Atuagagdliutit - 18.08.1989, Side 8

§____________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 75 1989
Isuma pitsak
Isummat pitsaasut isumassarsiatsialaahajupput -
tassa isumassarsiarisimagaanni. Taamaapportaaq
Kalaallit Nunaanni Suliffiutillit Kattuffiata Ka-
laallit Nunaanni suliffeqarfiit nioqqutissiomerat
pillugu isumassarsilluarnerpaaniutsitsinissamik
isumassarsiaa.
Ilumummi taamatut unammisitsisoqartariaqa-
vippoq. Isumassarsiarlu pitsaangaarmat tupinnar-
porluunniit tamanna qangali isumassarsiarineqar-
simanngimmat. Kalaallit Nunaata aningaasarsior-
nerminik nammineerluni aqutsinerulemissaa
ukiorpassuami oqaluuserineqartuartarsimavoq,
niuemermi pillugu kisitsisitigut ukiut tamaasa
takujuartarsimavarput Kalaallit Nunaanni nioq-
qutissanik nunanit allaniit eqqussuisartugut nu-
nanut allanut nioqqutigisatsinnit amerlanerujus-
suamik. Taamaattumillu Danmarkimiit ataatsi-
moortumik tapiiffigineqartarnissaq pisariaqartit-
tuarprput, allaallu ilaanneeriarluta taakku naam-
matsinneq ajulertarlugit.
Aalisamerup tungaatigut pisoqarsimaqaaq. Pi-
sortat namminersortullu aningaasaleerujussuar-
nerisigut aalisameq annertuseriarujussuarsima-
voq. Nunamili aamma periarfissat amerlaqaat, pi-
sortallu aningaasaliinissaat kisiat isumalluutigiu-
annarsinnaajunnaarparput. Nammineerluta isu-
massarsiortariaqalerpugut, isumassarsianik pini-
arnermik aalisarnermilluunniit tunngaveqanngik-
kaluarlutik ingerlasinnaalluartussanik.
Isumassarsiat nioqqutissanik sulisussanillu nu-
nanit allaniit tikisitsisamitsinnik millisaaqataa-
sinnaasut tamarmik inuiaqatigiinnut iluaqutaa-
sussaapput. Pisortat isumalluutiginagit nammine-
erluta qanoq iliuuserisavut tamarmik aningaasa-
nik sipaarfiusarput, taamaaliomikkullu aamma
immitsinnut naammagisimaameruleriartorlutalu
immitsinnut tatigineruleriartussaagut.
Ileqqupalaajullunilu imminut tatigiunnaarnar-
poq ajornartorsiutit suliniutissallu tamaasa pisor-
tanut isumagisassanngortittaraanni. Qangatum-
mi piniartutut inuuneq taamaassimanngilluinnar-
poq.
Atorfissaqartitattalu ilagaat namminersortut
isumannaatsumik ingerlasut. Tamakku nammin-
neq isumassarsisarlutillu oqallinnermik pilersitsi-
sarput qiimmassaasuusarlutillu. Taamaattumik
isumassarsilluameruniunnissamik isuma isumas-
sarsiatsialaavoq. Periarfissavut qanoq ililluta ator-
luarsinnaavagut? Kalaallit Nunaanni Suliffiutillit
Kattuffiat isumassarsiarpassuarnik nassiguk.
Suliumajunnaartut
amerlanaagaapput
Namminersornerullutik oqartussani direktøri Jakob
Janussen oqarpoq, HK-miut suliumajunnaartut 360-
iunngitsut
(RS) - HK-miut oqarput
Kalaallit Nunaanni ilaa-
sortatik 360-it suliuma-
junnaartut, tamanna eq-
quvissunngilaq. Nammi-
nersornerullutik Oqar-
tussat sulisoqarnermut
pisortaqarfianni direk-
tøriusoq Jakob Janus-
sen taama oqarpoq.
- HK-miut pisortani atorfe-
qartut katillutik 360-iup-
put, tamakkernatilli suliu-
mqjunnaarput. Kalaallit
Nunaanni pisortani atorfil-
lit ilaat katillutik 360-iusut
HK-ip isumaqatigiissutai
malillugit akissaasersorne-
qarput. Oqaatigisinnaann-
gilara taakkua ilaat qassit
HK-mi ilaasortaanersut,
akissarsianulli naatsorsuu-
tit tunngavigalugit takusin-
naavara 360-it taakkua ilaat
211-it suliumajunnaaqataa-
simasut.
Akissiarsianut naatsor-
suutit kingulliit suliarine-
qamerisa nalaanni suli ar-
lallit sulinngiffeqarlutik aal-
laqqapput, sapaatilli akun-
nerani tullermi naatsorsu-
eqqittoqartussaavoq taa-
maalippallu sulinngiffeqar-
tut tamarmik utereersima-
lissapput.
