Atuagagdliutit - 17.11.1989, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDUUTIT/G RØN LAN DSPOSTEN
NR. 114 1989

Matut matullugit aaqqiagiinnginneq
TIMMISARTUUSSISUT matutik matullugit
anneruniuttut, aamma tassa Kalaallit Nunaanni
timmisartuussisartut qullersaasa ilaat soraarlu-
ni »akeqqanut« nuuppoq. Vagn Andersenip Ka-
laallit Nunaanni timmisasrtuussisarneq perori-
artoqatigigaa oqarsinnaavugut, siomalu attar-
tortittakkamut Glacemut pisortanngorami aam-
ma timmisartuussisarfimmi tamarmi pisorta-
mut tullersortaalerpoq. Glace - timmisartuussi-
sarfiup »aningaasatigut iluaqutigilluagaa« - sak-
kortunerulersinniarneqarmat Vagn Andersen
toqqarneqarpoq.
Maanna Kalaallit Nunaanni Timmisartuussi-
sartut aammalu Glace ajornartorsiulerput. Ilaa-
sunik angallassisarnerit 15-20 procentimik ikili-
lerneqarput, aammalu Norgemit S-61 helikopte-
ri attartorneqartoq utertinneqarluni, ilaasut po-
ortukkallu ikiliartormata. Glacemi ullut apeqqu-
taalerput, tassa isumaqatigiissutit annertuut -
Greenex aamma Argo - atorunnaalermata nu-
tarterneqartussaanatik. Taannaannaq pissutaal-
luni Bell 212 helikopterit atorfissaarupput. Na-
linginnaasumillu attarsiniartut ikiliartorlutik,
sulilu jet-fly nutaaq misiligarneqarallarluni.
Taamaammat pisortat uisakujulisisappata tu-
pinnanngilaq.
AJ ORNARTORSIULERNEQ NALERORLU-
GU aamma unammillerseqalermipput, Nuna
Air. Unammilersigisaat ullumi mikisunnguuga-
luarpoq, alliartorsinnaavorli angallassisunut
isumaqatigiissuteqartamernullu Grønlandsflyp
akissarsiorfigilluagaanut akornutaalerluni. Pi-
sortani allaffissorujussuartameq unammiller-
saasa aallartinniarnerminni kinguarsaatigaat,
ippassigamilu Grønlandsfly Luftfartsdirektora-
timit »ikiortissarsivoq« Nuna Airip Ilulissiaassi-
sarlunilu Ammassaliliaassisarnissaanik unitsit-
sisumik. Timissartuussisarfik nutaaq atuisunut
taama timmisartuussinissamut akuersissum-
mik pigisaqanngilaq. Taamalu Grønlandsfly suli
piffissaqalaarallarpoq, ungasinnerusorli isigalu-
gu aalajangiineqartussaassaaq: Aalajangersima-
sumik angallassisarneq taamalu Grønlandsfly
akit assigiittariaqamerinit qilersugaassaava -
imaluunniit qanoq ikkaluarnersumik unammil-
lemeq ingerlanneqassava?
NALEQQUNNERPAAGALUARPOQ Glace
aamma Nuna Air imminnut unammillissappata -
tamarmik attartortagaasut - siornalumi Glacep
tasamatut unammillersinnaassuseqartinniarne-
ra isumaagaaluarpoq. Glacemi sulisut Nuna Air
annilaangaginngikkaluarpaat. Unammillerluar-
sinnaanissaat ilimagalugu, massali Grønlands-
flyp ineriikkamik angalatitsisamerup annertusi-
neqarnissaa assut annilaangagigaa, tassa sila-
mik peqquteqartuinnaanngitsumik aammaali
aningaasatigut ajornartorsiorfiusartumik angal-
lavinnit ilaasunik tigooqqaalernissaat pillugu.
Kalaallit Nunaanni timmisartuussineq tama-
vimmi annilaanganartutut - Grønlandsflyp pi-
sortaanit isigineqarpoq, timmisartuussinermi
periuseq Grønlandsflymit pilersinneqanngitsoq
kisianni inuiaqatigiinnit, tassalu naalakkersui-
nermik suliaqartunit pilersitaasoq.
Suliffissuup Grønlandsflyp ajomartorsiuleria-
taamera taamaalilluni aningaasaalatsinermik
taaneqartartumik piinnanngilaq. Tassali-una
Grønlandsflyp naalakkersuinikkut tun-
ngavilerneqamera namminerpiaq sajuppillat-
sinneqartoq, tassanilu Vagn Andersenip Glace-
mit qimagunnera kisimi soqutiginanngilaq. Taa-
matulli soqutiginartigaaq suleriumaarnissaa.
