Atuagagdliutit - 08.01.1990, Blaðsíða 6

Ernup nukinga
atorluarlugu
Erngup nukinga iluaqutigalugu innaallagissiap akikitsup
Nuummi iluaqutigineqarsinnaanera pillugu Atcon
Grønland A/S arlalinnik missingersuusiorsimavoq
Erngup nukinga atorlu-
gu Utoqqarmiut Kanger-
luarsunnguanni innaal-
lagissiorfiliariniagaq pi-
viusunngussappat in-
naallagiaq akikitsoq
Nuummi sorpassuarnut
iluaqutigineqarsinnaa-
lissaaq. Suliffeqarfissuit
assigiinngitsut sisamat
suli ariumannikkum allu-
tik neqeroorutaat Nuna-
Tek Energimi nalilersor-
neqarput, Inatsisartullu
upernaaru ataatsimiile-
runik erngup nukinga
atorlugu innaallagissior-
filiornissamut tunnga-
sut aalajangiiffigissa-
vaat.
Suliffeqarfissuit neqeroo-
ruteqarsimasut ilagaat
Nuuk Kraft A/S, tassanilu
Atcon Grønland A/S peqa-
taavortaaq - Atconilu ern-
gup nukinga iluaqutigalugu
imeqarfiliulersaarnermut
atatillugu nukiassap atome-
qamissaanut tunngasumik
pilersaarusiorsimavoq, ime-
qarfiliassaq piviusunngor-
tinneqassagaluarpat ator-
neqarlersinnaasussanik.
Suliffeqarfiup pilersaaru-
titut Nuup kommuniannut
nassiussimasaasa ilagaat
naatitsivissualiassaq Nuup
timaaniittussaq, kiffiutis-
siorfiliassaq eqqagassanik
ikuallaasarfiup eqqaaniit-
tussaq, sunngiffimmi sam-
misassaqartitsivissaq nalut-
tarfittaqartussaq kiisalu
Nuup timmisartoqarfiata
allanineqarnissaanut piler-
saarut.
Pilersaarusiornikkut si-
larsuaq nutaaq pilerinar-
luinnartoq ammaanneqarsi-
mavorlusooq. Pilersaarutit
ilaat, tupinnanngitsumik,
pilersinneqarsinnaassapput
aatsaat Atcon sulisitsisora-
lugu, aammalu Nuuk Kraft
erngup nukinga atorluugu
innaallagissiorfiliassamik
suliarinnittussappat aat-
saat, naatsitsiviliassarli, kif-
fiusiorfissaq naluttarfilias-
sarlu innaallagissiorfilias-
saq kimit suliarineqassaga-
luarpalluunniit immikkoor-
tillugit suliarineqarsinnaas-
sapput.
Timmisartut mittarfiat
Atcon isumaqarpoq, Utoq-
qarmiut Kangerluarsun-
nguanni erngup nukinga
atorlugu nukissiorfiliorto-
qassappat taama Nuummi
timmisartut mittarfiat nali-
lersoqqittariaqassasoq. Pi-
lersaarusiamik tunngaviler-
suinermi aallaavigineqarsi-
mavoq, Utoqqarmiut Kan-
gerluarsunnguanni sanaar-
tornissamut atortussarpas-
suit aammattaaq timmisar-
tut mittarfiata allineqarnis-
saanut atorneqarsinnaassa-
sut. Atconip naatsorsuuti-
gaa, sanaartugassat pivi-
sunngortinneqarsinnaassa-
sut imatorsuaq aningaasa-
liissuteqanngikkaluarluni,
Nuummiit aallartussat ta-
marmik bilettiisa akii aggu-
aqatigiissullugu 400 - 500
kroninik qaffaannarlugit.
Atcon isumaqarpoq mittar-
fiup allissutissaa ukiualuit
qaangiuppata akeqanngit-
sumik Namminersornerul-
lutik Oqartussanut tun-
niunneqarsinnaalissasoq,
soorlu aamma erngup nu-
kinga atorlugu innaallagis-
siorfiliassaq taamatut pine-
qartussaasoq.
