Atuagagdliutit - 19.07.1989, Síða 3

NR. 70 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

S 1 N El RI IAI K
KYSTEN
»Ataatsimut«
sisamassaat
Saqqummersitsisarfiup
ULO-p saqqummersittagaa
- »Ataatsimut« - ukiuni kin-
gullemi cassettitut saqqum-
mersinneqartarsimasoq kii-
sami CD-nngorluni ulluni
makkunani sineriammi pis-
sarsiarineqarsinnaanngor-
p°q.
Nipilersortartut erinar-
sortartullu assigiingitsut si-
neriammeersut sioma uki-
aanerani immiussisarfimmi
Aqisseq-mi immiussisaqat-
taarput, ukiuni makkunani
nipilersoriaaseq kalaalerpa-
luttunngorsimasoq atorlu-
gu. Nipilersoriaatsimi tassa-
ni nipilersortartut siornga-
tigut tusareimanngisaan-
nakkavut tusameqarsin-
naapput, soorlu Qeqertar-
suarmiut »Serratit«-kkut
aatsaat CD-mut ilaasut.
Taakkua rocki sakkortune-
rusoq nipilersomerminni
atorpaat, Nuummiut Bam-
ba ’65-kkut amerikamiut
asanninnilersaarutaannut
qanittumik, coorporpalaar-
tumik, erinarsorlutillu nipi-
lersorput atorlugu »Unnuk
taanna«.
Soorunami aamma Uper-
navimmiut kajaassammata
qatanngutigiit Mørch-ikkut
»Innerit« ilaapput, asannin-
nilersaarummik rock-disco-
rpalaartumik atuigamik.
CD-missaaq nalunngilluak-
kat soorlu Zikaza-kkut, Ole
Kristiansen, Tumit, Katu-
arlu ilanngussipput.
Ukiuni makkunani ka-
laallit nunaminnik piginnit-
tuunerat pillugu, kalaalli-
sullu inooriaaseqartariaqar-
nitsinnik suaartaatiginnit-
tamerit qimakkiartuaame-
qariartulerunarput, sioma-
tigut saqqummersinneqar-
tartuni »Ataatsimut«-mi tu-
sarsaasarsimagaluartut.
Massakkut suaarutigine-
qartalerput - »Sakkutuunn-
gunngisaannarit«, soorlu
Jens Geislerip Moorta
Lynge-llu torrallallugu eri-
narsuutigalugulu nipiler-
suutigisaanni.
Saqqummersitsisarfiup
ULO-p immiussisarfik Aqis-
seq aqqutigalugu - ilaatigut
»SUamusic«-ip immiussaa
ilaatillugu - saqqummersi-
taata saqqaanik titartaa-
suuvoq Kunuk Platou, assi-
liartaralugulu allakkap
puua nassiunneqarsimann-
gitsoquunga: Ataatsimut
Sisamaat 4
Kalaallit Nunaat
Kapisilittassat
Nanortallip, Qaqortup Nar-
sallu kommuniini kapisilin-
niamerit aallartissapput 1.
august 1989, unitsinneqar-
simassallutillu 16. august
1989. Tamanilli pisarineqar-
sinnaasunik kapisilinniar-
neq aallartissaaq 18. august
kommuneni tamani.
Kapisilinniarsinnaaner-
mut akuersissuteqarfigine-
qamissamut qinnuteqarfis-
saq qaangiutereerpoq, 15.
juli killeqarami. Akuerine-
qarsimasullu namminneq
angallamminnik pinniuti-
minnillu kapisilinniassap-
put, 1988-milu isertitat 60
procentiisa piniamikkut,
aallaaniarnikkut aalisamik-
kullu isertinneqarsimanis-
saat piumasarineqarpoq.
Kommuneni Nanortalim-
mi, Qaqortumi Narsamilu
kommunenut pisas sarin e-
qartunik kapisilinniamerit
aallartissapput 1. august
unitsinneqarsimassallutillu
16. august 1989.