Jakob Janussenip ilan-
nguOugu oqaatigaa HK ma-
lillugu akissaasersomeqar-
tut NamminnersOrnerullu-
tik Oqartussani suliffeqar-
tut 77-iusut taakkualu ilaat
50-it suliumajunnaaqqåsut.
Sinneri sulipput.
HK overdriver
strejketallet
Der er ikke 360 tilkaldte i strejke, siger direktør i
Hjemmestyret, Jakob Janussen.
(RS) - Når man fra HK
siger, at der er 360 HK-
ere i strejke i Grønland,
så er det en sandhed med
modifikationer.
Det siger direktør i
Hjemmestyrets persona-
ledirektorat, Jakob Ja-
nussen.
- Inden for det offentlige er
der i alt 360 tilkaldte HK-
ere ansat, men de strejker
ikke allesammen. Der er
sammenlagt omkring 360
mennesker, der aflønnes ef-
ter HK-overenskomst ansat
i det offentlige i Grønland.
Hvor mange, der er medlem-
mer af HK, kan jeg ikke sige,
men ud fra den sidste lønaf-
regning kan jeg se, at der ud
af de 360 er 2H, der deltager
i konflikten. På tidspunktet
for den sidste lønafregning
var en del endnu ikke vendt
tilbage fra ferie, men i næste
uge foreligger de sidste løn-
indberetninger, og da er alle
tilbage fra ferie.
Jakob Janussen oplyser,
at af de 77 ansatte i Hjem-
mestyret, der aflønnes efter
HK-overenskomsten, er der
50, der strejker. De øvrige er
i arbejde.
God ide
Gode ideer er ofte indlysende ideer - når man altså først har
fået dem. Det gælder også Grønlands Arbejdsgiverfore-
nings ide med en konkurrence om de bedste ideer til nye
produktive virksomheder i Grønland.
Det er indlysende at lave sådan en konkurrence. Så indly-
sende at det er helt mærkeligt, at ingen har fået ideen
forlængBt. I årevis er der blevet snakket om at etablere en
mere og mere selvstændig grønlandsk økonomi, og hvert år
viser handelstallene, at Grønland importere langt, langt
mere end vi eksporterer. Derfor er vi fortsat bundet af
bloktilskud fra Danmark, og selv dem har vi haft svært ved
at få til at slå til i perioder.
Inden for fiskeriet er der sket meget. Både offentlige og
private investeringer har fået denne sektor til at boome.
Men der må også være mange muligheder på land, og vi kan
ikke blive ved med at leve af offentlige midler. Vi må selv få
ideer, ideer til at overleve på andre måder end fangst og
fiskeri.
Hver eneste ide til, hvordan vi kan lave noget selv fremfor
at importere det eller få importeret arbejdskraft til at lave
det, vil betyde et rigere og sundere samfund. Hver eneste
gang vi holder op med at lade det offentlige løse vore proble-
mer, men selv løser dem, spares der penge, og så er der
betydelig mere tilfredsstillelse og selvrespekt i det.
Det er en dårlig og uinspirerende vane hele tiden at
forvente, at samfundet - det offentlige - skal tage initiativer
og løse problemer. Sådan var eller er det heller ikke i det
traditionelle fangersamfund.
Desuden har vi brug for en solid stand af private nærings-
drivende. Det giver i sig selv ideer, debat og liv. Så det er en
indlysende god ide at lægge hovedet i blød og lade ideerne
blomstre. Hvordan kan vi udnytte alle vore muligheder?
Send Grønlands Arbejdsgiverforening en stribe indlysende
ideer.
Soraarsitaalersoq
Pinerlussimasunik
isumaginnittoqarfiup Nuummi
isertitsiviup pisortaa Sv. Erik
Rothberg soraarsinniarpaa
(RS) Pinerlussimasunut
isertitsivimmi pisortaa-
soq Sv. Erik Rothberg pi-
nerlussimasunik isiuna-
ginnittoqarfiup pisorta-
qarfianiit ilisimatinne-
qarsimavoq aningaasati-
gut ingerlatsinermi ni-
kingasoorutit pissutiga-
lugit soraarsinniame-
qarluni.
- Soraarsinniarneqar-
ninnik ilisimatinneqar-
punga, ilanngulluguli ul-
lunik 14-inik piffissaler-
neqarpunga suliaq pillu-
gu isummannik snqqum-
miussinissannut, taman-
nalu maannakkut inger-
lappara, Sv. Erik Roth-
berg AG-mut oqarpoq.
Pinerlussimasunik isu-
maginninnermut pisorta-
qarfiup allaffeqarfiisa ilaan-
ni pisortaasoq Erik Bang
oqarpoq suliaq inaarlugu
suli aalajangiifligineqan-
ngitsoq, Sv. Erik Rothber-
gip isummemissaanut ullut
14-it piffissaliunneqarsi-
mammata.