Timmisartut mittarfiat -
kujammut - 1400 meterinut
alllneqarpat taava timmi-
sartut, soorlu Icelandairip
Grønlandsflyllu ullumikkut
Narsarsuarmut atortagaa-
sut ittut, Nuummut tikit-
tarsinnaalerlutillu aallar-
tarsinnaalissagaluarput.
Sanaartornermi aningaa-
sartuutissat, atortussat
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanneereemerat pis-
sutigalugu, nalinginnaasu-
mit appasinnerujussuutin-
neqarsinnaapput.
Atcon missingersuummik
pilersaarusiorsimavoq
Nuup timmisartunut mit-
tarfiata allineqarnissaata
kinguneriumaagai ilanngul-
lugit eqqarsaatigalugit taa-
maaliornikkummi Nuup
Københavnillu akomanni
toqqaannartumik timmisar-
tortoqarsinnaalissammat.
Timmisartut mittarfiat
ullumikkkut 950 meteriniit
1400 meterinut tallineqar-
pat timmisartut B-737-inik
taaguutillit Nuummut tikit-
tarsinnaalerlutillu aallar-
tarsinnaalissapput.
- Kisiannili, Atconip di-
rektøria K.E. Busk oqarpoq,
timmisartut mittarfiata al-
lissutissaa suliarisinnaassa-
varput aatsaat Utoqqarmiut
Kanger luarsu nngu anni
erngup nukinga innaallagis-
siorfiliassaq uagutsinnut
tunniunneqarsimappat taa-
malu atortussat pisariaqar-
titavut pigilersimagutsigit.
Sunngiffik
Atconip Nuummi heliporti-
toqqap eqqaa sunngiffimmi
sammisassaqartitsivissatut
aaqqissuunnissaa sivisuu-
Emgup nukinga atorlugu innaallagissiorfiliortoqassappat Nuup timaani naatsitsivissua-
liortoqarsinnaalissaaq.
Drivhuse i Malenelandet kan blive til virkelighed, hvis vandkraftværket bygges.
nalimi innaallagissamik
akitsumik erngup nukinga
atorlugu innaallagissiorfis-
sameersumik kissaateqar-
nissaq tunngavigineqarsi-
masoq. Naatitsivissualias-
sat Nuuk naatitanik naasu-
nillu nutaanik ullumikkor-
nit akikinnerujussuarnik
ukioq naallugu pilersorsin-
naassavaat. Qanorli akeqar-
nissaannut innaallagissap
qanoq akikitsiginissaa apeq-
qutaaqataajumaarpoq.
Atcon missingersuusiami-
ni oqarsimavoq, pilersaaru-
tit taakkua pilersinneqar-
sinnaassasut KNI piginnit-
toralugu/suleqatigalugu,
taakkua nioqqutissiat nioq-
qutigineqartarnissaat isu-
magisarissammassuk Atco-
nili naatsivissuamik inger-
latsisuussalluni. Sanaartu-
gassat qanoq akeqarnissaat
Uanngullugit naatsorsorne-
qarsimanngillat, K.E. Busk-
illi naatsorsuutigaa sanaar-
tugassat 4 aamma 5 million-
er kronit missiliorlugit ake-
qarumaartut.
Kiffiutissat
Kiffiutissaliorfissamik pi-
lersaarusiornermi tunnga-
vigineqarsimapput atortus-
sat diabas-inik taaneqartar-
tut, Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunnguanni nassaarine-
qarsinnaasut.