Tamanit kapisilittarine-
qarsinnaasunik 447 tonsi-
nik kapisilinniameq aallar-
tissaaq 18. august kommu-
neni tamani. Tamanit pisa-
rineqarsinnaasut tamakker-
neqarpata Inuutissarsior-
nermut Pisortaqarfimmut
nalunaarutigineqassapput,
tamatumalu kingorna kom-
munenut pisassarititaasut
aalisalemeqarsinnaalissap-
put. Kommunenili kujasin-
nerpaani pingasuni kapisi-
linniameq aallameqqinne-
qassaaq kapisilittassat nun-
gunneqarsimanngippata.
Kommunnenit kapisilit-
tassat 453 tonsiupput, ima-
tullu taakku agguataame-
qarsimapput:
Nanortalik..............34 tons
Qaqortoq...............38 tons
Narsaq ............34 tons
Paamiut.................55 tons
Nuuk...................50 tons
Maniitsoq...............50 tons
Sisimiut...............39 tons
Kangaatsiaq.......31 tons
Aasiaat ...........39 tons
Qasigiannguit.....20 tons
Ilulissat...............20 tons
Qeqertarsuaq......33 tons
Uummannaq...........5 tons
Upemavik................5 tons
Laksefiskeri
I kommunerne Nanortalik,
Qaqortoq og Narsaq starter
laksefiskeriet i år 1. august
på den kommunale kvote, og
slutter den 16. august. Fis-
keriet på den frie kvote på
447 tons, tilgængelig for alle
kommuner, starter 18. au-
gust.
Fristen for ansøgningom
licens til laksefiskeri udløb
15. juli, og hvis man har fået
licens skal man fiske med
ejet fartøj og bruge egne red-
skaber. Betingelsen for at få
licens var, at 60 procent af
indtægten i 1988 skulle
stamme fra jagt, fangst og
fiskeri.
I Nanortalik, Qaqortoq og
Narsaq Kommuner starter
laksefiskeriet 1. august på
den kommunale kvote, men
den skal ophøre den 16. au-
gust.
Den frie kvote på 447 tons
for alle kommuner starter
den 18. august. Når den frie
kvote er opfisket vil der blive
givet meddelelse om det fra
Erhvervsdirektoratet, hvor-
efter fiskeriet på de kommu-
nale kvoter kan påbegyndes.
For de tre sydligste kommu-
ner genoptages fiskeriet på
den kommunale kvote, hvis
den ikke er opfisket.
Den kommunale kvote er
ialt på 453 tons og er fordelt
sådan:
Nanortalik.........34 tons
Qaqortoq...........38 tons
Narsaq.............34 tons
Paamiut ...........55 tons
Nuuk...............50 tons
Maniitsoq..........50 tons
Sisimiut...........39 tons
Kangaatsiaq........31 tons
Aasiaat............39 tons
Qasigiannguit.....20 tons
Ilulissat..........20 tons
Qeqertarsuaq......33 tons
Uummannaq...........5 tons
Upemavik........5 tons
Udvider kaj
Nanortalik (Julius Kri-
stoffersen). Kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at
kajanlægget skal udvides,
sådan at atlantskibe og
trawlere kan lægge til.
I disse dage er der land-
målere i byen, som måler ka-
janlægget op.
Kommuneingeniør Rene
Knub siger, at kajanlægget
skal udvides med 60 meter,
da det gamle kajanlæg ikke
længere er tidssvarende.
- Anlægget er blevet for
lille, og hvis vi skal have de
store trawlere og atlantski-
be ind til havnen, er kom-
munen nødt til at have en
større og tidssvarende at-
lantkaj. Efter udvidelsen
regner vi med, at tidevands-
meteren vil være på om-
kring 12, så det bliver en
stor lettelse for byen at få et
større kajanlæg.
