Atuagagdliutit - 15.09.1989, Page 6

6
SIKKERSOQ
SEMTEMBER 1989
Aal is artut, piniartut, sa-
nasut, sulis artut suliffis-
suarnilu sulisut ukioq
kaqjallallugu issimik, us-
sarnermik isugutammil-
lu sunnerneqartuartar-
put. Tam akku qatiggak-
kut ilukkullu ajoquteqa-
lemermik, gigteqaler-
nermik timikkullu alla-
nik ajoquteqalernermik
nassataqartarput.
S ulis artut timikkut ta-
makkuninnga ajoquteqaler-
nermik saniatigut aammat-
taaq eqqarsartaatsikkut ajo-
quteqalersinnaasarput so-
orlu isumakululernermik,
tamatumunngalu peqqutaa-
sinnaasarput nikerartumik
suliartortameq sulifflmmi-
lu atugassarititaasunut
sunniuteqaqataasinnaann-
ginneq.
Eqqarsartaatsikkut sun-
nigaanerit tamakkua kingu-
nerisinnaasarpaat inuttut
atugarissaannginneruler-
neq, puffajanerulerneq an-
nilaarmgartusinerlu, sinis-
saaruttalemeq uUuinnarni-
lu naammassisinnaasaralu-
anik naammassinnissinnaa-
junnaameq.
Tamakkua kingunerisar-
paattaaq akissarsiat aggua-
qatigiissinnerisa - taamalu
ulluinnami inuuniamikkut
atukkat - allanit appasinne-
rulemerat, taamalu soorlu
inatsisartuni naalakkersui-
sunilu ilaasortat, direktørit
Fraide
til terdig
tryksag
• BOMÆRKER
•BØGER
• PLAKATER
• BLANKETTER
• COVERS
• BREVPAPIR
•ANNONCER
• Arsberetninger
• BROCHURER
- alt dette og meget andet producerer vores
kreative tegnestue, - et FULL SERVICE annonce-
bureau og et moderne trykkeri.
Sydgrønlands
Bogtrykkeri/
Sydtryk
Reklamebureau
Box 27 - 3900 NUUK
TLF. 210 66-2 29 20
allallu pisortani atorfillit
namminersorlutillu inuus-
sutissarsiuteqartut isertit-
tagaannut sanilliurmeqar-
sinnaajunnaaraluttuinnar-
nerat.
Akissarsiat assigiinngin-
nerisa kingunerisarpaat
inuiaqatigiit akuersaame-
qarsinnaanngitsumik an-
nertusiartuinnartumilli na-
ligiinngifllujartuinnaleme-
rat, ilaatigut illoqameq,
surmgifllmmi periarfissat
inuttullu nalinginnaasumik
atukkat eqqarsaatigalugit.
Silarsuarmi sumiluunniit
takuneqarsinnaajuartoq
tassaavoq nukkiornarner-
paanik, ulorianartorsior-
narnerpaanik, avaanngu-
narnerpaanik mingunnar-
nerpaanillu suliaqartut
akissarsiakinnerpaasartut
inuiaqatigiinnilu ajunngit-
sorsiassanik pissarsiakin-
nerpaajusarlutik.
Sulisartut ataasiakkaat
suliffimminni timikkut eq-
qarsartaatsikkullu atugaasa
sulisartut sulilluarnissaan-
nut, timikkut atugarisaan-
nut peqqissusiannullu pin-
gaaru teqamerat silarsuar-
mi tam armi paasineqaralut-
tuinnarsimavoq.
Maanili nalunngilarput
ingerlatsinerup sinneqarto-
orfiulertornissaa pingaarne-
rutinneqartartoq sullivinni
avatangiisit pitsaaneruler-
nissaat anguniarlugu tama-
tigoortumik aningaasalii-
nissaminngamit.
Assersuutissaqqissoq
Assersuutitut taaneqarsin-
naavoq KNA-p Qaqortu-
miittup mingutsitsinera.
Taamaattut »paasineqa-
raangata« (imaappoq: aviisi-
tigut saqqummiunneqa-
raangata) aatsaat tamanut
ammasumik oqallittoqaler-
sarpoq.
Sulisartut sullivinni min-
gutitsiviusuni, peqqissutsi-
minnillu aseruisinnaaffiun-
gaartuni, ukiorpassuarni
sulisuusimasut oqallinner-
mi peqataatinneqar^jut-
tanngillat. KNA-p kromi-
mik mingutsitsinera pillugu
oqallinneq sulisartut isu-
mannaatsuunissaannut,
peqqissuunissaannut toq-
qissisimanissaannulluun-
niit sammitinneqamavi-
anngilaq.
