Atuagagdliutit - 05.07.1989, Qupperneq 13

1989
Nuna-TekTele
13
gennem fingre med os. Når
vi byggede drager, fandt vi
i hvert fald ikke på gale
streger.
I dag kan man naturlig-
vis stadigvæk sagtens bru-
ge papir til drager, men det
er nu sjovere med tyndt og
let nylonstof. Det koster
lidt - Lad være med at hug-
ge det i butikken! - Men så
går det heller ikke så let i
stykker, og de røde og
orange farver er noget me-
re festlige end gråt eller
hvidt papir.
Forudsætningen for at
bygge en drage af nylon-
stof er, at du må låne en
symaskine. Snak med din
mor om det. Måske hjæl-
per hun dig, og så kan dra-
geflyvning let gribe om sig
og blive til en hel familie-
sport.
Der skal også bruges
pinde og snor til en drage.
Bor du i Nuuk, er det in-
gen sag at få fat i blomster-
pinde af bambus. De er de
bedste. På kysten må du
snakke med folk i butik-
ken eller en lokal tømrer,
som måske vil forære dig
nogle listestumper.
Snoren må du nok inve-
stere lidt af ugepengene i.
Let nylonsnor er det bed-
ste, men lad være med at
bruge monofil-nylon. Det
er den massive snor, som
fiskerne bruger til sneller.
Det skal helst være en sno-
et line, der ikke brænder
så meget i hænderne, hvis
dragen en dag er ved at fly-
ve fra dig.
I øvrigt er det en god ide
at tømre en vinde sam-
men, som du kan vikle sno-
ren op på. Så har du styr
på den, og den bliver ikke
filtret.
Korsdragen
Korsdragen er den simple-
ste drage man kan tænke
sig. Som du kan se på bille-
det, består »skelettet« kun
af to pinde, der er lagt over
kors og bundet sammen.
En snor forbinder alle fire
ly ørner, og derefter er der
sat papir eller nylon på
dragen.
Denne drage flyver kun,
hvis den har en »hale« - et
lidt tungere reb, der er
bundet fast i den nederste
spids, og som får dragen til
at hænge stabilt i luften.
Snoren, som dragen hol-
des i, bindes fast der, hvor
pindene krydser hinanden.
Kassedragen
Kassedragen eller den
amerikanske drage er no-
get af en sværvægter. Den
kan løfte ret tunge ting, og
med store kassedrager har
jeg selv en gang imellem
sendt mit fotoapparat op
og taget luftbilleder.
Den består af to firkan-
tede »stofrør« med en pind
i hvert hjørne. »Det firkan-
tede rør« holdes udspilet af
to kors, der sidder i hver
sin ende. Du fastgør en
temmelig slap line mellem
øverste og nederste ende
på en af de fire hjømepin-
de, og cirka midt på denne
line gøre snoren fast, som
dragen holdes i.
Til korsdragen kan du
nøjes med at sy nylonbe-
trækket fast med alminde-
lig nål og tråd, men til kas-
sedragen skal du helst bru-
ge en symaskine.
Kassedragen behøver in-
gen hale, selv om den sag-
tens kan bære en.
Mere om drager
Har du fået lyst til at flyve
med drager?
Prøv at snakke med dine
kammerater om det, for I
kan også bygge en drage i
fællesskab.
Når dragen skal sættes
op, er det bedst på åbent
land, eventuelt op ad et
svagt skrånende fjeld, så
du kan »løbe den op«. Det
er i øvrigt nemmest at væ-
re to om at bringe en drage
i luften.
Vil du vide mere om dra-
ger, skulle du prøve at
spørge efter »P.H.’s store
Dragebog« på biblioteket.
Den er skrevet af en kendt
dansk arkitekt ved navn
Poul Henningsen, som i
øvrigt også lavede mange
fine lamper. Han har en
masse fine tegninger i sin
bog, og dem kan du bruge,
hvis du vil lave mere avan-
cerede modeller.
Kig nu godt på billeder
og tegninger og gå så i
gang.
Rigtig god fornøjelse!
Nalunngiliuk ■■■
Tingisaap sannerutillip qi-
lerfia sukalluarlugu qiler-
someqassaaq, sulilu pitsaa-
nerussaaq qilerfia qgjan-
naarniarlugu lim-imik ta-
nikkaanni.
Korsdragens samling skal
være surret godt, og det kan
være en god ide at pensle
surringen med lim for at få
den til at holde bedre.
Tingisaaq karsiusaq marlunnik aquutissaanik allunaasar-
talemeqassaaq, taakkulu tingisaamit miiterip missaanik
ungasissusilerlugit imminnut qilerunneqassapput. Allu-
naasat qanorpiaq takissuseqassanersut misiligaanikkut
paasineqassaaq. Allunaasat imminnut qilerfiat appasippal-
laarpat tingisaaq oraallassaaq, qutsippallaarpallu tingisaaq
qullarpiarsinnaanngilaq.