Kiffiutissaliorneq naatit-
sivissuarmik ingerlatsiner-
tuulli nukissamik atuiffiuti-
gisussaavoq, Atconili isuma-
qarpoq taassumattaaq kis-
sarsuutitassarsui innaalla-
giaq Utoqqarmiut Kanger-
luarsunnguanneersoq ator-
lugit ingerlanneqarsinnaas-
sasut. Pilersaarutaavoq kif-
fiutissat KalaaUit Nunaanni
atorneqartussat tamarmik
Nuummi sananeqartalissa-
sut KNI-lu aqqutigalugu si-
nerissamut tamarmut nioq-
qutigineqartassallutik.
Sanaartornermi sulisori-
neqartussat 20-it missaan-
niissapput suliffissuarli in-
gerlalerpat sulisut qulit mis-
saanniittut pisariaqartinne-
qarumaarput, Atcon taama
isumaqarpoq. Sanaartugas-
sat 5 aamma 7 millioner
kronit missiliorlugit akeqar-
tussaassapput.
mik pilerigiuarsimavaa.
Toqqavissarmi angeqimmat
tamaaniissinnaalluarput
inersuit piorsarsimassutsi-
mut tunngasutigut sunngif-
fimmilu qanoq iliuuseqar-
tarfissat, nalunnguartarfis-
suaq, atisanik taarsiisarfik,
timersortartut allaneersut
nalujaqartarfissaat, radio-
qarfik TV-qarfillu nutaaq
immiussisarfittallit, illu
piorsarsimassutsimut tun-
ngasunut atorneqartartus-
saq, timigissartarfik aam-
malu silami tennisertarfik
sukuutsertarfillu.
Nalunnguartarfissaq nu-
kissamik atuiffiusorujus-
suusussaavoq taamaattorli
pilersaarutit allat assigalu-
git pilersinneqarsinnaassal-
luni innaallagiaq akikitsoq
pissarsiarineqarsinnaassap-
pat.
Naatitsivik
Naatsitsisarfiliornissamik
pilersaarutit qiviaraanni
takuneqarsinnaavoq sooru-
Fagre nye verden med vandkraften
Atcon Grønland A/S har nogle bud på, hvordan billig strøm fra vandkraftværket kan udnyttes i Nuuk
NUUK(RS) - Det er ikke
småting, billig strøm kan
udnyttes til i Nuuk, hvis
vandkraftværket i Buk-
sefjorden bliver en reali-
tet. I Nuna-Tek Energi
sidder man og vurderer
fire forskellige tilbud fra
fire forskellige konsorti-
er, og landsstyre og
Landsting skal på forårs-
samlingen i år træffe en
beslutning med hensyn
til vandkraftværket.
Et af de konsortier, der
har afgivet tilbud, er Nuuk
Kraft A/S, hvor også Atcon
Grønland A/S med - og At-
con har, i forbindelse med
planerne om et vandkraft-
værk, udarbejdet energitun-
ge projekter, der kan realise-
res, såfremt vandkraftvær-
ket bliver en realitet.
Selskabet har til Nuuk
kommune fremsendt et pro-
jekt for et anlægsgartneri på
Malenelandet, et projekt for
en isoleringsfabrik ved af-
faldsforbrændingsanlæg-
get, et projekt for et fritids-
center med svømmehal og
endelig et projekt for udvi-
delse af Nuuk Lufthavn.
Det er den fagre ny ver-
den, der åbnes for i projek-
terne. Flere af projekterne
bliver, klart nok, kun til no-
get i Atcons regie, hvis
Nuuk Kraft får overdraget
arbejdet med vandkraftvær-
ket, men projekter som gart-
neri, mineraluldfabrik og
bygning af en svømmehal
kan køre uafhængigt af,
hvem der får overdraget ar-
bejdet med vandkraftvær-
ket.