- Suliaq pillugu isummer-
simanerput allakkatigut
nassuiaatigisimavarput, so-
raarsinniarlugulu allassi-
malluta. Oqartariaqarpun-
galu taamatut aalajangiisi-
manermik allanngortitsine-
rit qaqutigoortorujussuu-
sut, Erik Bang oqarpoq.
Isertitsivimmi katillugit
inuit pingasut atorfeqarne-
rannut atatillugu misissui-
sitsineq maanna naammas-
sisimavoq.
Erik Bangip oqaatigaa
isertitsivimmi nakkutilliisu-
tut sulisunik alianik mar-
lunnik atorfimmut atatillu-
gu misissuisitsisimanerup
kingunerisimagaa aappaata
nammineerluni soraarsima-
neranik, aappaatalu appa-
sinnerusumut atorfinitsin-
neqameranik.
Fyring
(RS) Anstaltsleder Sv.
Erik Rothberg har af
Direktoratet for Kri-
minalforsorgen f&et
at vide, at man agter
at afskedige ham på
baggrund af uregel-
mæssigheder i regn-
skabsføringen.
- Jeg har fået besked om,
at det er deres agt at af-
skedige mig, men samti-
dig har jeg fået 14 dage til
at udarbejde mit syn på
sagen, og det er jeg i gang
med, siger Sv. Erik Roth-
berg.
Kontorchef Erik Bang,
Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen oplyser, at
den endelige afgørelse i
sagen endnu ikke er truf-
fet, idet Sv. Erik Roth-
berg har 14 dage til at
overveje sagen i.
- Vi har skrevet, hvordan
vi ser på sagen og, at vi
agter at afskedige ham.
Den tjenestelige un-
dersøgelse af forholdene
for i alt tre ansatte på
anstalten er afsluttet.
Erik Bang oplyser, at den
ene af de to andre ansatte
har sagt op, mens den an-
den er blevet degraderet.
Asassavut
atuartartivut!
AG-mi suli sut ilaat mar-
luk ulluni tulliuttuni qu-
lini Nuummiit avanna-
mut illoqarfinnut arla-
linnut tikeraaqattaas-
sapput, neriuutigaallu
atuartartutta ilaannik
sapinngisamik amerla-
suunik naapitsiumaarlu-
tik.
»Kununguaq« ukior-
manna ukiunik 30-in-
ngortorsiortoq iluatsillu-
gu KNI angalatitsisus-
saavoq. Angallavigine-
qartussaappullu illoqar-
fiit Kalaallit Nunaata
kimmut sineriaaniittut
tamarmik, avannamut
nunaqarfik Siorapaluk
tikillugu. Aqqusaartor-
neqassapput Maniitsoq,
Sisimiut, Ilulissat, Uum-
mannaq, Upernavik, Pi-
tuffik, Qaanaaq, Savissi-
vik, Qasigiannguit Aasi-
aallu.
AG-mi sulisut marluk
- angalaqataasussat tas-
saapput tusagassiortoq
Randi Sandbeck assilii-
sorlu Louise Inger Ly-
berth. Angalanermi
kingulleqqinneqartus-
saanngitsumi illoqarfiit
tikisat tamarmik tusa-
gassiorfigineqartassap-
put.
Atuartartuvut tikillu-
aqquneqarput taakku-
ninnga oqaloqatiginnik-
kiartortarnissaminnut -
kalaallisut qallunaatul-
luunniit - umiarsuarmut
(umiarsuup radioanut si-
anersinnaavusi) ima-
luunniit aaqqissuisoqar-
fik Nuummiittoq aqquti-
galugu kalerrisarsinnaa-
vusi.
Inussiamersumik inuul-
luaritsi
AG-ip aaqqissuisoqarfia
Kære Læsere!
To medarbejdere fra AG
besøger de næste ti dage
en stribe byer og bygder
på vestkysten fra Nuuk
og nordover, og de vil ger-
ne møde så mange læsere
som muligt.
KNI har arrangeret en
særlig jubilæumssejlads
med »Kununguaq«, der
bliver 30 år i år. Timen
går op langs hele den
grønlandske vestkyst til
verdens nordligste by-
samfund, bygden Siorpa-
luk. På vejen lægges der
til i Maniitsoq, Sisimiut,
Ilulissat, Uummannaq,
Upernavik, Thule Air
Base,Qaanaaq, Savissi-
vik, Qasigiannguit og Aa-
siaat.
To af AG’s medarbej-
dere er med på turen,
nemlig journalist Randi
Sandbeck og fotograf
Louise Inger Lyberth. De
vil rapportere fra selve
den enestående sejlads,
og de vil rapportere fra
de byer, hvor der lægges
til.
Læserne er velkomne
til at kontakte dem - på
grønlandsk eller dansk -
direkte ombord (ring til
skibsradioen) eller via re-
daktionen i Nuuk.
De går ombord på »Ku-
nunguaq« i Nuuk man-
dag den 21. august om
morgenen, og så går det
nordover. Vi håber, læ-
serne tager godt imod
dem.
Med venlig hilsen
AG’s redaktion