Namminersornerullutik Oartussat ukiunik qu-
linngortorsiuineranni Nuna-Tek-ip tunissuti-
gaa Hans Lynge-p qalipagaa. Qalipakkami,
1966-imeersumi, takuneqarsinnaapput Nuum-
mi sissiukkap eqqaani illut qanganitsat. Qalipa-
gaq immikkukajaaq oqaluttuassartaqarpoq.
Tassami ministeriunerusimasoq Jens Otto
Krag-ip nunatsinnut 1966-imi angalaarnerani
Nuup kommunianit tunissutaasimavoq. Atua-
gagdliutit taamani allaaserisaat malillugu Nuuk
seqinnarissorsuusimavoq Jens Otto Krag nulia-
lu Helle Virkner malittaalu taamani borgmeste-
riusumit Rasmus Berthelsenimit junip 16-ianni
tikilluaqquneqarmata. Katersortarfimmi un-
nukkut nalliuttorsiorluni nereqatigiinnermi qa-
lipagaq borgmesterimit ministeriunermut tun-
niunneqarpoq. Nulia pooqattamik amermik Qe-
qertarsuatsiaaneersumik tunineqarsimavoq.
Qalipagaq tassa assigiinngitsut aqqutigalugit
nunatsinnut uterpoq, sulisunmilu ilaannit Nu-
na-Tek-ip pisiareriarlugu Namminersornerullu-
tik Oqartussanut tunniuppaa.
Nuna-Tek’s gave til Hjemmestyret i an-
ledning af 10-års jubilæet er et maleri
af Hans Lynge. Maleriet, der er fra
1966, forestiller den gamle bydel af
Nuuk ved kolonihavnen, og det har sin
egen lille historie. Maleriet var nemlig
en gave fra Nuuk kommune til den afdø-
de fhv. statsminister Jens Otto Krag, da
han besøgte Nuuk i 1966. Efter A/G’s
reportage fra dengang, var det strålende
solskin, da Jens Otto Krag med fru Helle
Virkner og følge ankom til Nuuk den 16.
juni 1966 og blev budt velkommen af
borgmester Rasmus Berthelsen. Under
festen om aftenen i Forsamlingshuset
overrakte bormesteren maleriet til
statsministeren. Fruen fik skindtaske
fra Qeqertarsuatsiaat.
Maleriet er altså ad forskellige veje
vendt tilbage til Grønland, hvor Nuna-
Tek købte det fra en af de ansatte for at
give det videre til Hjemmestyret.
Kaassedragen flyves på højkant med to styresnore, der fore-
nes til en styreline cirka en meter fra dragen. Hvor lange
snorene nøjagtigt skal være, må fastsættes ved forsøg. Kom-
mer knuden til styrelinen forlangt ned, kæntrer dragen, og
kommer den for højt op, ligger dragen for fladt i luften og
stiger ikke godt nok.
...Nuna-Tek illoqarfinni 16-
ini ineqarfiuteqarmat, taak-
kulu tassaapput illut 180-it
22.000 m2-miiterinik angis-
susillit, ineerartaat 630-t,
kisermaanut inissiat 80-it
ilaqutariinnullu inissiat 50-
it.
Er du klar over ■■■
...at Nuna-Tek har indkvar-
teringer i 16 byer, bestående
af 180 huse på i alt 22.000
etagemeter med 630 værel-
ser, 80 ungkarleboliger og
50 familieboliger.
Nalunngiliuk...
...Nuna-Tek-ip Aasianni Ilu-
lissanilu ineqarfiutai pitsas-
suarnik kursusertitsivissa-
qarmata.
Taakku tamarmik eqqis-
sisimasumi inissisimapput
akisunatillu.
Vidste du...
...at Nuna-Tek’s indkvarte-
ring har kursusfaciliteter af
særdeles høj standard i by-
erne Aasiaat og Ilulissat.
Begge steder i rolige omgi-
velser til rimelige priser.
Vidste du...
...at Nuna-Tek’s indkvarte-
rings- og katinedrift i 1988
har præsteret 108.000 over-
natninger og 104.000 kost-
døgn.
Er du klar over ■■■
...at Nuna-Tek i 1988
- producerede og solgte
ca. 28.000 m3 skærver fra
lager,
- ved brug af sand- og
ralsluger indvandtm videbe-
handlede og solgte ca.
24.000 m3 sømateriale fra
lager,
- indvandt og solgte yder-
ligere ca. 45.000 m3 sømate-
riale (sand og ral) til leve-
ring fra skibsside.