Det nye anlæg kommer til
at koste omkring 30 million-
er kroner for Hjemmestyret,
og man regner med, at det
vil være færdigt i løbet af
1990.
Udveksling af
by- og bygdebøm
»Storbybørnene« fra Nuuk
har været på en tur til Qe-
qertarsuatsiaat, mens byg-
debømene har været på be-
søg i Nuuk for at lære lidt
mere om livet i en »storby«.
Gennem fælles idé og ini-
tiativ lykkedes det to dagin-
stitutioner i Nuuk Kommu-
ne, »Amauligaq«, Qeqertar-
suatsiaat og »Nanoq«,
Nuuk, at arrangere en ud-
vekslingskoloni.
Således har børn og perso-
nale fra fritidshjemmet
»Nanoq« i blok 2 i Nuuk væ-
ret på besøg i børnehaven
»Amauligaq« i perioden fra
26. juni til 5. juli. Besøget
har givet »storbybørnene«
indblik i dagligdagen i byg-
den, gennem de fælles akti-
viteter institutionerne har
lavet og ved at følge rytmen
der. Både børn og personale
fra »Nanoq« har nydt at
færdes og lave forskellige
aktiviteter i de rolige omgi-
velser.
Det nære samarbejde som
indkvarteringen i »Amauli-
gaq« betød, at børnene fik
rig lejlighed til at lære hin-
anden at kende og udveksle
erfaringer, som personalet i
disse institutioner håber vil
blive endnu bedre næste
gang, når børn og personale
fra børnehaven »Amauli-
gaq« kommer på besøg på
fritidshjemmet »Nanoq« i
Nuuk.
Første halvleg i udveks-
lingskolonien, der må beteg-
nes som pionerarbejde in-
denfor kommunen, er forlø-
bet så udbytterigt, at insti-
tutionerne er enige om at
fortsætte og udvikle samar-
bejdet.
Aasivik 1990:
Qeqertarsuaq
Under Aasivik stævnet i Tu-
nunngasoq i Kangaatsiaq
Kommune, som blev holdt
fra den 4. juli til den 15. juli,
hvor omkring 1300 deltog,
blev det besluttet, at næste
års Aasivik skal holdes i Qe-
qersuaq Kommune.
Aasivik-arbejdsgruppen i
Qeqertarsuaq er allerede
etableret. Sekretær i ar-
bejdsgruppen, Lea Broberg
siger, at forberedelserne til
næste års Aasivik vil blive
startet, når de andre med-
lemmer i arbejdsgruppen er
vendt tilbage til byen efter
endt ferie.
- Selvfølgelig kan vi endnu
ikke sige, hvor vi kommer til
at holde den henne, men vi
skal nok allerede begynde at
tænke på, hvad vi skal serve-
re til deltagerne. Vi skal ha-
ve fat i mattak, hvidfiskekød
og meget mere. Men den tid,
den glæde, siger Lea Bro-
berg.
Dette års Aasivik havde
overskriften - Fra hjemme-
styret til selvstyre, og der
kom ikke så mange menne-
sker i forhold til tidligere
Aasivik-stævner, da der ikke
var sendt invitationer ud til
forskellige mennesker så-
som stammefrænder fra
Alaska og Canada, da de og-
så skal deltage i ICC-konfe-
rencen, som holdes i Sisi-
miut fra den 24 .juli til den
28. juli.
Hjalmar Dahl fra Aasivik-
fonden siger, at dette åre Aa-
sivik kunne have været ar-
rangeret bedre end tidligere
år.
- Der har været mange re-
solutioner fra dag til dag, og
de er desværre blevet forsin-
ket, mest på grund af dårligt
vejr. Men arrangørerne bag
Aasivik-stævnet i Kangaat-
siaq skal roses for deres ar-
bejde, selvom de kunne have
gjort det bedre, siger Hjal-
mar Dahl.
