tænke sig. Som du kan se på bille- det, består »skelettet« kun af to pinde, der er lagt over kors og bundet sammen. En snor forbinder alle fire ly ørner, og derefter er der sat papir eller nylon på dragen. Denne drage flyver kun, hvis den har en »hale« - et lidt tungere reb, der er bundet fast i den nederste spids, og som får dragen til at hænge stabilt i luften. Snoren, som dragen hol- des i, bindes fast der, hvor pindene krydser hinanden. Kassedragen Kassedragen eller den amerikanske drage er no- get af en sværvægter. Den kan løfte ret tunge ting, og med store kassedrager har jeg selv en gang imellem sendt mit fotoapparat op og taget luftbilleder. Den består af to firkan- tede »stofrør« med en pind i hvert hjørne. »Det firkan- tede rør« holdes udspilet af to kors, der sidder i hver sin ende. Du fastgør en temmelig slap line mellem øverste og nederste ende på en af de fire hjømepin- de, og cirka midt på denne line gøre snoren fast, som dragen holdes i. Til korsdragen kan du nøjes med at sy nylonbe- trækket fast med alminde- lig nål og tråd, men til kas- sedragen skal du helst bru- ge en symaskine. Kassedragen behøver in- gen hale, selv om den sag- tens kan bære en. Mere om drager Har du fået lyst til at flyve med drager? Prøv at snakke med dine kammerater om det, for I kan også bygge en drage i fællesskab. Når dragen skal sættes op, er det bedst på åbent land, eventuelt op ad et svagt skrånende fjeld, så du kan »løbe den op«. Det er i øvrigt nemmest at væ- re to om at bringe en drage i luften. Vil du vide mere om dra- ger, skulle du prøve at spørge efter »P.H.’s store Dragebog« på biblioteket. Den er skrevet af en kendt dansk arkitekt ved navn Poul Henningsen, som i øvrigt også lavede mange fine lamper. Han har en masse fine tegninger i sin bog, og dem kan du bruge, hvis du vil lave mere avan- cerede modeller. Kig nu godt på billeder og tegninger og gå så i gang. Rigtig god fornøjelse! Nalunngiliuk ■■■ Tingisaap sannerutillip qi- lerfia sukalluarlugu qiler- someqassaaq, sulilu pitsaa- nerussaaq qilerfia qgjan- naarniarlugu lim-imik ta- nikkaanni. Korsdragens samling skal være surret godt, og det kan være en god ide at pensle surringen med lim for at få den til at holde bedre. Tingisaaq karsiusaq marlunnik aquutissaanik allunaasar- talemeqassaaq, taakkulu tingisaamit miiterip missaanik ungasissusilerlugit imminnut qilerunneqassapput. Allu- naasat qanorpiaq takissuseqassanersut misiligaanikkut paasineqassaaq. Allunaasat imminnut qilerfiat appasippal- laarpat tingisaaq oraallassaaq, qutsippallaarpallu tingisaaq qullarpiarsinnaanngilaq. Namminersornerullutik Oartussat ukiunik qu- linngortorsiuineranni Nuna-Tek-ip tunissuti- gaa Hans Lynge-p qalipagaa. Qalipakkami, 1966-imeersumi, takuneqarsinnaapput Nuum- mi sissiukkap eqqaani illut qanganitsat. Qalipa- gaq immikkukajaaq oqaluttuassartaqarpoq. Tassami ministeriunerusimasoq Jens Otto Krag-ip nunatsinnut 1966-imi angalaarnerani Nuup kommunianit tunissutaasimavoq. Atua- gagdliutit taamani allaaserisaat malillugu Nuuk seqinnarissorsuusimavoq Jens Otto Krag nulia- lu Helle Virkner malittaalu taamani borgmeste- riusumit Rasmus Berthelsenimit junip 16-ianni tikilluaqquneqarmata. Katersortarfimmi un- nukkut nalliuttorsiorluni nereqatigiinnermi qa- lipagaq borgmesterimit ministeriunermut tun- niunneqarpoq. Nulia pooqattamik amermik Qe- qertarsuatsiaaneersumik tunineqarsimavoq. Qalipagaq tassa assigiinngitsut aqqutigalugit nunatsinnut uterpoq, sulisunmilu ilaannit Nu- na-Tek-ip pisiareriarlugu Namminersornerullu- tik Oqartussanut tunniuppaa. Nuna-Tek’s gave til Hjemmestyret i an- ledning af 10-års jubilæet er et maleri af Hans Lynge. Maleriet, der er fra 1966, forestiller den gamle bydel af Nuuk ved kolonihavnen, og det har sin egen lille historie. Maleriet var nemlig en gave fra Nuuk kommune til den afdø- de fhv. statsminister Jens Otto Krag, da han besøgte Nuuk i 1966. Efter A/G’s reportage fra dengang, var det strålende solskin, da Jens Otto Krag med fru Helle Virkner og følge ankom til Nuuk den 16. juni 1966 og blev budt velkommen af borgmester Rasmus Berthelsen. Under festen om aftenen i Forsamlingshuset overrakte bormesteren maleriet til statsministeren. Fruen fik skindtaske fra Qeqertarsuatsiaat. Maleriet er altså ad forskellige veje vendt tilbage til Grønland, hvor Nuna- Tek købte det fra en af de ansatte for at give det videre til Hjemmestyret. Kaassedragen flyves på højkant med to styresnore, der fore- nes til en styreline cirka en meter fra dragen. Hvor lange snorene nøjagtigt skal være, må fastsættes ved forsøg. Kom- mer knuden til styrelinen forlangt ned, kæntrer dragen, og kommer den for højt op, ligger dragen for fladt i luften og stiger ikke godt nok. ...Nuna-Tek illoqarfinni 16- ini ineqarfiuteqarmat, taak- kulu tassaapput illut 180-it 22.000 m2-miiterinik angis- susillit, ineerartaat 630-t, kisermaanut inissiat 80-it ilaqutariinnullu inissiat 50- it. Er du klar over ■■■ ...at Nuna-Tek har indkvar- teringer i 16 byer, bestående af 180 huse på i alt 22.000 etagemeter med 630 værel- ser, 80 ungkarleboliger og 50 familieboliger. Nalunngiliuk... ...Nuna-Tek-ip Aasianni Ilu- lissanilu ineqarfiutai pitsas- suarnik kursusertitsivissa- qarmata. Taakku tamarmik eqqis- sisimasumi inissisimapput akisunatillu. Vidste du... ...at Nuna-Tek’s indkvarte- ring har kursusfaciliteter af særdeles høj standard i by- erne Aasiaat og Ilulissat. Begge steder i rolige omgi- velser til rimelige priser. Vidste du... ...at Nuna-Tek’s indkvarte- rings- og katinedrift i 1988 har præsteret 108.000 over- natninger og 104.000 kost- døgn. Er du klar over ■■■ ...at Nuna-Tek i 1988 - producerede og solgte ca. 28.000 m3 skærver fra lager, - ved brug af sand- og ralsluger indvandtm videbe- handlede og solgte ca. 24.000 m3 sømateriale fra lager, - indvandt og solgte yder- ligere ca. 45.000 m3 sømate- riale (sand og ral) til leve- ring fra skibsside.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.