Taamaallaat oqallissutigi-
neqassaaq kromimik 450
kg-mik 600 kg-milluunniit
umiarsualivimmut kuutsit-
sisoqarsimanersoq, aam alu
qallunaat avatangiisit min-
gutsinneqannginnissaan-
nut killili ussaat qaangerne-
qarsimannginnersut il.il. -
sulisartut ataasiakkaat ta-
makkuninnga suliaqartillu-
tik arlaatigulluunniit ajoqu-
tissarsisimasinnaanerat
sunnemeqarsimasinnaane-
ralluunniit minnerpaamil-
luunniit isumakuluutigine-
qanngilaq.
Tassa taamatut pisoqar-
tuartarpoq - timmisartor-
suup Thule-mi nakkarfiani
saliisut plutoniumimik min-
gutsitaasimasinnaanertik
pillugu nakorsamit misis-
someqarumallutik ilunger-
somerujussuat eqqaagin-
narsinnaavarput.
Inatsit
Oqaluttuarisaanerput pin-
ngortitamik isiginninnitsin-
nit avissaartinneqarsin-
naanngilaq. Inuussutissar-
siorluta sulinerput tamarmi
pinngortitamut avatangiisi-
gisatsinnut attuumassute-
qartuaannarsimavoq.
Inuussutissarsiomermut
tunngasut allanngoriartor-
nerat ilutigalugu allatut
ajomartumik sullivinni ava-
tangiisit nutaat eqqumaffi-
gineru leriartor tariaqarpa-
guttaaq.
Sulli vimmi avatangiisit
qanoq iliuuseqarfiginis-
saannut inatsimmik tun-
ngavissaqalersimavugut.
Inatsisip tunngavissaqaler-
sippaatigut nunatsinni sul-
livinni tamarluinnarni isu-
mannaallisaaneq pillugu su-
leqatigiissitaliorlutalu
ataatsimiititaliornissatsin-
nut. Inatsisip periarfissaqa-
lersillutalu pisussaafliler-
paatigut sullivinni avatan-
giisit pitsanngorsartuame-
qarnissaat anguniarlugu pe-
qataajuarnissatsinnut. In-
atsisip periarfissaqalersip-
paatigut avatangiisitigut
pitsanngorsa^j uamissam ik
eqqarsaateqartuamissamik
an guniagaqartuamissam il-
lu. Sulisut anguniagaqavil-
lutik pimoorullugulu peqa-
taanerisigut aatsaat sulli-
vinni avatangiisit pitsan-
ngorsartuameqarsinnaap-
put.
Taamaattumik tamakker-
luta peqataasariaqarpugut
sullivinni avatangiisit pillu-
git inatsisip siunissami suni
tamani atuutinneqarnissaa-
nut, sulisullu timikkut eq-
qarsartaatsikkullu pisaria-
lik sinnerlugu aserorsarne-
qannginnissaannut, ajoqu-
taalersinnaagaluartullu in-
atsit iluaqutigalugu milli-
sarneqartuamissaannut.
Sullivinni avatangiisit pil-
lugit inatsisikkut tamatta
pisussaaflllerneqarsimallu-
talu pisinnaatitaaffileme-
qarsimavugut. Uagullumi
nammineerluta isumagisas-
saraarput sullivinni avatan-
giisit pillugit inatsisip eq-
qortumik atortinneqamis-
saa.
Qaqortumi KNA-mi sulisut ukiorpassuarni napparsimalemissamut navianartorsiorlutik
sulisimapput.
Arbejderne på KNA i Qaqortoq har i årevis arbejdet under forhold, der har medført betydelig
risiko for sygdomme. (Arkivfoto)
Af Finn Heilmann, organisationskonsulent
Fiskere, fangere og byg-
ge- og anlæg samt fa-
briksarbejdere udsættes
store dele af året for kul-
de, træk og fugt. Det gi-
ver rygskader, under-
livsbetændelse, gigt og
andre fysiske skavanker.
Ud over de fysiske skader,
disse ydre forhold forårsa-
ger hos arbejderne, kan til-
føjes psykiske gener som f.
eks. stress, skiftende ar-
bejdstider og manglende
indflydelse på egne og fælles
arbejdsbetingelser.