Aasivik 1990:
Qeqertarsuaq
Kangaatsip Kommuniani
Tununngasumi ukiorman-
na Aasivissiomermi julip 4-
aniit 15-ata tungaanut peqa-
taasut 1300-t missaanniit-
tut aalajangerpaat 14-nis-
saanik Aasinissaq Qeqertar-
suup Kommuniani inger-
lanneqassasoq.
Qeqertareuarmi Aasivi-
lerisussat pilers inneqareer-
simapput, piareersaanissar-
lu aallartinneqalereerluni.
Qeqertareuarmi Aasivileri-
sut allattaat Lea Broberg
oqarpoq, Aasivilerisussat ul-
luni makkunani sulinngiffe-
qartut utemiariarpata pia-
reersameq aallartinneqaru-
maartoq.
-Soorunami massakkut
oqaatigisinnaanngikkallar-
parput sumerpiaq Aasivis-
siorumaarluta. Assigiinn-
gitsunilli siunnersuutissa-
qareerpunga. ukiumut qila-
lukkat mattaannik pilereer-
tariaqarpugut, tikaagullit-
tasinneqamissamik qinnu-
teqartariaqarpugut, kalaali-
minerpassuarnillu Qeqer-
tareuarmi amigaatiginnge-
qisatsinnik pisiortomissar-
put naatsorsuutigaarput.
Tam akkuli nalunaalliu-
maarput Aasivilerisussat
naapeqatigeeqqaarpata, Lea
Broberg oqarpoq.
Ukiormanna Tununngasu-
mi Aasineq qulequtaqartin-
neqartoq - »Namminereor-
nerunermiit namminereuli-
vinnermut« - ukiunut siulii-
nut naleqqiullugu omigar-
neqannginnerusimavoq,
Aasivilerisuniit qaaqqusiso-
qarsimanngimmat, soorlo
naggueqatinik Canadame-
ersunik Alaskameereunillu.
Nuna tamakkerlugu Aasi-
vilerisut ilaat, Hjalmar Dahl
oqarpoq, ukiormanna Aasi-
neq eqaannerusumik inger-
lanneqarsinnaasimagaluar-
toq.
-Ullormiit ullormut aala-
jangersakkat assigiinngit-
sorpassuit kinguartoorfiu-
sareimapput, aammami sila
tamatigut pitsaavallaarneq
ajorsim ammat. Kangaatsi-
armiullu aatsaat siullermee-
rutaasumik Aasivissiortitsi-
nerat nereualaartariaqar-
poq, naak ilaatigut pitsaane-
rusumik ingerlanneqarsin-
naagaluartoq.
Teenagekunstner. Den kun 18-årige Ivalu Risager,
Nuuk, datter af Bent og Helene, har, siden hun kunne
holde en blyant i hånden, tegnet på gulvene og væggene
til stor glæde - eller sorg - for sine forældre. Nu er hendes
talent kommet på sin rette hylde, nemlig på papiret, efter
hun har fået lært, hvordan man tegner i den tekniske
skole i Ålborg, hvor hun gik på den grafiske lilje. På
billedet ses hendes tegning af guitaristen Mikael Hansen,
der i sin tid var medlem af rockgruppen »G-60«.
Eqqumiitsuliortuaraq. 18-niinnarnik ukiullip, Ivalu Ri-
sager-ip, Nuuk, Bent-ip Iliinnallu paniata, aqerluusamil-
li tigummisinnaanngorami nateq iigarlu titartaaifigisar-
simavai angajoqqaami nuannaarutiginngikkunikkik ali-
asuutigisaannik. Pisinnaasaali allamut nuussimapput,
Ålborgimi Teknikikkut atuarfimmi titar taanermut
tunngasunik atuareernermi kingorna. Assimi takune-
qarsinnaavoq titar tars imasaa guitarer tart oq Mikael
Hansen, qanga »G-60«-kkunniinnikoq.