Tassami nutaamik ingerlassaqarfiliorsimammat
taallugu - Arctic Contractors - Hotel Hans Ege-
de, Vejle Rejser asammalu Nuna Air peqatigalu-
git. Ingerlassaqarfittaaq kiffartuussisarluni in-
gerlassaaq - Danmarkimi ISS-itut - tamannalu-
mi timmisartuussisarnermut tunnganngivilluni.
Vagn Andersen Grønlandsflymi atorfininnermi-
ni isumaqatigiissummini piumaffigisaavoq Nuna
Air sulissutissanngikkaa. Kisianni suliffeqarfit-
taava allaffeqalerpoq Nuna Airip saninnguani,
taamalu eqqiaassinermut isumaqatigiissutit
piunnaalaarnerini aammalumi Arctic Contrac-
torsini direktøritut sunik suliaqamermini siun-
nersuilaartarsinnaanera ilimanalaarsinnaavoq.
Kalaallit Nunaanni timmisartuussinermi aanne-
runiunneq tassuuna minnerulernaviarunanngi-
laq.
Flykrig i kulissen
FLYKRIGEN raser i kulissen, og nu har en af
Grønlandsflys topfolk forladt selskabet og er
gået over til »fjenden«. Vagn Andersen er
nærmest vokset op sammen med Grønlands-
fly, og sidste år blev han direktør for charter-
selskabet Glace og underdirektør i hele kon-
cernen. Glace - koncernens »guldklump« -
skulle styrkes, og Vagn Andersen skulle gø-
re det.
Der er krise i både Grønlandsfly og Glace.
Passagerruteme er netop blevet reduceret
med 15-20 procent, og en indcharteret S-61
helikopter fra Norge bliver leveret tilbage,
fordi både passagertallet og pakkeposten er
faldende. I Glace kæmper man med tiden,
fordi to store kontrakter - Greenex og Arco -
udløber og ikke bliver fornyet. Alene det
betyder to ledige Bell 212 helikoptere. Desu-
den er charterlysten i almindelighed aftagen-
de, og der er stadig indkøringsproblemer
med »Inuit-raketten«, det nye jet-fly.
Det er ikke mærkeligt, hvis der er stress i
ledergruppen.
MIDT I KRISEN har selskabet også fået en
konkurrent, Nuna Air. I dag er konkurrenten
lille, men den kan ekspandere og blive en
trussel mod de ruter og kontrakter, hvor
Grønlandsfly tjener pengene. Bureaukrati
forsinkede konkurrentens start, og her forle-
den har Grønlandsfly fået »hjælp« fra Luft-
fartsdirektoratet, der har standset Nuna Airs
tilbud med færdigpakkede charterture til Uu-
lissat og Ammassalik. Det nye selskab har
ikke koncession til den slags pakke-salg til
forbrugerne. Grønlandsfly har altså vundet
noget tid, men på længere sigt må der ske en
politisk afklaring: Skal ruteflyvningen og der-
med Grønlandsfly være bundet op på et ens-
prissystem - eller skal der være en eller
anden form for konkurrence?
DEN UMIDDELBARE konkurrence burde
være mellem Glace og Nuna Air - begge
charterselskaber - og for et år siden var det
da også meningen, at Glace netop skulle ru-
stes til denne konkurrence. Glace-folkene
var ikke bange for Nuna Air. De var sikre på,
de kunne konkurrere med dem, mens man i
Grønlandsfly var betænkelig over konse-
kvenserne ved øget pakke-charter, fordi det
ville tage kunder fra det ikke blot vejrmæs-
sigt men også økonomisk sårbare rutenet.
Hele den grønlandske flysystem var i fare,
set fra Grønlandsflys skriveborde - et sy-
stem, der ikke er skabt af Grønlandsfly men
af samfundet, hvilket vil sige politikerne.
KONCERNEN Grønlandsflys akutte krise er
således ikke blot den såkaldte økonomiske
afmatning. Det er selve koncernens politiske
fundament, der er rystet, og her er det ikke
blot interessant, at Vagn Andersen har taget
sig gode tøj og sagt op fra Glace. Det er
mindst lige så interessant, hvad han nu skal
lave. Han har nemlig dannet et nyt selskab -
Arctic Contractors - sammen med folkene
bag både Hotel Hans Egede, Vejle Rejser og
Nuna Air. Det nye selskab skal arbejde med
servicekontrakter - som ISS i Danmark - og
det har jo ikke meget med flyvning at gøre.
Vagn Andersen har da også en konkurrence-
klausul i sin kontrakt med Grønlandsfly, så
han må ikke arbejde for Nuna Air. Men hans
nye selskab har fået lokaler lige ved siden af
Nuna Air, og det er svært at forestille sig, at
han ikke kan give et råd om luftfart i pauser-
ne mellem rengøringskontrakter, og hvad
han som ny direktør for Arctic Contractors i
øvrigt skal lave officielt. Og det bliver krigen
om flyvningen i Grønland ikke mindre hård
af.