De psykiske påvirkninger
resulterer i dårlige sociale
vilkår, øget irritation og ner-
vøsitet, søvnløshed og ople-
velse af magtesløshed over-
for de daglige udfordringer.
Hertil kommer, at gen-
nemsnitslønningerne - og
dermed levestandarden - ik-
ke tåler sammenligning med
f. eks. den løn og de levevil-
kår, der oppebæres af lands-
tings- og landsstyremedlem-
mer, direktører og chefer i
den offentlige sektor og selv-
stændige næringsdrivende.
Lønforskellene resulterer
i uacceptabel og accelereren-
de klassedeling og store ulig-
heder indenfor så vitale om-
råder som f. eks. boligfor-
hold, fritidsmuligheder og
generel levestandard.
Overalt i verden ses det
samme billede. De, der har
det fysisk mest krævende,
farlige, kedelige og beskidte
arbejde flår mindst i løn og
mindst ud af de goder og til-
bud, samfundet som helhed
byder.
Det fysiske og psykiske ar-
bejdsmiljøs betydning for
den enkelte arbejders ind-
sats, trivsel og kondition, er
efterhånden erkendt verden
over.
Herhjemme virker det
imidlertid, som om kortsig-
tede overskud på driften ve-
jer tungere end investerin-
ger i bedre arbejdsmiljøfor-
hold.
Typisk eksempel
Som et typisk eksempel kan
fremdrages kromforurenin-
gen på KNA i Qaqortoq. Det
er først, når noget bliver
»opdaget« læs: Offentlig-
gjort i aviserne - at der rejses
en offentlig diskussion.
De arbejdere, der i årevis
har arbejdet under forhold,
der har medført en betydelig
risiko for sygdomme, op-
stået som følge af arbejdet
med krom og andre giftige
stoffer, berøres ikke i den
løbende debat. Diskussio-
nen kommer i kromsagen på
KNA ikke til at handle om
arbejdernes sikkerhed og
sundhed og tryghed.
I stedet kommer diskus-
sionen til at dreje sig om,
hvorvidt der er lukket 450
kg. krom eller 600 kg. ud i
havnebassinet, om den dan-
ske miljøstyrelses normale
grænseværdier er overholdt
osv. - ikke et ord, der udtryk-
ker bekymring for, hvilke
påvirkninger den enkelte ar-
bejder på arbejdspladsen
kan have været - og er - ud-
sat for.
Billedet er generelt - tænk
blot på Thulearbejdernes og
SiD’s kamp for lægeunder-
søgelser af ofrene for opryd-
ningsarbejdet efter pluto-
niumspredningen ved fly-
styrtet i Thule.
Et samspil
Vor historie er bundet til
vort forhold til naturen. Vor
erhvervsmæssige udøvelse
har altid foregået i et sam-
spil med det naturgivne mil-
jø. Vi er nødt til at forholde
os lige så bevidste over for de
nye arbejdsmiljøer opstået
som en konsekvens af en ny
erhvervsstruktur.
Med arbejdsmiljøloven i
hånden har vi et lovmæssigt
grundlag at handle på. Lo-
ven giver os ret og pligt til
etablering af sikkerhedsor-
ganisationer og -udvalg på
hver eneste arbejdsplads af
betydning i landet. Loven gi-
ver os ret og pligt til at påta-
le fysiske og psykiske gener i
arbejdsmiljøet og ret og pligt
til aktivt at søge forholdene
forbedret. Loven sikrer os
mulighed for at kvalificere
os til at kunne handle be-
vidst og målrettet i bestræ-
belserne på nødvendige for-
bedringer af de eksisterende
forhold. Kun ved en målret-
tet og aktiv indsats fra arbej-
derne er der mulighed for en
efterfølgende forbedring af
arbejdsmiljøet generelt.
Vi skal derfor i fællesskab
drage omsorg for, at arbejds-
miljøloven i fremtiden bliver
anvendt overalt, hvor det fy-
siske og psykiske arbejds-
miljø nedslider arbejderne
urimeligt, foruden, at vi
med loven skal forebygge ar-
bejdsskader generelt. Vi er
blevet tildelt såvel formel
som reel kompetence på om-
rådet i kraft af arbejdsmiljø-
loven. Det er nu op til os selv
at bevise, at vi både kan og
vil udnytte arbejdsmiljølo-
ven.