Lufthavnen
Atcon mener, at der med
den påtænkte etablering af
et vandkraftværk i Bukse-
fjorden åbnes mulighed for
en revurdering af landings-
banen i Nuuk. Projektets
idegrundlag er, at det store
materiel, der alligevel skal
bruges i Buksefjorden, også
kan anvendes til udvidelse
af lufthavnen. Atcon påreg-
ner, at projektet kan finan-
sieres uden en egentig an-
lægsudgift, men ved en gen-
nemsnitlig forøgelse af bil-
letpriser med 400 til 500 kr.
for hver passager, der rejser
ud af Nuuk. Atcon mener, at
udvidelsen efter en årrække
kan overgå vederlagsfrit til
hjemmestyret efter samme
princip som vandkraftvær-
ket. En udvidelse af lan-
dingsbanen til 1400 meter -
en udvidelse mod syd - vil
medføre, at flytyper, som
Icelandair og Grønlandsfly i
dag benytter i Narssarsuaq,
kan lande og starte i Nuuk.
Anlægssummen vil, på
grund af materialets tilste-
deværelse i Buksefjorden,
være betydeligt lavere end
ved en normal udførelse.
Atcon har udarbejdet skit-
seprojektet med det formål
at belyse de anlægsmæssige
konsekvenser af en udvidel-
se af lufthavnen i Nuuk med
henblik på direkte beflyv-
ning mellem Nuuk og Kø-
benhavn.
En udvidelse af landings-
banen fra de nuværende 950
meter til 1400 meter ville be-
tyde, at et fly af typen B-737
vil kunne starte og lande i
Nuuk.
- Men, siger direktør K.E.
Busk, Atcon, det er klart, at
et projekt som lufthavnen
kun kan gennemføres af os,
hvis vi i forvejen er i gang
med vandkraftværket i Buk-
sefjorden og har materiellet
til rådighed.
Fritidscenter
Atcon har gennem længere
tid arbejdet med forslag til
samling af en række facilite-
ter til kulturelle og fritids-
mæssige formål på den gam-
le heliport i Nuuk. Området
er så stort, at det rigeligt
kan rumme en kultur- og
fritidshal, en svømmehal,
omklædning, indkvartering
for tilrejsende sportsfolk, en
ny radio- og TV-bygning
med tilhørende studier, et
kulturhus, et motionscenter
og udendørs tennis- eller
skøjtebaner.
En svømmehal er meget
energikrævende og kan, i
lighed med flere andre pro-
jekter, kun blive en realitet,
hvis den nødvendige energi
til den rigtige pris er til
stede.
Gartneriet
Kigger man på projekt gart-
neri, så hviler dette ide-
grundlag selvfølgelig på, at
opvarmning af drivhusene
sker med el fra det nye vand-
kraftværk. Drivhusene vil
kunne forsyne Nuuk med
friske grøntsager og blom-
ster hele året rundt til en
lavere pris end det, der beta-
les for varen i dag. Hvor me-
get lavere afhænger af den
pris, der skal betales for
strømmen.
Atcon siger i oplægget, at
projektet muligvis gennem-
føres i ejerskab/samarbejde
med KNI, der vil have an-
svaret for distributionen,
mens Atcon sørger for den
nødvendige ekspertise for
drift af gartneriet. Priser på
byggeriet er ikke med i op-
lægget, men K.E. Busk reg-
ner med mellem 4 og 5 mil-
lioner kroner i byggeom-
kostninger.
Mineraluld
Idegrundlaget for projekt
mineraluldfabrik er råmate-
rialet diabas, der forekom-
mer i Buksefjorden.
Som ved drivhusgartneri-
et er fremstillingen af mine-
raluld meget energikræven-
de, og også her forestiller At-
con sig, at de store smelteov-
ne kan opvarmes med el fra
Buksefjorden. Tanken er, at
al isolering, der anvendes i
Grønland, skal fremstilles i
Nuuk og via KNI distribue-
res til kysten. Antallet af ar-
bejdspladser vil i anlægsfa-
sen være omkring de 20 og i
driftsfasen vil der være en
halv snes arbejdspladser på
fabrikken, mener Atcon.
Byggeriet vil beløbe sig til
mellem 5 og 7 millioner kro-
ner.