Taalliortunut
nersornaat
KØBENHAVN - Qallunaat
taalliortut Henrik Nord-
brandt Peer Hultbergilu
Nordisk Rådip atuakkior-
nermi nersomaasiuttagaa-
nut kiisalu 150.000 kr.-nik
aningaasartalimmut qallu-
naat sassartitassaraat.
Qaallunaat inassutigisas-
saat pisortatigoortumik
Nordisk Rådimit suli nalu-
naarutigineqanngillat. Nor-
skilli nalunaarutaareersut
tassaapput Tor Åke Brings-
værd aamma Bergljot Ho-
bækHaff.
Nunanit Avannerlernit
sassartitassat allat kingu-
sinnerusukkut toqqame-
qassapput, taamalu aamma
saamit kalaallillu atuakki-
aannik inassuteqartoqar-
sinnaalluni.
Nordisk Rådip Helsing-
forsimi ulluni 25. februar -
2. marts ataatsimiinnerani
nersornaasiineqaassaaq.
Naartuii-
sarnermik inatsit
WASHINGTON - USA-mi
naar tuers issinnaanissap
isumaqatigiinngissutaanera
- naalakkersuinikkut naala-
gaaffiup iluani pissutsini
sammineqarnerpaalersoq -
præsident George Bushsip
republikansk partiiani ersit-
sumik avissaartorfiugalut-
tuinnalerpoq.
Naartuersissinnaaner-
mut partiimi akuersaartut
annilaanngatigaat, sapaatit
akunneranni kingu liermi
qinersinemi pingaaruteqar-
tuni pingasuni - naalagaaf-
feqatigiit ilaanni marlunni
aammalu New Yorkimi
borgmesterimik qinersiner-
mi ajorsarneq, takussutis-
saasoq aappaagu Kongres-
semut qinersinerup tamatu-
malu peqataanik naalagaaf-
fiit ilaanni amerlaqisuni qi-
nersinerit pinnginnerini
isummerniarnermi qaan-
giinnameqarsinnaanngit-
soq.
Tusarfiit oqaatigaat præ-
sident Buship sammineqar-
toq taanna naalakkersuinik-
kut oqallisissanit peerne-
qaannaqqugaluaraaluun-
niit.
Avatangiisit
mianerinissaat
KØBENHAVN - Danmarki-
mi avatangiisinut tunnga-
suni naalakkersuinikku t in-
gerlanniakkat ilaat EF’p ilu-
ani killeqanngitsumik niu-
emermit akomuserneqaria-
taarsinnapput. Ilaatigut
atugarineqartartut aamma-
lu tunisassiat mingutsitsis-
sutaasartut akiorniarlugit
avatangiisinut akitsuutinut
tunngasut.
Taamaattumik avatangii-
sinut ministerimut Lone
Dybkjærimut (R) pingaar-
luinnarpoq, Københavnimi
naalagaaffiit assigiinngitsut
peqataaffigisaannik avatan-
giisit ataatsimiissutaaneri-
sa naalerneranni qularnaal-
lillugu paasisimammagu,
europami avatangiisinut
wmmmmmmmmmmmimmi
ministerit arlaqartut siunis-
sami avatangiisinut akit-
suusiisamissaq tunngavia-
tigut akuersaarlugu isuma-
qatigigaat.
- Danmarkimi mattunne-
qavissussaavugut massak-
korpiaq qanoq iliuuseqan-
ngikkutta. Danskit naalak-
kersuinikkut avatangiisinut
tunngasumik ingerlatsiner-
mi sakkuginiagaat arlaqar-
tut EF’ip iluani killeqan-
ngitsumik niuernermi ator-
sinnaanngeriataarsinnaap-
put.
Aningaasat
kangimut
BRUXELLES - Nunanut
Europami Kangillermiunut
iluaqutissatut »Europa-
bank«-eqalernissamik piler-
saarutit maanna piareersi-
malereersut Bruxellesimi
tusarfiit tutsuiginartut
oqaatigaat.
Tassa Frankrigip præsi-
dentiata Francois Mitter-
randip, oktoberimi EF-par-
lamentimi oqalugiarnermi-
ni isumassarsiaq aallarner-
paa, aammalu franskinit pi-
viusumik siunnersuut er-
seqqissaasersugaq maanna
inerluni piareerpoq.
Imaassinnaalluarporooq
angisaaseriviliornissamik
apeqqut Parisimi arfinin-
ngorpat EF-topmødeqarnis-
saani immikkut ittumi oqal-
lisigineqassasoq, tusarfiit
taama isumaqarput.
Bankip taaguutigissavaa
»Europap Kangiani ineriar-
tortitsiniarnermi Den euro-
pæiske bank«.
Miljøhensyn
må vige i EF
KØBENHAVN - Dele af
Danmarks miljøpolitik risi-
kerer at blive blokeret af
EF’s indre marked. Det dre-
jer sig blandt andet om mil-
jøafgifter, som er et vigtigt
instrument i kampen mod
forurenende stoffer og pro-
dukter.
Derfor var det af afgøren-
de betydning for den danske
miljøminister Lone Dyb-
kjær (R), at hun ved afslut-
ningen på et stort interna-
tionalt miljømøde i Køben-
havn kunne konstatere, at
der var enighed blandt en
række europæiske miljømi-
nistre om et principielt ja til
miljøafgifter i fremtiden.
- Vi låses i Danmark nu,
hvis vi ikke gør noget. Vi ri-
sikerer, at en række instru-
menter i dansk miljøpolitik
ikke kan bruges i EF’s indre
marked.
Pengestrøm
mod øst
BRUXELLES - Planerne for
en »Europabank« til gavn
for landene i Østeuropa lig-
ger allerede parate, oplyser
velorienterede kilder i
Bruxelles.
Det var Frankrigs præsi-
dent Francois Mitterrand,
som i en tale i EF-parlamen-
tet i oktober lancerede ide-
en, og et konkret fransk for-
slag er nu fikst og færdigt i
alle detaljer.
Det må betragtes som mu-
ligt, at spørgsmålet om ban-
ken kommer til debat på det
ekstraordinære EF-topmø-
de i Paris lørdag, mente kil-
derne.
Bankens navn bliver »Den
europæiske bank til fremme
af udviklingen i Østeuropa«.
Walesa ikior-
tissarsiorpoq
WASHINGTON - Lech Wa-
lesa, Solidaritetip pisortaa
polenimiu, USA-p oqaluttu-
arisaanerani Washingtoni-
mi Kongressemi inuinnaat
oqalugiartut nunanit alla-
miut aappassaraat.
Kongreskammerit taakku
marluk ilaasortaannit, Re-
præsentanthusemi kater-
suussimasunit ersaattaan-
nerujussuarmik ilassineqar-
poq, nuannarineqangaara-
mi 25-eriarlutik ersaartaat-
tunit unitsinneqartarluni.
- Polen naakkigeqqulluni
kutsiunngilaq, kisianni pe-
qatitut ikinngutitullu pine-
qarumavoq, Walesa oqarpoq
erseqqissumik oqaatigin-
ngikkaluarlugu nalunann-
gitsumik eqqarsaataaniillu-
tik Kongressep ukiuni pin-
gasuni 657 millioner dollar-
sinik ikiuutiginiagai. Pole-
nip aningaasaqamiarnermi-
ni »ajutuuittussanngorne-
ra« ikiorserniarlugu anin-
gaasanik allarluinnarmik
angissuseqartumik suliffis-
suaqarnermi aningaasaliis-
suteqartoqarnissaa kaju-
missaarutigaa.
Litteraturens
priser
KØBENHAVN - De danske
digtere Henrik Nordbrandt
og Peer Hultberg bliver de
danske kandidater til Nor-
disk Råds litteraturpris
samt 150.000 kr. erfarer Rit-
zau.
De danske indstillinger fo-
religger endnu ikke officielt
fra Nordisk råd, men det gør
derimod de norske. Det bli-
ver forfatterne Tor Åke
Bringsværd og Bergljot Ho-
bækHaff.
Der udpeges senere kandi-
dater fra de øvrige nordiske
lande, ligesom der kan ind-
stilles et værk på samisk og
på grønlandsk.
Prisen uddeles i forbindel-
se med Nordisk Råds ses-
sion i Helsingfors i dagene
25. februar - 2. marts.
Abortloven
splitter USA
WASHINGTON - Striden
om adgang til fri abort i USA
- det varmeste indenrigspo-
litiske emne - giver flere og
flere synlige sprækker i præ-
sident George Bushs repu-
blikanske parti.
Tilhængere i partiet af en
mere fleksibel abort-hold-
ning frygter, at nederlag ved
tre betydningsfulde valg i
sidste uge - i to delstater og
om borgmesterposten i New
York - er en advarsel, der
bør tages med i betragtning
inden midtvejsvalget tfl
Kongressen næste år og de
samtidige valg i mange del-
stater.
Kilder har antydet, at
præsident Bush gerne så
emnet forsvinde fra sin poli-
tiske dagsorden.
LEVERING OG PÅLÆGNING AF
TÆPPER - SAMT GULVARBEJDE
UDFØRES OVERALT I GRØNLAND
TH. 216 77 Fax 2 41 77
Box 302.3900 Nuuk